DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) har udviklet et hjælpeværktøj som hurtigt og enkelt kan identificere hvilken anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i.
Bemærk at resultatet kun er vejledende, og bør anvendes primært til at skabe et hurtigt overblik. Uddybende information om indplacering i en brandklasse kan findes i nedenstående vejledning.

DBIs vejledning til indplacering i brandklasse

En bygnings brandklasse bestemmes på baggrund af byggeriets eller bygningsafsnittets risikoklasse og den eller de metoder, der anvendes til at dokumentere brandforholdene.

Risikoklassen relaterer sig til anvendelseskategorien samt byggeriets kompleksitet og risikoforhold ved evakuering og redning.

Risikoklassen bestemmes ud fra følgende forhold:

• Bygningsafsnittets anvendelseskategori
• Brandbelastningen i bygningsafsnittet
• Bygningens højde over og under terræn
• Antallet af personer i bygningsafsnittet

For at finde byggeriets risikoklasse skal man altså først bestemme bygningens anvendelseskategori. Bygningen indplaceres i anvendelseskategorier ud fra bygningsafsnittets faktiske anvendelse, som er givet ved:

• Om bygningsafsnittet indrettes med sovepladser.
• Om personerne, som opholder sig i bygningsafsnittet, kender flugtvejene.
• Om personer har mulighed for ved egen hjælp at kunne bringe sig i sikkerhed.
• Det maksimale antal af personer, som det enkelte rum er indrettet til.

Anvendelseskategorierne fastlægges dermed på baggrund personerne, der opholder sig i bygningen, og deres evne til at bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand.

BR18 definerer seks anvendelseskategorier, hvor selve fastlæggelsen af anvendelseskategorien skal ske ud fra BR18, bilag 1, tabel 1, som gengivet nedenfor.

Kilde: http://bygningsreglementet.dk/Bilag/B1/Bilag_1?Layout=ShowAll

Når anvendelseskategorien for et bygningsafsnit fastlægges, skal følgende forhold bl.a. lægges til grund:

Generelt skal der ved fastlæggelsen af anvendelseskategorier tages højde for, hvad bygningen skal anvendes til, og i hvilken udstrækning der umiddelbart eller på længere sigt er behov for fleksibilitet i anvendelsen af bygningen.

Ved vurdering af, om et bygningsafsnit skal indrettes med sovepladser, er det bygningsafsnittets faktiske anvendelse, der skal ligge til grund for vurderingen. Hvis bygningsafsnittet indrettes med en forventning om, at der periodevis eller på et senere tidspunkt kan være indrettet sovepladser, er det hensigtsmæssigt, at dette tages i betragtning ved fastlæggelse af anvendelseskategorien, da der ellers senere vil være tale om en anvendelsesændring, hvilket kræver en fornyet byggetilladelse.

Når det vurderes, om personerne, der forventes at bruge bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene, kan der tages udgangspunkt i, om personerne normalt opholder sig i bygningsafsnittet og derved kender bygningsafsnittets indretning og placeringen af flugtvejene. Personers evne til og mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed bør vurderes på baggrund af, om personerne ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller sikkert sted i bygningen, og at dette sker med en gennemsnitlig normal ganghastighed.

Når antallet af personer i et rum, som udgør sin egen brandmæssige enhed, skal fastlægges, bør der ses på det samlede antal personer, som kan opholde sig i rummet på samme tid. Hvor flere rum udgør én brandmæssig enhed, fastlægges personantallet som det samlede antal personer i den brandmæssige enhed.

Følgende beskrivelser er eksempler på, hvilke bygningsafsnit der typisk kan indplaceres i de forskellige anvendelseskategorier. Opmærksomheden henledes på, at det er den faktiske anvendelse, der er bestemmende for, hvilken anvendelseskategori bygningsafsnittet skal indplaceres i.

Anvendelseskategori 1:
Bygningsafsnit med

• Kontorer
• Industri- og lagerbygninger
• Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger
• Garager
• Carporte og udhuse
• Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester
• Visse garageanlæg i én eller i flere etager

Anvendelseskategori 2:
Bygningsafsnit med

• Undervisningsrum
• Skolefritidsordninger og fritidshjem
• Dagcentre til selvhjulpne personer
• Andre bygningsafsnit med lignende rum, som er beregnet til højst 50 personer

Det er en forudsætning, at hvert rum udgør en brandmæssig enhed.

