Sundhedsadfærd er blandt andet styret af rutiner, muligheder, kollektive forventninger, følelser og sociale normer. Det er derfor afgørende, at indsatserne er mange og varierede og retter sig mod såvel rammerne på arbejdspladsen, kulturen samt den enkeltes viden, vaner, handlekompetencer og muligheder. Det er derfor vigtigt at erkende, at mange faktorer har betydning for vores sundhed, og at sammenspillet mellem disse er væsentligt.

Sundhedsfremmende indsatserne bør derfor tænkes gennemført på flere niveauer for at sikre en succesfuld indsats:

• Viden - som eksempelvis faglige oplæg, dialogmøder, kurser og løbende refleksion blandt medarbejderne
• Miljø - som skal forstås som relationer, prioritering, ordninger, aftaler og lignende, som er med til at skabe de sunde rammer og fastholdelse af en sund livsstil
• Øvelse – med det formål at træne og indøve nye vaner 

Viden om, hvordan man kan træffe det sunde valg i hverdagen, er første skridt, hvis man skal opbygge nye sunde vaner og motivere til holdningsændringer. Herunder er en række forslag til, hvilke aktiviteter arbejdspladsen kan sætte i værk for at opbygge og vedligeholde medarbejderne/ledernes viden og kompetencer inden for sundhed. Det er også en god idé at følge med på Esbjerg Kommunes kursusportal, hvor der løbende udbydes oplæg og kurser om sund livsstil.

Sundhedsstyrelsen har udgivet materialet ”Små skridt til vægttab - der holder” Materialet henvender sig til folk, der ønsker at tabe sig. Det er en selvhjælpsguide, som man kan bruge alene eller sammen med andre og eventuelt med støtte fra en professionel vejleder. Guiden findes på www.sst.dk

Kurser i ledelse og sundhed

Der er en klar sammenhæng mellem ledelsens prioritering af sundhedsaktiviteter og opbakning til medarbejdernes deltagelse. Når en leder er en god rollemodel for en sund levevis og synliggør prioriteringen, er medarbejderne ikke i tvivl om, at sundhedsfremme er noget, der prioriteres.

Som leder kan du deltage i kurser inden for ledelse og sundhed, du kan overveje at uddanne nogle medarbejdere til sundhedsambassadører i din enhed og selv deltage i sundhedsfremmende oplæg/kurser for at synliggøre, at du som leder prioriterer sundhed.

Esbjerg Kommunes Strategi for sundhed på arbejdspladsen sætter fokus på ”Sundhed og Ledelse”, og der vil derfor løbende via kommunens kursusportal være tilbud til ledere om kurser/oplæg med fokus på sundhed og ledelse.

På SUND BY Netværkets hjemmeside findes publikationen ”Sundhedstjek - Sundhedsfremme på arbejdspladsen”, som er en vejledning til at gennemføre sundhedstest på arbejdspladsen. Læs mere på www.sund-by-net.dk

Oplæg og kurser om sundhed

Lad sundhed, kost og motion være på programmet til en temadag eller på personalemøder. Lad evt. en ekstern konsulent komme og fortælle om et emne inden for sundhed, eller brug en intern person med specialviden om emnet. Emnerne kan være alt fra, hvordan man fastholder sunde vaner til viden om mænds sundhed.

Det kan være en god ide at holde oplægget på møder, hvor der i forvejen er mødepligt, fx personalemøder. Det gør, at alle deltager – også dem, der er mindst motiverede. Bagefter kan sundhed drøftes og på den måde skabe grobund for refleksion og fælles fodslag for sundhed på arbejdspladsen.

Det er altid en god ide at arrangere et oplæg om sundhedsfaglige emner, inden de forskellige aktiviteter sættes i gang, idet det er medvirkende til at skærpe den enkeltes nysgerrighed og motivation for at deltage.

En mulighed er f.eks. et kursusforløb i sund kost og vægttab. Mange vil have gavn af konkret og anvendelig viden om kost og sunde vaner. I kan i den forbindelse overveje, om alle medarbejdere skal have tilbud om at deltage på kurset, eller om det kun er særlige grupper, der skal have tilbuddet.

Det kan være en god ide at inddrage eksternt sundhedspersonale, når I introducerer kurset. Det sundhedsprofessionelle personale kan så veje medarbejderne og på samme tid tale om overvægt/dårlig ernæring med den enkelte. Husk, at vejning og samtale altid skal ske under private forhold, så ingen føler sig udstillet.

