2.1 Renterisiko
De væsentligste finansielle risici i Esbjerg Kommune ligger på de områder, hvor renteudviklingen har væsentlig betydning.
Påvirkning af drift og balance
Renterisiko kan afgrænses som risikoen for at renteændringer giver færre renteindtægter/afkast på likvide aktiver og/eller øgede renteudgifter på den langfristede gæld. Hertil kommer, risikoen for at renteændringer medfører at kursen, og dermed værdien af obligationer og aktier falder, og/eller at gælden forøges. En renteændring påvirker bl.a. kommunes økonomi på følgende måder:
- Renteindtægter/afkast på likvide aktiver og renteudgifter på langfristet gæld
- Realiserede kurstab/-gevinster på obligationer og aktier
- Realiserede kurstab/-gevinster på langfristet gæld
- Ændringer i værdien af obligationer, aktier mm. (urealiserede kurstab/-gevinster)
- Ændringer i værdien af gæld (urealiserede kurstab/-gevinster)
2.2 Skematisk oversigt
Esbjerg Kommune har investeret likvide midler i obligationer og aktier, ligesom der er såvel fast som variabel forrentede lån, og konsekvenserne af renteændringer kan illustreres således:
|
Renten stiger |
Uændret rente |
Renten falder |
Afkast af likvider |
|
|
|
Låneomkostninger |
|
|
|
Kursværdi på likvide aktiver |
|
|
|
Kursværdi på gældssiden |
|
|
|
Kort eller lang rente
Renteændringer påvirker forskelligt, afhængig af om der er tale om en variabel eller fast forrentet post. En renteændring påvirker den variabelt forrentede post med øgede eller mindre betalinger. Den fastforrentede post påvirkes i form af en værdiændring, som først omsættes i et tab eller en gevinst i det øjeblik, der bliver tale om realisering/salg.
Det væsentligste i forhold til forskydninger i likviditeten og værdierne er derfor om der er tale om investeringer og lån i kort eller lang rente. Det er altså investeringens og finansieringens varighed, der er bestemmende for hvor stor renterisikoen er.
Varighed
Varigheden siger noget om, hvor lang tid investeringen/finansieringen løber.
Generelt er der den sammenhæng, at jo længere varighed investeringen/lånet har, jo mere kursfølsom er man overfor ændringer i renteniveauet. Hvis der således er en lang varighed, så vil renterisikoen være stor, da ændringer i renten vil medføre væsentlige kursændringer.
Eksempel
Hvis kommunen investerer i værdipapirer med en lang løbetid (lang varighed – f.eks. 10 år), og optager samtlige lån i variabel rente (kort varighed – max 3 mdr.), så påtager man sig en stor renterisiko. Der er mulighed for store gevinster, men samtidig er der også risiko for store tab.
Såfremt renten stiger med 0,1 pct., vil kursen på de likvide aktiver ca. falde med 1 pct., mens der stort set ikke vil være kursgevinster på låneporteføljen, da varigheden er så lav.
Omvendt vil et større rentefald medføre, at kursen på de likvide aktiver stiger meget mens kursværdien på lånene stort set vil være upåvirkede.
Ved en likvid beholdning på 0,9 mia. kr. (beholdning efter kassekreditreglen ultimo 2016) og ved en samlet låneportefølje på 0,8 mia. kr. (gæld ultimo 2016) vil ovenstående medføre tab/gevinster på ca. 9 mio. kr., så ved større renteændringer har det væsentlig indflydelse på resultatet, at varigheden mellem de likvide aktiver og den samlede låneportefølje til stadighed er fastlagt, i forhold til forventningerne til den fremtidige renteudvikling.
Styring af renterisiko
Som det fremgår af ovenstående er det vigtigt at vide, hvordan eventuelle renteændringer påvirker kommunens samlede økonomi, og at der foretages en aktiv styring af risikoen.
Den fuldstændige risikostyring af den samlede portefølje af likvide aktiver og langfristede lån vil være den portefølje, som neutraliserer renterisikoen, dvs. en meget lille afvigelse i varigheden mellem aktiver og passiver, og at de to poster er lige store.
Men herved opnår man ikke at optimere afkast/værdi på aktiver og minimere renteudgift/værdi på passiver (lån). Der fastsættes derfor nogle rammer indenfor hvilke afkast/værdi på likvide aktiver og renteudgift/værdi på langfristede lån kan optimeres under hensyntagen til den forventede renteudvikling.