Anvendelseskategori 3:
Bygningsafsnit med

• Butikker
• Forsamlingslokaler
• Kantiner
• Biografer
• Restaurationer
• Selskabslokaler
• Idrætshaller afhængig af anvendelsen
• Kirker
• Diskoteker
• Teatre
• Garageanlæg ved fx indkøbscentre
• Møderum
• Koncertsale
• Udstillingslokaler
• Andre lignende rum, som er beregnet til mere end 50 personer

Anvendelseskategori 4:
Bygningsafsnit med

• Etageboliger
• Ungdomsboliger
• Nogle kollegier
• Enfamiliehuse
• Dobbelthuse
• Rækkehuse
• Kædehuse
• Gruppehuse
• Sommerhuse

Anvendelseskategori 5:
Bygningsafsnit med

• Hoteller
• Vandrerhjem
• Kroer med overnatning
• Højskoler
• Nogle kollegier
• Pensionater

Anvendelseskategori 6:
Bygningsafsnit med

• Plejeboliger
• Behandlings- og sengeafsnit på hospitaler
• Plejehjem
• Fængsler
• Boliger og institutioner til personer med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser
• Vuggestuer
• Børnehaver

Risikoklasserne baserer sig dermed på, hvor komplekst det er for personer at bringe sig selv i sikkerhed, evakueres eller reddes ud af en bygning. Risikoklasserne baseres også på brandbelastningen, hvor det er relevant, idet en særlig stor brandbelastning kan give anledning til et meget langvarigt brandforløb.

BR18 definerer fire risikoklasser. Fastlæggelsen af risikoklassen for et bygningsafsnit skal ske ud fra BR18, bilag 1, tabel 2 som gengivet nedenfor.

Kilde: http://bygningsreglementet.dk/Bilag/B1/Bilag_1?Layout=ShowAll

Dokumentation af brandforhold kan ske på forskellig vis, jf. BR18 § 492. Der kan anvendes følgende dokumentationsmetoder:

• Præ-accepterede løsninger.
• Komparative analyser med udgangspunkt i præ-accepterede løsninger.
• Brandteknisk dimensionering.
• Brandprøvning(er).
• En kombination af de ovennævnte fire metoder.

Metodernes anvendelse i forhold til dokumentation af bygningsreglementets brandkrav ses af nedenstående tabel.

Tabel 1, Anvendelse af metoder for dokumentation af brandforhold

Kilde: http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/05/Vejledninger/Generel_Brand

Brug af de forskellige metoder for dokumentation af brandforhold kræver forskellige faglige brandtekniske kompetencer. Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen) angiver tre niveauer af kompetencer, som en certificeret brandrådgiver kan blive certificeret til. Disse klasser er:                                  

• Brandklasse 2,
• Brandklasse 3 og 4
• Tredjepartskontrol

Byggeri i brandklasse 1 er kendetegnet ved at være simpelt, traditionelt og udført efter de præ-accepterede løsninger i Vejledning til bygningsreglementets kapitel 5 - Brand. Der er ikke krav om, at personen, der skal forestå dokumentation og kontrollen af brandforholdene, har dokumenterede kvalifikationer og kompetencer indenfor brandsikring af byggeri.

En person, der er certificeret til brandklasse 2, har de kompetencer, der er nødvendige for udarbejde og kontrollere den brandtekniske dokumentation for byggeri i brandklasse 2. Det betyder, at personen har dokumenterede kvalifikationer og kompetencer i forbindelse med anvendelse af præ-accepterede løsninger angivet i Vejledning til bygningsreglementets kapitel 5 - Brand, men ikke nødvendigvis de øvrige metoder, der er angivet ovenfor.

En person, der er certificeret til brandklasse 3 og 4, har udover de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for at være certificeret til brandklasse 2, dokumenterede kvalifikationer og kompetencer med anvendelse af komparative analyser og brandteknisk dimensionering samt erfaring med anvendelse af metoderne. Personer, der er certificeret til brandklasse 3 og 4, har ikke nødvendigvis dokumenterede kvalifikationer og kompetencer med brandprøvning udover den brandprøvning, der anvendes ved brandteknisk klassifikation af byggevarer. Dermed anses brandprøvning, der går udover brandteknisk klassifikation, som værende en specialistopgave, der kan indgå i dokumentationen af byggeri i brandklasse 4, hvor der også er tilknyttet en tredjepartskontrollant på brandforholdene.