Overvej at tilbyde kurser i mindfulness for medarbejderne. Mindfulness er en metode til at skabe koncentration, ro og nærvær i hverdagen. Mindfulness kan bruges som et redskab til at gennemføre livsstilsændringer, til at bryde vaner og opbygge nye. Mindfulness er for mange mennesker en ny og ukendt aktivitet. Det kan derfor være en god ide at invitere medarbejderne til en prøvegang i arbejdstiden. Et kursus kan forløbe sig over fx seks gange. Herefter har medarbejderne fået en række værktøjer, som de kan bruge i dagligdagen. Man kan evt. opfordre medarbejderne til at afsætte 10 minutter dagligt til hjemmeøvelser. Dette kan både gavne effekten af træningen og give et åndehul i løbet af dagen

Der udbydes løbende oplæg og kursusforløb om sundhed via Esbjerg Kommunes kursusportal.

Sundhedstest

En sundhedstest giver medarbejderne viden om deres nuværende sundhedstilstand og kan være en god kickstarter til et sundhedsforløb.

En sundhedstest indeholder måling af fx blodtryk, kondital, kropssammensætning, kolesteroltal og blodsukker.

Testen kan f.eks. gentages efter tre-fire måneder eller et år, så medarbejderne får mulighed for at sammenligne resultater fra første og anden måling.

Sundhedstest er en meget personlig ting, og testresultaterne skal derfor opbevares fortroligt, så medarbejderne ikke skal bekymre sig over, om ledelsen eller kollegaer ser deres resultater. Medarbejderen kan eksempelvis selv opbevare resultaterne

Det kan være en god ide at bruge eksternt sundhedspersonale. Alternativt kan den enkelte medarbejder selv udføre en sundhedstest. Der findes en række konditionstests, man kan tage www.motion-online.dk. Det er vigtigt, at alle medarbejdere benytter den samme test. På den måde undgår I misforståelser. Vær opmærksom på, at nogle tests skal foretages af sundhedsfagligt personale.

Det er afgørende med en synlig prioritering af sundhed, hvis man ønsker at skabe et miljø, hvor sundhed er i fokus. Når lederen er en god rollemodel og synliggør prioriteringen af sundhed, er medarbejderne ikke i tvivl om, at sundhedsfremme prioriteres.

Som rollemodel og for at synliggøre prioriteringen af sundhedsfremme kan man fx:

• Tænke sundhed ind i de ledelsesmæssige beslutninger
• Understøtte sundhedsinitiativer i ord og handling
• Sikre en løbende kompetenceudvikling inden for sundhed
• Tænke sundhed ind i relevant kommunikation, fx introduktion for nyansatte, stillingsopslag, nyhedsmails, gode historier i personaleblade m.v.
• Prioritere midler til sundhed,
• Sætte sundhed på dagsordenen til bl.a. PLUS-samtaler, hvor der kan træffes aftaler om deltagelse i sundhedsfremmende aktiviteter.

Vedholdende øvelse er med til at støtte op om gode og sunde vaner. Der er store fordele ved at indøve nye vaner på arbejdspladsen i trygge omgivelser og med kollegaer. Det øger chancen for, at det både lykkes at ændre adfærd og fastholde ændringen. Og så kan fællesskabet omkring sundhed være med til at styrke arbejdspladsens sociale kapital. Herunder præsenteres en række forslag til, hvordan man kan træne og indarbejde nye sunde vaner på arbejdspladsen.

Hvad tilbyder Esbjerg Kommune?

Det kan være godt at begynde med den række af centralt udbudte initiativer, der allerede er i Esbjerg Kommune. Tag en kollega med eller forsøg at samle et helt hold fra din arbejdsplads. 

De mange tilbud spænder vidt:

• Oplæg og kurser om sund livsstil via kursuskataloget
• Rabatordninger til en række fitnesscentre
• Kommunale motionsklubber (Esbjerg Rådhus, Hedelund og Ravnetrim)
• Esbjerg Kommunes boldklub
• Rabataftale med Sport & Event Park v. medlemskab af Sport & Event Club
• Gratis deltagelse og løbetrøje på Esbjerg Kommunes hold til Vestkystløbet
• Rabataftale med Svømmestadion Danmark, Bramming Svømmehal og Ribe Svømmebad
• Rygestop via Esbjerg Sundhedscenter
• Alkoholbehandling via Alkoholbehandlingen, Center for misbrug

Der er rigtig mange, som har svært ved at få motion nok i hverdagen, og derfor kan det være en fordel at have en fast ugentlig aftale med andre, hvor man mødes og dyrker motion

Løbe- og gåhold

Etabler et løbehold eller et gåhold, der fx går stavgang. Hvis I har både et løbehold og et gåhold, kan I både appellere til de medarbejdere, der har lyst til at få sved på panden, og dem, der foretrækker en gåtur i et mere roligt tempo.

