Dato 11. september 2023

Handicaprådets høringssvar på de kommende besparelser 2024 - 2027

I Handicaprådet er vi jo, ligesom den øvrige befolkning i kommunen, bevidste om de besparelser der lægges op til, hvilket gør os både ulykkelige og frustrerede. Herunder nogle punkter som vi synes I burde se en ekstra gang på.

Vi synes det er positivt med oplæg til besparelser på antal byrådsmedlemmer. Det er et fint signal at sende. Også positivt, at man trods alt forsøger at investere på enkelt områder. Men hvorfor lade det blive ved det? Hvorfor afvikling i stedet for udvikling?

Vi ønsker alle en kommune med flere indbyggere, men med disse besparelser er vi ved at skabe en kommune, hvor ingen har lyst til at bo. Især med nedlæggelser af skoler både herinde i byen og ikke mindst i oplandet. Oplandet er trods alt det sted, hvor måske nye familier kan se sig selv, da huspriserne er rimelige – men for at de små lokalsamfund ikke skal uddø, så kræver det, at der er en skole til børnene – uden en skole, bliver der let affolket disse steder.

Hvis vi skal kunne øge antallet af indbyggere i Esbjerg kommune, så er vi nødt til at gøre os attraktive - ikke en fortælling om besparelser og nedskæringer.

Lyder logisk med nedskæringer på kurser og andet personalemæssigt, men det fjerner jo glasuren og glæden ved et job i Esbjerg kommune, og vi risikerer øget personaleflugt. På sigt risikerer vi også dalende kvalitet i udførelse af opgaverne, hvis der ikke er mulighed for uddannelse/efteruddannelse.

Og hvorfor skære ned på antal socialrådgivere? I forvejen ligger antallet af sager pr. medarbejder og kompleksiteten i sagerne i overkanten af hvad der er tilrådeligt, hvis en ordentlig og lovmedholdelig sagsbehandling skal kunne gennemføres.

Er der nogen, der har regnet på udgiften til øgede sygemeldinger og sygeløn. Udgifter til at oplære nyt personale i stedet for dem der flygter eller bliver langtidssygemeldt? Hvad med udgifter til øgede ankesager pga. forkerte sagsafgørelser? På sigt kan disse besparelser blive rigtig dyre for Esbjerg kommune.

Det gør ondt, at så mange besparelser rammer de unge. Vi er afhængige af en sund og velfungerende ungdom, som kan uddanne sig og bliver i kommunen - vi er afhængige af dem til arbejdsudbud og til pleje af dem, der behøver pleje. Så det er en barsk opvækst de udsatte unge får.

PB 20-01 Besparelser/Servicereduktioner:
Ang. pkt.: Sorte huller - Hvorfor bespare? Har man regnet på øgede erstatningssager? Personer der kommer til skade og uheld på biler? - NCC tilbyder aftale, hvor de overtager ansvaret for veje i flere år. Billigt for kommunen og NCC udfører i tynde belastninger så de kan fastholde mandskab.

SA 40-01 Reduktion i bilstøtte:
Handicaprådet synes det er et helt forkert sted at spare, det kan ramme aldeles hårdt for de borgere der har behov for bil, og nu måske pga. besparelserne får et afslag på erhvervelse af ny handicapbil (med det til følge, at er det genbevilling der søges, så er det utrolig omkostningstungt, at få ”lov til” at beholde den ”gamle”). Vi har hørt at det er fordi puljen ikke bliver brugt, men at alle med behov får bevilliget bilstøtte. Nu er vi flere der agerer som bisiddere og vores fornemmelse fortæller en helt anden historie. Vi er vidende om, at personer som vi synes er helt oplagte til at få bilstøtte desværre oplever at få afslag.

SA 40-02 Styrket indkøb af eksterne pladser og sagsgennemgang af borger i egen bolig og i eksterne botilbud (investering og besparelser):
Vi finder, at der fortsat skal være mulighed for, at unge med særlige behov kan få tildelt
§107 botilbud og §85 støtte i forbindelse med f.eks. et STU-tilbud eksternt. Hvis tilbuddet minimeres eller helt udgår, vil de unge med særlige behov, ikke have mulighed for at vælge et af de meget gode STU-tilbud, der ligger uden for Esbjerg Kommune. Vi finder, at det at have botilbud tilknyttet STU giver gode muligheder for læring i at mestre eget liv i egen bolig, få venskaber og minimere ensomhed blandt målgruppen.