En person, der er certificeret til tredjepartskontrol af brandforhold, har de samme kvalifikationer og kompetencer som en person, der er certificeret til brandklasse 3 og 4, men adskiller sig ved at have en længere erfaring med dokumentation af brandforhold i disse brandklasser.

En nærmere beskrivelse af de kompetencer, som en certificeret brandrådgiver skal have for at virke i de forskellige brandklasser, fremgår af certificeringsbekendtgørelsen. 

Hvor der vælges teknisk byggesagsbehandling ifølge BR18 § 28 af byggesagen, vil det alene være nødvendigt at dokumentere, om et byggeri skal indplaceres i brandklasse 1 eller i brandklasse 2-4. Da der foretages teknisk byggesagsbehandling, er der ikke behov for indplacering af byggeriet i brandklasse 2, 3 eller 4, og der er ikke krav om brug af en tredjepartskontrollant for brandforholdene, da der ikke skal tilknyttes en certificeret brandrådgiver til sagen.

Der vil forekomme byggeri, der på minimal vis overskrider grænsen for, hvad der kan indplaceres i en brandklasse. I så fald kan der foretages en konkret beskrivelse af konsekvenserne af overskridelsen, og kommunalbestyrelsen vil kunne give tilladelse til, at den lavere brandklasse kan anvendes, begrundet i den konkrete overskridelse. Det er fortsat bygningsejeren og den certificerede brandrådgiver, der virker på sagen, der har ansvaret for at udarbejde beskrivelsen af overskridelsen, og i øvrigt at brandsikringen af byggeriet og den brandtekniske dokumentation for byggeriet overholder krav i BR18 kap. 5, 29, 30, 32 og 34.

Et eksempel på en mindre overskridelse af grænsen til en brandklasse kan være et byggeri, hvor dokumentationen af brandforholdene sker som beskrevet i de præ-accepterede løsninger, som gør, at byggeriet ville blive indplaceret i brandklasse 2. I projektet er der imidlertid et enkelt forhold, hvor de præ-accepterede løsninger ikke tilgodeses. Det kan være eksempelvis være at længden af en flugtvej overskrides med 1-2 m, men der i øvrigt er gode oversigtsforhold af flugtvejene. Hvis bygningsejeren og den certificerede brandrådgiver vurderer, at sikkerheden ikke reduceres herved, og kommunalbestyrelsen tiltræder denne vurdering, vil kommunalbestyrelsen kunne give en dispensation for, at byggeriet indplaceres i brandklasse 2 i stedet for brandklasse 3. Dispensationen begrundes i og vil alene dække den større længde af flugtvejen.

Som det fremgår af BR18 § 490, stk. 2, kan en bygning indplaceres i forskellige brandklasser, såfremt det dokumenteres, at der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Fastlæggelse af, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig at opdele en bygning i flere brandklasser, vil sædvanligvis tage udgangspunkt i den højeste brandklasse, som byggeriet som helhed er indplaceret i. Denne brandklasse vil altid være dækkende for alle bygningsafsnit. Efterfølgende kan det vurderes, om dele af byggeriet kan indplaceres i selvstændige bygningsafsnit, som kan indplaceres i lavere brandklasser

Ønskes det at indplacere en bygning i flere brandklasser, vil det i første omgang være relevant at opdele bygningen i flere bygningsafsnit. For hvert bygningsafsnit bestemmes herefter en anvendelseskategori, en risikoklasse og en brandklasse.

Ved den sikkerhedsmæssige bestemmelse tages udgangspunkt i brandkravene i BR18, kapitel 5, og i krav til udformning og kontrol af dokumentation er opfyldt for bygningen som en helhed.

Bygningsreglementets brandkrav tager udgangspunkt i personsikkerhed i et byggeri. Derfor skal en sikkerhedsmæssig vurdering som anført i BR18 § 490, stk. 2, vise, at brandkravene i kapitel 5 er opfyldt for bygningen som en helhed.

Bygningsreglementet har krav til udformning og kontrol af dokumentation af brandforhold i kapitel 29 og 30 samt krav til certificeret brandrådgivers virke i kapitel 32 og 34, hvor den certificerede brandrådgivers virke også omfatter kontrol. Ved en sikkerhedsmæssig vurdering skal det sikres, at disse krav tilgodeses for det enkelte bygningsafsnit og for bygningen som en helhed. Kravene til udformning og kontrol af dokumentation er gradueret for de forskellige brandklasser, hvorfor dokumentationen for brandsikkerheden i en højere brandklasse normalt ikke kan være afhængig af dokumentationen i en lavere brandklasse. Et eksempel kan være en bygning i flere etager, hvor der er en gennemgående brandsektionsvæg lodret gennem bygningen. Her vil dokumentationen og kontrollen skulle være på samme niveau gennem hele bygningen, hvis sikkerheden skal tilgodeses. Derfor vil brandklassen sædvanligvis skulle være den samme for alle de bygningsafsnit, hvori brandsektionsvæggen indgår for at sikre, at dokumentationen som en helhed opfylder bygningsreglementets krav.

