Grøn byprofil

Sønderris og Guldager er forstæder med grønne boligområder og boligveje og med gode faciliteter for et aktivt liv. Bydelen består af Sønderris, der er udbygget fra 1970’erne, Guldager Kirkeby, Guldager Stationsby og et mindre boligkvarter ved Ravnsbjerg. Det er en bydel i udvikling med flere nye boligområder på vej. Det grønne er kendetegnet ved, at områder indeholder mange rekreative aktiviteter, og bydelen er omgivet af Esbjergs grønne kiler, der giver bynær natur tæt på. Sønderris og Guldagers særlige grønne træk er parkområdet ved Skorpionens Kvarter med legeplads og aktiviteter, det grønne område og legeplads ud til Fovrfeld kilen, Guldager Idrætscenter og de bynære kiler ved Fovrfeld Ådal og Guldager Møllebæk.
I Sønderris og Guldager har de fleste egen have, naturen ligger tæt på, og der er mange aktivitetsmuligheder i bydelens grønne områder.