Morgensvømning

Aftal at mødes til morgensvømning nogle gange om ugen. Morgensvømning er en rigtig god form for motion for dem, der gerne vil have fri til andre ting senere på dagen. Ud over at forbedre konditionen er svømning også rigtig godt i forhold til styrkelse af mange muskelgrupper på én gang. Esbjerg Kommune har rabataftaler med Svømmestadion Danmark, Bramming Svømmehal og Ribe Svømmebad

Træning i motionsrum

Motionsrum er et godt mødested, hvis man vil dyrke motion sammen med andre og på samme tid tage individuelle hensyn.

Hvis der er et motionsrum på arbejdspladsen, kan man vælge at starte et motionshold op og invitere en professionel instruktør til de første lektioner med henblik på at få tilrettelagt et individuelt program for deltagerne. Alternativt kan man aftale at mødes i det lokale fitnesscenter med de kollegaer, der har lyst.

Se mere om Esbjerg Kommunes motionsrum og rabataftaler med forskellige fitnesscentre på EKnet.

Badminton

Badminton er en populær sport, fordi der helt naturligt også er indbygget stor grad af socialt samvær i aktiviteten. Overvej derfor at booke nogle baner og oprette et badmintonhold, der mødes en gang om ugen. Man mødes typisk og spiller i ca. en time. Når vejret er til det, kan man fx i stedet vælge at spille tennis eller fodbold udendørs.

Esbjerg Kommune har egen boldklub. Se mere herom på EKnet.

Wii-Sport eller bordtennis

Stil et transportabel og sammenklappeligt bordtennisbord op eller indret et hjørne af personalerummet til Wii-sport. Det er en sjov og social måde at få rørt sig på i f.eks. frokostpausen og appellerer bl.a. til dem, der ikke har lyst til at deltage på et egentligt motionshold. Der er stor forskel på, hvor fysisk aktiv man er, når man spiller Wii-sport. Det er derfor vigtigt at vælge et spil, der gør, at man bevæger sig og får pulsen op.

Sportsevents (vestkystløbet, energiløbet, Esbjerg stafetten m.v.)

Tilmeld arbejdspladsen forskellige sportsevents som f.eks. Vestkystløbet, EnergiLøbet, Esbjerg Stafetten og Vi cykler til arbejde.

Der er ofte et stort socialt aspekt ved de forskellige sportsevents, og de, der ikke ønsker at deltage som løber i et motionsløb, kan måske være med som heppekor, grillpasser eller vælge at gå turen. Det er således muligt at samle alle medarbejdere til samme event.

Esbjerg Kommune betaler deltagelse og løbetrøje til alle ansatte og familiemedlemmer, der stiller op på kommunens hold til Vestkystløbet. Efter løbet har man mulighed for at mødes til en grillpølse og en snak med kollegaerne på kommunens stand. Det plejer at være et rigtig godt arrangement, hvor Esbjerg Kommune stiller med et af de største hold.

Pausegymnastik

Pausegymnastik består af få og enkle styrke-træningsøvelser eller konditionstræning. Det kræver ikke særlige træningsfaciliteter og er derfor ukompliceret at sætte i gang. Man kan f.eks. træne på kontoret eller i frokoststuen.

Det er vigtigt, at pausegymnastikken indarbejdes i en fast rutine på arbejdspladsen, f.eks. ved at der er et fast tidspunkt om dagen, hvor man træner.

Der er mange muligheder for at variere pausegymnastikken og få så mange med som muligt. Man kan f.eks. lave en ”stafet”, hvor det går på skift mellem de ansatte at stå for pausegymnastikken. En anden mulighed er, at alle møder på arbejdspladsen begynder med 5 minutters pausegymnastik.

Motiverende konkurrencer

Skridttællerkonkurrencer er populære, da man kan konkurrere mod hinanden eller gruppevis. Lav en konkurrence, der løber over nogle uger og afslut med at kåre et vinderhold.

