Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Esbjerg Byråd vedtog den 3. februar 2025 at offentliggøre forslagene til kommuneplanændring nr. 2022.03 og lokalplan nr. 21-050-0003.


Esbjerg Kommune vil gerne høre dine bemærkninger til planerne.

Forslagene er i høring fra 6. februar til 3. april 2025

Forslagene har til formål

• at udlægge området til offentligt formål med skoletilbud. Området kan herudover indeholde boligformål i form af tjenesteboliger, samt rekreative formål som idrætsbaner, grønne arealer og områder til aktivitet og ophold.

• at give mulighed for en udvidelse af den eksisterende bygningsmasse indenfor lokalplanområdet.

• at sikre, at udvidelsen sker på en måde, så nye bygninger tilpasses den eksisterende bebyggelse og områdets natur.

• at sikre vejadgang til Kirkebrovej og Størsbølvej.

Miljøvurdering

Esbjerg Kommune har afgjort, at kommuneplanændringen og lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingslovens § 8 (lovbek. nr. 4 af 3. januar 2023).

Afgørelsen med tilhørende klagevejledning kan ses på høringsportalen under ”Dokumentation & Tilladelser”

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. Klagen indsendes via ’Klageportalen for Nævnenes Hus’ som kan tilgås på https://naevneneshus.dk/.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse af afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse af afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering

Retsvirkninger

Lokalplanforslaget har den foreløbige retsvirkning, at ejendomme inden for planområdet ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Her kan du se planerne

Planforslagene kan tilgås via Esbjerg Kommunes høringsportal eller via Plandata.dk

Dine muligheder

Har du bemærkninger eller ændringsforslag til planforslagene, skal disse indsendes digitalt via høringsportalen eller via brev.

Ved digital henvendelse kan du nederst på høringsportalen finde en blå boks med teksten ”Sig din mening” og direkte herfra indsende dit svar.

Ved henvendelse fremsendes brevet til Esbjerg Byråd, Teknik & Miljø, Byplan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Alle henvendelser skal være modtaget senest den 3. april 2025.

Personoplysninger:

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata