Varekørsel er tilladt
Varekørsel og -aflæsning i gågaderne kræver ingen særlig tilladelse inden for nedenstående tidsrum:
- Kongensgade og Torvet i Esbjerg
Varekørsel tilladt:
Man – fredag kl. 7 – 12
Lørdag kl. 7-10
- Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen i Ribe
Varekørsel tilladt: Man – fredag kl. 4 - 11
Hvad er varekørsel?
- Levering af varer til butikker
- Levering af post
- Dagrenovation
- Kørsel med flyttelæs
- Håndværker med arbejde i gaden
Har du brug for at køre i gaderne til andre formål, eller ønsker du at foretage varekørsel udenfor det dedikerede tidsrum, skal du søge om en særlig tilladelse.
Hvem kan få tilladelse:
- Alle former for varekørsel, som ikke kan finde sted i det dedikerede tidsrum. Der skal udspecificeres en årsag, om hvorfor man ikke kan i det dedikerede tidsrum.
- Personer med bopæl i Over- Mellem- eller Nederdammen i Ribe kan få tilladelse hertil.
- Personer med en parkeringsplads i en baggård, som kun er tilgængelig fra gågadearealet i Esbjerg, kan få tilladelse hertil.
- Særlige handicapkøretøjer, hvis det skønnes nødvendigt.
- Ved særlige arrangementer, som er godkendt af eventsekretariatet, tilladelsen skal i så fald søges gennem den ansvarlige eventkoordinator.
Betingelser:
- Der udstedes kun dispensation til specifikke køretøjer med nummerplade.
- Der gives kun tilladelse til kørsel samt af- og pålæsning. Tilladelsen kan udstedes sammen med en parkeringstilladelse, men dette sker kun i særlige tilfælde, hvis det skønnes nødvendigt.
- Ved standsning skal der være fri passage for andre køretøjer i gaden.
- Ved kørsel i gågade skal der udvises yderst hensynsfuldhed overfor fodgængere.
- Tilladelsen kan til enhver tid inddrages såfremt politiet skønner at den misbruges, eller såfremt omstændighederne i øvrigt måtte nødvendiggøre det.
- Kørsel i Kongensgade i Esbjerg må ikke finde sted med køretøjer længere end 12m.
Særlige forhold:
Politibiler, brandbiler, ambulancer og andre køretøjer har efter færdselslovens §30 lov til at ignorere de fleste parkeringsrestriktioner og adgang til kørsel i gågaderne, såfremt det skulle være nødvendigt.
Adgang til gågadearealer i Esbjerg midtby kan kræve sænkning af pullerter. Adgang til dette ordnes i forbindelse med ansøgningen.