Efter loven kan alle med interesse i sagen se sagens akter, ligesom alle kan indsende skriftlige kommentarer til sagen og anmode om at få udkast til revurderingsafgørelse, når det foreligger samt kommentere udkast til afgørelse.
Fristen for at anmode om udkast til revurderingsafgørelse er den 2. oktober 2020, og senest 2 uger fra modtagelsen af kommunens udkast til revurderingsafgørelse kan der sendes skriftlige bemærkninger herom til kommunen. Alle bemærkninger, som kommunen modtager rettidigt, tages med i den videre behandling af sagen.
Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed aftales nærmere ved henvendelse.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Esbjerg Kommune’s sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Esbjerg Kommune’s afgørelse, som offentliggøres på https://dma.mst.dk. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.
Henvendelse
Henvendelse vedr. ovennævnte rettes til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg eller [email protected]
Anfør venligst dit navn og adresse samt sags nummer 20/14608 på henvendelsen.
Henvendelsen om at se sagsmaterialet skal være modtaget senest den 2. oktober 2020.