Begrænsning af risiko via varighedsbånd
For at optimere afkastet og minimere finansieringsomkostningerne, fastlægges de indbyrdes varighedsrammer for den samlede låneportefølje og de likvide aktiver (ekskl. aktier og virksomhedsobligationer), til at skulle ligge indenfor et bånd på ½-2. Dette illustreres i nedenstående tabel. Herved er der sikret mulighed for at optimere det samlede resultat af afkastet på de likvide aktiver og finansieringsomkostningerne på lån, samtidig med at risikoen er begrænset af varighedsbåndet.
Skematisk oversigt over varighedsbånd
Varighed på likvide aktiver |
1 |
1,5 |
2 |
3 |
Maksimal varighed på lån |
2 |
3 |
4 |
6 |
Minimal varighed på lån |
0,5 |
0,75 |
1 |
1,5 |
Praktisk anvendelse af varighedsbåndet
Det kan eksempelvis antages at den samlede varighed på likvide aktiver (inkl. bankindestående, ekskl. aktier og virksomhedsobligationer) er 1½ år. Den samlede varighed på låneporteføljen, ekskl. lån til ældreboliger, byfornyelse og øvrige lån med ydelsesstøtte, skal derfor placere sig mellem ¾-3 år. Herved vil det være muligt at placere sig hensigtsmæssig i forhold til den forventede renteudvikling, samtidig med risikoen for tab er minimeret væsentligt.
Samtidig med at risikoen for tab er minimeret, minimeres gevinster ligeledes af ovenstående bånd mellem aktivernes og passivernes varighedsafvigelser.
Såfremt varigheden af de likvide aktiver ændres i op- eller nedadgående retning, vil det også flytte varigheden på lånesiden og omvendt. Det bånd der er fastlagt kan fuldt ud udnyttes, uanset, at der ikke er balance mellem den samlede låneportefølje og de likvide aktiver.
På aktier eksisterer der ikke et varighedsbegreb, da kursen i høj grad bestemmes af andre forhold, og derfor indgår eventuelle beholdninger af disse ikke i varighedsberegningen.
Undtagelse
Såfremt den lange rente falder til meget lave niveauer, og det bliver muligt at indgå fastforrentede lån til meget lave renter, kan ovenstående varighedsbånd undtagelsesvis overskrides.
De lave renter sikrer en større grad af budgetsikkerhed, og da Esbjerg Kommune ikke nødvendigvis skal indfri lånene før tid, så vil de eventuelle kurstab som følge af yderligere rentefald ikke blive effektueret.
I disse situationer kan varigheden på den samlede låneportefølje overstige varigheden på de likvide aktiver med op til 3 gange.
For at udnytte denne undtagelse må den aktuelle rente maksimalt være 0,25 pct. point over det historiske lavpunkt indenfor de seneste 3 år for den tilsvarende rente (løbetid – varighed)
2.3 Kursrisiko
Kursrisiko
Lån optages alene i DKK og derfor er der ingen kursrisiko.
Esbjerg Kommune har imidlertid optaget lån i CHF før i tiden, og da Kommunen ikke oppebærer indtægter CHF som kan afdække kursrisikoen, er der en særlig kursrisiko på den del af den langfristede gæld der er optaget i CHF.
Begrænsning af kursrisikoen
For at begrænse kursrisikoen på lån i CHF, er der vedtaget en exitstrategi om at lukke kommunens 2 eksponeringer i CHF på hhv. kurs 650 og 625.
Økonomiudvalget orienteres løbende via den halvårlige afrapportering for det finansielle område om kursrisikoen, og CHF lånene kan i øvrigt til enhver tid, omlægges til lån i DKK.
Tab/gevinst på kursændringer
Kursrisiko kan afgrænses som risikoen for at kursændringer giver øgede udgifter til de årlige ydelser på lånene, samt at kursændringen medfører at gælden forøges. En valutakursændring påvirker kommunes økonomi på flere måder:
- Afregning af årlige ydelser (afdrag og renter) på langfristet gæld ændres i forhold til kursen
- Værdien af gælden ændres i forhold til kursen
Faldende kurser i løbet af året vil medføre at de årlige ydelser på lånene bliver mindre, ligesom værdien af gælden ultimo året vil falde og dermed medføre en forbedring af den finansielle egenkapital. Omvendt vil kursstigninger i løbet af året medføre større ydelser og øget gæld.