Gratis og uvildig vurdering af solceller
I Esbjerg Kommune arbejder vi målrettet mod vores klimamål – og vi har brug for din hjælp. Noget af det du kan gøre for at hjælpe den grønne omstilling på vej, er at få installeret solceller på din bolig.
Men det kan være svært at vide, om det også er en god økonomisk investering. Det findes der heldigvis et værktøj, der kan hjælpe med at vurdere.
Økonomisk vurdering af solceller
Går du med overvejelser om at få installeret solceller på dit tag, er der nu mulighed for at få en uafhængig økonomisk vurdering.
Ved at svare på nogle enkelte spørgsmål, kan du på hjemmesiden Solarsim få overblik over:
- Hvor meget du kan spare på elregningen
- Hvad solceller vil koste at installere
- Hvor lang tilbagebetalingstiden er
- Hvor meget CO₂ du kan spare miljøet for
Der bliver brugt detaljerede højdedata og tages hensyn til danske el-spotpriser, afgifter og tillægspriser. Solarsim sælger ikke solceller og har ingen økonomisk interesse i, om du vælger at investere eller ej.
Vi ønsker som kommune at tilbyde muligheden for en uvildig vurdering, som kan bidrage til at gøre dit solcelle-projekt mere overskueligt og hjælpe os på vej i den grønne omstilling.