De oplysninger, der bliver registreret i BBR, kan blive brugt som en del af grundlaget for den fremtidige ejendomsvurdering af erhvervsejendomme.
Oplysningerne i BBR bruges både af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.
Ejere og administratorer af erhvervsbygninger bruger oplysningerne fra BBR i forbindelse med indgåelse af nye erhvervslejemål eller salg af ejendomme.
Fakta
Registreringen af nye og mere detaljerede oplysninger i BBR om erhvervsejendomme berører ca. 250.000 ejere og administratorer i hele landet – de har tilsammen ca. 730.000 erhvervsbygninger.
Hvornår foregår registreringen?
SKAT gennemfører indsamlingen af oplysninger fra november 2016 og frem.
Ajourføring
SKAT står for kontakten til ejere og administratorer i forbindelse med indsamlingen af de nye og mere detaljerede oplysninger om erhvervsejendomme. Ajourføringen af oplysninger i BBR sker herefter i kommunen, hvor erhvervsejendommen ligger. Når ajourføringen er gennemført får ejer eller administrator en opdateret BBR-meddelelse.