1. Valg af dirigent og referent
Forslag: Syrén og Maria
Syren er dirigent.
Maria er referent.
Kl. 10 gennemgik Annette B. Berthelsen, Esbjerg Kommune de nye retningslinjer der er kommet vedr. ”mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg for habile borgere over 60 år”.
- Det omhandler genoplivningsforsøg udelukkende ved hjertestop for borgere over 60 år, som er ved deres sansers fulde fem.
- Det er et helt selvstændig og frivilligt valg den enkelte må tage, og kan gøres på hjemmesiden www.sundhed.dk.
- Det er kun sundhedspersoner, med adgang til dette register der kan se, om en person, har fravalgt genoplivning.
Alle andre skal derfor forsøge genoplivning og ringe 112 som normalt foreskrevet, hvis en person får brug for livreddende hjælp.
Alarmcentralen kan senere oplyse, om personen ikke ønsker genoplivning, hvis man er helt sikker på identiteten af personen.
- Man kan altid ændre sit valg på sundhed.dk.
2. Formandens beretning.
Tina starter med en kort præsentation af brugerrådets medlemmer:
Tina Sällberg (formand)
Lars Bent Hansen (kasserer)
Rune Møllegaard
Annemette Strægaard
Susanne Lerche-Thomsen
Bente Korsholm Christensen (suppleant)
Tom Kristensen (suppleant)
Siden sidst:
Som man siger: ”Intet nyt er godt nyt…”
I er som altid velkomne til at bidrage med stort og småt.
Traditionen tro afholder vi bogmarked. Indtægterne går til aktiviteter for brugerne. Bogmarkedet vil vare denne og næste uge ud.
Brugerrådet samarbejder med støtteforeningen ”ETACs venner” og bringer bl.a. ønsker og opfordringer videre fra brugerne til ETACs venners bestyrelse.
ETACs venner har igen haft en foredragsrække i samarbejde med DHF og Scleroseforeningen og det gentager vi i 2025.
Der har som vanligt været afholdt en del aktiviteter:
12. november Foredrag foreningssamarbejde ”Poul og Mette Nørup” ETAC
25. november Lave bordpynt til julefesten ETAC
25. november Showkoret juleshow Tobakken
28. november Julefest ETAC
22. januar Nytårsbanko ETAC
22. januar Fællesspisning ETAC
17. februar Esbjergrevyen Musikhuset
19. februar Bowling og spisning Varde
13. februar Foredrag foreningssamarbejde ”Kathrine Lilleør” ETAC
25. februar ETACs venner GF ETAC
25. februar Fællesspisning ETAC
12. marts Fællesspisning i forbindelse med hjerneugen ETAC
5. maj Brugermøde ETAC
5. maj Fællesspisning ETAC
Planlagte aktiviteter frem til næste brugermøde:
13. maj Foredrag foreningssamarbejde ”Caspar Eric” ETAC
19. juni Sommerfest, helstegt pattegris kl. 11 ETAC
August Fællesspisning ETAC
August Udflugt evt. til Givskud Zoo
3. september ETAC-løbet, i år med Pølsevogn ETAC
17. september Bowling og spisning Varde
Efterår Temadag kun for ETACs aktive brugere ETAC
Oktober Fællesspisning, March mod ensomhed? ETAC
23. oktober Oktoberfest/ fællesspisning Parken
3. Orientering om kassebeholdning.
I 2024 var der et merforbrug på 369 kr.
Der er bl.a. brugt penge på brunch, kagens dag og præmier til lotteri til julefest.
Kassebeholdning pr. 31.12.2024 er 16.769,85 kr.
4. Beretning fra ETACs leder.
Omlægning af ETAC fra §104 til §79: Der er foretaget lovændring i Lov om service (SEL), hvilket betyder, at ETAC fremadrettet er oprettet efter §79. Det har ingen betydning for dig, som er bruger på ETAC. Der er alene tale om det lovtekniske.
Der er også orienteret om ændringen i Nyhedsbrevet tidligere på året.
Så har vi haft eftersyn af brandmateriel gennemført af Falck, alt var ok.
Brandrundering gennemført af Sydvestjysk Brandvæsen: Brandsynet gav ikke anledning til bemærkninger.
Fødevarestyrelsen kom på uanmeldt besøg og gennemgik procedurer i køkkenet. Vi fik igen en elitesmiley.
Og til sidst har vi også modtaget Esbjerg kommunes tilsynsrapport. Tilsynet er gennemført med interview af leder, 2 medarbejdere og 3 brugere. Rapporten giver ETAC bedømmelsen ”særdeles tilfredsstillende”. Rapporten fra 2023 gav bedømmelsen ”meget tilfredsstillende”.
Ordet er givet til ergoterapeutstuderende:
De to ergoterapeutstuderende fortæller om Naturens OL som afvikles i uge 21.
Det kommer til at afspejle de nuværende hold, der er på ETAC.
Der udsendes invitation snarest.
Ordet er givet til Lars Bent fra Debatholdet:
Lars Bent fortæller om Solsikkesnoren, som er et hjælpemiddel til personer, der har et eller flere skjulte handicap.
Der ligger flyers på bordene, kommer opslag på skærmen m.m. som fortæller mere om Solsikkesnoren.
5. Behandling af indkomne forslag.
Der er ikke indkommet forslag.
6. Eventuelt.
Forespørgsel om vi kan få luftrenser i caféen.
Det kan vi desværre ikke, da de luftrensere vi har, ikke kan rumme de mange m2 i caféen.
Tina spørger til eftersyn af vores mikrofoner, så vi undgår støj og udfald i lyden, når der holdes foredrag i caféen.
Syrén oplyser, at der er foretaget service og desuden er opsat to forstærkere, så problemet burde være løst. I dag er der ikke bemærket udfald i fht. lyden.