Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Miljøscreening af konkret projekt

Ændring af rørdimension og forlægning af rørunderføring af Mejlbygrøft under Kammerslusevej

Der kan ske en ændring af rørdimension og forlægning af rørunderføringen af Mejlbygrøft under Kammerslusevej, uden at Esbjerg Kommune skal udarbejde en konsekvensrapport i medfør af Miljøvurderingsloven (lovbek. nr. 1225 af 25/10/2018).

Afgørelsen kan ses her.

Klagefristen udløber den 23. september 2019.

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter Miljøvurderingslovens § 49 af Miljø- og Fødevareministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen udløber den 23. september 2019 (4 uger efter offentliggørelsen).

Afgørelser efter Miljøvurderingsloven (lovbek. nr. 1225 af 25/10/2018) kan inden 6 måneder fra meddelelsesdato indbringes til domstolsafgørelse.

Yderligere oplysninger kan fås hos Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune på tlf. 7616 1616 eller [email protected].