I dag

Banegårdsområdet ligger centralt i Esbjerg og fungerer som et vigtigt trafikknudepunkt. Trods de mange daglige besøgende opleves området ikke som levende eller indbydende. Banegårdspladsen bruges primært til parkering og fremstår hård og nedslidt, med få grønne elementer og begrænset mulighed for ophold.

Banegårdens bygninger rummer en smuk hovedbygning fra 1904 og flere bevaringsværdige murstensbygninger, men rækken skaber en visuel og fysisk barriere mod perronområdet. Området præges af tung trafik på Jernbanegade, hvor biler og busser dominerer.

Norgesgade, der ender ved banegården, har potentiale som en vigtig by-akse, men det er ikke tydeligt i dag. Trafikplanen peger på, at gaden skal forbedres for cyklister og byliv.

Indsatsen

Banegårdspladsen skal forvandles fra en nedslidt parkeringsplads til et attraktivt byrum, der byder velkommen til Esbjerg. Ambitionen er en grøn og indbydende plads, hvor trafikafvikling og ophold kan fungere side om side.

Udviklingen tager udgangspunkt i Vandkunstens helhedsplan og Esbjergs Udviklingsplan 2025-2050 med fokus på:

• Begrønning og klimatilpasning
• Bedre sammenhæng og tryghed
• Nye aktiviteter og byliv

DSB bidrager med 25 mio. kr. fra Infrastrukturplan 2035 til forbedringer omkring stationen, herunder parkering, tilgængelighed og nedrivning af tilbygninger. Samspillet mellem områdefornyelsen og DSBs projekt bliver centralt for at skabe en helhedsorienteret løsning.