Forslag til Planstrategi 2022-34
Esbjerg Byråd har vedtaget at udsende forslag til Planstrategi 2022-34 i offentlig høring. Strategien tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2025 Velfærd og Vækst.
Strategien peger på fem temaer, der på hver sin måde skal bidrage til at realisere visionen om Esbjerg Kommune som Danmarks grønne EnergiMetropol:
Byer og borgere
Bosætning
Erhvervsområder til fremtidens behov
Grøn by og grøn omstilling
Det åbne land
Planstrategi 2022-34 indeholder også, til orientering, den fælles tværkommunale tekst for samarbejdet i Storbyregion Esbjerg.
Der afholdes tre borgermøder i høringsperioden:
3. september: Fællessalen, SeminarieHuset, Simon Hansens Vej 1, Ribe
5. september: Mødelokalet, Bramming Bibliotek, Sct. Knuds Alle 2L, Bramming
9. september: Krydset, Stengårdsvej 313, Esbjerg Ø
Alle tre borgermøder afholdes i tidsrummet 19.30-21.00.
Miljøvurdering
Planstrategi 2022-34 har et overordnet og strategisk sigte. Strategien fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser og får hverken indvirkning på miljøet eller på internationale naturbeskyttelsesområder. Esbjerg Kommune har på den baggrund vurderet, at planstrategien ikke er omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af planer og programmer jævnfør Miljøvurderingslovens § 8 (lovbek. nr. 1225 af 25/10 2018). Annonce med klageadgang kan ses på internetadressen http://www.esbjergkommune.dk/annoncer
Din mulighed
Forslaget er lagt frem i Byggeservice, Plan, Teknik & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
Har du bemærkninger eller ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2022-34, skal de indsendes skriftligt til Esbjerg Byråd, Plan, Teknik & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, eller pr. e-mail: [email protected] senest den 15. september 2019.