Har du et fysisk eller psykisk handicap?
Du kan få hjælp af én person, som du selv vælger – fx ægtefælle, familiemedlem eller ven. Det kræver blot, at du tydeligt kan udpege din hjælper. Bruger du kun tegnsprog, har du ret til at udtrykke dette på tegnsprog, evt. via en tolk eller hjælper.
Hvis dit handicap ikke er synligt, skal du kunne vise dokumentation, fx ledsagekort, parkeringskort fra Danske Handicaporganisationer, lægeerklæring eller attest fra en myndighed. Bærer du Solsikkesnoren eller Demenssymbolet, vil medarbejderne på valgstedet være særligt opmærksomme og støtte dig, hvis du har brug for det.