Sørg for, at hvert hold udpeger en holdleder, der registrerer alle navne og antal skridt for den enkelte. Bland holdene, så alle har nogenlunde samme forudsætninger for at vinde. Der er stor forskel på, hvor meget man får gået på en dag alt efter, hvilken jobfunktion man har. Det er derfor vigtigt at afgøre, om der kun registreres skridt i arbejdstiden, eller om fritiden også kan inkluderes. Desuden om kilometer på cykel kan konverteres til skridt.

Hæng registreringsskemaet op et synligt sted, hvor alle medarbejdere dagligt kommer forbi. Det er motiverende at se, hvor mange skridt de andre hold er oppe på.

På samme måde kan man lave en cykelkonkurrence. Hvem cykler flest kilometer på en måned? Mange arbejdspladser ved Esbjerg Kommune deltager hvert år i Cyklistforbundets cykelevent ”Vi cykler til arbejde”. Læs mere på hjemmesiden www.vcta.dk

Sundhed i arbejdets udførelse

Som medarbejder kan man forsøge at tænke sundhed ind i arbejdets udførelse:

• Gå hen til en kollega frem for at sende en mail,
• Rejse sig ved skrivebordet frem for at sidde ned
• Sidde på en fitnessbold
• Planlægge walk-and-talk-møder
• Som lærer/pædagog kan man være aktiv med børnene
• Tage cyklen til møder ud af huset

Sunde rammer

Allerede ved små justeringer og ændringer på arbejdspladsen kan man påvirke de ansatte til sundere vaner. Når de usunde valgmuligheder mindskes og de sunde øges, bliver det lettere og mere attraktivt for medarbejderne at træffe de sunde valg.

Dialog og handleplaner

Brug Esbjerg Kommunes Strategi for sundhed på arbejdspladsen til at skabe dialog om sundhed på arbejdspladsen og fastsæt fælles handleplaner og mål for, hvordan de ansatte i praksis får mulighed for at træffe sunde valg, mens de er på arbejde. Brug evt. det eksempel på handleplan, der er bagerst i kataloget som inspiration. Det er bl.a. en god ide at udpege en tovholder/ansvarlig for de aktiviteter, der bliver besluttet.

Sund mad og mødeforplejning

Sæt fokus på sund kost i forhold til madordninger, sund kantineforplejning og sund mødeforplejning. 

Hvis der ikke er kantine på arbejdspladsen, kan man overveje at gå i dialog med en ekstern leverandør. Det er vigtigt at finde en ordning, hvor medarbejderne ikke skal bruge deres frokostpause på at hente mad, og samtidig skal ordningen være så fleksibel, at medarbejderne kan tilmelde sig og afbestille med kort varsel.

Stil en vandkøler op i stedet for automaterne med sodavand. Medarbejdere, der kan tappe iskoldt vand i løbet af dagen, drikker mere vand og er mindre tilbøjelige til at erstatte vand med kaffe, te eller sodavand.

Overvej at etablere en frugtordning, hvor medarbejderne en eller flere gange om ugen får leveret frisk frugt. Frugtordninger kan evt. erstatte kageordninger/morgenbrødsordninger

Mødeforplejning behøver ikke bestå af kage, lyst brød eller højtbelagt smørrebrød. Prøv i stedet udskåret frugt, groft brød, sunde snacks i form af nødder og tørret frugt samt almindelig kildevand/isvand i stedet for sodavand.

Få inspiration til at arbejde med sund mad på arbejdspladsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk 

Sundhedsfremmende indretning af arbejdspladsen

Der skal ikke nødvendigvis meget til, hvis der skal mere bevægelse på arbejdsdagen og medarbejderne skal have mulighed for mere fysisk aktivitet:

• Flyt printere/kopimaskiner længere væk, så man er nødt til at gå lidt længere for at få sine papirer
• Sænk farten på eventuelle elevatorer, så det bliver mere attraktivt at tage trappen
• Indret et personalerum eller et hjørne af et personalerum med elastikker, fitnessbolde, hulahopringe, balancebræt, Wii-Sport, bordtennis eller lignende
• Stil cykler til rådighed for personalet, når de skal til møder o. lign. ude af ”huset”
• Hæng billeder/plakater op med sundhed som tema.

Fokus på sundhed i miljø - Tilbud om årlig sundhedstjek

I maj måned 2014 besluttede Miljø, Teknik & Miljø at sætte fokus på afdelingens sygefravær og motivere medarbejderne til at have fokus på en sund livsstil.

