Read in English or German/ Lesen Sie auf Englisch oder Deutsch:
Esbjerg-erklæringen: et mere grønt og bæredygtigt Europa
Esbjerg lægger navn til en vigtig europæisk aftale om at udbygge grøn energi på havet. Esbjerg-erklæringen markerer et historisk samarbejde mellem Danmark, Tyskland, Belgien og Holland, der sammen skal omdanne Nordsøen til Europas grønne energicentrum.
Et stort skridt mod et grønnere, friere og mere sikkert Europa
I maj 2022 markerede Esbjerg sig som en nøglespiller i Europas energihistorie, da regeringschefer fra Danmark, Tyskland, Belgien og Holland samledes til North Sea Summit i byen for at underskrive Esbjerg-erklæringen.
Erklæringen har flere ambitiøse mål:
- Udbygning af havvindenergi:
Målet er at øge kapaciteten til mindst 150 GW havvindenergi inden 2050, som kan forsyne op til 230 mio europæiske husstande med grøn strøm. Det er en tidobling og faktisk også mere end halvdelen af, hvad der skal til for, at EU kan blive klimaneutral. For at producere de mange GW, skal der bruges hele 10.000 af de nyeste vindmøller i Nordsøen. - Øget energisikkerhed:
Europa reducerer sin afhængighed af fossile brændstoffer som russisk olie, kul og gas ved at øge produktionen af vedvarende energi. Det gør Europa mere selvforsynende og mindre sårbar over for geopolitiske spændinger og prisudsving på fossile brændstoffer. - Reduktion af fossile brændstoffer:
En af de vigtigste målsætninger med erklæringen er at nedbringe CO2-udledningen. Ved at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder som havvindenergi, bidrager initiativet aktivt til kampen mod klimaforandringer og hjælper med at opfylde EU’s klimamål. - En bæredygtig fremtid:
Aftalen bidrager til en grønnere og mere bæredygtig fremtid ved at prioritere de vedvarende energikilder.
Esbjerg er en drivkraft for den grønne omstilling
Esbjerg-erklæringen, Esbjerg Deklarationen, Esbjerg-aftalen... Hvad man end vælger at kalde den, står én ting fast: Aftalen bærer byens navn, fordi Esbjerg for længst har cementeret sin position som et internationalt knudepunkt for offshore vindenergi og bæredygtig teknologi.
Erklæringen bringer ikke kun store ambitioner for vedvarende energi, men også konkrete fordele for byens borgere og erhvervsliv. Fra økonomisk vækst og nye jobmuligheder til forbedret infrastruktur og miljømæssige gevinster, oplever Esbjerg en transformation, der styrker byens position som et knudepunkt for grøn energi og bæredygtig udvikling.
Økonomisk vækst og øget beskæftigelse
Den massive udbygning af havvindenergi og tilhørende infrastruktur vil kræve en stor arbejdsstyrke - og det kan føre til øget beskæftigelse og økonomisk vækst i Esbjerg. Det gavner virksomheder, byen og dig, som får flere job- og karrieremuligheder.
Esbjerg er på verdenskortet
Byens identitet som EnergiMetropol er for alvor blevet styrket. Esbjerg havn er gået fra at være en havn, man taler om i Danmark, til en havn man taler om internationalt. Esbjerg-erklæringen er blevet bemærket selv i Washington og New York.
Udvikling af infrastrukturen
Der er blevet investeret i forbedring af byens infrastruktur, herunder havnefaciliteter og energinetværk for at understøtte den voksende havvindindustri. Og flere udbydere er nu klar til at etablere PtX-anlæg, der omdanner strøm fra Nordsøen til fx brint.
Øget livskvalitet
Ved at være en central aktør i produktionen af vedvarende energi bidrager Esbjerg til en betydelig reduktion af CO2-udledninger. Det betyder renere luft og et sundere miljø, og det gavner vores alles sundhed og trivsel.
Uddannelsesmuligheder
Aftalen tiltrækker nye uddannelsesinitiativer og samarbejder med universiteter og erhvervsskoler. Byen får bl.a. en klimaerhvervsskole. For de unge betyder det, at de får adgang til førsteklasses uddannelse inden for fremtidens jobområder.
Bæredygtige transportløsninger
Esbjerg investerer i grønne transportmuligheder, som forbedrer mobiliteten i byen og mindsker CO2-udledninger. Vi får flere cykelstier og elektriske busser, og vi er på forkant med at udbygge ladeinfrastrukturen.
Fra venstre: Olaf Scholz (Tysklands forbundskansler), Alexander De Croo (Belgiens premierminister), Mette Frederiksen (Danmarks statsminister), Mark Rutte (Hollands premierminister) og Ursula von der Leyen (Formand for EU-Kommissionen).
