Esbjerg Kommune bruger de sociale medier for at komme i dialog med borgerne om specifikke emner. Vores officielle Facebook-side bruges bl.a., når borgerne skal høres i
forhold til nye projekter, tilbud eller indsatser i kommunen.
Facebook-sider om projekter og nye tiltag knyttes sammen med den officielle side.
Kommunens tilstedeværelse i de sociale medier skal først og fremmest være relevant og vedkommende for bestemte brugere.
Inden et emne beskrives på et socialt medie, overvejer vi følgende:
- brugernes forventninger
- indhold
- aktualitet
- debatmuligheder.
Vi bruger primært de sociale medier i situationer, hvor vi ønsker, at mennesker kommenterer eller diskuterer specifikke emner. Derfor er vi opmærksomme på, at de forventer en reaktion eller en kommentar, og vi beskriver derfor, hvilke typer svar brugerne kan forvente på de enkelte sider.
Hvis muligt, angiver vi desuden forventede svarfrister.