Et byggeri består af en sportshal i én etage indrettet til 750 personer, der er sammenbygget med et kontorafsnit i to etager. Som udgangspunkt vil både sportshallen og kontorafsnittet være indplaceret i risikoklasse 2. Anvendes præ-accepterede løsninger som dokumentationsmetode, vil hele byggeriet være i brandklasse 2. Ønskes det imidlertid at udforme flugtvejene fra sportshallen på baggrund af en brandteknisk dimensionering, vil sportshallen komme i brandklasse 3. Hvis flugtvejene fra sportshallen går gennem kontorafsnittet, bør kontorafsnittet også være i risikoklasse 3 og dermed brandklasse 3, grundet de fælles flugtveje. Dette er uanset om flugtvejene fra kontorafsnittet i øvrigt svarer til de præ-accepterede løsninger. Går flugtvejene fra sportshallen ikke gennem kontorafsnittet, og adskilles sportshallen fra kontorafsnittet med en brandsektionsadskillelse eller tilsvarende brandmæssig opdeling, kan de to bygningsafsnit indplaceres i henholdsvis brandklasse 3 og 2. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at selve brandsektionsadskillelsen mellem de to bygningsafsnit indplaceres i brandklasse 3, da sikkerheden i sportshallen er afhængig af adskillelsen, og dokumentationen derfor også skal være i den højeste klasse.

Det bemærkes endvidere, at for et byggeri, der er indplaceret i flere brandklasser gælder, jf. BR18 § 533, at den certificerede brandrådgiver, der virker på byggesagen, skal være certificeret til den højeste klasse, byggeriet er indplaceret i. Det gælder endvidere, at der kun er én certificeret brandrådgiver, der kan virke på en sag som helhed. Dermed vil dokumentationen for, at en bygning opdeles i flere brandklasser også skulle udarbejdes af en brandrådgiver, der er certificeret til den højeste klasse, som byggeriet er indplaceret i. Dermed vil opdeling af et byggeri i flere brandklasser ikke indebære, at bygningsafsnit i lavere klasser kan have en certificeret brandrådgiver tilknyttet i svarende til den klasse bygningsafsnittet er indplaceret i. Det er alene den certificerede brandrådgivers virke på sagen samt udformning og kontrol af dokumentation, der kan være anderledes. Det kan dog i praksis betyde, at der for et byggeri i flere brandklasser, hvor et bygningsafsnit indplaceres i brandklasse 4, kun er krav om certificeret tredjepart for denne del og ikke for de øvrige dele af byggeriet, som er indplaceret i lavere brandklasser.

Når der foretages tilbygninger eller ombygninger til eksisterende byggeri, hvor der skal ansøges om byggetilladelse, skal byggeriet indplaceres i brandklasser efter § 493 og ovenstående principper.

Ved ombygninger eller tilbygning af byggeri, hvor der i forbindelse med tidligere byggetilladelser er foretaget en indplacering i en brandklasse, vil denne brandklasse som udgangspunkt være gældende for byggeriet ved fremtidige ombygninger. Hvor ombygningen medfører ændringer af byggeriets risikoklasse, eller der anvendes andre metoder for dokumentation af brandforholdene, skal der foretages en fornyet bestemmelse af brandklassen efter de generelle regler for indplacering af byggeri i brandklasser. Det bemærkes, at hvor det ønskes at indplacere byggeriet i en lavere brandklasse, skal det dokumenteres, at alle forhold, der tidligere gav anledning til den højere brandklasse, er ændret, så en lavere brandklasse kan dokumenteres. 

For eksisterende byggeri, vil det ikke altid være muligt umiddelbart at indplacere byggeriet i brandklasser, da byggeriet er opført efter et tidligere bygningsreglement. Dermed vil byggeriet normalt ikke være indplaceret i risikoklasser og beskrivelsen af metoder for dokumentation af brandforholdene er ikke nødvendigvis defineret.

