Det etiske landskab er et redskab til refleksion og dialog, som samler tre af de mest dominerende etiske perspektiver i vores samfund og kultur. De tre perspektiver rummer hver sin egen logik for, hvad det etisk forsvarligt i en beslutning, en handling, synet på kerneopgaven, osv.
Landskabsmodellen er rigtig god til at fange modsatrettede holdninger.
De 3 etiske teorier - nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, giver et grundlæggende overblik over etikkens tanker. De viser også, hvordan forskellige etikker har forskellige begrundelser for, om den samme handling er etisk forsvarlig eller ej, – og at de dermed kan være i konflikt med hinanden.
Spørgsmålet om, hvordan handlingen er etisk, er der gennem historien blev givet mange teoretiske bud på. Forskellen på de bud, der er givet ligger primært i, hvad det er ved handlingen, der skal kvalificeres? Er det handlingen i sig selv? Er det konsekvenserne af handlingen, der er afgørende? Eller er det den intention, handlingen blev udført med?
Nærhedsetik: ”Jeg føler”:
For nærhedsetikken er den etisk forsvarlige handling, som vores intuition og mavefornemmelse fortæller os er den rigtige, i det konkrete møde med det andet menneske. Her står vi altid med et stykke af det andet menneskes liv i vores hænder.
Nærhedsetikken siger, at vi skal bruge vores empati, til at sætte os i den andens sted, og vise tillid og omsorg. For nærhedsetikken er principper eller regler ikke væsentlige, og heller ikke de langsigtede konsekvenser for det store flertal.
Nærhedsetikken ligger forud for handlingen. Den kvalificerer ud fra situationen, hvor det er den andens behov der påkalder en handling hos os, som vi reagerer på med følelserne og empatien og derefter handler på for, at imødekomme behovet hos den anden.
Pligtetik: ”Jeg skal”:
For pligtetikken er den etisk forsvarlige handling den, som er fornuftig, følger almengyldige regler eller love, og som respekterer det enkelte menneske. Pligtetikken lægger derfor vægt på, at vi overholder principper og regler for deres egen skyld. Dvs. vi skal gøre vores pligt. Resultater og konsekvenser er ikke væsentlige for pligtetikken, og vores følelser må ikke forstyrre vores dømmekraft.
Pligtetikken kvalificerer her og nu ud fra handlingen i sig selv. Man bruger alene sin fornuft til at vurdere, om den handling man skal gennemføre, kan gøres til en almengyldig lov. Pligtetikken hæver sig over det subjektive og inddrager love, regler og aftaler i vurderingen. Handlingen er fornuftsmæssigt, objektiv og uafhængig af, om situationen skulle forsvares.
Konsekvensetik: ”Jeg handler ud fra flertallets interesser”:
For konsekvensetikken er den etisk forsvarlige handling den, som skaber de bedste konsekvenser eller resultater for flest mulige, f.eks for afdelingen, kommunen eller samfundet.
Konsekvensetikken er derfor nytteorienteret og lægger vægt på, at vores handlinger skaber gode resultater, ofte økonomiske. Her er det ikke individet der er i centrum, men fællesskabet eller samfundet. Målet kan ofte hellige midlet, hvis målet er godt for flertallet. Regler og principper er i sig selv væsentlige for konsekvensetikken.
Konsekvensetikken har sit fokus på det, der lægger efter handlingen. Den kvalificerer ud fra konsekvenserne af handlingen. Her bruger man igen sin fornuft, men med formålet at skabe størst mulig nytte til det størst mulige antal.