Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Hostrup og Kokspang

Hostrup og Kokspang har masser af landsbyidyl og naturoplevelser.

Natur og landsbyidyl

Hostrup og Kokspang fungerer som én landsby. Her er masser af landsbyidyl og naturoplevelser, og man finder primært parcelhuse samlet i et grønt miljø.

Landsbyerne ligger i et flot åbent landskab ud mod Varde Å og tæt på de store naturområder Marbæk Plantage og Ho Bugt i Nationalpark Vadehavet.

Fællesskab og smuk natur

Hostrup og Kokspang ligger nordvest for Esbjerg og har ca. 300 indbyggere.

Transporttid i bil

  • E20 11 min.
  • Hospital 16 min.
  • Esbjerg City 16 min.
  • Esbjerg Idrætspark 14 min.
  • Billund lufthavn 55 min.
  • Esbjerg lufthavn 11 min.
  • Odense 1t 25 min.
  • Varde 10 min.

Det skaber liv i byen

Hostrup og Kokspang har et godt fællesskab, hvor alle hilser på alle. Det betyder også, at man som tilflytter nemt inddrages i fællesskabet. Mange af byens fællesaktiviteter foregår i Hostrup Forsamlingshus og i den omkringliggende natur eller på de nærliggende golfbaner, jagtområder eller flugtskydebaner.

De to populære golfbaner Breinholtgård Golfklub og Esbjerg Golfklub ligger begge under to kilometer fra Hostrup og Kokspang.

Skole, SFO og klub 

Børn i Hostrup og Kokspang hører under Hjerting Skole.

I Hjerting nær Hostrup og Kokspang finder du:

  • Hjerting Skole med klasser fra 0.-9. og med tilhørende SFO samt Fritids- og Ungdomsklub Hjerting. 

 

På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning

 

På dette dynamiske kort kan du se skoler og skoledistrikter i Esbjerg Kommune.

Børnepasning

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Hostrup og Kokspang hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Hjerting.Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.

I Hjerting finder du:

 

Læs mere om børnepasning her.

Infrastruktur

Der kører bus i retning mod Esbjerg via Hjerting.

 

Byg selv

Der er flere byggegrunde til salg.

 

Mit lokalområde

Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde