Tilsynsrapport
Plejehjemmet Esehuset Rød

Planlagt ældretilsyn, 2025

Plejehjemmet Esehuset Rød
Fyrparken 1
6710 Esbjerg V

CVR- nummer: 29189803
P-nummer: 1015562850
SOR-ID: 963261000016007

Dato for tilsynsbesøget: 03-04-2025

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Sagsnr.: 35-2511-1169

1-Vurdering

Konklusion efter partshøring

Styrelsen for Patientsikkerhed har i høringsperioden ikke modtaget bemærkninger til rapporten, hvorfor vi nu afslutter tilsynet.

Samlet vurdering efter tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 03-04-2025 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien:

Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg er baseret på observationer, interview med borgere og pårørende, interview af ledelse og medarbejdere samt journalgennemgang.

Vurdering

Vi vurderede, at plejeenheden var velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik. Vi har lagt vægt på, at målepunkterne i alle temaerne var opfyldt med undtagelse af temaet om plejeenhedens dokumentationspraksis.

Plejeenhedens dokumentationspraksis

En borgers ønsker til livets afslutning var ikke beskrevet, ligesom borgernes mål for praktisk hjælp var mangelfuldt beskrevet.

Der manglede beskrivelser af særlig pædagogisk tilgang i forbindelse med hjælp, pleje og omsorg i relevante situationer hos en borger med særlige behov. Desuden manglede i fornødent omfang beskrivelse af den social- og plejefaglige indsats til forebyggelse af vægtøgning hos denne borger.

Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet af pleje og omsorg, at alle medarbejdere kan tilgå de aktuelle og nødvendige oplysninger om borgernes tilstand, for at kunne tilrettelægge hjælpen til den enkelte borger.

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderer vi, at der i plejeenheden er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg og at plejeenheden vil være i stand til at rette op på problemerne ud fra den rådgivning, der blev givet under tilsynet. Vi forudsætter, at plejeenheden opfylder nedenstående henstillinger.

2-Henstillinger

Henstillinger

Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende:

Målepunkt: Procedure og dokumentation

• Plejeenheden skal sikre, at borgernes vaner og ønsker, herunder at ønsker til livets afslutning, er beskrevet

• Plejeenheden skal sikre, at der hos borgere med særlige behov findes beskrivelser i den social- og plejefaglige dokumentation af den hjælp, pleje og omsorg, som ydes til disse borgere i relevante situationer

• Plejeenheden skal sikre, at mål for personlig og praktisk hjælp er beskrevet

• Plejeenheden skal sikre, at ændringer i - og opfølgning på borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand er beskrevet

3-Fund ved tilsynet

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

• 1. Borgernes selvbestemmelse

  • Opfyldt

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

• 2. Borgernes trivsel og relationer

  • Opfyldt

Målgrupper og metoder

• 3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

  • Opfyldt

• 4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

  • Opfyldt

Organisation, ledelse og kompetencer

• 5. Organisation, ledelse og kompetencer

  • Opfyldt

Procedure og dokumentation

• 6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

  • Ikke opfyldt

  • I en borgeres journal manglede beskrivelse af borgerens ønsker til plejen i den sidste tid, ligesom der manglede beskrivelse af borgerens mål for praktisk hjælp.

  • I en anden borgers journal manglede beskrivelse af særlig pædagogisk tilgang i forhold til at forebygge uhensigtsmæssig adfærd, og desuden i forhold til at sikre forebyggelse af uønsket vægtøgning hos borgeren.

Rehabilitering og træning

• 7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

  • Opfyldt

4-Relevante oplysninger

Oplysninger om plejeenheden

• Plejehjemmet Esehuset Rød er en af to afdelinger på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg Kommune.

• Plejeenheden udfører personlig pleje og praktisk bistand hos ca. 36 borgere med dels demens sygdom og psykisk sygdom.

• Den daglige ledelse varetages af Steven Andersen, teamleder.

• Der er i plejeenheden samlet ansat 58 medarbejdere med følgende faglige baggrunde: social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, fem sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, pædagogiske assistenter, ungarbejdere, elever samt faste afløsere.

Begrundelse for tilsyn

Tilsynet var et planlagt - udgående tilsyn på baggrund af en stikprøve.

Om tilsynet

• Der blev gennemgået to journaler.

• Der blev foretaget interview med to borgere.

• Der blev foretaget interview med en pårørende.

• Der blev foretaget interview med ledelse og medarbejdere.

• Der blev foretaget observation af plejeenhedens tone, adfærd og kultur.

• Ved tilsynet anvendte vi målepunkter for ældretilsyn.

• Ved tilsynet og den afsluttende opsamling deltog:

  • Steven Andersen, teamleder

  • Fire medarbejdere

• Tilsynet blev foretaget af:

  • Sidsel Rohde, fysioterapeut

5-Målepunkter

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

1-Borgernes selvbestemmelse

Målepunktet handler om borgernes muligheder for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv frem til livets afslutning, samt plejeenhedens arbejde med at fremme værdighed og dermed den enkelte borgers livskvalitet. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med aktiverende og kompenserende hjælp til borgere, så de får mulighed for at vedligeholde funktionsevnen, og i så høj grad som muligt forblive selvhjulpne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv

• at selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden

• at borgeren og pårørende oplever, at de i videst muligt omfang bliver inddraget i at sætte mål for personlig pleje og praktisk hjælp med aktiverende sigte

Ved interview af ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til hjælp, pleje og omsorg ved livets afslutning bliver indhentet rettidigt og dokumenteret

Referencer:

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§ 1 stk. 2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§ 2 nr. 1-2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§2 nr. 5), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (kapitel 1, pkt. 1, 4 og 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 8 og 9), VEJ nr. 9765 af 02.oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 323, 324 og 327), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, §1 stk. 2-3), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 5 og 6), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2-Borgernes trivsel og relationer

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden understøtter borgernes trivsel og relationer til pårørende og det omgivende samfund. Herunder hvordan borgerne bliver inddraget i og motiveres til at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov

• at borgerne oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §83 stk. 4) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §85) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

Målgrupper og metoder

3-Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden bruger faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje, samt forebygger magtanvendelse, hos borgere med særlige behov på grund af:

• kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens)

• psykisk sygdom

• misbrug

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlig behov

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden til borgere med særlige behov

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 8) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 316, 317, 320 og 322), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9, pkt. 63-64), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven Vejledning (kapitel 1, pkt. 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, VEJ nr. 10148 af 14. december 2019

• Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service, BEK nr. 1239 af 22. november 2019

4-Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Målepunktet handler om plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange, der skal sikre, at der bliver observeret og fulgt op på borgernes tilstand. Dette således, at der hurtigt kan reageres ved tegn på ændringer i fysisk og psykisk funktionsevne samt den sædvanlige tilstand, herunder forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 4, 5 og 6) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Forebyggelse på ældreområdet - håndbog til kommunerne - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til ældre med uplanlagt vægttab

• Bedre måltider til ældre - Sundhedsstyrelsen

• National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år

• Forebyggelse af inkontinens hos ældre - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade (Kapitel 3 - Opsporing af dysfagi)

Organisation, ledelse og kompetencer

5-Organisation, ledelse og kompetencer

Målepunktet handler om plejeenhedens organisering, herunder medarbejdernes ansvars- og kompetenceforhold.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelse og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, samt at plejeenhedens organisering understøtter kerneopgaverne

Referencer:

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 14, pkt. 82), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

Procedure og dokumentation

6-Plejeenhedens dokumentationspraksis

Målepunktet handler om plejeenhedens dokumentationspraksis med henblik på at understøtte en sammenhængende social- og plejefaglig indsats.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af journalgennemgang samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne og ved gennemgang af den social- og plejefaglige dokumentation skal det fremgå:

• at ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres

• at borgernes behov for hjælp, pleje og omsorg er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation herunder:

  • aktuelle ressourcer og udfordringer

  • borgerens vaner og ønsker, herunder ønsker til livets afslutning

  • relevante aftaler med pårørende

  • mål for personlig og praktisk hjælp

  • social- og plejefaglige indsatser

  • særlig pædagogisk tilgang

  • ændringer og opfølgning på funktionsevne samt sædvanlige tilstand

  • forebyggende indsatser

  • rehabiliterende forløb

  • genoptræning og vedligeholdelsestræning

Referencer:

• Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, BEK nr. 1575 af 27. december 2014

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 5) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a stk. 3) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (kapitel 8 stk. 39, 40, 41, kapitel 9, kapitel 20, pkt. 128), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023)

Rehabilitering og træning

7-Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Målepunktet handler om plejeenhedens arbejde med rehabilitering til borgere, så borgerne får mulighed for at forbedre funktionsevnen og blive mere selvhjulpne. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med genoptræning og vedligeholdelsestræning, som kan bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview af ledelsen og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede, og tværfaglige, rehabiliteringsforløb efter §83a, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86 bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §86) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service, VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

Lovgrundlag og generelle oplysninger

Baggrund

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år.

Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Formål

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet.

Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder.

I bekendtgørelsen er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

• Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

• Trivsel og relationer

• Målgrupper og metoder

• Organisation, ledelse og kompetencer

• Procedurer og dokumentation

• Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet syv målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link:

Målepunkter |Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

6-Vurdering af plejeenheder

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:

• Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var få forhold af større omfang eller problemer af betydeligt omfang, som medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. Hvis vi i stedet vurderer, at problemerne er af større omfang og medfører en væsentlig forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi ligeledes give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. I dette tilfælde kan vi samtidig stille et midlertidigt krav om, at plejeenheden indstiller dele af driften eller driften i sin helhed.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse informationer videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.

Modstridende krav fra tilsynsmyndigheder

Oplever behandlingsstedet, at styrelsen stiller krav, der strider mod krav fra andre tilsynsmyndigheder, kan behandlingsstedet gøre styrelsen opmærksom på det ved at skrive til [email protected].

Reaktivt ældretilsyn, 2025

Friplejehjemmet Karstensminde

Hans Jensens Vej 1

6771 Gredstedbro

CVR- nummer: 45501531
P-nummer: 1031199596
SOR-ID: 1526911000016007

Dato for tilsynsbesøget: 20-05-2025

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Sagsnr.: 35-2511-1225

 

1. Vurdering

Samlet vurdering efter tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 20-05-2025 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg er baseret på observationer, interview med borgere og pårørende, interview med ledelse og medarbejdere samt journalgennemgang.

Vurdering

Borgernes selvbestemmelse

Vi konstaterede ved samtale med borgerne samt ledelse og medarbejderne, at plejeenheden havde implementeret en sikker praksis for at invitere borgerne til en samtale om ønsker til plejen i den sidste tid.

Det havde som konsekvens medført, at plejeenheden nu gennem deres praksis og aftaler understøttede borgernes selvbestemmelse gennem hele livet.

Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Plejeenheden havde siden sidste tilsynsbesøg haft et ledelsesskift, og de havde nyansat medarbejdere med erfaring inden for arbejdet med mennesker med kognitive udfordringer. Vi konstaterede ved interview med plejeenheden og ved samtale med borgerne og de pårørende, at plejeenheden nu benyttede systematiske metoder til at kunne imødekomme borgernes særlige behov samt forebygge magtanvendelse i relevante situationer.

Plejeenhedens dokumentationspraksis

Den nye ledelse havde fastlagt og implementeret en dokumentationspraksis, der understøttede, at relevant viden nu blev delt mellem medarbejderne. Det kom til udtryk ved, at alle medarbejdere via dokumentationen kunne få den nødvendige viden om borgernes behov for hjælp, pleje og omsorg og dermed kunne yde tværfaglig hjælp, pleje og omsorg ud fra borgernes aktuelle behov eller ved akut opståede situationer. Ledelsen fulgte kontinuerligt op på, at aftaler om dokumentationspraksis blev efterlevet.

Tilsynsrapport

Friplejehjemmet Karstensminde

 

Konklusion

Det er vores vurdering, at alle målepunkter er opfyldt, og at der i plejeenheden ingen problemer er af betydning for den fornødne kvalitet i forhold til den hjælp, pleje og omsorg, der ydes til borgerne. På den baggrund ophæver vi påbuddet.

2. Fund ved tilsynet

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

1. Borgernes selvbestemmelse

Opfyldt

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2. Borgernes trivsel og relationer

Opfyldt

Målgrupper og metoder

3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom  og/eller misbrug

Opfyldt

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand 

Opfyldt
 

Organisation, ledelse og kompetencer

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Opfyldt

Procedure og dokumentation

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

Opfyldt

Rehabilitering og træning

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Opfyldt

3. Relevante oplysninger

Oplysninger om plejeenheden

• Karstensminde Plejehjem er en plejeenhed i Esbjerg Kommune.

• Plejeenheden udfører personlig pleje og praktisk bistand hos 16 borgere.

• Den daglige ledelse varetages af Sandra Lund, daglig leder.

• Der er i plejeenheden samlet ansat 12 medarbejdere og fire faste afløsere med følgende faglige baggrunde: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og to sygeplejersker.

