Hvis du passer en nærtstående pårørende, som er syg, kan du få tilbud om aflastning eller afløsning.
Hvis du har behov for aflastning eller afløsning, kan du altid kontakte Visitationen i Sundhed & Omsorg.
Aflastning og afløsning
Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du søge kommunen om aflastning eller afløsning. Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.
Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet afgør, om du kan få aflastning eller afløsning.
Der kan være tale om hjælp i hjemmet, hvor du som plejer afløses af en anden, eller der kan være tale om et midlertidigt dag- eller døgnophold.