Esbjerg kommune har til hensigt pr. 16. november 2026, at nedlægge den offentlige vej Nordre Tovrupvej fra Storegade til den private fællesvej Nordre Tovrupvej på matrikel 13b, Tovrup, Esbjerg Jorder.
Det nedlagte vejareal inddrages under de tilgrænsende ejendomme, som Esbjerg Kommune ejer.
Begrundelse
Nedlæggelsen sker i forbindelse med realisering af lokalplan 11-030-0008 Erhvervsområde ved Motorvejen og Storegade, Esbjerg.
Nedlæggelsen får ingen betydning for adgang til de tilgrænsende ejendomme, da det er samme ejer til alle matrikler.
Eksisterende vejadgang til den offentlige vej Storegade vil bestå. Ligeledes vil der være vejadgang via den private fællesvej Nordre Tovrupvej til den offentlige vej Storegade.
Vejen er en smal grusvej imellem uopdyrkede marker. Den anvendes som adgang til de tilgrænsende ejendomme.
Vejloven
Beslutningen om nedlæggelsen bliver truffet med hjemmel i Vejlovens §15 og § 124.
§15
Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. § 124, og hvilke private fællesveje, der skal optages som kommuneveje. Beslutninger herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.
§ 124
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til arealets fremtidige status, når den efter § 15 har bestemt, at en kommunevej skal nedlægges.
Stk. 2. Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal desuden helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom.
….
Stk. 7. Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af stk. 2. Afviser kommunalbestyrelsen kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Personoplysninger:
Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.