SA 40-02 Hyppig sagsopfølgning for borgere i §85:
I Handicaprådet kan vi bakke op om, at der sker hyppig sagsgennemgang, hvis formålet virkelig er, at §85 støtten løbende skal justeres hhv. både op OG ned i forhold til det behov der er. Ingen har gavn af, at støtten ikke er tilpasset - hverken borger eller kommune. Vi frygter dog også, at der nemt kan opstå en usynlig “dagsorden” om økonomi, så der vil blive skruet mere ned end op, som kan være til stor skade for nogen, og på sigt komme til at koste rigtig dyrt. Det forudsættes jo rent faktisk i forslagets pkt. 6, at det vil medføre nedgang i antal bevilgede timer og at det rent faktisk vil få konsekvenser for antal medarbejdere. Fokus må og skal til enhver tid være på formålet med støtten og ikke på økonomi.

SA 40-03 Tilpasning af ressourcer til borgernes behov i ferieperioder:
I stedet for at spare på vejledningen i ferieperioden til borgere, der får §85 støtte, kunne man i stedet tilbyde at give/hjælpe målgruppen til ferieaktiviteter. Her er der et stort behov, og alt det udviklende arbejde henimod større selvstændighed og indflydelse på eget liv, der arbejdes med i løbet af året, risikerer at falde på gulvet, så der skal startes forfra hvert år efter ferieperioden.

SA 40-04 Omlægning af grund modul til gruppeforløb:
Vi finder, at der kan være gode betragtninger omkring gruppeforløb. Men vi finder også, at det kan være problematisk - og i længden dyr for kommunen - hvis det kommer til at betyde, at borgere med stort behov for individuel hjælp og vejledning ikke i tilstrækkelig grad får denne.

SA 70-06 Lukning af Psykiatriteamet:
Hvor er det trist, at vi her i kommunen har et spareforslag der rammer så sårbare og forsvarsløse børn og unge, som det er i dette tilfælde.
Alle kender vi til vigtigheden af en effektiv og hurtig forebyggende indsats fremfor hjælp når skaden først er sket. Det vælger man så med dette spareforslag at se stort på, med den begrundelse i tilbuddet, at det er en kan og ikke en skal opgave.
Fra Handicaprådets side finder vi det vigtigt, at der tages hånd om vores børn og unge. Særligt de sårbare, der har brug for sparring og støtte af psykologer til at læsse af på, når udfordringerne i familien presser sig på og let bliver uoverskuelige. Eksempelvis hvor børn og unge er pårørende til et voksent familiemedlem med en svær diagnose. Det vil være de børn og unge, som vi med denne besparelse lader i stikken med ofte uoverskuelige problemer til følge for hele familien senere i livet.
Afslutningsvis skal Handicaprådet også gøre opmærksom på at regionens hidtidige tilbud for unge med psykiatriske problemstillinger jo desværre flytter ud af byen, og derfor finder vi det ekstra vigtigt, at der er fokus på, at vi bibeholder psykiatriteamet lokalt.

SA 70-09 Flere børn i plejefamilier – investeringsforslag:
Noget af det vi undrer os over er, at man vil hyre konsulenter til at finde plejefamilier, for at spare på institutions anbringelser. Men samtidig sætte tilskuddet og betaling til plejefamilier ned, konklusionen kunne være, at der er risiko for, at de går til andre kommuner - og risiko for, at det bliver meget vanskeligt at finde plejefamilier af god og ordentlig kvalitet.
Pædagogiske konsulenter som tidlig indsats er en god ide, men det hænger ikke sammen med at spare på de indsatser, som man kan læne sig op ad (hånd om familien og hjemmehosser fx).

BS 10-01 Organisationsændringer:
At nedlægge specialklasserne på Præstegårdsskolen, kan blive både ”en dreng og pige”. For nogle elever, vil den øgede transporttid blive en udfordring, mens andre vil have godt af at få lidt mere ro i hverdagen.

BS 40-01 Antallet af Ordblinderådgivere reduceres:
Ordblindeindsatsen, som man er ret stolte af, og som er enormt vigtig, risikerer at blive hårdt ramt. Nedlæggelse af op til 3 speciallinjer for ordblinde, og nedlæggelse af ordblinde konsulent - det er ikke en vej vi som kommune kan være stolte af.

SO 10-03 Klippekortordning i Hjemmeplejen:
Vi synes det er et umådeligt trist forslag at nedlægge ordningen. Vi kan godt læse ud af materialet, at der ikke har været det helt store behov for ordningen - måske man har “glemt” at fortælle, at den stadig eksisterer - men man rammer dem der gør brug af ordningen ufattelig hårdt. Kunne man ikke som minimum lade ordningen fortsætte til de borgere der allerede modtager ordningen og ikke byde det ud længere til andre?

