Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Nyt Kontanthjælpssystem

Her kan du finde information om det nye kontantshjælpssystem, der kommer i løbet af 2025. 

Der vil løbende komme ny information.

Nyt Kontanthjælpssystem

Det nuværende Kontanthjælpssystem kan være indviklet.

Derfor er Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre enige om at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, for at gøre det mere enkelt og hjælpe flere i arbejde.

Du kan læse mere om selve aftalen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside via dette link: Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst

Reform af kontanthjælpssystemet – sådan orienteres du om ændringerne i din ydelse

Esbjerg Kommune har ca. 2.500 borgere, der er omfattet af lovændringerne og som fra 1.7.2025 vil modtage Kontanthjælp med de ny takster og tillæg. 

Esbjerg Kommune sender brev til dig:

- 06.01.2025 - 11.01.2025 - Generel orientering

Du modtager en generel oriteringsskrivelse om ændringer i loven.

Du skal ikke foretage dig noget.


- 15.01.2025 - 31.03.2025 - Individuel vejledning

Kommunens sagsbehandlere beregner din forventede ydelse, som udbetales første gang 31.07.2025.

  • Du modtager en individuel vejledningsskrivelse.
    Her kan du kan læse, hvad ændringerne betyder for din kontanthjælp før skat.  
             
  • Er du gift eller samlevende på forhøjet sats – skal du være OBS på boligstøtteloft 363,00 kr. pr. person fra 1.7.25
     —► Du bør tilrette dit budget

- 01.05.2025 - 30.06.2025 - Afgørelse om ydelse

Du vil modtage en agterskrivelse, der er en partshøring og afgørelse i ét.

  • Har du ændringer til de oplysninger kommunen har anvendt: 
    —► Ring til Kontanthjælp på telefon nr.: 76 16 93 84
     
  • Vedr. boligstøtte:
    —► Du bør informere om ændringer i din indtægt fra 01.07.2025 til Udbetaling Danmark eller søge boligstøtte senest den 30.06.2025
     
  • Vedr. økonomisk friplads:
    —► Du bør søge friplads med din ændret husstandsindkomst via den digitale selvbetjeningsløsning via dette link: Pladsanvisning

Hvis du ønsker at printe denne oversigt, kan du åbne den som en pdf fil her: Reform af kontanthjælpssystemet - Godt at vide
Hvis du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Borgerinformation - Esbjerg Kommune  - 06.01.25 

Små film om Kontanthjælpssystemet

Vi har herunder samlet 8 små film, som fortæller hvad det nye kontanthjælpssystem kommer til at betyde for dig. 

Kontanthjælpsreformen - Hvad betyder det for dig?

Fra 1. juli 2025 ændres reglerne for kontanthjælp. Få et hurtigt overblik over de vigtigste ændringer, herunder de nye satser og hvordan det kan påvirke din økonomi.

Beskæftigelseskrav og udlandsophold – Hvad betyder det for dig?

Fra 1. juli 2025 skal du være ekstra opmærksom, hvis du har opholdt dig i udlandet eller ikke har haft arbejde i en periode, da det kan påvirke din kontanthjælp. Du skal have arbejdet i en vis periode for at få kontanthjælp på højeste sats. Lad os gennemgå, hvad de nye regler betyder for dig, så du ved, hvordan din ydelse bliver beregnet.

Medicintilskud – Hvad betyder det for dig?

Fra 1. juli 2025 sikrer en ny ordning 100% tilskud til billigste tilskudsberettigede medicin for borgere på kontanthjælp. 

Få styr på, hvordan du og dine børn kan få dækket medicinudgifterne, og hvad du skal være opmærksom på, når du henter medicin på apoteket.

Din Oplysningspligt – Husk at orientere os, hvis der sker nyt

Hvis du modtager kontanthjælp, er det vigtigt at informere kommunen om ændringer i dine forhold. Få styr på, hvilke ændringer du skal oplyse om, og hvad konsekvenserne kan være, hvis du ikke giver besked.

Indtægtsfradrag – Nu må du tjene mere ved siden af din kontanthjælp

Fra 1. juli 2025 kan du beholde mere af din løn, før den påvirker din kontanthjælp. Få styr på, hvor meget du kan tjene ved siden af kontanthjælpen, og hvordan indtægtsfradraget fungerer, så du kan planlægge din økonomi bedst muligt.

 

Unge og beskæftigelseskravet – Hvad skal du vide?

Er du mellem 25 og 29 år og modtager kontanthjælp? Fra 1. juli 2025 kan du få en højere sats, hvis du opfylder beskæftigelseskravet. Få styr på, hvad der skal til for at få en højere sats, og hvilke typer arbejde der tæller med i beskæftigelseskravet.

Arbejdspligt – Når du skal stå til rådighed for jobcentret

Hvis du modtager kontanthjælp, kan du have pligt til at arbejde for ydelsen. I denne video forklarer vi, hvad arbejdspligten indebærer, og hvad det betyder for dig.

 

Boligstøtteloft – Hvordan påvirker det dig?

Din kontanthjælp kan have betydning for, hvor meget boligstøtte du kan få. Se her, hvordan reglerne hænger sammen, og hvad du skal være opmærksom på.