Skove og naturområder udgør et vigtigt biologisk og rekreativt netværk. 5,6 % af Esbjerg Kommunes samlede areal er fredskov, der ikke må fældes, og i alt er 7,4 %
af kommunen i dag dækket af skov. Det vil vi arbejde for at fordoble frem mod år 2070, så Esbjerg Kommune når op på de ca. 14,5 % skov, der er landsgennemsnittet
i dag. Miljøministeriets mål er, at skovarealet i Danmark skal øges, så det i 2100 er på mellem 20 og 25 %. I Esbjerg Kommune er landskabet dog kendetegnet af meget store marskområder og ådale, der rummer store naturværdier og visuelle værdier, der ikke kan forenes med skovrejsning. 

Der er flere grunde til at plante mere skov. Skovene har en væsentlig betydning for biodiversiteten. Faktisk huser vores skove størsteparten af de landbaserede vilde
arter - og også de fleste truede arter. For den enkelte skovejer kan skov medvirke til at øge ejendomsværdien, da skov bidrager med en betydelige herlighedsværdi
i landskabet. Skove beskytter også grundvandet mod forurening, da jorden konstant er dækket af planter, og jordbearbejdning og brug af gødning eller pesticid er minimal sammenlignet med konventionelt landbrug. Yderligere giver skovene renere luft og de kan lagre CO2, som dermed gavner miljøet. Og så producerer skovene træ.

Nye skove skal sikre gode levevilkår og spredningsforhold for dyr og planter og styrke friluftslivet. Det er væsentligt, at nye skove indpasses landskabeligt, så de understøtter landskabets karakter og giver visuel værdi. Bynære skov gør også vores boligområder og bykanter mere attraktive, da de giver læ og let adgang til rekreation. Som kommune har vi fokus på at styrke vores skoves biodiversitet og borgernes  mulighed for et varieret og spændende friluftsliv samt at drive de kommunale skove mere bæredygtigt ved fx at undgå brug af sprøjtemidler og fremme naturnær  skovdrift. Vi vil yderligere fx gennem opkøb af jord skabe mere skov udvalgte steder, hvor det gavner natur og rekreation.

Skov er det mest effektive værktøj til at forbedre vores CO2 aftryk, og skov understøtter en grøn omstilling. Flere virksomheder viser en stigende interesse for at etablere klimaskove, hvor de, i forskellige typer af partnerskaber, ejer eller  Sponsorerer skove og opnår ret til CO2 effekten og den positive branding- og markedsføringsværdi. Mere bæredygtig drift af både eksisterende og nye skove kan ligeledes bidrage til den grønne omstilling, til FN´s verdensmål og til at Esbjerg Kommune kan nå vores mål om at blive C02 neutral i 2030. 

• En skov er en biotop, hvor træer udgør hovedbestanddelen. I skovlovssammenhæng har en skov oftest et areal på minimum 0,5 hektar og en bredde på mindst 20 meter, træerne skal være højere end 5 meter og trækronerne dække mere end 10 % af arealet. 
• Små skove kan sagtens være biologisk velfungerende eller give et nærområde
• karakter, men det er de større og ældre skove, der har størst værdi både biologisk, landskabeligt og rekreativt. 
• Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er ophørt, og som med tiden får en stor biodiversitet. 

• 5,6 % af Esbjerg Kommunes areal er fredskov, der ikke må fældes, og i alt er 7,4 % af kommunen dækket af skov
• I dag er 14,5 % af hele Danmark skov 
• Miljøministeriets mål er at 20-25 % af Danmark bliver skov inden år 2100
• På Finanslov 2021 er der afsat midler, så der kan skabes 750 km2/ 75.000 ha urørt skov i Danmark
• På landsplan besøger danskerne landets skove 65-70 mio. gange om året, og skov er danskernes foretrukne sted for friluftsliv

I 2070 er skovarealet i Esbjerg Kommune fordoblet i forhold til 2021.