Afdelingens ca. 40 medarbejdere blev tilbudt et sundhedstjek med individuelle målinger af bl.a. kropssammensætning, herunder fedtprocent, muskelmasse og BMI, kondital, blodsukker, blodtryk, kolesterol, lungekapacitet og muskelstyrke samt en samtale om kost, rygning, alkohol og motion.

På baggrund af målingerne fik hver enkel medarbejder en personlig analyse, og afdelingen modtog en samlet anonymiseret opgørelse over testresultaterne med en række generelle anbefalinger, som omfattede afdelingens generelle sundhedstilstand. Testresultaterne for den enkelte er private og fortrolige, men den generelle rapport viste bl.a., at der var en udfordring med et generelt højt blodtryk, hvilket bl.a. kan være tegn på stress, overvægt og/eller manglende motion.

Resultaterne blev diskuteret på et personalemøde, og den generelle tilbagemelding på projektet har været positiv. På foranledning af rapportens samlede resultater har Miljø bl.a. indkøbt en blodtrykmåler, som den enkelte medarbejder kan låne med hjem.

Biolog Hans Sonne-Frederiksen er én af de medarbejdere, der tog imod tilbuddet om et sundhedstjek. Han oplyser, at han aldrig har været i tvivl om, hvad en sund livsstil indebærer. Projektet har imidlertid givet ham det sidste skub til at få gjort noget ved motionsdelen, idet han bl.a. fik øjnene op for, at man taber muskelmasse.

Miljøchef Søren Lunde har oplyst, at formålet med sundhedstjekket overordnet var at forebygge sundhedsproblemer hos medarbejdere og udstyre dem med individuelle analyser af deres sundhedstilstand. Succeskriteriet var, at min. 75 % af medarbejderne deltog, og da deltagelsesprocenten var over 95 %, blev succeskriteriet til fulde indfriet.

Testen gentages i maj 2015, hvor deltagernes resultater vil blive sammenlignet med værdierne fra 2014.

Det bliver nemmere at træde i pedalerne for medarbejderne i Sundhed & Omsorg. De har nemlig fået udleveret el-cykler, der skal gøre det mere attraktivt at tage cyklen, når de har brug for transport i arbejdstiden. Det ligner en almindelig cykel, men det er det ikke. En lille motor på cyklen sørger for, at medarbejderne nu kan komme nemmere og hurtigere frem, også i modvind. Med en el-cykel kommer der ’medvind på cykelstierne’. Modvind forceres let, og man kan tage cyklen til et møde uden at nå forpustet og svedig frem.

I alt 40 nye el-cykler er blevet indkøbt som supplement til dem, Sundhed & Omsorg havde i forvejen. El-cyklerne er blevet fordelt til forvaltningens centre og afdelinger, så medarbejderne kan bruge dem til transport i løbet af arbejdsdagen. Medarbejderbladet har besøgt udeteamet på områdecenter Margrethegården i Ribe, som er vante til at cykle, når de skal besøge borgere, for at høre om deres erfaringer med de nye cykler.

Fornemmelsen af medvind 

Indtil nu har jeg cyklet rundt på en almindelig cykel. På en dag kan det sagtens blive til 10 kilometers trampen rundt i pedalerne. Med en el-cykel er det nemmere. Især, når der er modvind. El-cyklerne giver os fornemmelsen af, at vi har fået medvind, siger Majbritt Rosendahl Sørensen, som er social og sundhedshjælperelev.

Hun er glad for, at Sundhed & Omsorg har investeret i nye el-cykler for at motivere medarbejderne til at cykle rundt til borgerne

Jeg kommer nok ikke til at cykle ret meget mere, end jeg gjorde i forvejen. Men jeg sparer tid og kræfter, når jeg bruger el-cyklen. Den ekstra tid kan jeg bruge til gavn for de ældre, siger Majbritt.

Andre medarbejdere i udeteamet har valgt fortsat at bruge en almindelig cykel. Nogle synes, at det går for stærkt på el-cyklen, og andre foretrækker udelukkende at bruge ’rugbrødsmotoren’ for at få mere motion.

Du kan få gratis motion i arbejdstiden, det er ikke så dårligt, siger koordinator Linda Ebsen.

Cykelhjelme

Samtidigt med de 40 el-cykler er der indkøbt og fordelt 1.500 cykelhjelme til cyklende medarbejdere i Sundhed & Omsorg. Mens el-cyklerne er delecykler, får de cyklende medarbejdere hjelmen til personligt eje. Alle cyklende medarbejdere opfordres til at bruge cykelhjelm – også når de har fri – for at passe på deres helbred.