Begrundelse for tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte den 22-04-2025 et påbud til Karstensminde Plejehjem med følgende indhold:

Styrelsen for Patientsikkerhed påbyder, at Karstensminde Plejehjem skal:

a) sikre borgernes selvbestemmelse og livskvalitet (tema 1),

b) sikre, at der anvendes faglige metoder og arbejdsgange til sikring af, at der ydes hjælp, omsorg og pleje af den fornødne kvalitet (tema 3), og

c) sikre procedurer og dokumentationspraksis, der understøtter, at der ydes hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet (tema 5).

Tilsynet er gennemført som en del af opfølgningen på påbuddet.

Om tilsynet

• Der blev gennemgået to journaler.

• Der blev foretaget interview med to borgere.

• Der blev foretaget interview med to pårørende.

• Der blev foretaget interview med ledelse og medarbejdere.

• Der blev foretaget observation af plejeenhedens tone, adfærd og kultur.

• Målepunktsættet for ældretilsynet blev anvendt.

Ved tilsynet og den afsluttende opsamling deltog:

- Sandra Lund, daglig leder

- To medarbejdere

Tilsynet blev foretaget af:

- Sidsel Rohde, fysioterapeut

- Linda Bjerge Kok, sygeplejerske

- Linda Bjerge Kok, sygeplejerske

4. Målepunkter

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

1. Borgernes selvbestemmelse

Målepunktet handler om borgernes muligheder for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv frem til livets afslutning, samt plejeenhedens arbejde med at fremme værdighed og dermed den enkelte borgers livskvalitet. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med aktiverende og kompenserende hjælp til borgere, så de får mulighed for at vedligeholde funktionsevnen, og i så høj grad som muligt forblive selvhjulpne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv

• at selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden

• at borgeren og pårørende oplever, at de i videst muligt omfang bliver inddraget i at sætte mål for personlig pleje og praktisk hjælp med aktiverende sigte

Ved interview af ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til hjælp, pleje og omsorg ved livets afslutning bliver indhentet rettidigt og dokumenteret

Referencer:

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 8 og 9), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 323, 324 og 327), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 5 og 6), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, §1 stk. 2-3), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (kapitel 1, pkt. 1, 4 og 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

1. Borgernes selvbestemmelse

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§2 nr. 5), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§ 2 nr. 1-2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen ( § 1 stk. 2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2. Borgernes trivsel og relationer

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden understøtter borgernes trivsel og relationer til pårørende og det omgivende samfund. Herunder hvordan borgerne bliver inddraget i og motiveres til at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov

• at borgerne oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §85) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §83 stk. 4) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

Målgrupper og metoder

3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden bruger faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje, samt forebygger magtanvendelse, hos borgere med særlige behov på grund af:

• kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens)

• psykisk sygdom

• misbrug

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlige behov

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden til borgere med særlige behov

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås

Referencer:

• Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service, BEK nr. 1239 af 22. november 2019

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9, pkt. 63-64), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 316, 317, 320 og 322), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 8) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven Vejledning (kapitel 1, pkt. 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, VEJ nr. 10148 af 14. december 2019

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Målepunktet handler om plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange, der skal sikre, at der bliver observeret og fulgt op på borgernes tilstand. Dette således, at der hurtigt kan reageres ved tegn på ændringer i fysisk og psykisk funktionsevne samt den sædvanlige tilstand, herunder forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Referencer:

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade (Kapitel 3 - Opsporing af dysfagi)

• Forebyggelse af inkontinens hos ældre - Sundhedsstyrelsen

• National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år

• Bedre måltider til ældre - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til ældre med uplanlagt vægttab

• Forebyggelse på ældreområdet - håndbog til kommunerne - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 4, 5 og 6) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

Organisation, ledelse og kompetencer

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Målepunktet handler om plejeenhedens organisering, herunder medarbejdernes ansvars- og kompetenceforhold.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelse og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, samt at plejeenhedens organisering understøtter kerneopgaverne

Referencer:

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 14, pkt. 82), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

Procedure og dokumentation

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

Målepunktet handler om plejeenhedens dokumentationspraksis med henblik på at understøtte en sammenhængende social- og plejefaglig indsats.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af journalgennemgang samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne og ved gennemgang af den social- og plejefaglige dokumentation skal det fremgå:

• at ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres

• at borgernes behov for hjælp, pleje og omsorg er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation herunder:

• aktuelle ressourcer og udfordringer

• borgerens vaner og ønsker, herunder ønsker til livets afslutning

• relevante aftaler med pårørende

• mål for personlig og praktisk hjælp

• social- og plejefaglige indsatser

• særlig pædagogisk tilgang

• ændringer og opfølgning på funktionsevne samt sædvanlige tilstand

• forebyggende indsatser

• rehabiliterende forløb

• genoptræning og vedligeholdelsestræning

Referencer:

• Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (kapitel 8 stk. 39, 40, 41, kapitel 9, kapitel 20, pkt. 128), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023)

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a stk. 3) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 5) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, BEK nr. 1575 af 27. december 2014

Rehabilitering og træning

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og

vedligeholdelsestræning efter §86

Målepunktet handler om plejeenhedens arbejde med rehabilitering til borgere, så borgerne får mulighed for at forbedre funktionsevnen og blive mere selvhjulpne. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med genoptræning og vedligeholdelsestræning, som kan bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview af ledelsen og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede, og tværfaglige, rehabiliteringsforløb efter §83a, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86 bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service, VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §86) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

Lovgrundlag og generelle oplysninger

Baggrund

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år1. Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Formål

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet.

Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder.

I bekendtgørelsen3 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

• Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

• Trivsel og relationer

• Målgrupper og metoder

• Organisation, ledelse og kompetencer

• Procedurer og dokumentation

• Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet syv målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link:

Målepunkter |Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

1. https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf

2. Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024

3. Bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen

Vurdering af plejeenheder

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:

• Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var få forhold af større omfang eller problemer af betydeligt omfang, som medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. Hvis vi i stedet vurderer, at problemerne er af større omfang og medfører en væsentlig forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi ligeledes give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. I dette tilfælde kan vi samtidig stille et midlertidigt krav om, at plejeenheden indstiller dele af driften eller driften i sin helhed.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse informationer videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.

Modstridende krav fra tilsynsmyndigheder

Oplever behandlingsstedet, at styrelsen stiller krav, der strider mod krav fra andre tilsynsmyndigheder, kan behandlingsstedet gøre styrelsen opmærksom på det ved at skrive til [email protected].

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Lyngvej
Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Lyngvej
Strandvænget 14
6710 Esbjerg V

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1013331916
SOR-ID: 963321000016006
Dato for tilsynsbesøg: 02-09-2026
Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen og Hanne Gintberg Skjerbæk

Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start.
Tilsynet er anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:
Plejehjemsleder Tina Abildgaard
2 social- og sundhedsassistenter
1 social- og sundhedshjælper

Deltagere ved den mundtlige orientering:
Plejehjemsleder Tina Abildgaard

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Enkeltinterview af
- 3 borgere.
- 3 pårørende.
- plejehjemsleder Tina Abildgaard.
Gruppeinterview af:
- 3 medarbejdere.
Observation af en borgeraktivitet i Hyggestuen

Sagsnr.: SAG-25/2499

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejehjemmet Lyngvej er et kommunalt plejehjem i Esbjerg kommune.
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren: Enheden er delt op i 7 huse:
Demenspladser:
- hus 93
- gult hus
Almene pladser:
- hus 91
- hus 95
- hus 97
- rødt hus
- blåt hus

På demenspladserne er gult hus med dørlås og således det mest skærmede hus.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til:
Plejeenheden består af 49 boliger samt 5 ældreboliger, 16 af disse boliger er tilpasset borgere
med demens. Enheden leverer på tilsynsdagen pleje til 54 borgere.

Den daglige ledelse varetages af: Plejehjemsleder Tina Abildgaard
Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren: Enheden har 75 medarbejdere fordelt på:
14 social- og sundhedsassistenter
2 nul-timers social- og sundhedsassistenter
22 social- og sundhedshjælpere
10 faste ufaglærte medarbejdere
7 ufaglærte nul-timers medarbejdere
6 fleksjobs medarbejdere
1 praktikant
6 solstråler
6 elever
1 medarbejder i arbejdsprøvning

Øvrige relevante oplysninger: Esbjerg kommune sender over en periode alle medarbejdere på kursus i personcentreret omsorg, og for plejeenheden er det planlagt at medarbejderne løbende sendes afsted op kursus.
Nul-timers ansatte er løst tilknyttede vikarer, der ikke er garanteret fast ugentligt- eller månedligt timeantal.
Nuværende leder er tiltrådt for ca. 1 år siden.
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Lyngvej har: God kvalitet

På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med: Plejehjemmet Lyngvej fremstår samlet set med god kvalitet.

Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Den ældres selvbestemmelse". Ældretilsynet lægger vægt på, at borgerne oplever at have selvbestemmelse og oplever kontinuitet, både fordi de møder de samme medarbejdere i plejesituationerne, og fordi medarbejderne ved hvordan, borgerne ønsker hjælpen. Derudover lægges der vægt på, at plejeenheden har en systematik ift. at sikre kontinuiteten. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har fokus på at lære borgeren at kende både via relation og livshistorien. Plejeenheden er i gang med implementering og har dagligt fokus på at benytte særlige, metoder der understøtter selvbestemmelsen hos borgere med særlige behov. Plejeenheden arbejder ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang, der tilpasses den enkelte borgers aktuelle behov og ressourcer.

Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse." Ældretilsynet vurderer, at borgerne udviser en høj grad af tillid til både medarbejdere og ledelse. Samtidig vurderer ældretilsynet, at medarbejderne har et tillidsfuldt samarbejde med kolleger og ledelse. Der lægges vægt på, at medarbejderne har indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Ældretilsynet lægger vægt på en nærværende ledelse, som besidder nødvendige kompetencer til at sikre borgernær ledelse. Ældretilsynet vurderer, at ledelsen har etableret systematiske arbejdsgange og tydelige rammer, der understøtter medarbejdernes arbejde. Derudover lægges der vægt på, at ledelsen opsøger sine medarbejdere og er tilgængelig for dem hele døgnet. Organiseringen sikrer de nødvendige faglige kompetencer til at varetage helhedsplejen og understøtter et tværfagligt samarbejde omkring borgerne.

Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Der lægges vægt på, at plejeenheden har fokus på at inddrage de pårørende, hvor det er relevant og tænker kreativt for at finde løsninger der passer den enkelte. Derudover har plejeenheden fokus på at beboerne har flere muligheder for at deltage i aktiviteter - både individuelle og fælles, samt en løbende indsats for at involvere pårørende og lokalsamfundet i plejehjemmets hverdag og aktiviteter. Ældretilsynet vurderer også, at plejeenheden arbejder systematisk med at inddrage beboernes ønsker og behov for aktivitet og har øje for, hvordan forskellige personligheder også
fordrer forskellige aktivitetstilbud.

Følgende temaer er belyst:
Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse.
Tema 2 - Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen

Begrundelse for den samlede vurdering
Den samlede vurdering er struktureret ud fra de tre temaer i vurderingskonceptet, der fremgår af ældretilsynslovens § 7, stk. 3, og som er i overensstemmelse med de tre bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i ældrelovens § 1, stk. 2 og § 11. De tre bærende værdier er:

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige. Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører. En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer at der er god kvalitet i temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører er opfyldt.

En borger fortæller "jeg havde selvbestemmelse lige fra starten" og "badet kan flyttes, hvis det passer bedre ind". Medarbejderne fortæller, at de det daglige arbejde støtter sig til borgernes livshistorier, tilpasser døgnrytmer og har opmærksomhed på deres behov for hjælp eller støtte. Medarbejderne er organiseret i teams i hvert hus, ud fra tanken om færrest mulige medarbejdere
i de forskellige huse og med særligt fokus på demensafdelingerne. Det gælder både for fastansatte, men også for afløsere og plejeenheden er samtidig optaget af ikke at bruge vikarer. En medarbejder fortæller "medarbejderne bliver her ofte længere, fordi de gerne vil være her." Medarbejderne fortæller, om en makkerpar ordning, som har afløst de tidligere kontaktpersonsroller. De fortæller at den nye ordning har givet ro i husene. I de faste makkerpar har en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper tilsammen har et hus hver. De fortæller om et ligeligt ansvar, de forventningsafstemmer og har en viden om hvem gør hvad. Medarbejderne beskriver, at de dagligt arbejder med dokumentationen via døgnrytmen i omsorgssystemet. De sparrer med hinanden om hvad der går godt eller udfordrer hos borgerne. Medarbejderne er således åbne omkring hvilke tilgange der virker og videndeler på tværs. For personalet er det en løbende opgave, at lære af hinanden og højne kvaliteten af plejen. Ældretilsynet vurderer, at borgeren oplever selvbestemmelse og har løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelsen af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer. Ældretilsynet vurderer også, at plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet. Derudover vurderer ældretilsynet, at plejeenheden arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgernes ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper. Borgerne angiver, at de møder de samme medarbejdere. En borger siger "de kommer som de skal og de ved hvordan jeg skal hjælpes". De pårørende underbygger dette og oplever, at det er meget konstant personalemæssigt, at medarbejderne er tæt på og nemme at samarbejde med. I den løbende koordinering af dagen og planlægning, tages også højde for at medarbejderne har plejen hos en borger flere dage i træk. De afholder hver dag et overleveringsmøde mellem vagtlagene for at sikre videndeling mellem medarbejderne. Ældretilsynet vurderer således at borgerne samlet set oplever at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.