Dette afsnit beskriver, hvornår det vil være nødvendigt at indplacere det eksisterende byggeri i brandklasser, og efter hvilke retningslinjer indplacering kan ske, når byggeriet er udført efter et tidligere bygningsreglement. Retningslinjerne kan anvende for byggeri opført efter tidligere brandkrav idet omfang, retningslinjerne er dækkende.

Ved tilbygninger og ombygninger af eksisterende byggeri, hvor brandsikkerheden i det eksisterende byggeri ikke påvirkes af tilbygningen, og tilbygningen udføres som et selvstændigt bygningsafsnit, vil det være tilstrækkeligt at foretage en bestemmelse af brandklassen for tilbygningen. Bestemmelse af, hvorvidt sikkerheden af det eksisterende byggeri påvirkes, kan ske som beskrevet for bygninger indplaceret i flere brandklasser.

Et eksempel på en tilbygning, der ikke påvirker sikkerheden kan være en skole, hvor man ønsker at tilbygge en ny idrætshal. Af praktiske årsager forbindes de to bygninger med en gang. Hvis idrætshallen udføres som en selvstændig brandsektion, og der i øvrigt ikke er fælles flugtveje fra den eksisterende skole og idrætshallen, og placeringen af idrætshallen i øvrigt ikke påvirker flugtvejene fra skolen eller redningsberedskabets mulighed for at foretage redning fra skolen, anses idrætshallen ikke for at påvirke sikkerheden af skolen. Dermed vil det ikke være nødvendigt at indplacere skolen i en brandklasse eller udarbejde yderligere dokumentation for brandsikkerheden for skolen.

Et eksempel på en ombygning, der ikke påvirker sikkerheden, kan være et rum, hvor der er én udgang til en flugtvej og udgangen er placeret, så der ikke er mere end 25 m fra et vilkårligt sted i rummet til udgangen. Ønskes denne udgang flyttet, og der stadig er mindre en 25 m fra et vilkårligt sted i rummet til udgangen, vil det ikke påvirke sikkerheden, og bygningen skal ikke indplaceres i en brandklasser.

Hvor det ikke kan dokumenteres, at en ombygning eller tilbygning til et eksisterende byggeri ikke påvirker sikkerheden i det eksisterende byggeri, skal det eksisterende byggeri ligeledes indplaceres i en brandklasse.

For byggeri, hvortil der er givet byggetilladelse efter BR95 (efter 1. juli 2004), BR08, BR10 og BR15, hvor der foreligger brandteknisk dokumentation i form af en brandstrategirapport eller brandteknisk redegørelse for det udførte byggeri, kan indplaceringen ske efter følgende retningslinjer:

• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at byggeriet er opført efter eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri uden afvigelser. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 2.
• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at byggeriet er opført efter eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri med afvigelser. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 3.
• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at byggeriet er opført efter eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, hvor der er foretaget en komparativ analyse som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 3.
• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at byggeriet er opført efter eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, hvor der er foretaget en brandteknisk dimensionering som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 3.
• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at byggeriet er opført efter andre metoder end ved brug af eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og en komparativ analyse som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 4.
• Bygningen kan indplaceres i risikoklasse 2 eller 3, og den brandtekniske dokumentation viser, at der er foretaget en brandteknisk dimensionering som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering. Byggeriet sidestilles med byggeri i brandklasse 4.
• Hvor bygningen indplaceres i risikoklasse 4, vil den uanset dokumentationsform kunne sidestilles med byggeri i brandklasse 4.

Den brandtekniske dokumentation kan være den brandtekniske dokumentation, der indgik i byggesagen, eller den kan være udarbejdet på et senere tidspunkt. Hvor den brandtekniske dokumentation ikke har været underlagt teknisk byggesagsbehandling, skal der være tilknyttet en certificeret brandrådgiver til udarbejdelsen af dokumentationen hvis byggeriet skal indplaceres i brandklasse 2-4, eller den brandtekniske dokumentation skal underlægges teknisk byggesagsbehandling. Anvendes en certificerede brandrådgiver, skal personen virke som beskrevet i BR18 kap. 32 og 34, og dokumentationen skal underlægges kontrol som beskrevet i BR 18 kapitel 30. Brandrådgiveren skal dog ikke udarbejde en start- eller sluterklæring, da der er tale om en redegørelse for et eksisterende byggeri, og ikke en egentlig byggesag. Ved den efterfølgende byggesag, skal den certificerede brandrådgiver dog virke fuldt ud.