Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Forebyggelse af influenza

For at forebygge influenza har vi fokus på forskellige tiltag. Vi opdaterer løbende med relevant information. 

Sundhedsstyrelsens nationale vaccinationsprogram starter op pr.1.10.2026 og forløber frem til 20.12.2026.

Formålet med efterårets vaccinationsprogram er at beskytte de personer, der er i særlig øget risiko for alvorlig sygdom, hvis de bliver smittet med covid-19 og influenza.

Set i lyset af de forrige års udvikling af covid-19 og influenza vurderes vaccineindsatsen ikke som en samfundskritisk indsats.

Efterårets vaccination indeholder både vaccination af covid-19 og influenza. Pneumokokvaccine vil foregå via egen læge/plejehjemslæge.

Målgruppen, der er defineret af Sundhedsstyrelsen, er:

  • Alle over 65 år
  • Følgende udvalgte grupper:
    • Personer med udvalgte kroniske sygdomme
    • Gravide
    • Personer med svært nedsat immunforsvar

Gravide, personer med udvalgte kroniske sygdomme og personer med svært nedsat immunforsvar under 65 år vil skulle udfylde en tro- og love erklæring på www.vacciner.dk, hvorefter de vil kunne booke en tid til vaccination.

Der åbnes for tro- og loveerklæringen på vacciner.dk og via regionens hotline 70200660 d. 29. september.

Der er åbent for vaccination efter booking via www.vacciner.dk.

Åbningstider i vaccinationscentret på sygehuset:

For hele november måned:
Grinsted:
Tirsdage kl. 09.20-14.20.

Esbjerg:
​Mandag kl. 08.20 - 15.20
Onsdag kl. 08.20 - 15.20
Torsdag kl. 10.20-17.20
Fredag kl. 08.20-15.20
Lørdag kl. 08.20-15.20

For december måned frem til sidste åbningsdag d. 19. december:
Grinsted:
Tirsdage kl. 09.20-14.20.

Esbjerg:
​Mandag kl. 08.20 - 15.20
Torsdag kl. 10.20-17.20
Lørdag kl. 08.20-15.20

Derudover vaccinerer Danske lægers vaccinationsservice forskellige steder i Esbjerg Kommune.
Tid og sted vælges når der bookes via www.vacciner.dk

Har du behov for mere viden?

Hvis du har brug for mere viden om vaccinationer, så kan du få mere information  hos din egen læge eller hos Statens Serum Institut.

Fakta

  • Alle syddanskere på 65 år og derover vil blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage en invitation.
  • Invitationerne ankommer 8.-24. september via digital post. For borgere, som er fritaget for digital post, ankommer invitationerne med fysisk brev, og det kan tage et par dage mere, før brevene er fremme.
  • Personer under 65 år i udvalgte målgrupper med særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 eller influenza kan også booke tid til influenza og COVID-19-vaccinationer. Disse personer vil ikke modtage en invitation, men de kan selv booke tid fra d. 29. september på www.vacciner.dk eller via regionens hotline.
  • Vaccination kræver tidsbooking på www.vacciner.dk på både regionens vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Siden åbner samtidig med udsendelsen af invitationer i løbet af september. 
  • Borgere, der har brug for hjælp til booking, kan ringe til regionens hotline på telefonnummer 70 20 06 60. Regionens hotline åbner 8. september 2026 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00.
  • Gravide og førtidspensionister tilbydes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer kun influenzavaccination – og ikke COVID-19-vaccination – i år.
  • Særligt sårbare børn under 18 år tilbydes vaccination efter lægelig visitation.