Ældretilsynet observerer en forflytning inden et borgerinterview. Medarbejderen er i en samtale med borgeren, og ældretilsynet observerer en varm og imødekommende tone mellem ansatte og borgeren. Situationen bærer også præg af en indforståethed, der underbygger oplevelsen af et godt kendskab til hinanden. En borger fortæller, om hvordan man taler pænt til hinanden, en pårørende fortæller, om hvordan der opleves en positiv tone fra medarbejderne til beboerne, hvor det er tydeligt de har det godt sammen. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever at blive mødt af en respektfuld og værdig tone og adfærd. En pårørende fortæller, at de ofte er på besøg hos hendes mor, men at plejeenheden har anbefalet korte besøg, dette for at tilpasse stimuli til morens overskud. Plejeenheden arbejder således på, at sikre forsvarlige rammer omkring en tryg hverdag for den enkelte borger. Ved borgere med udfordringer, der kræver mere specialiseret viden, afholdes møder hvor en demensvidensperson i kommunen inddrages. Plejeenheden afvikler også husmøder, hvor der er særlig afsat tid, til at tale om enkelte borgere og gå i dybden med deres problemstillinger. Plejeenheden er i proces med at integrere Personcentreret omsorg som metode i alle huse og sender løbende medarbejdere på kursus. Metoden anvendes også til triageringsmøderne, som afvikles to gange ugentligt og her er demensvidenspersonen med. Medarbejderne fortæller videre, at det særligt er i enhederne for demens at metoderne er indarbejdede i praksis og en del af det daglige sprog. Plejeenheden har endvidere to medarbejdere der aktuelt er på en demensspecialistuddannelse. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.

Plejeenheden arbejder systematisk med, at vedligeholde borgernes færdigheder og selvhjulpenhed. Husets fysioterapeut besøger alle nye borgere, og laver individuelle tilbud, der møder den enkeltes ønsker og behov. Når borgernes funktionsniveau ændrer sig, inddrages fysio- og ergoterapeuterne enten på dagen eller ved det ugentlige triageringsmøde, hvor terapeuterne også deltager. Medarbejderne fortæller, hvordan de derudover kan benytte sig af forflytningsvejledere og kender principperne for fx tilpasning af kost ved pludselig opstået dysfagi. Derudover har enheden tilbud om løbende vedligeholdende træning to gange ugentligt. En borger fortæller, at han mærker stor forskel i sine færdigheder, hvis han ikke kommer afsted til træningen. Hos en enkelt borger er det uklart, om han er blevet tilbudt træning, men han fortæller han deltager i nogle aktiviteter i huset. En pårørende forklarer, hvordan træningen vedligeholder et stabilt niveau, og mindsker borgerens faldtendens. Samtidig er plejeenheden opmærksom på, at tilpasse træningen efter borgernes hverdag og overskud. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører er opfyldt. En borger siger "Jeg føler mig rigtig tryg". En anden borger siger, mine børn ved jeg er i gode hænder, jeg skal bæres herfra. Borgerne oplever at nødkaldet kan hjælpe dem og personalet ikke lader dem vente for længe. En borger fortæller, om en situation der skabte udfordringer, han talte med personalet som "tog hans klage alvorligt og gjorde noget ved det". Borgerne oplever lederen som synlig og nærværende. De beskriver at de ved hvem hun er, de vinker til hinanden og ind imellem spiser sammen med hende. Ældretilsynet vurderer derfor at borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse. Medarbejderne fortæller, om et internt samarbejde, hvor makkerparrene har fået lagt barriererne ned mellem social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne. Medarbejderne ser fordelene ved, at trække på hinandens viden og ressourcer i forskellige sammenhænge. De er ikke bange for at hente en kollega til at observere situationen hos borgeren, så de sammen kan finde en løsning. En medarbejder fortæller "vi elsker at få nye øjne på". Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Medarbejderne fortæller, at de nogle gange kan have brug for at "bytte en borger" fra morgenstunden, fx ved et udfordrende borgerforløb, eller forløb der kan blive psykisk belastende for en medarbejder. Det tales der åbent om og de søger hjælp hos deres kollegaer. Makkerpar ordningen danner rammen om samarbejdet, og medarbejderne beskriver, at de er der for hinanden, og for alle borgere i et hus. Enheden afholder daglige statusmøder i alle vagtlag, og der er planlagt sparring og overlevering mellem vagtlagene. Som et nyt tiltag er der opstartet husmøder, hvor beboere, pårørende, personale og ledelse deltager. Her er dialogen fri og giver en videndeling om hvad de forskellige borgere har brug for, samt har til formål at gavne borgernes trivsel. Lederen fortæller, at medarbejderne oplevede udfordringer i spisesituationerne om aftenen, da bemandingen var for lille ift. til borgernes behov. Lederen fik indblik i, at en omlægning i vagter kunne skaffe timer til ekstra flexjobbere, som specifikt vil hjælpe i spisesituationerne om aftenen. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelsen af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgernes behov.

Lederen er tiltrådt for godt et år siden og forklarer om sin ledelsesstil, "jeg kan ikke forandre noget, hvis jeg ikke er en del af det ... jeg er omklædt hver dag, jeg er ude blandt mine medarbejdere, jeg kan ikke sætte mig ind i hverdagen hvis jeg ikke er der". Hun fortæller, at hendes tilgang er med til at sikre, at hun ved hvad der foregår og bliver klar over hvem der gør hvad. Lederen deltager løbende på alle møder, og fortæller om en tilgang, hvor hun sætter pris på åbenhed og ærlighed. I møder hvor det kan være svært, fx med pårørende, træder hun gerne til, men lægger ikke skjul på, at hun som leder ikke kan fikse alting. Lederen forklarer om en pårørende der var frustreret. Hun arrangerede ugentlige kaffemøder med ham i en periode, og forklarer hvordan den pårørende nød det og "fik luft", og efterfølgende fandt ro i sin situation.

Medarbejderne oplever en leder der er en del af gruppen, at hun er tilgængelig og taler med alle vagtlag. I oplæring af nye medarbejdere, er lederen rammesætter for oplæringsperioden, men uddelegerer til koordinatoren, samt et oplæringsteam på to faste medarbejdere. Borger og pårørende fortæller, at de kender lederen, som deltager ved indflytningssamtalen og er løbende tilgængelig for hjælp og svar når der er behov. Lederen sender et fast nyhedsbrev og forsøger også derigennem, at vise sin tilgængelighed for de pårørende. Ældretilsynet vurderer derfor, at
plejeenhedens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering der understøtter dette. Derudover vurderer ældretilsynet, at plejeenhedens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper. Lederen fortæller om en organisering, hvor en social- og sundhedsassistent varetager en koordinatorfunktion. Der er en hovedansvarlig der ensarter koordinatorrollen, men alle assistenter er oplært i funktionen. Koordinatoren fungerer som nærmeste kontaktled til lederen. Lederen fortæller "hun er mine øjne og ører på gangene" for hun har overblikket over alle borgere og samarbejder som nærmeste kontakt til sygeplejersken. Medarbejderne fortæller, at nyansatte indgår i en introduktionsperiode på ca. 14 dage. Der introduceres til de forskellige vagtlag og forventningsafstemmes med social- og sundhedshjælpere og - assistenter. Koordinatoren har følgedage med nyansatte, og oplærer dem i kompetencer. I de to demensenheder, sparrer de på tværs og arbejder med metoderne fra personcentreret omsorg, for at tilpasse deres tilgange. Der er aktuelt på tilsynsdagen, to medarbejdere under uddannelse indenfor demens, og enheden har alle medarbejdere under løbende kurser i metoden Personcentreret omsorg. Medarbejderne fortæller, at metoden stadig er ny for dem, men har givet nye perspektiver og en oplevelse af et fælles sprog. Når borgere har udfordringer, opsættes møder, hvor bl.a. demensvidenpersoner deltager, og hjælper til justering af døgnrytme og tilgang til borgeren. Lederen afvikler samtaler ved behov med alle medarbejdere, og tilbyder MUS i relation til de kommunale standarder. Ældretilsynet vurderer således at plejeenhedens ledelse sikrer at medarbejderne har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.

Plejeenheden oplever en hverdag, hvor samarbejde er afgørende for, at man kan etablere de gode forhold omkring borgerne. Bl.a. når nye borgere flytter ind, og skal sikres en individuelt tilpasset helhedspleje. I en konkret situation fortælles, at man fik meldt 5 nye borgere med demens samtidigt. Plejeenheden fik tilpasset indtaget, så de modtog borgerne med 14 dages mellemrum og på den måde kunne minimere travlhed, og skabe rammerne for en tryg opstart.
Ved indflytningssamtalen deltager lederen og en social- og sundhedsassistent. Sygeplejersken deltager med få korte indlæg, her orienteres om hvordan de forskellige faggrupper arbejder og der tildeles en kontakt til husets makkerpar. Plejeenheden er optaget af, at samle nøglemedarbejdere og have kompetencerne tæt på, når behovet opstår. Medarbejderne fortæller, om et tæt samarbejde med terapeuterne, der kan hentes på dagen og derudover deltager ugentligt i triageringsmøderne. Alle borgere bliver ved indflytning vurderet af en fysioterapeut, og alle har mulighed for at deltage på træningshold 2 gange ugentligt. En pårørende fortæller om sin mor, der ved indflytning fik massiv støtte til at komme til at sidde og ligge godt, "...min mor er gået fra voldsom uro til at finde ro i en god kørestol". Demenskonsulenten kommer også i huset på løbende besøg. Hun kan tilkaldes ved behov, og deltager hver 14. dag ved triageringsmøderne. Derudover har enheden en huslæge, der kommer på besøg hver 14. dag. Ældretilsynet vurderer derfor, at enhedens organisering understøtter mulighed for en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Fem ud af seks markører er opfyldte. Alle borgerne oplever, at de pårørende inddrages i deres forløb. En borger fortæller, at han deltager i forskellige aktiviteter, men der er ikke noget der er målrettet for ham. Borgeren kan ikke erindre at han er blevet spurgt ind til hvilke aktiviteter han kunne ønske sig. En anden borger fortæller, at der er aktiviteter såsom neglelak, men det er ikke rigtig noget for hende. Hun kunne godt tænke sig at male lidt, men det er ikke noget enheden har spurgt ind til. En tredje borger fortæller, at han egentlig har det godt uden husets aktiviteter, det kan også blive for meget med alle de ting man skal. Han fortæller, han kører meget rundt i området på sin elscooter og snakker med folk. Det trives han godt med. En pårørende fortæller om livshistorien, at en borger tidligere var meget kreativ, men det kan hun ikke længere, så nu søger de hyggestuen. En anden pårørende fortæller, om en livshistorie de har udfyldt, men sidenhen er blevet i tvivl om denne bruges. En pårørende fortæller, at hun selv har rakt ud efter en nyligt indflyttet nabo, så borgeren ikke bare sidder alene. Pårørende fortæller, at borgerne benytter sig af en hyggestue dagligt og om et alsidigt aktivitetsprogram der omdeles i lejlighederne og er synligt for de pårørende. En pårørende oplever dog, at der ikke er tale om aktiviteter for de enkelte ude i lejlighederne. Samtidig fortælles om årstidsbestemte aktiviteter, hvor pårørende også bliver inviteret. En pårørende fortæller om sin mor der sætter stort pris på banko, der afvikles en gang om ugen og det er ugens højdepunkt. Samme pårørende fortæller, at der er udfordringer for hendes mor, der ikke kan holde koncentrationen i lang tid ad gangen. Det er medarbejderne opmærksomme på, og justerer i aktiviteterne, så hun har energi til at deltage. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever at pårørende inddrages i den enkeltes forløb hvor det er relevant. Ældretilsynet vurderer ikke at borgerne i tilstrækkelig grad oplever, at lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.

