Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Familievejleder

Familievejlederordningen tilbyder vejledning og rådgivning til familier med børn under 18 år med betydelige og varige nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner.

Familievejlederen hjælper familien med at skabe overblik over de kommunale og tværfaglige tilbud, der kan være relevante for barnet eller den unge. Derudover vejleder familievejlederen om familiens rettigheder og muligheder for støtte samt informerer om sociale indsatser og relevante tilbud. Familievejlederen kan også støtte familien i kontakten til offentlige myndigheder og samarbejdspartnere og bidrage til, at familien får den nødvendige hjælp og vejledning til at navigere i de forskellige tilbud og indsatser.