SO 10-04 Besparelse på Sygeplejen:
I bør IKKE bespare på Sygeplejeklinikkerne, for de af borgerne der er mere eller mindre selvhjulpne – de har virkelig brug for at ordningen er der, og de aflaster også sygehusene og måske forhindrer yderligere indlæggelser. – Vi kan se, at der som forslag ligger: Et øget fokus på dosisdispensering af medicin, det kan da godt være, at det er et fint tiltag, men det er en yderligere omkostning for borgeren, da der er fuld selvbetaling på området.

SO 10-13 Besparelser på Demensteamet:
Dette forslag må ABSOLUT være en ”ommer” – vi får i medierne ”tudet ørerne fulde” af, at der kommer flere og flere demente borgere, også blandt vores målgrupper. Vi KAN simpelthen IKKE undvære disse medarbejdere, som har travlt nok inden besparelserne.

SO 10-15 Besparelse på Servicelovens §86 træning:
Her tror vi på, at det er en uholdbar løsning at beskære i dette niveau – som I selv beskriver det, risikerer man, at borgerne mister noget af deres funktionsniveau inden opstart – så vi håber på: INGEN besparelser på det område.

SO 10-16 Øget egenbetaling på forplejning for plejehjemsbeboere:
Dette er et helt uhørt forslag, set med vores briller. Vi er bekendte med, at nogle plejehjemsbeboere desværre kun har 200,- kr. til ekstra fornødenheder (toiletartikler, gaver, hygge) når de har betalt for husleje og forplejning. Kan i den forbindelse fortælle at nogle handicappede borgere, ikke har kunne spare op til alderdommen af deres pension, så de har kun den rå Folkepension, som ikke vil kunne dække de evt. yderligere omkostninger.

SO 10-19 Besparelse på Kommunikation & Hjælpemidler:
Dette synes vi er en ulykkelig besparelse, for i forvejen sårbare borgere. På strubeområdet, så ville vi vel ALLE gerne kunne være forberedte på det der kommer til at ske efter indgrebet, en hjælp der ikke kan findes andre steder end hos en konsulent på området. På siddestillingsanalysen, kan det have fatale konsekvenser på borgerne, hvis de får sidesår, som i værste fald kan udarte sig til længerevarende sygehusindlæggelser.

SO 10-20 Besparelse på Hjælpemiddeldepotet:
Denne besparelse er så usmageligt, borgerne hverken KAN ELLER SKAL vente længere end tilfældet er nu, både på levering/afhentning og/eller reparation af hjælpemidler, det er jo borgerens ve og vel man jonglerer med.

SO 10-22 Besparelse på Inkontinens- og Stomihjælpemidler:
Hvis der bliver sat besparelser på Sygeplejeklinikkernes åbningstider virker det her helt hen i vejret. For de borgere der er vidende om, hvad de skal bruge og bestiller en mængde til kortere eller længere periode ad gangen, der fungerer det jo perfekt – men for nye borgere med behov for det, kan vi se, at det vil være en besparelse på evt. ubrugte hjælpemidler.

SO Her ser vi en evt. besparelse:
Vi er vidende om, at der på hjemmeplejeopgaven med at soignere borgeren bruges der flere steder vådservietter til at vaske borgeren med. De er ret dyre i indkøb, da det er kvalitetsservietter, og vel heller ikke det mest miljøbevidste valg - og måske der også kan opstå allergiske problematikker. Her ser vi, at der vil kunne spares penge ved, at man fremadrettet benytter sig enten stof vaskeklude og/eller skumvaskeklude.

ØU 40-03 Lukning af borgerservicecentrene i Ribe og Bramming:
Det kan jo umiddelbart lyde som en “lille sag”, men det vil være noget af en katastrofe for både mennesker med handicap og ældre, der ikke nødvendigvis er stærke digitalt. Det er de samme mennesker, der kan have meget vanskeligt ved at få sig transporteret til Esbjerg - og selvom der kan benyttes Flex Trafik, så er der ikke mulighed for her at få en hjælper/støtte med - som så i øvrigt skal undværes et andet sted, hvor der i forvejen er presset. Der må kunne findes en løsning, så Borgerservice stadig kan komme nær borgerne, så det ikke altid er borgerne, der skal hoppe for Borgerservice. Hvad med at tænke i “Mobil” Borgerservice?

Vi har i medierne set flere og flere borgmestre, der blander sig i modstand mod regeringens politik. – Hvad er grunden til, at vi her fra byen ikke har hørt noget, trods de massive besparelser?

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

14. august 2023

Handicaprådet Høringssvar på: Strategi for mennesker i udsatte livspositioner

Det er nu 2. gang på meget kort tid, at vi får forelagt et oplæg til en spareplan, som har baggrund i en budgetoverskridelse i regnskabet for 2022 og et forventet ditto i 2023 - senest var det på Voksensocialområdet og nu på Familieomådet.

