Jeg får et pip om at et af rensningsanlæggene skal have skiftet deres udstyr (motorer & styring) og at det kommer i udbud på et tidspunkt. Da det lige er en sag for os holder jeg øje på Udbudspanelet siden december 2018.
Efter næsten et halvt år mister jeg tålmodigheden og ringer til DIN-Forsyning – her finder jeg ud af at DIN Forsyning anvender en hel anden platform til deres udbud 🙁 Man bruger nemlig platformen www.eu-supply.com
Her tænker jeg så lidt om man ikke kan perfektionere udbudspanelet.dk ved at udveksle data med eu-supply.com?
Afsender er svaret mundtligt, men svaret bringes også her:
Tak for din mail.
Alt der bekendtgøres via enten udbud.dk eller TED (EU) og registreres med NUTS-koder for Sydjylland eller Esbjerg videreføres til Udbudspanelets ugentlige nyhedsbrev. Det betyder, at alle de indkøb, som kommunen foretager under tærskelværdien, og som ikke offentliggøres ikke findes i nyhedsbrevet.
På baggrund af din henvendelse kan vi beklageligvis se, at DinForsynings udbud ikke har været en del af nyhedsbrevet, eftersom der er anvendt andre NUTS-koder. Vi er derfor meget glade for, at du gør os opmærksom herpå og vil fremadrettet sørge for, at udbuddene registreres korrekt i forhold til Udbudspanelets nyhedsbrev.
En anden gang skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte Din Forsyning direkte for at få den fornødne information. Og du er velkommen til at fremsende en præsentation af jeres virksomhed og jeres services til indkøbschef Susanne Føgh Sørensen, som vil viderebringe det til rette vedkommende.