Hvis du ønsker flere dyr end førnævnte grænser er dyreholdet erhvervsmæssigt. Hvis du f.eks. vil etablere, udvide eller ændre dyrehold, stalde, møddingspladser kan du i visse tilfælde anmelde* det til Esbjerg Kommune.
Anmeld dyrehold til Esbjerg Kommune.
Det er størrelsen af det samlede produktionsareal på ejendommen, der er afgørende for om det ønskede kan anmeldes. Et produktionsareal er det areal hvor dyrene opholder sig i fast placerede stalde, og kan afsætte gødning, dvs. at staldgang, og lignede ikke regnes med.
Anmeldelse kan kun ske, hvis det samlede produktionsareal ikke overstiger 100 m2.
Der er følgende undtagelser fra kravet om maksimalt 100 m2 produktionsareal.
- Maksimalt 175 m2, hvis der på produktionsarealet alene er ammekvæg, heste, geder og får på dybstrøelse. (300m2 hvis dyrene kun er vinteropstaldet i perioden fra 1. oktober – 15. maj)
- Maksimalt 200m2, hvis der på produktionsarealet kun er heste.
Flytbare læskure, hytter og lignende, der flyttes regelmæssigt, indgår ikke i fastlæggelsen af produktionsarealet. Hvis du kun har flytbare læskure, hytter og lignende, må de maksimalt have et grundareal på i alt 100 m2
Hvis dit dyrehold har brug for mere plads end de overnævnte arealgrænser, skal du i stedet søges om miljøtilladelse. Du kan læse mere om, hvordan du søger om miljøtilladelse og hvilke krav der skal overholdes på vores hjemmeside.
*Anmeldelse efter § 70 eller 71 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.