Under ledelsesberetninger kan du læse kommunens status over den overordnede økonomi, samt få et indblik i hvordan året forløb.

Detaljerne om fagudvalgenes økonomi findes under Fagudvalgenes
ledelsesberetning i årsrapporten, hvor også udvalgenes tillægsbevillinger, mål og service beskrives.

Ledelsesberetningen gennemgår i kom­munens overordnede økonomiske situation, lige­som de økonomiske nøgletal kommenteres.

Her­efter beskrives regnskabsresultatet i forhold til det korrigerede budget.

I ”Regnskabsberetning” på side 60 gennemgås det realiserede regnskabsmæssige resultat og sammenhængen mellem opkrævede skatter og forbrug af ressourcer samt den økonomiske stil­ling pr. 31. december 2025.

Strukturel balance der viser kommunens udgifter og indtægter, samt årets regnskabsresultat. Regnskabsresultatet er sammenholdt med budgettet og de, i løbet af året, givne tillægsbevillinger.

Regnskabsberetningen er en vurdering af kommunens overordnede økonomiske situation. I regnskabsberetningen gennemgås det realiserede

regnskab, aktiver og passiver samt likviditet med henblik på en vurdering af den overordnede økonomiske situation.

Regnskabsopgørelsen som er den officielle rapportering på regnskabet jf. krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Regnskabsopgørelsen viser det korrigerede budget (oprindeligt vedtaget budget +/- tillægsbevillinger i løbet af året), regnskabsresultatet indeværende år, samt regnskabsresultatet foregående år.

Finansieringsoversigten der viser hvilken betydning årets regnskabsresultat sammen med de finansielle dispositioner har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret.

Balancen der viser kommunens aktiver og passiver opgjort hhv. pr. 31/12 samt året før.

Noterne der retter sig mod Regnskabsopgørelsen, Finansieringsoversigten samt Balancen. Notehenvisning ses til venstre på oversigterne

Anvendt regnskabspraksis giver en beskrivelse af Esbjerg Kommunes trufne valg af regnskabspraksis, som ligger inden for budget- og regnskabssystemets muligheder.

Regnskabsbegreber giver forklaring til anvendte udtryk og benævnelser i regnskabet.

Nøgletal viser udvalgte nøgletal over en 5-årig periode.

Obligatoriske og andre for regnskabet relevante oversigter.

• Tværgående artsoversigt viser sammensætningen af kommunens samlede ressourceforbrug. Oversigten omfatter udgifter og indtægter opdelt på grundlag af den autoriserede artsinddeling.
• Statusbalance er en oversigt over, hvad Esbjerg Kommune ejer og skylder på et givet tidspunkt. Balancen består af aktiver og passiver, hvor passiverne er en fællesbetegnelse for gæld og egenkapital.
• Personaleoversigt er en oversigt over hvor meget personale Esbjerg Kommune har ansat. 
• Oversigt over Fanøaftaler er en oversigt over forpligtende aftaler og frivillige aftaler som er indgået imellem Esbjerg og Fanø Kommune. 
• Garanti og Leasingforpligtelser er en oversigt over garantistillelser som Esbjerg Kommune hæfter for.
• Eventualrettigheder er en oversigt over Esbjerg Kommunes pantebreve og gældsbreve.
• Finansielle aftaler er en oversigt over renteswaps og konverterede lån.
• Oversigt over nominelle værdier er en oversigt over aktier og andelsbeviser m.v.

Udgiftsregnskab
Esbjerg Kommunes årsregnskab er et udgiftsba­seret regnskab.
Dette betyder, at årsregnskabet ikke indeholder anskaffelsesreguleringer og af­skrivninger. Større anskaffelser, som fx køb af ejendomme, biler, maskiner, inventar, It-udstyr mv. udgiftsføres således fuldt i anskaffelsesåret. 

Udgiftsregnskabet er trykt i Årsrapporten.

Skattefinansieret over- eller underskud
Årsregnskabet indeholder oversigten ”Skattefi­nansieret over- eller underskud” (strukturel ba­lance).
Her opdeles kommunens udgiftsregnskab i følgende hovedposter:

• Skattefinansierede udgifter
• Skattefinansierede indtægter
• Forbrugerfinansieret nettoresultat
• Ældreboliger (forbrugerfinansiering)
• Finansiering
• Kasseforøgelse/-brug

Regnskabsresultat
I modsætning til private virksomheder fokuseres der i kommunale regnskaber ikke så meget på ”bundlinjen”. 
Dette skyldes, at der tilstræbes ba­lance mellem Kommunens udgifter og indtæg­ter de enkelte år. Balancen opnås i princippet via fastsættelsen af skatteudskrivningsprocenten og dermed skatteprovenuet.

