Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Affaldsplan 2023-2028

Affaldsplanen beskriver hvilke initiativer og ordninger Esbjerg Kommune vil gennemføre inden for affaldsområdet i den næste 6-årige planperiode.

Vi skal lave en kommunal affaldsplan minimum hvert 12 år, som skal revideres mindst hver 6 år. Affaldsplanen danner grundlaget for Esbjerg Kommunes arbejde inden for affaldsområdet over planperioden. I Affaldsplan 2023-2028 kan du læse om de politiske målsætninger for Esbjerg Kommune på affaldsområdet i forhold til klima, genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi for perioden 2023-2028.

 

Affaldsplan med input fra kommunens borgere

Affaldsplanen påvirker alle kommunens borgere, og derfor har vi lagt stor vægt på, at borgerne fik mulighed for at påvirke indholdet i Affaldsplanen. Vi har i arbejdsprocessen ønsket at skabe en større forståelse for arbejdet med affald, og de muligheder og begrænsninger vi som kommune har. Samtidig har vi indarbejdet borgeres ønsker og ideer i planen, så forhåbentlig kan du identificere dig med målsætningerne på affaldsområdet.

 

Målsætninger

Særligt vil der i planperioden fokuseres på 6 temaer:

1. Klimabevidste borgere fra barnsben
2. Grønne penselstrøg i Esbjerg Kommunes indkøbspraksis
3. Erhvervslivets vej til mere bæredygtighed
4. Affaldets vej i hverdagen
5. Cirkulære principper i Esbjerg Kommune
6. Motivere til affaldssortering

Fælles for de overordnede temaer er, at de er udarbejdet på baggrund af dialog og drøftelser med borgere og interessenter. Samtidig er målsætningerne sat i sammenhæng med FN’s Verdensmål samt Esbjerg Kommunes Vision 2025. På den måde sørger vi for, at Esbjerg Kommune også på affaldsområdet bidrager til lokale og internationale målsætninger for øget bæredygtig hed og cirkulær økonomi.

Læs om Affaldsplanens vision og tiltag, som involverer børn, voksne, private og erhverv. Alle spiller en væsentlig rolle i at bidrage til Affaldsplanens vision om at sikre et bæredygtigt klima til fremtidige generationer.