Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Esbjerg Midtby

Esbjerg Midtby er høj og tæt. Her bor ca. 10.100 indbyggere  - hele 92 % i etage- boliger. Det er en bydel med mange unge mellem 20 og 30 år og kun ca. 1,4 person pr. bolig. Ud af Midtbyens 1,6 km2 er kun 5 %  offentligt grønt område eller byrum. Esbjerg Midtby har ca. 8 m2 park/byrum pr. indbygger, og alle adresser i Esbjerg Midtby har under 300 meter til en park, byrum eller bynær natur. 

Grøn byprofil

Esbjerg Midtby er den planlagte by med vinkelrette gadeforløb og karakteristiske karrébebyggelser. Her er få men velplejede parker og byrum, som opleves varierede og bymæssige. De særlig vigtige grønne træk for Midtbyen i fremtiden er: I. C. Møllerparken, Byparken, Heerups Have, Museumspladsen og Esehaven, og byrummene Torvet, Landgangen, og pladserne ved Frelser Kirke, Musikhuset, Kunstmuseet og Jernbanepladsen. Særlig vigtige er også de centrale gader som Torvegade, Kongensgade, Borgergade, Norgesgade, Englandsgade, Skolegade Havnegade og Kirkegade, hvor der flere steder er indpasset grønt og plads til ophold.

Midtbyen har storbykarakter med by- og handelsliv og plads til ophold i gader, byrum og parker. Midtbyens parker og byrum er ikke kun for bydelens indbyggere, de skal også tilgodese gæster og turister.

Områdeafgrænsning

STYRKER

  • Midtbyen har plads til byliv
  • Under 300 m til park/byrum for alle
  • Velplejede og varierede parker
  • Gamle parker med historie og identitet 
  • Store træer i byen

MULIGHEDER

  • er kan skabes bedre kontakt til kysten og havnen
  • Der kan skabes nye grønne forbindelser ud tilstørre grønne områder
  • Gårdrum i karréerne kan gøres fri for parkering
  • Grøn klimahåndtering i karrégårdene kan forskønne og forbedre gårdrummene

UDFORDRINGER

  • Der er begrænset med grønt. Kun 8 m2 park/byrum pr borger
  • De grønne områder er små og de har mange brugere
  • Der er langt til friluftsliv og store grønne områder
  • Midtbyen mangler plads til aktiviteter og udfoldelse
  • Afhjælpning af klimaforandringerne i den tætte by

TRUSLER

  • Øget byfortætning giver Midtbyen flere borgere og mindre grønt pr. borger
  • Byfortætning giver flere biler i byen
  • Byfortætning kan medføre tab af biodiversitet

Grønne anbefalinger

Fremtidens Midtby

I fremtidens Midtby satses der på mere synligt grønt og en styrkelse af biodiversiteten, hvor det er muligt, men særlig vigtigt er æstetik, identitet og at fællesskaber og møder mellem mennesker kan trives i byens parker og grønne byrum.