De pårørende fortæller, om et dygtigt personale, at Lyngvej er et godt sted at være og føles som et hjem. En pårørende fortæller at han føler sig tryg ved at hans kone er på plejehjemmet. En anden pårørende siger "Jeg kender dem alle sammen og det er nemt at samarbejde". En tredje pårørende fortæller at hun oplever at personalet er der for dem. De pårørende oplever, at hvis der er noget, så bliver de kontaktet. En pårørende fortæller "de ringer altid og er gode til at række ud, så jeg kan høre hvad der sker". De pårørende fortæller samtidigt, at det er nemt at få fat i personalet, hvis man har noget på hjerte. Flere pårørende fortæller at der spørges ind til livshistorier ved indflytningssamtalen. Alle pårørende fortæller, at de har deres daglige gang på plejehjemmet, fordi de kan være sammen med deres kære. En pårørende fortæller, at han i begyndelsen selv spiste hjemme, men at personalet har inviteret ham til at være med i sin hustrus dagligdag, ved at spise sammen med hende. En anden pårørende fortæller, om hvordan de lægger vejen forbi plejehjemmet dagligt, og personalet har anbefalet små korte besøg, for at matche det med borgerens overskud. De pårørende oplever, at der kan tales med personalet om det der er brug for, og at den løbende kommunikation holder dem godt orienterede. Ældretilsynet vurderer derfor at de pårørende oplever at bliver inddraget, hvor det er relevant. Medarbejderne fortæller, hvordan de bruger livshistorierne fra indflytningssamtalerne, samt motiverende tilgange, til at blive klogere på, hvordan de kan skabe trivsel hos borgeren. Hvis de ikke kan forstå, eller nærme sig borgerens præferencer, rækker de ud til de pårørende. Enheden har en "Her er dit liv" pjece, hvor stedets aktiviteter beskrives og i en Facebookgruppe har pårørende etableret en platform, hvor de mødes og foreslår hvad de kan bidrage med af aktiviteter i husene. Medarbejderne fortæller, at borgerne ikke altid kan rumme de store aktiviteter, og derfor bliver tilbudt individuelle, hvis der er brug for det. Samtidig forsøger de, at give de borgere der har brug for det, plads og ro til at trække sig. Plejeenheden italesætter, at de ønsker et mandeværksted da de på nuværende tidspunkt har svært ved at imødekomme den slags aktiviteter. De har dog netop ansat en fleksjobber, som kommer i arbejdstøj og har værktøj med. Senest renoverede han og en mandlig borger husets navneskilt. Plejeenheden fortæller, at arbejdet med frivillige er i proces. Aktuelt benytter man både fleksjobbere, men også solstrålerne, som kommer i husene hver eftermiddag og laver aftaler om 1:1 aktiviteter med borgerne. Det kan være en indkøbstur eller at lægge klude sammen med en borger. Derudover kommer en dreng og spiller guitar for borgerne. En medarbejder fortæller, hvordan de er blevet mere opmærksomme på værdien af den løbende samtale med pårørende. Medarbejderne har tidligere udelukkende haft fokus på borgerne, men efter samarbejdet med de pårørende er blevet mere bevidst, opleves de pårørende nu som interesserede og orienterede og som en sparringspartner. Ældretilsynet vurderer således, at medarbejderne samlet set har kompetencer til, at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet. Derudover vurderer ældretilsynet, at plejeenheden arbejder systematisk med inddragelse af de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund, i det omfang det er relevant. Endelig vurderer ældretilsynet, at plejeenheden samlet set har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til, at understøtte borgerne i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.

Ældretilsynet vurderer at plejeenheden med fordel kan have fokus på:
at styrke indsatsen på personcentrerede aktiviteter, og udvalget af meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger.
at arbejde for inddragelse af frivillige, der kan bygge endnu mere bro til lokalsamfundet og de meningsfyldte fællesskaber.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Ikke opfyldt
En borger fortæller at han ikke oplever aktiviteter målrettet ham. En anden borger fortæller at der ikke er aktiviteter, der matcher hende. En tredje kunne godt tænke sig at male lidt, men det er ikke noget enheden har spurgt ind til.

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt 

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk medinddragelse af pårørende, lokalefællesskab og civilsamfund, i detomfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Dagmargården

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Dagmargården
Gråbrødre Torv 4
6760 Ribe

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003332162
SOR-ID: 963251000016009
Dato for tilsynsbesøg: 30-06-2026 

Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen og Hanne Gintberg Skjerbæk Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start. Tilsynet er anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• Jonna Brix Andreassen, plejehjemsleder
• 2 social - og sundhedsassistenter
• 1 social - og sundhedshjælper Deltagere ved den mundtlige orientering: Jonna Brix Andreassen, plejehjemsleder.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Enkeltinterviews af:

• 4 beboere
• 2 pårørende
• Jonna Brix Andreassen, plejehjemsleder

Gruppeinterview af:

• 3 medarbejdere (1 social - og sundhedshjælper, 2 social - og sundhedsassistenter) Observation af:
• Medarbejdere, plejehjemsleder og beboeres dialog og samvær i fællesarealer.

Sagsnr.: SAG-25/2493

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejeenheden er et kommunalt plejehjem, beliggende i Esbjerg kommune.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:

• Engen, almen afdeling med 26 boliger, placeret i stuen og på 1. salen.
• Oasen, skærmet afdeling med 10 boliger. Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 34 beboere. En af boligerne anvendes til intervalaflastning, hvor 4 borgere fra eget hjem, skiftes til at opholde sig en uge ad gangen. Den daglige ledelse varetages af: Jonna Brix Andreassen, plejehjemsleder.

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren: ca. 45 ansatte herunder

• 15 social - og sundhedsassistenter
• 15 social - og sundhedshjælpere
• 4 solstråler
• 5 flexjobbere (i vaskeri og rengøring)
• 8-10 ufaglærte
• 1 planlægger (starter 1. august 2026)

Ingen vakante stillinger. Øvrige relevante oplysninger: Alle medarbejdere kommer på kursus i personcentreret omsorg via Esbjerg Kommune. Ved ældretilsynets besøg har 22 ansatte været afsted. Kursus for de resterende foregår løbende.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Dagmargården har: God kvalitet

På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med: Plejeenheden fremstår samlet set med god kvalitet.

Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er i kvaliteten med helhedsplejen. Ældretilsynet vurderer, at beboerne har selvbestemmelse og oplever, at pleje og omsorg tilrettelægges, så den matcher den enkelte beboers aktuelle behov. Ældretilsynet vurderer desuden, at der arbejdes systematisk med at sikre, at beboeren mødes af færrest mulige medarbejdere. Medarbejderne kommunikerer aktivt med hinanden i ønsket om at sikre en fælles ensartet tilgang og skabe kontinuitet i den omsorg og helhedspleje beboerne modtager. Ældretilsynet vurderer, at beboerne har tillid til medarbejderne, og medarbejderne har fokus på at tilrettelægge helhedsplejen, så den er tilpasset den enkeltes livskvalitet, samt løbende arbejder på at højne kvaliteten med afsæt i metoder, der giver øget forståelse og en mere bevidst tilgang. Ældretilsynet vurderer samtidigt, at ledelsen udviser et stort nærvær overfor såvel beboere som medarbejdere og pårørende. Derudover vurderer ældretilsynet, at ledelsen arbejder kontinuerligt og bevidst med at sikre kompetencer og faglighed på tværs af hele medarbejdergruppen. Ældretilsynet vurderer, at enheden har en stor opmærksomhed på at opbygge relationer og kendskab til pårørende, sikre den løbende dialog og inddrage dem, hvor det er relevant. De pårørende oplever at have et godt samarbejde med enheden. Ældretilsynet vurderer desuden, at beboerne samlet set oplever at deltage i relevante aktiviteter, som afvikles af stedets frivillige.

Følgende temaer er belyst:

