Budgetaftalen for 2023 indebar, at ambitionsniveauet for nye anlægsinvesteringer blev revideret. Byrådet besluttede, at der fremover skal prioriteres nye investeringer til en øget bosætning og strategisk arealudvikling under Vision 2025. Med budgetaftalen for 2023 besluttede byrådet derfor, at der skal styres efter en række, justerede økonomiske måltal for den kommende budgetperiode. På den baggrund besluttede forhandlingsudvalget at genbesøge måltallene i kommunens økonomiske politik. Måltallene i den økonomiske politik ligger til grund for budgetstrategien for 2024-27

Den økonomiske politik er en del af det samlede styringskompleks, som kommunen styrer efter. Politikken er primært tænkt som et styringsredskab for byråd og økonomiudvalg i forbindelse med de årlige budgetlægninger.

Politikken skal dermed understøtte den politiske budgetproces via overskuelige pejlemærker. Hensigten er både at opretholde en sund og stabil budgetsituation over tid, og at skabe et økonomisk handlerum, der gør det muligt for byrådet at gennemføre prioriterede initiativer. Den økonomiske politik skal samtidig udstikke rammerne for kommunens budgetstrategi.

Med budgetaftalen for 2023 vedtog byrådet at skabe rum til øget anlægsinvesteringer samt prioritering af nye investeringer i en øget bosætning og strategisk arealudvikling.

I budgettet 2023 blev der afsat yderligere økonomisk ramme til strategisk arealudvikling for perioden 2023 til 2026. Investeringerne skal bidrage til en positiv befolkningsudvikling og en tiltrækning af nye virksomheder. Opkøb af arealer adskiller sig fra traditionelle anlægsinvesteringer, idet arealerne opkøbes med henblik på byggemodning og efterfølgende salg. Det betyder, at der kan forventes en salgsindtægt fra arealudviklingen over de kommende år.

I overensstemmelse med budgetaftalen indgår der i den økonomiske politik 6 centrale nøgletal, der som helhed, skal understøtte den langsigtede økonomiske styring.

Den økonomisk politik kan opsummeres i følgende nøgletal:

• ​Måltal 1: Overskuddet på den ordinære drift (strukturel balance 1) skal være 226 mio. kr. pr. år. Den strukturelle balance angiver, i hvilket omfang skatteindtægterne og indtægterne fra tilskud og udligning kan dække de skattefinansierede driftsudgifter, herunder renteudgifter. Den strukturelle balance angiver med andre ord, i hvilket omfang kommunen kan finansiere sit driftsniveau samt skabe råderum til at finansiere anlæg og afdrage på gæld
   
• Måltal 2: Måltallet for nettoanlæg fastsættes til 170 mio. kr. pr. år.
   
• Måltal 3: Til strategisk arealudvikling (jordkøb) er budgetlagt med 45 mio. kr. i 2024 og 40 mio. kr. i årene derefter. Det forudsættes, at der er tilsvarende indtægt på jordsalg
   
• Måltal 4: Overskuddet på det skattefinansierede resultat (strukturel balance 2) skal minimum være på 56 mio. kr. årligt svarende til det gennemsnitlige nettoafdrag på den skattefinansierede gæld pr. år over budgetperioden
   
• Måltal 5: Den beregnede kassebeholdning (ultimo året) må ikke være negativ.
   
• Måltal 6: Den gennemsnitlige kassebeholdning skal minimum være 400 mio. kr. (Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen). Kommunaldirektøren vurderer, at kommunen ikke bør gå under en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 400 mio. kr. inkl. en pulje til imødegåelse af deponeringer på 50 mio. kr. og en pulje til mellemfinansiering af projekter for lokalråd og foreninger på 5 mio. kr.

Mål i den økonomisk politik

I forbindelse med det budgetforberedende arbejde i løbet af 2023 vil der blive udarbejdet en opdateret oversigt over de reelle økonomiske nøgletal til brug for budgetvedtagelsen 2024-2027.  Byrådet godkendte den 5. september 2022 en tillægsbevilling på to anlægssager, og besluttede i den forbindelse at den ikke disponerede anlægsramme i 2026 skal reduceres tilsvarende. Dette indebærer, at rammen er 150 mio. kr. i 2026.

Deponering

Kommunen har gennem en årrække haft afsat en pulje til deponering, der anvendes i forbindelse med indgåelse af lejemål, garantistillelse eller andre forhold, der kræver deponering. Deponeringer løber over en 25-årig periode og bliver frigivet med 1/25 del årligt.   Dermed kan de ikke længere betragtes som ”likvide” aktiver.

Alle ønsker om indgåelse af eksterne lejemål og garantistillelse (med deponeringsbehov) kræver godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Byrådet besluttede 4. februar 2019 at afsætte en pulje på 50 mio. kr. til imødegåelse af deponering. Ultimo november 2022 resterer der ca. 45 mio. kr. af puljen.

Mellemfinansiering af lokaleprojekter

Byrådet besluttede den 21. december 2020, at kommunen indenfor måltallet på 400 mio. kr. for den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen, afsætter en pulje på 5 mio. kr. til at mellem finansiere projekter for lokalråd og foreninger i perioden fra udgifterne forfalder i projekterne til fondene m.fl. udbetaler de bevilgede tilskud.

Lovgrundlag, planer m.v.

'Den kommunale lånebekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013.

Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 11256 af 7. december 2015 "Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v."

Kompetencer

Den økonomiske politik vedtages af Økonomiudvalget/Byrådet

​

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet, at den økonomisk politik for kommunen godkendes

​