Sundhed & Omsorg har valgt at investere i el-cykler og cykelhjelme til medarbejderne for at skabe rammer, der gør det let at leve sundt, både derhjemme og på arbejdspladsen. Medarbejderne opfordres til at tage cyklen frem for bilen, hvor det er muligt, når de skal til møde i lokalområdet eller besøge borgere i løbet af arbejdsdagen. Det giver den enkelte mulighed for motion og frisk luft, og samtidig er man som ansat i kommunen ambassadør for det sunde valg

Jeg er rigtigt glad for, at vi nu har fået cykelhjelme, og det er selvfølgelig rart, at vi også må bruge dem, når vi har fri, slutter Majbritt Rosendahl Sørensen.

Der bliver grinet en del og lavet meget tant og fjas mens 12 kvindelige medarbejdere ligger på gulvet i gangen og laver gymnastiske øvelser. Det hele tager små 10 minutter og så er de igen spredt ud på centrets område og i gang med det daglige arbejde.

Vi er på Solgården i Bramming, hvor vi netop har overværet team 4’s øvelse for at holde kroppen i form. En hurtig sammenkomst, som, for dette team, foregår på faste tidspunkter tre gange om ugen.

Øvelserne er en del af det store projekt, som teamet sammen med de øvrige teams i distrikt 2, fik kommunens arbejdsmiljøpris 2013 for.

I dag var det sundhedsambassadør Laila Andreasen, der stod for øvelserne, hvor ben, arme, ryg og ikke mindst lattermusklerne blev trænet på kort tid. Laila er en af 2 sundhedsambassadører i teamet. Hvert af de 8 teams i distriktet har fået uddannet to ambassadører, som står for sundhedsarrangementerne i teamet og det er vidt forskelligt, hvad man gør og hvornår man mødes.

Mange af medarbejderne har en hverdag med fysiske udfoldelser. Men distriktet er kommet til den fornuftige erkendelse, at ”Du kommer ikke i form af at arbejde. Man skal være i form for at kunne arbejde.”

Sammenhold og sundhed

Det hele er faktisk en udløber af arbejdsmiljø-undersøgelsen Danmarks Bedste Arbejdsplads, fortæller teamleder og arbejdsmiljøleder Kirsten Henriksen. I undersøgelsen efterlyste medarbejderne mere sammenhold og mere sundhed.

Herefter gik arbejdsmiljøgruppen i samarbejde med DGI for mere konkret at finde ud af, hvad medarbejderne efterspurgte. Og det resulterede bl.a. i uddannelsen af sundhedsambassadørerne.

 Ambassadørerne sørger for, at hvert team får dyrket noget bevægelse, har det sjovt og griner sammen. Det giver sammenhold og et meget bedre arbejdsmiljø, når man lige har haft det sjovt og godt sammen. Derudover mødes sundhedsambassadørerne på tværs af alle teams, hvor de tilrettelægger forskellige tilbud til hele distriktet, så vi får skabt noget sammenhold på tværs. Fremadrettet skal vi have DGI ind over igen på et tidspunkt for at give inspiration til ideer, der kan forny og udvikle vores projekt.

Eva Kjær er social- og sundhedsassistent og arbejdsmiljørepræsentant. Hun har været med i planlægningen helt fra starten. En planlægning, der aldrig stopper

Vi skal hele tiden arbejde med at finde på noget nyt og finde nye tiltag. Ellers ebber det ud. Det gør vi blandt andet når alle sundhedsambassadører mødes og lærer af hinanden.

Fald i sygefraværet

Som en rigtig god sidegevinst er sygefraværet faldet meget det seneste år.

Det er ikke kun dette projekts skyld, at sygefraværet er faldet. Vi har haft fokus på vores sygefravær de seneste par år og dette, sammen med vores nye tiltag, har gjort, at vores sygefravær er faldet fra 18 i 2011 til 11 i 2013, siger Kirsten Henriksen, og Eva Kjær supplerer: 

Det er bl.a. tilladt at komme på arbejde, selvom man ikke er helt oppe på dupperne. Så kan man selv vurdere, om det går en hel dag eller om man tager hjem før fyraften.

10.000 kr. – og æren

Arbejdsmiljøprisen består af diplom, blomster, en frugtkurv og 10.000 kr.