• Tema 1, den ældres selvbestemmelse
• Tema 2, tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Begrundelse for den samlede vurdering
Den samlede vurdering er struktureret ud fra de tre temaer i vurderingskonceptet, der fremgår af ældretilsynslovens § 7, stk. 3, og som er i overensstemmelse med de tre bærende værdier og den materielle udmøntning heraf i ældrelovens § 1, stk. 2 og § 11. De tre bærende værdier er: Tema 1: Den ældres selvbestemmelse Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige. Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb. Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen. Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører. En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering: Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne giver udtryk for, at de er glade for at bo på plejeenheden. En beboer siger: "De tager hensyn til mig". En anden beboer fortæller, at beboeren er vant til at få en øl kl. 17 med tidligere nabo, som også bor på plejeenheden. Beboeren oplever, at medarbejderne er imødekommende og hjælper beboeren med at huske denne aftale og støtter op om at fastholde den rutine. To beboere giver udtryk for, at medarbejderne ofte har mange opgaver. Beboerne oplever dog, at hjælpen tilpasses deres aktuelle funktionsniveau og behov, herunder også ift. deltagelse i aktiviteter. Beboerne oplever, at medarbejderne ved hvad de skal have hjælp til, og udfører hjælpen nogenlunde ens. En beboer oplever, at der kommer mange forskellige medarbejdere. Tre beboer fortæller, at det er de samme medarbejdere, der hjælper, og at de i øvrigt kender alle medarbejderne. En beboer fortæller, at beboeren færdes frit i byen og ofte går tur ned til en venindes butik i byen. En anden beboer fortæller, at beboeren går tur med ægtefællen i byen. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne samlet set oplever, at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Derudover oplever beboerne, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, de modtager.
• Beboerne oplever, at medarbejderne er søde og hjælpsomme. Ældretilsynet observerer en respektfuld og ligeværdig dialog imellem medarbejdere og beboere rundt i fællesarealerne i plejeenheden. En pårørende fortæller, at medarbejderne er imødekommende og tilbyder deres hjælp. Den pårørende beskriver fx., at en medarbejder havde spurgt "Er der noget jeg kan gøre?". En beboer fortæller, at medarbejderne altid banker på døren og på den måde respekterer, at det er beboerens hjem. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne bliver mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• Medarbejderne beskriver, at de er en lille medarbejdergruppe og derfor kender beboerne næsten alle medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at de har et kontaktpersonsprincip, hvor hver medarbejder er kontaktperson for ca. 4 beboere. På to af afdelingerne laver de planen klar dagen inden, hvor de har fokus på, at kontaktpersonerne varetager plejen hos deres beboere. Når der er elever, er det dem, der sikrer kontinuiteten, fordi de ofte har den samme beboer igennem hele forløbet. På den sidste afdeling laver de planen om morgenen, når de møder ind og fokus er på det samme. Generelt er medarbejdere og plejehjemsleder opmærksomme på at tale besøgsplanerne igennem ift. hvad der er vigtigt at huske hos den enkelte beboer. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
• Medarbejderne beskriver, at de anvender livshistorien for at lære beboerne at kende. Mange beboere kan selv fortælle om deres liv, men nogle kan være udfordrede og der beder medarbejderne familien om at være behjælpelig. Medarbejderne beskriver, at de har en åbenhed og nysgerrighed i det daglige ift. beboernes ønsker og behov. Derfor retter de løbende planerne til, når beboernes ønsker og behov ændres. Medarbejderne beskriver eksempler, hvor nattevagten hjælper en beboer op, fordi beboeren altid har været vant til at stå tidligt op. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage beboernes ønsker og behov i helhedsplejen.  Medarbejderne fortæller, at de arbejder med Tom Kitwoods "Blomsten" og "perspektivskifte" som har været i fokus efter de første medarbejdere, var afsted på kursus i personcentreret omsorg. Derudover har de triagering med sygeplejersken dagligt, og demenskonsulent og fysioterapeut deltager hver 14. dag. Medarbejderne fortæller, at de også afholder borgerrettede samarbejdsmøder, hvor de indkalder relevante samarbejdspartnere. En medarbejder fortæller om en konkret beboer, hvor medarbejderne oplevede, at det var svært at hjælpe. Her iværksatte plejehjemslederen, at der kom en coach som arbejdede med medarbejdernes tilgang til beboeren. Medarbejderne beskriver, at det fortsat kan være svært at hjælpe den konkrete beboer, men at de har fået nogle gode redskaber til at håndtere de udfordringer, der er. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelse hos beboerne og har fokus på beboere med særlige behov.
• Medarbejderne giver udtryk for, at de har fokus på, at det beboerne kan selv, det skal de også gøre selv. Her er opgaven for medarbejderne at guide beboeren der hvor opgaverne måske kan være besværlige. De har et tæt samarbejde med demenskonsulenten, som kommer hver 14. dag. Medarbejderne har løbende dialog med ergoterapeut og fysioterapeut, hvis de har forløb i gang hos beboerne. Når ergoterapeuten fx har et forløb, beskrives planen også i deres omsorgssystem, så alle ved, hvad der arbejdes med. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte beboernes livsglæde og selvhjulpenhed.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse 
Begrundelse for vurdering: Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne fortæller, at de er glade for medarbejderne og plejehjemslederen, og beskriver desuden plejehjemslederen som "en del af personalet". En beboer fortæller: "hvis jeg beder om noget, så notere medarbejderne det ned og gives videre", hvilket beboeren oplever som trygt. En nyligt indflyttet beboer udtrykker, at beboeren har svært ved at tage imod hjælp, da det er en ny situation at række ud til andre for støtten. Beboeren fortæller i den forbindelse, at personalet er opmærksomme på at spørge ind, så beboeren får den rette hjælp. Det medvirker til, at beboeren oplever en tryg relation, og på den måde bygger tilliden op til medarbejderne. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne beskriver, at tilliden til plejehjemslederen er god. En medarbejder siger "hun lytter og tilpasser planen efter plejetyngden". Plejehjemslederen er tilgængelig for alle vagtlag. Både medarbejdere og plejehjemsleder udtrykker: "hvis der er noget, så snakker vi om det". Plejehjemslederen fortæller, at hendes dør altid er åben, både for at vise tilgængelighed, og fordi hun på den måde kan følge med i, hvad der sker i plejeenheden. Medarbejderne kender hinanden godt. De beskriver, at der kan være forskellige perspektiver mellem medarbejderne, men fordi de har en god relation til hinanden, har de en god og åben dialog om det, og når frem til et fælles udgangspunkt. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen. Derudover vurderer ældretilsynet, at plejeenhedens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
• Medarbejderne fortæller, som beskrevet tidligere, at de selv er med til den daglige planlægning. Plejehjemsleder giver udtryk for, at hun har fuld tiltro til, at medarbejderne selv kan fordele opgaverne. Hun oplever, at medarbejderne har et godt fagligt fundament, og derfor er de bedste til at planlægge dagens opgaver. De planlægger dagen med udgangspunkt i den enkelte beboer, og er opmærksomme på, hvis en beboer fx skal på gåtur med ældresagen eller andet. Medarbejderne beskriver, at de oplever at have fagligt råderum. De oplever at kunne tage beslutninger sammen med den enkelte beboer, og derudfra justere hjælpen. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælp, samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra beboernes behov.
• Plejehjemslederen fortæller, at hun er optaget af at være tilgængelig for både medarbejdere, beboere og pårørende. Hun fortæller: "Jeg er meget rundt omkring på plejehjemmet og vil gerne ind og hilse på beboerne. Jeg møder også de pårørende, når de kommer ind. Min dør er altid åben". Ældretilsynet observerer plejehjemslederen, hvor hun er aktivt opsøgende, og i dialog med både medarbejdere, beboere og pårørende. Plejehjemslederen beskriver, at hun prioriterer at deltage i spisesituationen til middag, fordi hun oplever at få en relation til beboerne. Plejehjemslederen sender fast et nyhedsbrev til de pårørende, og forsøger også derigennem, at vise sin tilgængelighed. Plejehjemslederen fortæller i øvrigt, at hun har et godt samarbejde med plejehjemslederen på et nærliggende plejecenter, hvor de er stedfortrædere for hinanden, og også benytter hinanden til sparring. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens ledelse har kompetencer til at sikre borgernær ledelse og en organisering, der understøtter dette.
• Plejehjemslederen fortæller, at hun er opmærksom på, at de rette kompetencer er til stede. Plejehjemslederen sørger for løbende kompetenceudvikling, når der er noget relevant medarbejderne, har brug for. De forskellige vagtlag inviteres med til borgerkonferencerne, så de her får faglig sparring. Ved komplekse opgaver, der kræver oplæring, har plejeenheden et samarbejde med sygeplejerskerne, som dagligt kommer i huset. Sygeplejerskerne og huslægen bistår også med undervisning, enten ad hoc eller til de planlagte personalemøder. Medarbejderne fortæller, at de har faste mødestrukturer, hvor de fx har triagering med sygeplejersken, både ift. beboernes fysiske tilstand og trivsel. Derudover afholder plejeenheden personalemøder i faste intervaller. Demenskonsulenten deltager hver 14. dag i møderne. Fysio- samt ergoterapeuterne kommer på plejeenheden ved behov, hvis personalet har behov for sparring. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen. Derudover vurderer ældretilsynet, at plejeenhedens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen. Ældretilsynet vurderer at plejeenheden med fordel kan have fokus på:
• At skabe gode rammer for tværfaglige fællesskaber, fx inddragelse af andre faggrupper som en fast del af de faglige drøftelser omkring beboerne.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering:  Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne fortæller, at deres pårørende har et godt samarbejde med både medarbejdere og ledelse. Derudover oplever beboerne, at de pårørende bliver inddraget, når beboeren ønsker det. En beboer er for nyligt flyttet ind på plejeenheden, og beboeren beskriver, at medarbejdere og plejehjemsleder har haft løbende dialog med de pårørende. Derudover er de blevet inviteret til et dialogmøde inden længe. De pårørende beskriver, at de bliver inddraget, hvor det er relevant. En pårørende fortæller, at beboeren netop er flyttet ind i plejeenheden, og de kender ikke helt medarbejderne endnu. Dog oplever den pårørende at blive mødt af venlige medarbejdere, der tager hensyn til de pårørende, i den nye situation de er i. En anden pårørende fortæller, at de har et rigtig godt samarbejde med både medarbejdere og ledelse. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne oplever, at pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant. Derudover vurderer ældretilsynet, at de pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
• Medarbejderne og plejehjemsleder fortæller, at de er meget bevidste om at inddrage de pårørende, og derfor prioriteres indflytningssamtalen meget højt. Herefter er der løbende opfølgning med de pårørende, og plejehjemsleder fremhæver overfor de pårørende, at de altid er velkomne til at tage kontakt. Medarbejderne beskriver, at der i dag stilles en del krav til de pårørendes opgave, fordi der er mange opgaver, som medarbejderne ikke længere må varetage fx økonomi eller aflevere urinprøve ved egen læge. Derfor oplever medarbejderne, at det er vigtigt, at der er et godt samarbejde. Medarbejderne ved, at det ikke er alle pårørende, der kan stilles krav til, og der finder de en løsning internt. Medarbejderne fortæller, at hvis beboerne har nogle særlige interesser, så er det ofte de pårørende, der varetager den del. Beboerne har ofte brug for særlig støtte, hvis de skal til arrangementer ud af huset og det kan medarbejderne ikke imødekomme, da driften i plejeenheden skal opretholdes. De gør dog brug af frivillige, der arrangerer forskellige aktiviteter i plejeenheden og på den måde inddrages civilsamfund og lokale fællesskaber i plejeenheden. Medarbejdere og plejehjemsleder beskriver, at de ved trivsels triageringen drøfter, hvilke tiltag der kan være relevant for den enkelte beboer. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne samlet set har kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Samtidig vurderer ældretilsynet, at plejeenheden arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund, i det omfang beboeren ønsker det.
• Medarbejderne beskriver, at det er plejehjemsleder, der har kontakten og overblikket over, hvilke frivillige der er tilgængelige. Hvis en beboer giver udtryk for at ønske at deltage i en særlig aktivitet, går medarbejderne til plejehjemslederen og hun afdækker om der er mulighed for at imødekomme ønsket. Plejehjemsleder fortæller, at de fx har en beboer der er tidligere gartner. Derfor har beboeren en hækklipper og andre redskaber, som beboeren bruger til at ordne udenomsarealerne i plejeenheden. En beboer fortæller, at beboeren mangler nogle at spille kort med. Medarbejderne og plejehjemsleder fortæller, at det har været svært at finde nogen, der kunne spille med den pågældende beboer. En frivillig har forsøgt, men det viste sig at være svært for beboeren at følge med i spillet. Det drøftes ved den mundtlige tilbagemelding og ældretilsynet foreslår, at inddrage en ergoterapeut for at afdække, hvilke dele af aktiviteten, der er svær og evt. støtte beboeren til at finde en anden aktivitet, der matcher beboerens funktionsniveau. Både medarbejdere og plejehjemsleder beskriver, at de også benytter "solstrålerne" til at lave individuelle aktiviteter med beboerne. To beboere giver udtryk for, at de mangler lidt fællesskab på plejeenheden. Den ene beskriver bl.a., at mange beboere trækker ind til sig selv efter måltider, og så sidder beboeren selv tilbage. Beboeren føler sig ikke ensom, men ønsker sig mere fællesskab. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden samlet set inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte med fokus på at understøtte beboerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden med fordel kan have fokus på:
• At afdække hvilke meningsfulde aktiviteter den enkelte beboer har, og fx inddrage lokale fællesskaber og civilsamfund i henhold til det.

Vurderingskonceptet
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Tjæreborg

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Tjæreborg
Skolevej 35
6731 Tjæreborg

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330729
SOR-ID: 963291000016003
Dato for tilsynsbesøg: 05-05-2026

Tilsynet blev foretaget af: Dorte Møller Salomonsson & Bente Lindahl Andreasen
Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - plejeenheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn ved årets start. Tilsynet var anmeldt og et samtilsyn med Styrelsen for patientsikkerhed.

Deltagere ved tilsynet:

• Plejehjemsleder Gitte Pajbjerg Hede (stedfortræder for Plejehjemsleder Kristina Mathiassen)
• Leder af sygeplejen Anne Kirketerp Janken
• Tre Social og sundhedsassistenter, hvoraf en er planlægger og arbejdsmiljørepræsentant
• En sygeplejerske
• En konsulent i plejehjem
• En kvalitetskonsulent i sygeplejen

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• Plejehjemsleder Gitte Pajbjerg Hede (stedfortræder for Plejehjemsleder Kristina Mathiassen)
• Leder af sygeplejen Anne Kirketerp Janken
• Tre Social og sundhedsassistenter, hvoraf en er planlægger og arbejdsmiljørepræsentant
• En sygeplejerske
• En konsulent i plejehjem
• En kvalitetskonsulent i sygeplejen

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:

Enkeltinterview af:

• Tre borgere
• To pårørende

Gruppeinterview af:

• Plejehjemsleder Gitte Pajbjerg Hede (stedfortræder for Plejehjemsleder Kristina Mathiassen), en konsulent for plejehjem og tre Social og sundhedsassistenter

Observationer:

• Observationer i enheden
• Observation af stolegymnastik

Sagsnr.: SAG-25/2497

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejeenheden er et kommunalt plejehjem beliggende i Esbjerg Kommune.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Enheden er ikke opdelt i teams, men medarbejderne har primær tilknytning til en af de 4 afdelinger:

• Krusborghaven med 6 pladser, forbeholdt borgere med demens
• Rosenhaven med 13 pladser
• Enghaven med 8 pladser
• Bøgehaven med 8 pladser

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: Plejeenheden har i alt 35 boliger
Den daglige ledelse varetages af: Plejehjemsleder Kristina Mathiassen

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:
Plejeenheden har 49 medarbejdere i alt, heraf:

• 18 social og sundhedsassistenter hvoraf en er aktivitetsmedarbejder
• 15 social og sundhedshjælpere, inklusiv faglig koordinator og planlægger
• 5 ufaglærte
• 7 afløsere, som alle er faglærte
• 2 aktivitetsmedarbejdere i fleksjob
• 2 ungarbejdere
• Derudover er der tilknyttet 2 elever

Øvrige relevante oplysninger: Det oplyses, at der på tilsynsdagen bor 26 borgere på plejeenheden og der er 9 tomme pladser

Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Tjæreborg har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet den ældres selvbestemmelse. Borgerne oplever at have selvbestemmelse og medarbejderne har fokus på borgere med særlige behov. Plejeenheden har systematiske arbejdsgange, der bidrager til at sikre kvaliteten af helhedsplejen. Plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet og færrest mulige forskellige medarbejdere hos borgerne, Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse. Ældretilsynet vurderer, at der er engagerede medarbejdere og ledelse, der alle har fokus på borgernes trivsel og helhedsplejen. Borgerne oplever tillid til medarbejderne og ledelsen, og plejeenhedens organisering understøtter en borgernær ledelse, hvor ledelsen er tilgængelig for drøftelser med medarbejdere såvel som borgere og pårørende.
Ældretilsynet vurderer, at der ikke er væsentlige udfordringer med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Både borgere og pårørende oplever generelt, at pårørende inddrages, hvor det er relevant, og de pårørende oplever et godt samarbejde med plejeenheden. De interviewede borgere har ikke ønsker om yderligere aktiviteter eller fællesskaber.
Følgende temaer er belyst:

• Tema 1 - den ældres selvbestemmelse
• Tema 2 - tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3 - et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen

Begrundelse for den samlet vurdering

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering: Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de har medindflydelse på den hjælp, de modtager. De oplever, at medarbejderne spørger ind til deres ønsker for dagen – fx hvornår de ønsker hjælp til at komme i seng – og at det er muligt at sove længe, hvis de ønsker det. En borger udtaler ift. at få tilpasset hverdagen efter egne ønsker: “Ja – det er ikke noget problem.” Borgerne oplever en omsorgsfuld, respektfuld og værdig tone og adfærd fra medarbejderne. En borger udtaler: “Dem kan man snakke med og drille lidt.” Pårørende bekræfter dette og fortæller, at der bliver taget omsorg for borgerne. Ældretilsynet observerer en anerkendende og omsorgsfuld tilgang, hvor kommunikationen ofte understøttes af let fysisk kontakt, fx et klem på armen eller en hånd på skulderen. Borgerne fremstår soignerede og veltilpasse i overensstemmelse med deres habitus.

Samlet vurderer Ældretilsynet, at borgerne oplever selvbestemmelse og indflydelse på den hjælp, de modtager, og at de mødes med en respektfuld og værdig tilgang.

• Borgerne fortæller, at de generelt oplever kontinuitet – både i forhold til medarbejderne og den hjælp, de modtager. En borger fortæller dog, at der er mange forskellige medarbejdere hen over døgnet, men også at nye medarbejdere ved, hvordan de skal hjælpe borgeren. Enheden har et kontaktpersonssystem, og borgerne ved, hvem der er deres kontaktperson. En borger udtaler:
  “Hvis der er noget, henvender jeg mig til hende.” Medarbejderne fortæller, at kontinuiteten sikres ved, at alle medarbejdere er kontaktpersoner og fast tilknyttet en af afdelingerne. Samtidig er det en mindre enhed, hvilket bidrager til, at medarbejderne har et nært og godt kendskab til alle borgerne. Medarbejderne hjælper hinanden på tværs. så der altid er kendte medarbejdere omkring borgerne. En medarbejder fortæller om betydningen af kendskabet til den enkelte borger og udtaler: “Du kommer længst med borgerne, når du kender dem.” Plejeenheden anvender primært faste afløsere ved sygdom og ferie, og kun i sjældne tilfælde anvendes medarbejdere fra vikarbureau. Medarbejderne beskriver personalegruppen som stabil og med et sygefravær i underkanten af kommunens gennemsnit.