Igen kan vi spørge: Hvordan kan det forekomme så ganske få måneder efter, at der i september blev indgået budgetforlig?

Igen rejser det spørgsmål om, hvem der ikke har gjort sit arbejde godt nok og/eller om nogen har undladt at klæde politikerne godt nok på inden budgetforhandlingerne.

OK, på familieområdet er det så “kun” ca 10 mio. kr. der skal spares, men det ændrer ikke ved, at det vil få store konsekvenser for en stor gruppe af meget sårbare familier med store støtte- og hjælpebehov.

I Handicaprådet mener vi, at Café Ungehuset er en god ide som supplement - ikke som erstatning.

Der er her tale om ekstremt sårbare børn og unge, der tidligere har oplevet store svigt og mangel på støtte. De er i en situation, hvor de har brug for massiv støtte og opbakning. En del kan let “drukne” i gruppeforløb eller i caféen, hvis der er mange.

Vi mener også, at en reduktion af serviceniveauet i forhold til kontaktpersoner til unge i efterværn og unge med over 4 timers støtte er en farlig vej at gå.

Også her er der tale om ekstremt sårbare unge med store svigt i bagagen.
Fra Handicaprådet bør vi jo ikke opfordre til ikke at overhold retningslinier og forretningsgange, men vi vil egentlig gerne rose medarbejderne for at hjælpe de unge op til 8 måneder ud over det, der er politisk besluttet. Det er jo medarbejderne, der er derude og ser behovet, og det fortæller måske en hel del om, hvor det er “skoen trykker”.

For at målrette hjælpen til forældre med børn med autismespektrumforstyrrelser, er det vigtigt at være opmærksom på, at de er nedslidte efter mange års 24-7-365-kamp for forståelse og lydhørhed - det gælder både fra familie, venner, skole og rådgivere, herunder ikke mindst psykiatrien, hvor der er op mod 6 års ventetid for en diagnose.

Bedre besparelser på familieområdet vil kunne opnås gennem styrkelse af skole og psykiatri.

Vi anerkender, at gruppeforløb vil kunne give lidt, men som det også bliver nævnt i spareforslaget, vil der alligevel være nogen, der er for belastet til at kunne deltage. Og med de op til 6 års ventetid på diagnose, har vi nok kun set toppen af isbjerget. Det stiller store krav til en evt. justering af indsats - den skal sidde lige i skabet, også i forhold til et sandsynligt stort mørketal.

Uddannelse i autismeområdet vil være gode investeringer til fremtiden.

Generelt synes vi i Handicaprådet, at det er særligt uhensigtsmæssigt at spare på støtten til udslusning ved at gøre det til et åbent tilbud ved starten på voksenlivet.

Vi mener, at der dermed er en stor risiko for, at mange af de unge så undlader at deltage, således at de tidligere investeringer og indsatser risikerer at være tabt…… og bolden spillet videre til Voksensocial, der jo heller ikke ligefrem svømmer i ressourcer.

Hvad blev der af den meget omtalte gode overgang fra barn til voksen i det spil?

Og hvad med de mange, der ikke har et stærkt netværk, der kan samle dem op? Dem risikerer vi at tabe på gulvet, for senere at skulle samle dem op i dyre løsninger på
Voksensocialområdet senere i livet!

Serviceforringelse er altid en farlig vej, og i forhold til sårbare børn og unge er det en særlig farlig vej.

Spareforslaget indeholder mange beskrivelser og forslag, men vi synes, at der mangler mere dybdegående beskrivelser og analyser af, hvad besparelserne helt konkret vil komme til at betyde for familier, børn og unge - hvad er det de får og ikke får, og hvilke konsekvenser vil det få.

Vi savner også bedre analyser og prognoser for de positive effekter det i spareplanen antydes, at der kan opnås gennem/på trods af besparelserne.

Vores opfordring til politikerne i Esbjerg kommune vil derfor være, at I udsætter beslutning om evt. besparelser på området, indtil de reelle konsekvenser er grundigere analyseret og beskrevet.

Måske det også her vil være en mulighed for øget åbenhed, og fx invitere familierne til dialogmøder ligesom det med succes er gennemført på Voksensocialområdet.

Vi håber ligeledes på, at eksterne samarbejdspartnere fremover vil blive inddraget betydeligt tidligere i sådanne processer. Her tænker vi især på diverse Handicap- organisationer, som i den grad er dem, der har fingeren på pulsen og mærker på egen krop/sind, hvad eventuelle besparelser vil betyde for deres og deres familiers dagligdag.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand

Læs det fælles høringssvar fra Frivillighuset Vindrosen, Esbjerg Handicapråd, Udsatterådet Esbjerg og Ældrerådet i Esbjerg Kommune.