Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Tjæreborg

Mange boligtyper med plads til hele familien, bæredygtigt projekt og masser af muligheder for sport og naturaktiviteter. Velkommen til Tjæreborg.

Attraktiv by for aktive familier

Tjæreborg er en populær by for børnefamilier. Byen byder på mange forskellige typer boliger herunder store parcelhuskvarterer i familievenlige områder med børnevenlige veje.

Tjæreborg er den fjerdestørste by i Esbjerg Kommune. Byen ligger tæt på hav, mark og skov og de gamle grusgrave er omdannet til bynære rekreative områder.  Flere cykelruter fører gennem byen.

Kommunens fjerdestørste by

Tjæreborg er placeret sydøst for Esbjerg og der bor ca. 2.900 mennesker i byen.

Transporttid i bil

  • E20 5 min.
  • Hospital 10 min.
  • Esbjerg City 10 min.
  • Ribe 24 min.
  • Bramming: 13 min.
  • Esbjerg Idrætspark 11 min.
  • Billund lufthavn 49 min.
  • Esbjerg lufthavn 8 min.
  • Odense 1t 18 min.

Det skaber liv i byen

Tjæreborg har et aktivt foreningsliv og fællesskab med bl. a de to store idrætsforeninger, som i samarbejde skaber gode rammer for idræt og bevægelse både ude og inde året rundt.

Meget af sammenholdet opstår omkring byens idrætsfaciliteter, som inkluderer håndboldhal, multihal med springgrav, fitness, indoor cycling, kunstgræsbane og nyt fodboldstadion og i  forsamlingshuset, hvor der er bibliotek, fritids- og ungdomsklub, FDF og festlokaler.

I de gamle grusgrave nord for byen er der etableret mountainbike bane.

I den gamle kirke, som er fra 1100-tallet og i Sognehuset tæt ved foregår der hen over året også mange aktiviteter og arrangementer.

Rideskolen afholder jævnligt store stævner, som tiltrækker rideglade fra hele landet. Tjæreborg har en årlig sportsfest, som blandt andet byder på turneringer i gadefodbold, gaderundbold, kæmpe fælles morgenbord og Sankt Hans-fest. Tjæreborg byder på både dagligvarehandel, bager, servicebutikker, specialforretninger, en kro og et pizzeria.

Find roen

Roborg er Tjæreborgs helt egen lille perle, hvor mange kommer forbi for at nyde udsigten. Der er en helt særlig ro, når solen går ned ved Roborg.

Skole, SFO og klub

Børn i Tjæreborg hører under Tjæreborg skole. Skolen i Tjæreborg blev kåret som Danmarks bedste skole i 2010.

I Tjæreborg finder du:

  • Tjæreborg Skole med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO samt Fritids- og Ungdomsklub Tjæreborg

 

På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning

 

På dette dynamiske kort kan du se skoler og skoledistrikter i Esbjerg Kommune.

Børnepasning i Energien og Dynamikken

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Tjæreborg hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Tjæreborg. Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.

I Tjæreborg finder du:

  • Børnehusene Tjæreborg med følgende afdelinger:
    • Energien på Eilif Krogagers Vej (vuggestue og børnehave for mindre børn)
    • Dynamikken på Jens Kusks vej (børnehave for større børn)

 

Læs mere om børnepasning.

Infrastruktur

Der kører tog i retning Esbjerg, Ribe og Bramming og bus til Esbjerg.

 

Byg selv

Der er flere byggegrunde til salg.

 

Velkomstambassadør

Du er velkommen til at kontakte en af velkomstambassadørerne, hvis du ønsker at vide mere om Tjæreborg.

Flemming Storegaard, [email protected]
Flemming Nielsen, +45 60 22 57 26, [email protected]

 

Mit lokalområde

Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde

Tilflytterne fortæller

Nærmest perfekt for børnefamilier

"Tjæreborg er kommunens bedste sted for den samlede pakke, som hedder ´Tryghed som forælder´, baseret på god skole, få sociale problemer, lidt trafik, gode fritidstilbud, stort forældreansvar, kort afstand til Esbjerg, Bramming, Vadehavet og skoven." - Ole Zoltan Gøller.

"Tjæreborg er et venligt og imødekommende lokalsamfund, som tilbyder et aktivt fritidsliv, hvor idræt og sport spiller en stor rolle og ofte er samlingspunktet for både voksne og børn." - Kirsten Karamallakis.

"Tjæreborg er nærmest den perfekte by for børnefamilier. Der er et levende foreningsliv, en god skole og plads til friluftsliv, alt sammen i gå- eller cykelafstand." - Michael Hansen. 

Mere information

Tjæreborg har mere at byde på

Tjæreborg har deres egen side, hvor du kan læse mere om byen.

Læs mere om, hvad der foregår i Tjæreborg via linket nedenfor.

Tjæreborg har en meget alsidig natur med Solbjerg Plantage på den ene side og Vadehavet på den anden