Kontinuiteten i indsatsen understøttes af opdaterede døgnrytmeplaner, som alle medarbejdere har ansvar for at justere ved ændringer, dog har kontaktpersonen et særligt ansvar. Medarbejderne pointerer betydningen af, at selv de mindste ting af betydning dokumenteres. Samtidig er der et ekstra fokus på, at døgnrytmeplanerne er opdaterede op til ferier, så afløserne har de bedste forudsætninger for at imødekomme borgernes ønsker. Den tætte dialog mellem medarbejderne – bl.a. ved morgenmøder og triagemøder – styrker kontinuiteten yderligere.

Ældretilsynet vurderer samlet set, at plejeenheden sikrer kontinuitet i helhedsplejen og
begrænser antallet af forskellige medarbejdere omkring borgerne.

• Medarbejderne oplyser, at der ved borgere med særlige behov anvendes socialpædagogiske handleplaner, og at relevante samarbejdspartnere –som pårørende og/eller demenskonsulent – inddrages i fx udarbejdelse af den socialpædagogiske handleplan. For at bedre forståelsen for borgerens adfærd bruges forskellige redskaber, fx uroskema. Derudover er der fokus på systematisk dokumentation i Cura, så alle medarbejdere kan orientere sig om særlige hensyn og få små praktiske råd til at udføre plejen bedst muligt. Medarbejderne fortæller, at der lægges særlig vægt på kontinuitet ved borgere med særlige behov, så det primært er de samme medarbejdere, der varetager opgaverne. Der er et særligt fokus på, at medarbejderne tilknyttet Krusborghaven har de rette faglige kompetencer og udstråler ro. En medarbejder udtaler herom:
  “Det er vigtigt at læse borgeren og huske, at de er forskellige.” Triagemøderne to gange om ugen bruges til at identificere ændringer i borgernes tilstand og aftale konkrete indsatser.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder, der understøtter selvbestemmelse hos borgere med særlige behov.

• Medarbejderne oplyser, at der arbejdes både med genoptræning og vedligeholdelse af borgernes færdigheder i hverdagen. Borgerne opfordres til at udføre de opgaver, de selv kan, mens medarbejderne guider og støtter efter behov. Der er opmærksomhed på de små daglige funktioner, fx at borgeren selv børster tænder eller vasker sig, med støtte til de områder, der kan være svære at nå.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i hverdagen.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering:
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejderne og den borgernære ledelse."
Alle markører i temaet er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne giver udtryk for, at de generelt har tillid til både medarbejdere og ledelse. Borgerne beskriver, at de har et rigtig godt forhold til medarbejderne, og at de også taler godt med plejehjemslederen. En pårørende supplerer: “X (borger red.) er rigtig tryg ved at være der.”

Ældretilsynet vurderer samlet set, at både borgere og pårørende oplever en tillidsfuld relation til både medarbejdere og ledelse.

• Medarbejderne oplever tillid i samarbejdet – både kollegialt og i relation til ledelsen. De beskriver, at de har tillid til hinanden og tilbyder hjælp, når de ser et behov. Medarbejderne fortæller, at der kan være lidt udfordringer med den fælles forståelse mellem medarbejderne på tværs af vagtlag, da man ikke ser hinanden i hverdagen, men også at plejehjemslederen har fokus på dette og fungerer som bindeled. Plejehjemsleder beskrives som lyttende og bidragende til løsningen af udfordringer i hverdagen. En medarbejder fremhæver det faglige råderum med følgende udsagn: “Vi er gode til at tænke ud af boksen – det er der frihed til.” Medarbejderne fremhæver, at de har tillid til plejehjemslederen, føler sig trygge ved at henvende sig, når noget er udfordrende, og oplever, at der er tillid til, at opgaverne bliver løst ansvarligt. Medarbejderne oplyser, at plejehjemslederen sikrer borgernær ledelse gennem synlighed og tilgængelighed i hverdagen – både over for medarbejdere, borgere og pårørende. Medarbejderne oplyser, at plejehjemslederen er tilgængelig for sparring på tværs af døgnet.

Ældretilsynet vurderer derfor, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og at der udøves borgernær ledelse, hvor ledelsen kender borgerne og er tilgængelig for sparring på tværs af døgnet og faggrupper.

• Medarbejderne oplyser, at der er fokus på at sikre, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at varetage helhedsplejen. Dette understøttes blandt andet gennem introduktionsforløb for både faste medarbejdere og afløsere, hvor sidemandsoplæring med en erfaren kollega indgår. Det oplyses, at der er et kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling, og at enheden arbejder ud fra personcentreret omsorg. Alle medarbejdere skal deltage i Esbjerg Kommunes undervisningsforløb i personcentreret omsorg. De fleste medarbejdere har gennemført kurset, og ledelsen har fokus på at implementere metoderne i hverdagen, blandt andet ved at modellerne inddrages i faglige drøftelser ved triagemøder. Ældretilsynet bemærker, at medarbejderne i dialogen refererer til både ”Trivselsblomsten” og ”perspektivskifte” som en del af deres faglige refleksioner. Derudover oplyses det, at enheden netop har gennemgået et forløb om omsorgstræthed, og at kommunens videnspersoner – fx demenskonsulent – anvendes til at opdatere medarbejdernes viden. Medarbejderne fortæller, at der er fokus på deres faglige udvikling, og at ønsker til kurser bliver imødekommet.

Ældretilsynet vurderer samlet set, at ledelsen sikrer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at levere helhedspleje.

• Plejeenheden arbejder systematisk med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats gennem to ugentlige triagemøder med fokus på borgernes trivsel, hvor alle enhedens tværfaglige medarbejdere deltager. Derudover afholdes der pårørendemøder og borgerrelaterede møder, hvor tværfaglige samarbejdspartnere indkaldes efter behov. Medarbejderne oplyser, at er der tilknyttet en fast fysioterapeut, som kommer i enheden to gange om ugen. Kommunens ergoterapeut inddrages ved behov, fx i forbindelse med en synkevurdering. Medarbejderne kender arbejdsgangene for at indhente tværfaglig assistance efter behov og oplever, at samarbejdet fungerer smidigt. Ældretilsynet vurderer, at enhedens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund." Alle markører i temaet er opfyldt.

• Borgerne oplyser, at deres pårørende inddrages, når det er relevant og altid i overensstemmelse med borgernes egne ønsker. De pårørende fortæller, at de kontaktes i forbindelse med praktiske forhold og ellers, hvis der er noget konkret. De pårørende oplyser, at der er en god kommunikation mellem medarbejdere, ledelse og pårørende. Pårørende udtaler:
  “De ringer, hvis der er det mindste, men kommer også til mig, hvis jeg er der.”

Ældretilsynet bemærker, at der er opsat en infoskærm i forhallen. Skærmen er interaktiv, og interesserede kan navigere i menuen og finde generelle oplysninger, foto af leder, kontaktoplysninger m.m. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden samlet set arbejder systematisk med at inddrage pårørende.

• Enheden oplyser, at der udarbejdes en månedsplan for aktiviteter – både i og uden for huset.

Aktivitetsmedarbejdere og frivillige planlægger aktiviteter som fx stolegymnastik, erindringsdans, kreative aktiviteter og cykelture med rickshawcykel. Ældretilsynet observerer stolegymnastik, hvor der er stor deltagelse fra borgerne, og hvor både kroppen og lattermusklerne bliver aktiveret. Medarbejderne oplyser, at fællesarealerne udlånes til fx dagplejegrupper, hvilket skaber stor glæde for borgerne, når der er børn i enheden. Derudover afholdes der arrangementer, hvor pårørende inviteres, fx forårsfest, høstfest og julehygge. Der ses menuplaner, aktivitetskalender og indbydelse til forårsfest hos borgerne. Ældretilsynet bemærker, at enheden har en træningssal, som kan anvendes sammen med fysioterapeuten.
En enkelt borger efterspørger mere gymnastik, men ellers giver borgere og pårørende udtryk for stor tilfredshed med aktivitetsniveauet.
Ældretilsynet vurderer, at lokale fællesskaber og civilsamfundet inddrages, hvor det er relevant, og at plejeenheden arbejder systematisk med dette.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt
 

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Skovbo

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Skovbo
Ved Skoven 41
6700 Esbjerg

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330201
SOR-ID: 963371000016005
Dato for tilsynsbesøg: 14-04-2026

Tilsynet blev foretaget af:
Dorte Møller Salomonsson
Bente Lindahl Andreasen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform:
Risikobaseret tilsyn - plejeenheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn ved årets start. Tilsynet var anmeldt og et samtilsyn med arbejdstilsynet.

Deltagere ved tilsynet:
• Plejehjemsleder Jørgen Hjorth
• Kommende leder på afdelingen Rikke Kjær
• Arbejdsmiljø leder
• Konsulent plejehjem
• En social og sundhedsassistent
• En social og sundhedshjælper

Deltagere ved den mundtlige orientering:
• Plejehjemsleder Jørgen Hjorth
• Kommende leder på afdelingen Rikke Kjær
• Arbejdsmiljø leder
• Konsulent plejehjem
• En social og sundhedsassistent
• En social og sundhedshjælper

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Enkeltinterview af:
• Fire borgere
• To pårørende

Gruppeinterview af:
• Gruppeleder Jørgen Hjorth, afdelingsleder Rikke Kjær, konsulent for plejehjem og arbejdsmiljøleder
• En social- og sundhedsassistenter og en social- og sundhedshjælper

Observationer:
• Observationer i enheden
• Deltagelse i triagemøde

Sagsnr.: SAG-25/2502

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation:
Plejeenheden er et kommunalt plejehjem beliggende i Esbjerg Kommune

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Plejeenheden er ikke opdelt i teams

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til:
Plejeenheden har 20 boliger, men har på tilsynsdagen 15 borgere

Den daglige ledelse varetages af:
Plejehjemsleder Jørgen Hjorth og afdelingsleder Rikke Kjær

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:
Enheden har 27 faste medarbejdere i alt, heraf:
• 11 social og sundhedsassistenter hvoraf en er på barsel
• 9 social og sundhedshjælpere, hvoraf en er langtidssyg
• 7 medarbejdere i fleksjob
• 4 elever
• 2 solstråler (ungarbejdere red.)

Øvrige relevante oplysninger:
Det oplyses, at plejehjemsleder Jørgen Hjorth også er plejehjemsleder på et andet plejehjem, som aktuelt kræver mere ledelsesmæssig tilstedeværelse, hvorfor Rikke Kjær, er midlertidig ansat som afdelingsleder indtil 31. december 2026. Plejehjemslederen vil fortsat fungere som arbejdsmiljøleder på plejehjemmet Skovbo i perioden.
Plejehjemmet Skovbo er beliggende på 2. sal i huset Skovbo. Afdelingen kaldes Solglimt og målgruppen er borgere med demenssygdomme

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Skovbo har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet den ældres selvbestemmelse. Borgerne oplever at have selvbestemmelse og medarbejderne har fokus på borgere med særlige behov. Plejeenheden har systematiske arbejdsgange, der bidrager til at sikre kvaliteten af helhedsplejen. Plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet og færrest mulige forskellige medarbejdere hos borgerne, Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse. Ældretilsynet vurderer, at der er engagerede medarbejdere og ledelse, der alle har fokus på borgernes trivsel og
helhedsplejen. Borgerne oplever tillid til medarbejderne og ledelsen, og plejeenhedens
organisering understøtter en borgernær ledelse, hvor ledelsen er tilgængelig for drøftelser med medarbejdere såvel som borgere og pårørende.
Ældretilsynet vurderer, at der ikke er væsentlige udfordringer med kvaliteten i helhedsplejen inden for temaet et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Både borgere og pårørende oplever generelt, at pårørende inddrages, hvor det er relevant, og de pårørende oplever et godt samarbejde med plejeenheden. De interviewede borgere har ikke ønsker om yderligere aktiviteter eller fællesskaber, men ønsker dog at komme mere ud i den friske luft.

