Målgruppen omfatter borgere fra det fyldte 18. år som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Derudover omfatter målgruppen borgere fra det fyldte 18. år, som har nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje og/eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Det afgørende for målgruppeafklaringen er, at behovet ikke kan løses i mindre omfattende tilbud, herunder egen bolig med socialpædagogisk støtte, jf. servicelovens § 85 (voksenstøtte), 
Målgruppen til midlertidigt botilbud adskiller sig fra målgruppen til længerevarende botilbud ved, at borgerens funktionsnedsættelse er betydelig, men ikke nødvendigvis varig. 
Målgruppen vil derfor typisk være: 
• Borgere, som har et midlertidigt behov for en særlig indsats i et botilbud, og hvor der er en forventning om, at funktionsniveauet forbedres. 
• Borgere, hvor funktionsnedsættelsen ikke er afklaret. 
• Borgere, hvor det længerevarende behov for støtte ikke er afklaret.

Borgeren skal have et ønske om at modtage støtte, og borgeren skal være motiveret for at indgå i et samarbejde omkring indsatsen.
Hvis borgeren ikke ønsker at modtage støtte, vil der forsøges at motivere borgeren til at indgå i et samarbejde.

Borgerne inddrages vedrørende eget liv og hverdag i det omfang de har ressourcer og ønsker til. Borgeren inddrages f.eks. i arbejdet med individuelle mål, kontakt til læge, deltagelse i sociale sammenhænge m.m.
Ved indflytning drøftes et udarbejdet samarbejdsdokument mellem borger, tilbud og evt. pårørende ” Sådan vil vi gerne samarbejde” så der sker en forventningsafstemning samarbejdspartnerne imellem.
Hvis beboerne ønsker det, oprettes der et beboerråd. Hvis der er udarbejdet husregler skal beboerne gives mulighed for at drøfte disse.

Pårørende inddrages gerne og i det omfang borgeren ønsker.
Der er mulighed for oprettelse af pårørenderåd.
Pårørende har ved behov derudover mulighed for at henvende sig til Esbjerg Kommunes pårørendevejleder.

Egenbetaling
Der beregnes en egenbetaling for opholdet. Egenbetalingen udregnes på baggrund af pladsens faktiske udgifter. Udgifter til fællesarealer er inkluderet i egenbetalingen.
For borgere der har ophold i et § 107 tilbud er det i Esbjerg Kommune politisk besluttet, at borger som minimum skal have et rådighedsbeløb på 2500 kr. pr. måned til personlige fornødenheder efter at godskrevne udgifter er fratrukket. Esbjerg kommune godskriver for rimelige individuelle dokumenterede udgifter med afsæt i billigste mulighed. Som godskrevne udgifter kan følgende eksempelvis nævnes: kost, telefon/mobil, internet, lovpligtig medielicens, medicin og ulykkesforsikring.

Indskud
Der er ikke indskud til boliger der bevilges efter Servicelovens § 107. 
Boligstøtte
Der kan ikke søges om boligstøtte, når man har ophold jf. Servicelovens § 107.
Madservice
Hvis borger visiteres til madservice jf. Servicelovens § 83 stk. 1 nr. 3, er dette forbundet med en udgift til fremstilling af mad(kostlønandele) for borgeren. Ved nuværende praksis opkræves borgeren en måned forud for den del af kosten, de er tilmeldt. Ved månedens afslutning bliver borgeren godtgjort for de dage, hvor de har afmeldt kost. Der kan kun ske godtgørelse hvis borgeren har afmeldt 3 på hinanden sammenhængende måltider. 

I Esbjerg Kommune kan der tilbydes en ferietur med 2 overnatninger om året. Borgeren dækker egne udgifter. Udgifter til medarbejdere dækkes af tilbuddet – både løn og ledsagerudgifter.
Ferieturene er individuelt tilrettelagt og kan derfor erstattes af eller tilrettelægges som dagsture.

Derudover kan der være mulighed for at borgeren kan tilkøbe yderligere ferie/ture med ledsagelse af kendte medarbejdere fra tilbuddet. Her dækker borgeren egne udgifter samt udgifter til medarbejderens løn og ledsagerudgifter.

Voksen myndighed laver som minimum individuel opfølgning efter 3-6 måneder efter indflytning. Voksen Myndighed har derefter ansvaret for den løbende opfølgning efter en individuel vurdering. Som minimum 1 gang årligt. 

Ved ansøgning om støtte efter servicelovens § 107 er der fastsat en svarfrist på 2 måneder fra modtagelse af ansøgning, til der skal foreligge en afgørelse. 

Ved helt eller delvist afslag på det ansøgte får ansøger en skriftlig begrundelse for afslaget samt evt. forslag til alternative støttemuligheder og løsninger, og der medsendes en klagevejledning. 
Klager over afslag på ansøgning kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren indsender klagen til den rådgiver, der har behandlet sagen. 
Rådgiveren genbehandler derefter sagen. Hvis der ikke gives medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen. 

Evt. klager over sagsbehandlingstiden, valg af udfører eller medarbejdere i bevillingsenheden og i tilbuddet kan ikke behandles af Ankestyrelsen. Her skal klagen i stedet rettes til socialchefen. Der er ingen klagefrist.