Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til de kommunale og regionale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. 

Man har valgret, når man:

• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen)
• enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Personer, der er umyndige på grund af værgemål, har ret til at stemme til kommunale og regionale valg. 

Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.

Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:

• udlændinge, der er på tålt ophold
• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

Der laves en valgliste før hvert valg. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR (Det Centrale Personregister) med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark (kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten. Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

Alle borgere på valglisten vil modtage et valgkort i forbindelse med kommunale og regionale valg. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse.

For at stemme til kommunale og regionale valg skal du have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunale og regionale valg.

Personer udsendt af staten, fx diplomater, bliver ikke registreret som udrejst af landet i CPR (Det Centrale Personregister), men beholder en adresse i Danmark. Derfor kan denne gruppe godt stemme. Også andre personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet fx på grund af ferie, kan stemme. 

Hvis man pga. midlertidigt ophold i udlandet ikke har mulighed for at stemme på valgdagen, kan man brevstemme.

• Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: Sådan foregår brevafstemning

At være valgbar betyder, at man kan stille op til kommunale og regionale valg og blive valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Man er automatisk valgbar, når man har valgret (stemmeret).

Ønsker du at stille op til kommunale eller regionale valg, skal du selv melde dig som kandidat hos kommunen eller regionen.

• Opstilling til kommunale og regionale valg

Den kommunale og regionale valglov indeholder objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Man er således ikke valgbar på grund af straf, hvis man:

• ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf
• ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70
• ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).

En straf medfører dog ikke tab af valgbarhed, hvis der er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at straffen ikke længere medfører tab af valgbarhed.

Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse.

En betinget fængselsstraf medfører kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt. Det gælder, uanset om man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på det tidspunkt, hvor man idømmes straffen. Man vil således kunne stille op til næste kommunale og regionale valg. Bliver man valgt, kan man indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fra valgperiodens begyndelse den 1. januar i året efter valgåret.

Man kan altid stille op som kandidat, uanset om man har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Bliver man valgt, kan man dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når man igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.

Man skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis man på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis man efterfølgende mister sin valgbarhed på grund af straf. Det samme gælder for en stedfortræder, som indkaldes.

Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger fra 1999 og frem.

Lovgivning

Læs også

At have valgret i Danmark betyder, at du kan stemme til et valg – dvs. at du har stemmeret.

At være valgbar betyder, at du kan stille op til et valg og blive valgt til fx Folketinget, Europa-Parlamentet, et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.

Hvis du har valgret til et valg, er du automatisk også valgbar til det pågældende valg.

Du kan miste din valgbarhed

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af henholdsvis Folketinget eller Europa-Parlamentet. Til kommunale og regionale råd er der i valglovgivningen fastsat objektive kriterier for, hvornår en straf medfører tab af valgbarhed.

Du kan dog altid stille op til Folketinget, Europa-Parlamentet og kommunale og regionale råd uanset, om der er indsigelser om manglende valgbarhed mod dig, eller du har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. 

Det er Folketinget, der tager stilling til, hvorvidt valgte medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet har mistet deres valgbarhed.

I den kommunale og regionale valglov er der fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Det er kun danske statsborgere, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger. Udlændinge, dvs. personer uden dansk statsborgerskab, kan derfor ikke stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger eller stille op til Folketinget.

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til Folketinget og have valgret til folkeafstemninger:

• Man skal være fyldt 18 år.
• Man skal have dansk statsborgerskab. 
• Man skal have fast bopæl i Danmark.
• Man må ikke være umyndig.

• Om folketingsvalg
• Valg og folkeafstemninger

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til kommunale og regionale valg:

• være fyldt 18 år og
• have fast bopæl i kommunen/regionen.

Derudover skal man enten:

• være dansk statsborger
• være statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU
• være statsborger i Island eller Norge eller
• have haft fast bopæl i riget (dvs. Danmark, Grønland og Færøerne) i de sidste 4 år (uden afbrydelse) forud for valgdagen.

Britiske statsborgere, der er bopælsregistreret senest den 31. januar 2020 og siden uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, har valgret til det kommunale og regionale valg den 16. november 2021, hvis de i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne. Britiske statsborgere, der er blevet bopælsregistreret efter den 31. januar 2020, skal opfylde bopælskravet på 4 år for at have valgret.

Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:

• udlændinge, der er på tålt ophold
• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.

• Om kommunale og regionale valg

Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra de øvrige medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

Statsborgere fra lande, der ikke er medlem af EU, kan ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.

For at have valgret og være valgbar til Europa-Parlamentsvalget i Danmark skal man: 

• have valgret til Folketinget (dvs. være dansk statsborger, være fyldt 18 år, have fast bopæl i Danmark og ikke være umyndig)
• være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have fast bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater
• være statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark, eller
• være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark.

Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.  

Følgende personer har ikke valgret og er ikke valgbare til Europa-Parlamentsvalg:

• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

• Om valg til Europa-Parlamentet

Lovgivning

Læs også