Dine rettigheder som registreret
Du har en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, som du kan benytte. Hvis du vil det, kan du kontakte din leder.
Ret til indsigt
Du kan til enhver tid få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig. Du kan også bede om aktindsigt i en konkret sag om dig, hvis du ønsker det. Det fremgår af forvaltningslovens kapitel 4.
Ret til berigtigelse
Du kan få rettet/påført oplysninger i din sag.
Ret til sletning
Da vi som arbejdsgiver har ret og pligt til at behandle dine oplysninger, kan du kun i meget særlige tilfælde få slettet de oplysninger, vi har om dig.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Ret til indsigelse
Du har i særlige tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i denne vejledning, der ligger på Datatilsynets hjemmeside.
Har du spørgsmål eller vil du klage?
Du er velkommen til at kontakte din leder, hvis du har spørgsmål.
Esbjerg Kommune har også en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte via sikker mail (kræver NemID) eller på telefon 76 16 12 70. Læs mere om databeskyttelsesrådgiveren.
Hvis du vil klage over Esbjerg Kommunes behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet.