Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Afprøvning af sirener

Den første onsdag i maj bliver advarselssirenerne afprøvet. De forskellige signaler har forskellig betydning.

Sirenerne afprøves hver nat uden lyd, men én gang om året - den første onsdag i maj kl. 12.00 - demonstreres de med fuld lyd. Samtidig testes også app'en Mobilvarsling, som du kan læse mere om i venstremenuen.

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet afprøver sirenerne for at teste hele systemet, men også for at minde befolkningen om sirenernes anvendelse og betydning.

Under den årlige afprøvning afgives der i alt tre sirenesignaler:

- Kl. 12:00 ("Gå inden døre")
- Kl. 12:04 ("Gå inden døre")
- Kl. 12:08 ("Faren er forbi")

 

Hvordan lyder signalerne under afprøvningen?

De to første signaler, der betyder ”Gå inden døre”, er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Tonen lyder 4 gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Tonen kan illustreres således:

Illustration af sirenelyd

Under den årlige afprøvning er det kun en test, men normalt betyder signalet: Gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg - Søg information hos DR eller TV2

Det sidste signal, der betyder ”Faren er forbi”, er én lang tone, der varer i alt 45 sekunder. Tonen kan illustreres således:

Illustration af sirenelyd

Signalet betyder normalt: Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse
 

Afprøvning af sms-varslingssystemet


Døve, hørehæmmede og døvblevne bliver varslet samtidigt med øvrige borgere, og den årlige afprøvning er således også en test af sms-varslingssystemet.