Det er sundhedsambassadørerne, der skal finde ud af, hvad pengene skal bruges til, siger Kirsten Henriksen. Vi har fejret kåringen ved at kopiere diplomet til hvert enkelt team og en omgang brød til kaffen. Hvad pengene skal gå til er ikke afklaret endnu, men det bliver helt sikkert til fælles bedste, siger Kirsten Henriksen, og slutter:

Men hæderen og æren er størst. Det er et godt skulderklap i hverdagen, der vidner om et godt arbejde i arbejdsmiljøgruppen og et godt sammenhold i hele distriktet.

Kristine Toullec ville egentlig bare prøve at cykle lidt af vejen hjem fra arbejde. Men den ene kilometer tog den anden, og pludselig havde hun cyklet samtlige 18 km hjem til Bramming. Mød den 38-årige arbejdsmiljøkonsulent, der er holdkaptajn for en flok kollegaer i Esbjerg Kommune.

Lige nu kører jeg på

en billig cykel fra Bilka med tre gear. Den har jeg haft i tre år, og den passer rigtig godt til mig. Jeg har prøvekørt mange dyrere cykler, men jeg synes faktisk ikke, at jeg kører bedre på dem. Måske er den en anelse tung, men det giver jo bare ekstra motion. Jeg tager cyklen med toget om morgenen, og cykler 18 km hjem til Bramming om eftermiddagen. Så er der nemlig størst chance for medvind! Vinden kan være virkelig strid her på vestkysten, og der er ingen vegetation der giver læ, så man får vinden lige i fjæset. I hård modvind kan turen godt blive en halv time længere, men min cykeltur hjem fra arbejde er jo motion, så det generer mig faktisk ikke, at det er hårdt.

Højdepunktet på min daglige cykeltur er

at følges med min cykel-veninde, som jeg lærte at kende i toget på vej til arbejde sidste år. Jeg havde min cykel med, og vi faldt i snak om at cykle hjem fra arbejde. Hun arbejder også i Esbjerg, og vi aftalte at mødes en eftermiddag og følges hjem på cyklerne. Nu kører vi næsten altid hjem sammen, og det er simpelthen så fedt. Vi cykler ikke vildt hurtigt, så vi får talt om alt muligt på den times tid turen tager, og tiden flyver afsted. Når jeg er i godt selskab, føles det som om turen hjem kun har taget et kvarter.

Jeg cykler til arbejde fordi

det er god motion. Men også fordi det er dejligt at få tømt hovedet og få en pause fra afbrydelser og mobiltelefoner. Fuglekvidder siger mig ingenting, så de dage hvor jeg ikke følges med nogen, lytter jeg til podcast, og jeg synes det er fantastisk at blive klogere mens jeg motionerer. Men fællesskabet om cyklerne med mine kollegaer betyder også meget – vi har fx lige planlagt at tage en endagstur til Fanø og cykle sammen, og i løbet af kampagnen har vi også lært hinanden bedre at kende på tværs af afdelingerne.

En cykeloplevelse jeg husker, er

min allerførste cykeltur hele vejen hjem fra arbejde. Det var da Vi cykler til arbejde startede sidste år, og jeg havde egentlig tænkt mig kun at cykle til Tjæreborg, som er på halvvejen - og så tage toget de sidste ni km. Men da jeg nåede frem gad jeg ikke vente på toget, og jeg syntes egentlig heller ikke det var så slemt at cykle, som jeg havde forestillet mig. Så jeg endte med at cykle alle 18 km hjem, og jeg var simpelthen så glad og stolt. Det var sådan jeg kom i gang, og lige siden har jeg holdt formen ved lige ved at cykle til arbejde tre gange om ugen. Jeg er også begyndt at løbetræne, og nu har jeg faktisk gennemført to halvmarathonløb.

Mit vigtigste udstyr er

min telefon. Den bruger jeg både til podcast og til at tracke mine cykelture på Runkeeper-app’en. Der kan jeg holde øje med min hastighed og se hvor hurtigt jeg har cyklet på de forskellige strækninger. Det er utroligt sjovt og motiverende at se sine tal og statistikker.

Mit bedste råd til nye cyklister

er, at man bare skal se at komme i gang. Beslut dig for at begynde at cykle – fx 1. maj når Vi cykler til arbejde starter, eller hvilken som helst anden dag. Og drop så undskyldningerne med at det kræver en dyr cykel eller 56 gear eller alt muligt andet. Det kræver virkelig ingenting. Hvis jeg kan cykle 18 km på en Bilka-cykel, så kan du også! 

