Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afgørelse

Esbjerg Kommune afgør, at inddragelse i Spildevandsplan 2022-2027 af område mellem Tarphagevej og Sønderrisvej til boliger ikke vil påvirke miljøet væsentligt i negativ retning, og at der derfor ikke skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport, jf. Miljøvurderingslovens §21.

Tillægget er screenet og der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen herunder.

Afgørelsen vil blive offentliggjort på Esbjerg Kommunes høringsportal på Esbjerg Kommunes hjemmeside www.esbjerg.dkhttps://esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=dd2e8b72-51d9-41be-a685-e3b923a93c61 - den 10. marts 2025.

Bemærkninger til screeningsnotatet

Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at planen ikke giver anledning til at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, idet etableringen af boligområdet ikke medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser for miljøet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023.

Klagevejledning

Afgørelsen af, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i Miljøvurderingslovens § 48, stk. 1, af miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klage-portalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen udløber den 7. april 2025.

Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan inden 6 måneder fra meddelelsesdato indbringes til domstolsafgørelse.

Yderligere oplysninger kan fås hos Hans Sonne-Frederiksen, Esbjerg Kommune, Industrimiljø tlf. 7616 1393, [email protected].