Følgende temaer er belyst:
• Tema 1 - den ældres selvbestemmelse
• Tema 2 - tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3 - et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen

Begrundelse for den samlede vurdering
Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering: Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse".
Alle markører i temaet er opfyldt.
• Borgerne fortæller, at de har medindflydelse på den hjælp, de modtager. De oplever, at medarbejderne spørger ind til deres ønsker for dagen – herunder hvornår de ønsker hjælp til at komme i seng – og at det er muligt at sove længe, hvis de ønsker det. En borger udtaler: "Der er en nattevagt – hun vil gøre alt for mig. Jeg er så glad, når det er hende, der kommer." De pårørende bekræfter borgernes oplevelse og udtaler: "X har indflydelse på eget liv derude, og de lytter." En pårørende giver et eksempel på en borger, der ønskede husdyr. Da dette ikke er tilladt, fik borgeren i stedet et akvarium. Hertil udtaler den pårørende: "De kigger på, hvor tingene kan bøjes lidt."
Medarbejderne oplyser, at der er et tydeligt fokus på at sikre borgernes selvbestemmelse og trivsel. Medarbejderne fremhæver betydningen af dialog med både borger og pårørende forud for indflytning og løbende i forløbet for at opnå et godt kendskab til den enkelte borgers ønsker – også i forhold til de små hverdagsting. Livshistorier udarbejdes som en del af velkomstmaterialet, og pårørende inddrages. Oplysningerne opdateres løbende. Der indhentes også viden fra tidligere samarbejdspartnere, fx demenskonsulent og dagcenter.
Borgerne oplever en omsorgsfuld, respektfuld og værdig tone og adfærd. En borger siger: "Medarbejderne er søde." Pårørende fortæller ligeledes, at de oplever, at der bliver taget omsorg for deres kære. Ældretilsynet observerer en omsorgsfuld og anerkendende tilgang, hvor kommunikationen ofte understøttes af fysisk berøring, fx et lille klem på armen eller en rolig hånd på skulderen. Borgerne fremstår soignerede og veltilpasse i overensstemmelse med deres habitus.
Ældretilsynet vurderer, at borgerne oplever selvbestemmelse og indflydelse på den hjælp, de modtager, og at de mødes med en respektfuld og værdig tilgang samt at lejeenheden arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelse hos borgere med særlige behov.
• Borgerne fortæller, at de generelt oplever kontinuitet – både i forhold til de medarbejdere, der yder hjælpen, og i den hjælp, de modtager. De pårørende bekræfter denne oplevelse.
Medarbejderne oplyser, at hver borger har tilknyttet kontaktpersoner fra både dag- og aftenvagt samt en medicinansvarlig. Kontaktpersonerne kommunikerer via Cura og triagering, og der kan afholdes møder efter behov.
Medarbejderne beskriver enheden som lille og overskuelig, hvor alle kender alle. De oplever sig selv som en stabil medarbejdergruppe med lav personalegennemstrømning og lavt sygefravær.
Enheden anvender faste afløsere ved sygdom og ferie.
Ledelsen oplyser, at der er et særligt fokus på at sikre de rette kompetencer og faste
medarbejdere i ferieperioder for at skabe tryghed og kontinuitet for borgerne. Dette har i 2026 medført en mere håndholdt ferieplanlægning, hvilket har givet nogle reaktioner blandt medarbejderne.

Kontinuiteten i indsatsen understøttes af opdaterede døgnrytmeplaner, som medarbejderne justerer ved ændringer. Den styrkes yderligere gennem tæt dialog mellem medarbejderne om borgernes behov, blandt andet ved morgenmøder og triagemøder.
Ældretilsynet vurderer samlet, at plejeenheden sikrer kontinuitet i helhedsplejen og begrænser antallet af forskellige medarbejdere omkring borgerne.
• Medarbejderne oplyser, at der arbejdes både med genoptræning og vedligeholdelse af
borgernes færdigheder i hverdagen. Der er fokus på, at borgerne udfører de opgaver, de selv kan, mens medarbejderne guider og støtter efter behov. Der er opmærksomhed på de små daglige funktioner, fx at der anvendes små kander til saft og kaffe, så borgerne selv kan skænke op. Borgerne deltager i borddækning, og medarbejderne inviterer dem til at hjælpe.
Ældretilsynet observerer, at der anvendes relevante hjælpemidler til at øge borgernes
selvhjulpenhed i spisesituationer, fx ergonomisk bestik.
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i hverdagen.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejderne og den borgernære ledelse."
Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:
• Borgerne giver udtryk for, at de har tillid til både medarbejdere og ledelse. De beskriver fx. deres oplevelse af tillid med udsagn som: ”Han (plejehjemsleder, red.) er god at snakke med.” Borgerne fortæller desuden, at de oplever hurtig respons på kald – typisk inden for 5–10 minutter.
Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever en tillidsfuld relation til medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne oplever tillid i samarbejdet – både kollegialt og i relation til ledelsen.
Medarbejderne fortæller, at de har opmærksomhed på hinanden og tilbyder hjælp, når de ser et behov. De beskriver, at personalegruppen har det godt sammen både på arbejdspladsen og i et fællesskab udenfor. Ældretilsynet observerer et triagemøde, hvor det ses, at medarbejderne trygt kan drøfte forskellige tilgange til indsatsen. Medarbejderne giver udtryk for tillid til plejehjemslederen og oplever, at han er lydhør i forhold til faglige emner.
Plejehjemsleder oplyser, at borgernær ledelse sikres gennem synlighed og tilgængelighed i hverdagen – både over for medarbejdere, borgere og pårørende. Den nye afdelingsleder vil være til stede i afdelingen alle hverdage og vil sammen med plejehjemslederen sikre tilgængelighed for sparring på tværs af døgnet.
Ældretilsynet vurderer derfor, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og at der udøves borgernær ledelse, hvor ledelsen kender borgerne og er tilgængelig for sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
• Ledelsen oplyser, at der er fokus på at sikre, at alle medarbejdere har de nødvendige
kompetencer til at varetage helhedsplejen. Dette understøttes blandt andet gennem
introduktionsforløb for både faste medarbejdere og afløsere, hvor der indgår sidemandsoplæring med en erfaren kollega. Medarbejderne fortæller, at der er fokus på, at nye medarbejdere bliver budt godt velkommen, så de oplever tryghed i opstarten til at være nysgerrige. Der er velkomstskilt på døren, og materiale med relevante oplysninger ligger klar.
Ledelsen oplyser at der er et kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling, og at enheden arbejder ud fra personcentreret omsorg. Alle medarbejdere skal deltage i Esbjerg Kommunes undervisningsforløb i personcentreret omsorg. De første medarbejdere er startet på kurset, og ledelsen har fokus på at implementere metoderne i hverdagen, blandt andet ved at modellerne hænger i personalerummet og inddrages i faglige drøftelser ved triagemøder.
Derudover oplyses det, at enheden netop har gennemgået et forløb om omsorgstræthed, og at kommunens videnspersoner – fx kontinenssygeplejerske – anvendes til at opdatere medarbejdernes viden. Medarbejderne fortæller, at der er fokus på deres faglige udvikling, og at ønsker til kurser bliver imødekommet.
Ældretilsynet vurderer derfor, at ledelsen sikrer, at medarbejderne har de nødvendige
kompetencer til at levere helhedspleje.
• Plejeenheden arbejder systematisk med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, det gør de bl.a. gennem triagemøder to gange om ugen med fokus på borgernes trivsel, hvor alle enhedens tværfaglige medarbejdere deltager. Medarbejderne fortæller fx, at der er et tæt samarbejde med den kommunale demensvidensperson, som både er opsøgende og kommer, når medarbejderne ringer. De oplever, at dette gør det muligt at handle på forkant.
Derudover er der en kendt og smidig arbejdsgang i forhold til kontakt til kommunens tværfaglige medarbejdere såsom ergoterapeut og diætist. Ældretilsynet vurderer, at enhedens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen

Tema 3 – Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund."
Alle markører i temaet er opfyldt.
• Borgerne oplyser, at deres pårørende inddrages, når det er relevant og altid i
overensstemmelse med borgernes egne ønsker. De pårørende fortæller, at de kontaktes i forbindelse med praktiske forhold og ellers efter behov, hvilket de oplever som passende.
Pårørende udtaler: “Vi bliver kontaktet, hvis der er noget, der skal tages stilling til.”
Medarbejderne fortæller, at der ved indflytning altid er dialog med de pårørende. Den løbende dialog foregår i hverdagen, hvor medarbejderne tager kontakt, men også gennem henvendelser fra pårørende. Medarbejderne beskriver samarbejdet som betydningsfuldt og udtaler: "Vi spørger, vi ringer, og vi laver aftaler. Vi kigger lige ind, når de pårørende er på besøg, og vi er opmærksomme på de sorger/glæder, de står i, så de også får lidt omsorg."
Pårørende fortæller, at de er trygge ved selv at henvende sig, men efterspørger mere tydelige kommunikationssystemer – fx en blok, hvor personalet kvitterer for beskeder, eller en afdelingstelefon, hvor man kan sende SMS. Ledelsen oplyser, at det altid er muligt at sende en SMS til hovedtelefonen, som der vil blive reageret på.
Ledelsen oplyser, at der afholdes indflytningssamtale cirka 14 dage efter indflytningen med deltagelse af leder, kontaktperson, medicinansvarlig og eventuelt sygeplejerske samt borger og pårørende. Ved indflytningssamtalen laves aftaler ud fra de pårørendes ønsker om inddragelse, og der tilbydes statusmøder. Spørgsmål forud for indflytning går til lederen, som oplever en god og hyppig kontakt til de pårørende. Efter indflytningssamtalen overgår kontakten til kontaktpersonen.
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden samlet set arbejder systematisk med at inddrage pårørende.
• Borgerne oplyser, at der tilbydes en bred vifte af aktiviteter, fx havde nogle borgere været på fiskerimuseet dagen før tilsynet. Borgere og pårørende giver udtryk for stor tilfredshed med aktivitetsniveauet inde i afdelingen.
Borgerne giver dog samstemmende udtryk for en oplevelse af at være spærret inde og savne at komme mere ud i den friske luft. En borger udtaler: "Det ville være skønt med en have."
Borgerne fortæller, at der forsøges lavet individuelle aftaler – fx har en borger ledsageordning, og to andre kan gå ture, hvis de går sammen og medbringer mobiltelefon og penge til en taxa  hjem.
Enheden ligger på 2. sal, og udgangene er dekoreret med grafiske løsninger, der kamuflerer dem, fx ved at koden er skrevet på døren, eller at trykknappen til elevatoren er gemt bag et fotografi. Der er to små altaner, hvor der ikke er plads til kørestole. Medarbejdere fortæller, at borgere i kørestol kan sidde i den åbne dør ud til altanen.
Der er græsarealer udenfor afdelingen, men af personalemæssige årsager er der ikke mulighed for fx at drikke kaffe udenfor, da der skal være medarbejdere på afsnittet til de borgere, der ikke ønsker at komme ud, medarbejdere til at følge borgere op og ned samt en medarbejder til at være sammen med de borgere, der er udenfor.
Ledelsen oplyser, at man ved visitation er opmærksom på ikke at visitere borgere, der er meget udendørsorienterede, da de fysiske rammer ikke giver mulighed for meget ophold udenfor. Der er ansat solsikker (ungarbejdere, red.), som kan tage borgerne med ud på ture. Ældretilsynet vurderer, at lokale fællesskaber og civilsamfundet inddrages, hvor det er relevant, og at plejeenheden arbejder systematisk med dette.
Ældretilsynet har under tilsynet været i dialog med enheden om, at der med fordel kan være et fortsat fokus på:
• mere tydelige kommunikationssystemer med de pårørende
• at afsøge muligheder for borgernes muligheder for at komme ud i den friske luft. På tilsynet drøftes mulighederne for muligheden for at styrke brugen af frivillige.
Vurderingskonceptet
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og
ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandørenarbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser
selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og
selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt


Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører. En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og
samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Gjesing Midtby
Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Gjesing Midtby
Ulvevej 88
6715 Esbjerg N

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330195
SOR-ID: 963311000016002
Dato for tilsynsbesøg: 25-03-2026
Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start.
Tilsynet er anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• Plejehjemsleder Jørgen Hjorth.
• Planlægger/social- og sundhedsassistent.
• Social- og sundhedsassistent.
• Social- og sundhedshjælper.
• Konsulent fra Esbjerg kommune - Plejehjem.

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• Plejehjemsleder Jørgen Hjorth.
• Planlægger/social- og sundhedsassistent.
• Konsulent fra Esbjerg kommune - Plejehjem.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Enkeltinterviews af:

• Fire beboere.
• To pårørende.

Gruppeinterview af:

• Ledelse: Plejehjemsleder Jørgen Hjorth. Planlægger/social- og sundhedsassistent. Social- og sundhedsassistent. Konsulent fra Esbjerg Kommune - Plejehjem.
• Medarbejdere: En social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent.

Observation af:

• Medarbejderes interaktion med beboerne rundt på plejehjemmet.

Sagsnr.: SAG-25/3560

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejeenheden er et kommunalt plejehjem beliggende i Esbjerg Kommune.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:

• Gul gang med almene boliger.
• Grøn gang med almene boliger.
• Bofællesskabet med syv demensboliger.
• En aflastningsstue med intervalaflastning.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 23
Den daglige ledelse varetages af: Plejehjemsleder Jørgen Hjorth.
Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:

• Ti social- og sundhedsassistenter.
• 12 social- og sundhedshjælpere.
• To solstråler.
• En i fleksjob til rengøringsopgaver.
• Har afløser netværk som de deler med andet plejehjem med otte-ti medarbejdere. De fleste er i gang med sundhedsfaglige uddannelser.

Øvrige relevante oplysninger:
Plejehjemsleder Jørgen Hjorth har været ansat i seks måneder. Han er både leder af
Plejehjemmet Gjesing Midtby og Plejehjemmet Skovbo. Han er fysisk til stede på Plejehjemmet Gjesing Midtby tre dage i ugen.

