Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Placering af udstyr, øvrigt gadeinventar og oprydning

Der gives mulighed for udeservering i aktivitetszonerne, og som al ophold i et tæt bymiljø kræver det, at der tages hensyn til hinanden.

Placering af udstyr
Alt udstyr såsom borde, stole, parasoller og klapskilte skal placeres inden for aktivitetszonerne.

Fast byinventar som bænke, træer og skilte er også opstillet i aktivitetszonen. Det faste byinventar i gaderne kan ikke forventes flyttet for at gøre plads til butikkers udstillinger eller til udeservering.

Indgange til opgange, indkørsler og porte skal friholdes i en bredde på mindst 2,5 m. Cafemøbler og bænke kan dog placeres langs bygningsfacader, når forholdene tillader det. 
Der må ikke bores huller, bankes søm i eller laves indgreb i belægningen.

Øvrigt gadeinventar
Der må ikke opstilles permanente blomsterkummer, bænke eller lignende, der ikke er en del af restaurationens udstilling, og som ikke fjernes ved butikkens lukketid.

Oprydning
Det er vigtigt med flotte, men også rene handelsgader. Det skal føles rart at færdes i bymiljøet. Derfor er det vigtigt, at der gives mulighed for, at der kan fejes og ryddes sne, når butikkerne og restaurationerne har lukket.


Oprydning skal ske, så det ikke giver øget støj og skal afsluttes senest 15 minutter efter udeserveringens ophør. Restauratørerne skal sikre, at stole og borde uden for de godkendte åbningstider fjernes eller fastlåses, så de ikke kan flyttes eller anvendes af publikum. Skærme ved udeserveringensarealer kan opsættes fra påske til og med uge 42.

Der må ikke bores huller, bankes søm i eller laves indgreb i belægningen.

Etablering af parasolfødder eller anden beslag skal godkendes af Vej & Park, og arbejdet udføres af Vej & Park for ejers regning.