Vandløbsvedligeholdelse består i at skære planterne (grødeskæring) og oprense løse aflejringer (sand og mudder) ved opgravning. I rørlagte vandløb består vedligeholdelsen i at tømme brønde for sand og reparere kortere strækninger af rørene.
Vandløbsvedligeholdelsen er lovbestemt (vandløbsloven) og er i offentlige vandløb beskrevet i vandløbsregulativerne. ”Offentlige” i denne sammenhæng siger ikke noget om ejerskabet, men betyder blot, at det er kommunen der har vedligeholdelsespligten. Vandløbsvedligeholdelse ud over, hvad der er sædvanlig vedligeholdelse, kræver forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis vandløbet er udpeget som beskyttet.
Alle vandløb, der ikke er offentlige, er private. I private vandløb er det bredejerne der har vedligeholdelsespligten.
Hvis vandløbets evne til at lede vand ønskes øget, f.eks. ved uddybning, skal der gennemføres en reguleringssag. Forud skal der søges om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og reguleringen skal screenes for VVM-pligt. Etablering af rørbroer, broer mm. der kan påvirke vandføringsevnen i vandløbet, er også en regulering, der kræver tilladelse.
Vandløbslovens formål er to-delt: Vandløb skal kunne aflede vand, og det skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav der fastsættes i anden lovgivning. Det vil først og fremmest sige i de vandområdeplaner der følger af miljømålsloven. I mange offentlige andløb ægter miljøet og naturbeskyttelsen højere end hensynet til afledning af vand.