Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bramming

Bramming er placeret midt i Esbjerg Kommune, og man kan på kort tid komme til både Esbjerg og Ribe.

Velkommen til Bramming

Bramming centrum består primært af etagebebyggelse, mens resten af byen især er karakteriseret ved åbne villakvarterer. Midtbyen er den ældste del af byen, og det er her, byens handel foregår. Bramming er hovedby i området mellem Esbjerg og Ribe. Byerne omkring Bramming (Gørding, Hunderup, Vejrup og St. Darum) benytter de mange handelsmuligheder og spændende kulturtilbud i Bramming. 


Der er flere rekreative områder i Bramming både i centrum og i udkanten af Bramming. Her i området kan du blandt andet nyde Sneum Å, Holsted Å og Ilsted Å. Der er gode muligheder for både fiskeri og gåture. 

Hyggelig by med optimal infrastruktur

Bramming er placeret øst for Esbjerg og der bor ca. 7150 mennesker i byen.

Transporttid i bil

  • E20 7 min.
  • Hospital 18 min.
  • Esbjerg Centrum 18 min.
  • Esbjerg Idrætspark 19 min.
  • Billund lufthavn 52 min.
  • Esbjerg lufthavn 9 min.
  • Odense 1t. 11 min.

Det skaber liv i byen

Bramming byder på mange aktivitets- og sportstilbud og har et bredt udvalg af forskellige sportsgrene. Derudover er her flere mødesteder, hvor fællesaktiviteter foregår som for eksempel fritidscentret, svømmehallen, skolerne, Kulturhuset Kosmorama med byens biograf og flere rekreative pladser. I byen finder man et stort netværk af frivillige organisationer, der også fungerer som mødesteder.
 

Der er flere årlige fællesaktiviteter, som samler byens beboere og giver et godt byliv som for eksempel den årlige byfest, Baggårdsfestival og Sankt Hans. Bramming har et godt handelsliv med et bredt udvalg af dagligvarehandel. Mange af byens butikker er centreret omkring butiksgaderne Storegade og Nørregade. Der er masser af foreninger og fritidsaktiviteter i Bramming, en af de mere specielle foreninger er Veterantog Vest, som holder til i den flotte renoverede remise.

Brammings mødesteder

I Bramming er der mange muligheder for at blive en del af et fællesskab. I løbet af sommeren arrangerer biblioteket i Bramming f.eks. flere sommerunderholdninger for børn, hvor der er fri entré.

Skole, SFO og klub

Børn i den sydlige del af Bramming hører under Bakkevejens Skole og børn i den nordlige del af Bramming hører under Nordre Skole.

I Bramming finder du:

  • Bakkevejens Skole med klasser fra 0.-9 samt tilhørende SFO
  • Nordre Skole med klasser fra 0.-9 samt tilhørende SFO
  • Fritids- og Ungdomsklub Bramming
  • Studie 10 i Bramming med 10. klasse

I Bramming finder du desuden den private skole:

 

På det dynamiske kort herunder kan du se alle skoler i kommunen, og hvilke distrikter de dækker. Bare aktivér kortet og udforsk områderne.

Læs mere om skoler, skoledistrikter og skoleindskrivning

På dette dynamiske kort kan du se skoler og skoledistrikter i Esbjerg Kommune.

Børnepasning i Bramming

Esbjerg Kommune er delt ind i forskellige opskrivningsdistrikter. Bramming hører under det opskrivningsdistrikt, der hedder Bramming. Udover de nedenstående muligheder er der flere dagplejere i området.

I Bramming finder du:

 

Læs mere om børnepasning her.

Efterskoler:

I Bramming ligger der to efterskoler: Bramming efterskole (med Fodbold, Esport CS2, Håndbold, Spring, Rytme og Gymnastik) og den kristne efterskole Sydvestjyllands efterskole.

Infrastruktur

Fra Bramming kører tog og bus i retning Esbjerg og Ribe.

 

Byg selv

Der er flere byggegrunde til salg i et nyt boligområde. 

 

Velkomstambassadør

Du er velkommen til at kontakte velkomstambassadøren, hvis du ønsker at vide mere om Bramming. 

Hanne Pontoppidan, [email protected], +45 26 17 49 74

 

Mit lokalområde

Du kan læse mere om byens/områdets struktur, historie og om kommuneplanerne under mit lokalområde

Mere information

Bramming har mere at byde på

Der sker en masse i Bramming by. Byen har blandt andet sit eget museum og lokalråd. 

Læs mere om, hvad der foregår i Bramming via links nedenfor.

Sport og smukke omgivelser: Kaj Lykke Golfklub

I Bramming ligger den populære Kaj Lykke Golfklub.

Læs mere om golfklubben