• Der plantes 100 ha offentlig eller privat skov i Esbjerg Kommune om året frem til 2070.
• Arealet af urørt skov øges i de offentlige skove. I 2025 er mindst 20 % af de kommunale skove udlagt til urørt skov og de resterende 80 % drives bæredygtigt med fokus på biodiversiteten.
• Der udarbejdes drifts- og udviklingsplaner for de offentlige skove med målsætninger for skovtype, biodiversitet, drift og friluftsliv, herunder inddeling i aktivitetszoner, stillezoner og naturzoner.
• Der etableres hvert år nye rekreative støttepunkter i de offentlige skove.

Esbjerg Kommune ejer og driver ca. 1000 ha offentlig skov. Det er områder som Marbæk Plantage, Guldager Plantage, Nørreskoven, Sanatorieskoven, Den hemmelige
skov og Østskoven samt de øvrige bynære skove i Esbjerg, Vestskoven i Bramming, Verdensskoven og Aike Plantage ved Gørding, Ribe Plantage og Vester Vedsted Plantage med flere.

Det er Esbjergs Kommunes ønske, gennem en kommunal strategi for skovrejsning, at understøtte det overordnede mål om at fordoble skovarealet i kommunen.
Forøgelsen af det kommunale skovareal skal ske ved tilplantning af kommunale arealer, eller via opkøb og tilplantning af nye arealer. 

Den kommunale skovrejsning skal ske ud fra et flersidigt sæt af værdier, så de nye skove bidrager til:

• den grønne omstilling og Esbjerg som C02 neutral kommune
• styrkelse af biodiversitet, rekreative værdier og kommunens grøn/blå struktur
• understøttelse af attraktiv bosætning og sundhed gennem udvikling af bynære skove
• beskyttelse af grundvandet

På kortet nedenfor er vist kommunens indsatsområder for skovrejsning.

Store dele af Esbjerg Kommune er udpeget som uønsket for skovrejsning. Udpegningen tager afsæt i landskabets naturtyper og visuelle værdier. De åbne kystområder, marsklandskaber, enge, heder og ådale bør friholdes for skov. Der er i disse områder store naturværdier og landskabelige og visuelle værdier, der ikke kan forenes med skovrejsning. I den øvrige del af kommunen kan der som hovedregel plantes skov.

• Det er frivilligt om man ønsker at rejse skov.
• Skovrejsning prioriteres:
  • på de højtliggende landbrugsjorde,
  • hvor det styrker den grøn/blå struktur og landskabets karakter,
  • hvor det beskytter grundvand og boringsnære beskyttelsesområder,
  • tæt på byerne, så de styrker det nære friluftsliv og borgernes mulighed for et sundt hverdagsliv og hvor de giver byerne læ og attraktive boligområder.
• Ny skov bør ikke sløre oplevelsen af åbne landskaber, udsigter, særlige terrænformer eller kulturhistoriske værdier.
• Skovenes diversitet bør øges, så de kan rumme alle nuværende og fremtidige typer af friluftsliv. 
• Skovenes biodiversitet skal øges ved bæredygtig drift og mere urørt skov. 
• Der bør overvejende plantes løvskov af hjemmehørende arter og de for skovbrugets mest anvendte arter. Der bør etableres artsrige skovbryn til glæde
  for dyrelivet. 
• Skovenes sammensætning af lysninger og tilplantede arealer bør tage udgangspunkt i landskabets terræn, skovenes variation og rekreative indhold og etablering af gode levesteder for dyr og planter.
• I nye og eksisterende skove kan der udlægges stillezoner, hvor der ikke må være aktivitet der forstyrrer dyrelivet eller den stille skovoplevelse, aktivitetszoner der tilgodeser plads til aktivitet og naturzoner forbeholdt sjældne og truede arter.
• Der bør udarbejdes drifts- og udviklingsplaner for nye og eksisterende offentlige skove.