Herunder er gengivet de officielle anbefalinger og fakta inden for sundhedsstrategiens fem fokusområder. 

Kost

Sund kost er kilden til en sund krop med god energi. Fødevarestyrelsens kostråd er det bedste bud på at spise sådan, at man får alle de næringsstoffer, man har brug for i passende mængder.

Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger du at tage på i vægt.

De 10 kostråd

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grønsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og kødpålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand

Læs mere om kostrådene på Fødevarestyrelsens hjemmeside Alt om kost, www.Altomkost.dk 

Rygning

Et rygestop gavner helbredet og forlænger livet for alle – uanset alder.

Rygning gør intet godt for helbredet og kan forårsage en række sygdomme, herunder blodpropper, hjerneblødning, astma, bronkitis, KOL, hjertekarsygdomme, mavesår, flere former for kræft og generelt dårligt blodomløb, immunforsvar og kondition

Rygere lever i gennemsnit ca. 7 år kortere end ikke-rygere. De sidste 10 år af levetiden bliver typisk præget af sygdom. Det samme gælder for passiv rygning.

Man forbedrer sit helbred, når man holder op med at ryge. Gevinsterne kommer hurtigt efter et rygestop, men først efter 10-15 år har man mindsket sin sygdomsrisiko så meget, at det kan sammenlignes med en ikke-ryger.

Om at holde vægten efter rygestop: Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk 

Esbjerg Kommune tilbyder rygestopkurser via Esbjerg Sundhedscenter.

Sunde tips

Brug Y-tallerkenen i din hverdag. Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og leve efter kostrådene. Forestil dig et Y på din tallerken, og øs din mad op i størrelsesforholdene:

• 1/5 Kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost
• 2/5 Grønsager eller frugt
• 2/5 Kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta

Lav en indkøbsliste og køb ind, når du er mæt – så undgår du nemme usunde impulskøb. Du sparer også tid, penge og begrænser madspild.

Nyd maden – gerne sammen med andre. Sluk fjernsynet, når du spiser og undgå at spise foran computeren.

Alkohol

Det anbefales, at sundhedsstyrelsens syv udmeldinger om alkohol følges:

• Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
• Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
• Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen
• Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
• Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
• Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

For højt alkoholforbrug resulterer årligt i en lang række sygdomme og eftervirkninger som f.eks. visse former for kræft, skrumpelever, nervebetændelse, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression, søvnbesvær og nedsat arbejdsindsats.

Esbjerg Kommune tilbyder Alkoholbehandling via Alkoholbehandlingen, Center for misbrug.

Motion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet: 

• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
• Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
• Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen.

Moderat fysisk aktivitet

Alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens.

Moderat fysisk aktivitet kan let integreres i forbindelse med hverdagens sædvanlige gøremål ved f.eks.:

• at cykle eller gå til og fra arbejde, supermarkedet eller lign.
• at tage trappen i stedet for elevatoren
• at jogge eller gå en lang tur
• at lege aktivt med sine børn
• at udføre fysisk anstrengende havearbejde
• at gøre rent.

Også under en arbejdsdag kan moderat fysisk aktivitet tænkes ind enten sammen med kollegaer eller alene ved f.eks.:

• at bruge 10-15 minutter af frokostpausen på en gåtur
• at lave 5 minutters elastikøvelser om dagen
• at stå på et balancebræt eller sidde på en fitnessbold ved sit skrivebord
• at gå hen til kollegaen frem for at sende en mail eller ringe
• at lave små konkurrencer på kontoret – f.eks. hvem går flest skridt på en uge
• at tænke fysisk aktivitet ind i personalearrangementer og teambuilding.

Mental sundhed

Mental sundhed er, når den enkelte oplever god trivsel, føler sig motiveret, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber.

Der skal være fokus på mental sundhed, fordi mental sundhed har stor betydning for den enkelte, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den vedvarende debat om stress. Meget peger endvidere på, at mental sundhed på sigt kan reducere forekomsten og forbedre forløbet af en række fysiske og psykiske sygdomme. Omvendt koster dårlig mental sundhed efter alt at dømme samfundet og arbejdspladserne store summer pga. bl.a. sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste.

Den mentale sundhed hænger endvidere sammen med indsatsen på de øvrige fokusområder – kost, motion, alkoholforbrug og rygning – og det er derfor vigtigt at tænke alle 5 faktorer ind i forhold til arbejdet med sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk bl.a. Kender du til stress? – sådan kan du gøre noget ved det.