Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Status for projektet - forår 2025

I forbindelse med lokalplanens høringsfase har både projektgruppen og en lokal borgergruppe indsendt hver deres høringssvar. Vi har nu samlet pointerne i en pjece, der formidler de vigtigste ønsker og idéer videre til kommende bygherrer.

Lige nu er der en naturlig pause i borgerinddragelsen, mens vi venter på politiske godkendelser. Hen over sommeren genoptager vi dialogen og arbejdet med ideerne til et område, hvor seniorer trives i hverdagen – med tryg adgang til byrum, mulighed for fællesskab og aktiviteter.

Ønsker og behov til fremtidige boliger i Sønderris - "hvad siger borgerne?"

De tre hovedønsker fra beboerne er

Borgerne i Sønderris har tre store ønsker til deres fremtidige boliger:

  • At blive boende i Sønderris.
  • At bo i en bolig i et plan, i form af et hus eller rækkehus.
  • At have en terrasse med adgang til grønne arealer.

Andre centrale ønsker fra beboerne

Seniorvenlige boliger:

  • Den demografiske udvikling viser behov for seniorboliger i området.

Boligernes udformning:

  • Boligerne ønskes bygget sammen med garager og ikke en fælles mur til beboelsesrummene
  • Husene får sadeltag
  • Solceller
  • Fælles gæsteværelse
  • Gæsteparkering

Rammer for fællesskab - Fællesfaciliteter i alle delområder i form af f.eks.:

  • Mødelokaler
  • Værksteder
  • Café eller køkken
  • Fælles opbevaring af f.eks. værktøj og haveredskaber

Rammer for grønt udendørsliv:

  • Etablering af drivhuse
  • Etablering af shelters

Hvor kommer ønskerne fra?

Borgernes ønsker til fremtidige boliger i Sønderris er fremkommet som et led i projektet Hele livet i Sønderris – Guldager og af efterfølgende høringssvar.

Hele livet i Sønderris – Guldager

Er et projekt, der bygger bro mellem seniorers ønsker og kommunens mål om at skabe attraktive byrum, som faciliterer fysiske og sociale aktiviteter.

Som et led i projektet har SDU gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne i Sønderris – Guldager om boligønsker og -behov. 160 personer har svaret på undersøgelsen, og 52 personer er efterfølgende blevet interviewet. Resultaterne blev fremlagt ved to informationsmøder og er samlet i en rapport fra SDU, som danner grundlag for projektets høringssvar.

Læs mere om projektet Hele livet i Sønderris – Guldager og rapport fra SDU.