Esbjerg Kommunes Byråd besluttede i 2018 på baggrund af en evaluering af en række råd tilknyttet Esbjerg Kommune, at oprette Forum for Integration og Beskæftigelse, med opstart fra 2018.
Forum for Integration og Beskæftigelse fik tildelt rådgivnings- og vejledningsopgaver i forhold til Esbjergs Kommunes beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere
samt familiesammenførte. Rådet blev, udover medlemmer fra det politiske og administrative niveau i Esbjerg Kommune, desuden sammensat af repræsentanter fra de lokale virksomheder samt repræsentanter fra lokale etniske og frivillige foreninger.
Læs kommissorium for Forum for Integration og beskæftigelse: her
Forum for Integration og Beskæftigelse har nu fungeret i godt 2 år, hvorfor der vurderes behov for en opsamling og evaluering af det hidtidige arbejde samt at der bliver taget en drøftelse omkring fremtiden for dette forum.
Med afsæt i oplæg fra Mai-Britt Schmidt Pedersen tages der en åben drøftelse heraf.
Opsamling:
Mai-Britt Schmidt Pedersen lavede indledningsvis et oplæg og indflyvning til drøftelse med gennemgang af Forum for Integration og Beskæftigelses opgaver mv.
Spørgsmålet er i udgangspunkt om hvorvidt forummet har udfyldt sine opgaver tilfredsstillende, herunder især i relation til samarbejdet med og videnformidlingen til de etniske foreninger?
Poul Martin Aaling Nielsen gav udtryk for, at det er betydningsfuldt for ham at deltage i forummet. Oplever dog også, at der har været begrænset opbakning fra især erhvervslivet. Han mente at der måske skal ændres lidt fokus i forummet, men understregede samtidig, at han så det som et vigtigt dialogrum, som i en eller anden form bør fortsætte.
Benedikte Holm fortalte, at hendes bagland i udgangspunkt ikke kan få nok at samarbejde med Esbjerg Kommune. Har altid fået noget med hjem, men havde alligevel nok forventet at få mere. Der har været guldkorn imellem og hun vil derfor gerne have, at foreningerne har forsatte kontaktflader ind i kommunen.
Mussa Utto fortalte, at det gennem tiderne har været vanskeligt at fastholde de etniske foreninger. Han understregede at han fandt det vigtigt, at forummet forsat er tilstede.
Pia Damtoft spurgte ind til, om man kunne ”vende det hele på hovedet”, hvor forummet forankres i fx de etniske foreninger eller Vindrosen, og hvor Esbjerg Kommune alene blev inviteret som gæst?
Mussa Utto understrege i den forbindelse, at det er vigtigt at møderne faciliteres af andre end de etniske foreninger, men at møderne med fordel kan afholdes i rundt omkring i disse foreninger.
Benedikte Holm troede ikke på, at det var hensigtsmæssigt, at koordineringen og forankringen blev andre steder end i kommunen.
Karsten Rieder foreslog, at man måske kunne gentænke sammensætning i forummet, så de som sidder i forummet, kan opleve at de bidrager med noget.
Henrik Vallø foreslog at deltagerkredsen kunne tilpasses emnerne fra gang til gang.
Mussa Utto sagde, at der er vigtigt at man får fat i de store etniske foreninger.
Birte Paarup Andersen bakkede op om, at man tog på rundtur til de etniske foreninger, for at få dem mere forpligtiget i samarbejdet.
Pia Damtoft spurgte om det ikke var muligt, at møderne blev afviklet i forbindelse/ sammen med medlemsmøder i de etniske foreninger.
Poul Martin synes godt om ideen om at lægge ansvaret ud til de etniske foreninger, men pointerede at det vil kræve en tættere dialog med de etniske foreninger.
Benedikte Holm fandt, at hvis mødekadencen skal ned, vil det kræve længere seminaragtige møder.
Der blev afslutningsvis aftalt, at møderne fremover forsøges, afvikles i en kombineret møderække, hvor der dels afholdes møder i de etniske foreninger, hvor de sætter dagsorden, og dels afholdes traditionelle møder som hidtil.
Grundet den igangværende Covid 19 krise, skal denne plan dog først iværksættes fra 2021.
Til næste møde kommer Esbjerg Kommunens med oplæg til et årshjul til 2021, med afsæt i denne plan.