Derimod fokuseres der på eventuelle afvigelser mellem budgettet (bevillinger) og regnskabet. Der kan i princippet ikke afholdes udgifter, som der ikke er budgetmæssig dækning for. 
Derfor er afvigelsen udtryk for, om de enkelte instituti­oner har ”sparet” op det enkelte år, eller om der er anvendt af tidligere års opsparinger.

Over- eller underskud bliver i princippet fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af budgettet (be­villinger).
De generelle bemærkninger i årsregn­skabet relaterer sig til det korrigerede budget kontra forbruget.

Bevillinger
En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til et fagudvalg til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Bemyndigelsen gives under forudsætning af at de indholdsmæssige forudsætninger for bevillingen overholdes.

De indholdsmæssige forudsætninger beskrives primært gennem budgettets målsætninger for hvert af de 25 politikområder som budgettet er delt op i. De indholdsmæssige forudsætninger beskrives desuden gennem budgettets generelle bemærkninger, bemærkninger for det enkelte politikområde samt diverse oversigter.

På udvalgenes ledelsesberetninger er bevillin­gerne opdelt i ”rammebelagte” og ”ikke ramme­belagte” nettodriftsudgifter samt bruttoanlægs­udgifter.Der må ikke flyttes ressourcer mellem disse bevillinger uden forudgående godkendelse i Byrådet.

Driftsbevillinger (netto pr. fagudvalg)
Driftsbevilling gives til varetagelse af den daglige drift for et år ad gangen. Ved hvert års budgetvedtagelse gives én nettodriftsbevilling pr. fagudvalg. Ingen aktivitet må sættes i værk uden bevillingsmæssig dækning.

Rammebelagte områder (og ”hvile i sig selv” – områder):
​De rammebelagte områder samt boligadmini­strationen svarer til regeringens serviceudgifter. Såfremt der i årets løb opstår ændringer i budgettets forudsætninger, skal fagudvalget i før­ste omgang søge at løse problemet via omprioriteringer.
Kan situationen ikke løses inden for egne økonomiske rammer og inden for områdets målsætninger skal sagen forelægges Byrådet til beslutning om målene eller de økonomiske ram­mer kan ændres.

Rammen forudsættes således overholdt, dog justeres rammen for demografisk betingede ændringer, lovændringer, byrådsbeslutninger samt budgetlagt pris- og lønskøn fra KL – i forbindelse med budgetlægning.

Ikke rammebelagte områder (og budgetgaranterede områder):
Ikke rammebelagte områder svarer til regerin­gens definition af overførsler. Der kan foretages tekniske ændringer i budgetlægningen, og der er mulighed for budgetrevision i driftsåret og regnskabsforklaring ved afvigelser ultimo året.

Anlægsbevilling/rådighedsbeløb (brutto)
En anlægsbevilling gives til gennemførelse af anlægsprojekter, typisk til byggeprojekter. I budgettet afsættes rådighedsbeløb til kommende anlægsprojekter for at sikre at der er finansiel dækning når projektet skal iværksættes. Rådighedsbeløb fremgår af budgettets investeringsoversigt.

Et anlægsprojekt må ikke påbegyndes inden By­rådet har frigivet rådighedsbeløbet, det vil sige meddelt anlægsbevilling. Sker der væsentlige ændringer i et projekt i forbindelse med udførelsen - enten indholdsmæssigt eller økonomisk - skal dette godkendes særskilt i Byrådet.

Rådighedsbeløb vedrørende ramme anlægsprojekter begrundet i fx Byggemodningsplanen bli­ver frigivet ved hvert års budgetvedtagelse.

Ved regnskabsafslutningen udarbejdes der et ringbind, som indeholder et anlægsregnskab for hvert enkelt uafsluttet/afsluttet anlægsprojekt.
Ringbindet er et særskilt bilag til selve årsregn­skabet, som udelukkende indeholder en oversigt over alle anlægsprojekternes forbrug det enkel­te regnskabsår.

Som udgangspunkt er det fagudvalgene, der godkender de respektive anlægsregnskaber. Herefter sendes de til Økonomi, som vurderer, om anlægsregnskabet kræver særskilt godken­delse i Økonomiudvalg og Byråd. Eller om det blot skal indsættes i det nævnte ringbind med henblik på en generel godkendelse af samtlige anlægsregnskaber i forbindelse med godkendel­sen af Kommunens årsregnskab.

Tillægsbevillinger
Der gives i princippet ingen tillægsbevillinger finansieret af kassen. Det vil sige at en ansøgning om tillægsbevilling skal indeholde forslag til finansiering eller forslag til ændrede målsætninger/materielt indhold.