Plejeenheden beskriver, at de har haft et højt sygefravær - sidste år havde de otte
langtidssygemeldinger. Nuværende fravær viser, at kortere fravær udgør 10,9 dage pr.
medarbejder og langtidsfravær udgør 32,7 dage pr. medarbejder. De beskriver, at de dækker fraværet med eget afløser netværk eller med de andre faste medarbejdere.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen

Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Gjesing Midtby har: God kvalitet

På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Plejeenheden fremstår samlet set med god kvalitet.

Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Den ældres selvbestemmelse". Ældretilsynet vurderer, at beboerne overordnet set oplever at have selvbestemmelse og oplever at have indflydelse på den hjælp de modtager. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder med at sikre kontinuitet - både ift. at beboerne kender medarbejderne og at der er sammenhæng i den hjælp beboerne modtager. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden er i proces ift. at sikre metoder der tilgodeser selvbestemmelse særligt ved beboere med særlige behov. Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Ældretilsynet vurderer, at beboerne overordnet set har tillid til medarbejdere og ledelse. Medarbejderne har en god og tillidsfuld dialog med beboerne, og ledelsen er synlig i huset. Ældretilsynet vurderer, at der arbejdes med kompetenceudvikling - både i det daglige i plejeenheden men også via deltagelse i kurser via Esbjerg kommune som fx "Personcentreret omsorg". Ældretilsynet vurderer, at der er væsentlige udfordringer med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden er bevidste om at inddrage pårørende i arbejdet omkring beboeren, og de pårørende oplever, at blive inddraget, hvis der opstår noget akut eller ved praktiske spørgsmål. Ældretilsynet vurderer dog, at plejeenheden har væsentlige udfordringer ift. systematisk at inddrage pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund for at skabe meningsfulde aktiviteter, forebygge ensomhed samt styrke livsglæden hos den enkelte beboer.

Følgende temaer er belyst:
Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse.
Tema 2 - Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Næsten alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Tre af de interviewede beboere giver udtryk for, at de har indflydelse på, hvilken hjælp de modtager og hvordan den udføres. En beboer siger: "medarbejderne kigger på, hvordan jeg har det på dagen, og justere hjælpen ind efter det". En beboer giver udtryk for, at der ikke altid bliver lyttet til hvad beboeren har brug for. En beboer fortæller, at hjælpen går meget efter den samme rutine som beboeren ønsker det. De interviewede beboere fortæller alle, at medarbejderne er søde og venlige og altid taler pænt til dem. Dette understøttes af de pårørendes udsagn. Ældretilsynet observerer en venlig og omsorgsfuld tone imellem medarbejdere og beboere ved præsentation af ældretilsynet. Ældretilsynet vurderer at beboerne samlet set oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelse af hjælpen ud fra beboerens aktuelle behov og ressourcer. Derudover vurderer ældretilsynet at beboerne, oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• En beboer oplever, at der er for få medarbejdere til at hjælpe, hvilket betyder at beboeren oplever, at medarbejderne ikke har tid til at stå ved beboeren til morgenplejen. Beboeren beskriver, at det er en aftale, at medarbejderne skal stå ved beboeren under morgenplejen, men det er der ofte ikke tid til. Den samme beboer oplever, at der er mange forskellige medarbejdere, og at beboeren skal bruge energi på at forklare, hvilke opgaver der skal løses. De pårørende understøtter dette og den ene pårørende beskriver oplevelsen af, at medarbejderne ikke har tid til at gå i dybden med beboeren, og kun har tid til at udføre den basale pleje hos beboeren. En beboer med særlige behov beskriver, at det er de samme medarbejdere der kommer og hjælper og en anden beboer fortæller, at det stort set er de samme medarbejdere der hjælper, og hvis medarbejderen ikke ved, hvad der skal hjælpes med "så snakker vi bare om det". Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne samlet set oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, de modtager.
• Medarbejderne fortæller at de som udgangspunkt er i det samme hus. Medarbejdere, planlægger og plejehjemsleder har en aftale om, at ved sygdom sørger de for, at der minimum er en kendt medarbejder i hvert hus. Alle medarbejdere mødes om morgenen, hvor de ser hvem der er på arbejde og de udfylder sammen en dagsseddel med fordeling af, hvem der er på arbejde og hvilke opgaver der skal håndteres den pågældende dag.
  Medarbejdere, planlægger og plejehjemsleder beskriver, at det giver et godt overblik. De har udviklet på dagssedlen sammen, så der nu står flere opgaver på - på den måde bliver opgaverne tydelige for alle og det giver medarbejderne et overblik over, hvem der har tid til at hjælpe ved en beboer eller med andre opgaver. Alle mødes igen kl. ca. 10.30 og igen kl. 12.30. Her tjekker de op på om alle opgaver er nået eller om der nogen der har brug for hjælp. Medarbejderne beskriver, at de bruger besøgsplanerne som løbende opdateres. To gange i ugen afholdes der triagemøde, hvor beboerne gennemgås.
  Medarbejderne er opmærksomme på at ændre i besøgsplanen, hvis de gennemgår noget på triage-mødet, der kræver en ændring i tilgangen hos beboeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
• Medarbejderne beskriver, at de vurderer den enkelte beboer hver morgen, og har fokus på hvad beboeren kan rumme den dag. De justerer indsatsen alt efter beboerens dagsform. Medarbejderne fortæller at det er en lille enhed og de har stort kendskab til hver enkelt beboer og kan observere og reagerer, hvis der er en lille ændring hos beboeren. Hvis det er en større ændring, har de en fast procedure for, at de først kontakter social- og sundhedsassistenten for sparring og herefter sygeplejen, hvis der er behov for det. Derudover beskriver medarbejderne, at demenskonsulent og terapeuter jævnligt kommer i huset og deltager i triagemøderne. På den måde kan de få hurtig sparring ved behov. Medarbejdere og plejehjemsleder beskriver også, at de har møde med geronto-psykiatrien og kan her få sparring der. Esbjerg Kommune har iværksat undervisning i ”Personcentreret omsorg” i forbindelse med den nye ældrelov. Alle medarbejdere skal derfor på kursus i dette, og der vil være en implementeringsproces på plejehjemmet efterfølgende. To pårørende har oplevelsen af, at medarbejderne ikke kender beboeren. En pårørende har oplevelsen af, at de oplysninger de pårørende er kommet med om livshistorie og lignende, ikke benyttes i arbejdet omkring beboeren. En beboer oplever ikke, at medarbejderne har gjort nok for at lære beboeren at kende. Ældretilsynet anerkender at plejeenheden har systematik ift. afvikling af møder, hvor de kan få sparring og at der er en proces i gang ift. ”Personcentreret omsorg”. Ældretilsynet vurderer dog, at plejeenheden ikke i tilstrækkelig grad arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos beboerne og har fokus på beboere med særlige behov.
• Medarbejderne beskriver, at de har fokus på at bevare beboerens færdigheder så længe som muligt. Hvis de oplever at en beboers funktionsniveau er faldet, tager de ofte kontakt til fysioterapeuten for en vurdering. Derudover er terapeuterne med til triageringsmøderne, hvor de videndeler og arbejder tværfagligt med beboerens udfordringer. En beboer fortæller, at beboeren deltager i træning to gange i ugen. Tilsynskonsulenten observerer en medarbejder ved en beboer, der ønsker mere kaffe. Medarbejderen hælder kaffe op til beboeren, men beder beboeren om selv at putte sødemiddel i. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte beboerens livsglæde og selvhjulpenhed. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden med fordel kan have fortsat fokus på:
• At beboerne oplever kontinuitet og sammenhæng både ift. medarbejderne og ift. den pleje de modtager.
• At arbejde systematisk med metoder, der tilgodeser og balancerer beboernes ønsker og særlige behov. Det kan fx være ved inddragelse af pårørendes viden.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne fortæller, at de har et godt samarbejde med medarbejderne og plejehjemsleder. En beboer oplever, at der kan gå lang tid før de kommer, når der kaldes nødkald. Beboeren oplever også, at medarbejderne siger at de kommer om fem minutter igen, men at der ofte går længere tid. Beboeren er bevidst om at medarbejderen kan stå i noget andet, men beboeren oplever det alligevel som utrygt, og oplever at have mindre lyst til at dele ønsker og behov. De pårørende beskriver, at de har tillid til medarbejderne og ledelsen. En pårørende beskriver at, de ikke tvivler på medarbejdernes kompetencer, hvilket skaber tillid. Dog har den pårørende oplevelsen af, at medarbejderne ikke altid har tid nok og derfor ikke har tiden til, at handle på de faglige vurderinger de laver. En beboer fortæller at plejehjemslederen er synlig i plejeenheden, og at der særligt er en medarbejder beboeren har det godt med og kan lave lidt sjov, hvilket beboeren nyder. Ældretilsynet vurderer, at beboerne samlet set udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne beskriver, at de har et godt samarbejde med hinanden. De oplever, at de kan spørge hinanden om hjælp og alle ideer er velkomne. De har tillid til hinanden, og hvis en medarbejder har brug for ekstra tid hos en beboer, så hjælper de hinanden færdige med de andre opgaver. Medarbejderne beskriver, at plejehjemslederen er synlig i huset og er tilgængelig på telefon. Medarbejderne beskriver, at de både kan få sparring ift. beboerne og ift. hvis de har nogle personlige udfordringer. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen og har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra beboerens behov.
• Plejehjemslederen beskriver, at det er vigtigt at være synlig og komme rundt og snakke med beboerne. Derudover er plejehjemslederens dør altid åben, både for beboere, pårørende og medarbejdere. Han har et ønske om at sidde ved beboerne og fx deltage i påskefrokost. Det begrænser ham dog, at han skal være leder på to matrikler, da han ikke kan være til stede, så meget som han ønsker. Beboere og medarbejdere fortæller dog, at plejehjemslederen er synlig i huset og de har oplevelsen af at han er tilgængelig. Plejehjemsleder sørger for at møde tidligt så han møder nattevagten og bliver i overlappet til aftenvagten. Ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og til dels en organisering, som understøtter dette og at plejeenhedens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
• Plejehjemsleder beskriver at planlæggeren har overblikket over, hvilke kompetencer der er til stede. Deres planlægningssystem hjælper dem med overblikket over, hvilke kompetencer der er behov for de pågældende dage. Medarbejdere og plejehjemsleder beskriver, at de mødes hver morgen og ser hvem der er på arbejde, og planlægger opgaverne ud fra hvor kompetencerne skal bruges. De har som tidligere beskrevet en aftale ved sygdom om, at der er en fast medarbejder i hver afdeling. Plejehjemsleder har fokus på, at de afløsere der benyttes, er faglærte og lige nu har de et fast afløsernetværk, hvoraf størstedelen af dem er faglærte. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
• Medarbejderne fortæller at der deltager terapeuter i triagemøderne. Derudover er der mulighed for at henvende sig til terapeuterne, når de er i huset. Medarbejderne beskriver at de har et godt samarbejde med demensvidens-personen, som jævnligt kommer i huset og kan inddrages i de faglige drøftelser. Derudover har plejeenheden mulighed for at indkalde til borgerrettede samarbejdsmøder med relevante samarbejdspartner.

Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens organisering understøtter en tværfaglig
og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Ældretilsynet vurderer at plejeenheden med fordel kan have fortsat fokus på:

• At sikre at beboerne oplever tryghed og tillid både til medarbejdere og ledelse.

Tema 3 – Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering:
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har bekymrende kvalitet i forhold til temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". To ud af seks markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Alle beboerne fortæller, at deres pårørende inddrages, når beboerne ønsker det. En beboer fortæller, at det ikke på nuværende tidspunkt, har været relevant at inddrage pårørende og en anden fortæller, at hvis beboeren bliver dårlig, så kontaktes de pårørende. To beboere beskriver, at de mangler aktiviteter tilpasset deres behov. En beboer fortæller, at beboeren havde et ønske om at spille Ludo, da det var en aktivitet beboeren kunne håndtere grundet høre- og synsnedsættelse. Der var dog ingen af de andre beboere, der ønskede at være med og derfor blev aktiviteten ikke til noget. En anden beboer fortæller, at der tidligere har været nogle værksteder i huset som beboeren benyttede. De er dog nedlagt for noget tid siden og der er ikke fundet en anden aktivitet til beboeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne oplever at de pårørende inddrages når det er relevant, men at beboerne oplever, at lokale fællesskaber ikke inddrages i tilstrækkelig grad.
• En pårørende fortæller, at den pårørende ikke bliver inddraget i forløbet omkring beboeren, fordi det ikke har været nødvendigt. Den pårørende oplyser, at der ikke har været afholdt en indflytningssamtale. Den pårørende oplever dog, at relevant viden om beboeren drøftes i den daglige dialog, og ytre ikke ønske om et decideret møde. Begge pårørende beskriver, at de bliver kontaktet om praktiske ting fx når beboeren mangler noget i boligen, og de er begge sikre på, at medarbejderne eller ledelse vil kontakte dem, hvis der opstår noget akut ved beboeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at de pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
• En pårørende beskriver, at der har været afholdt indflytningssamtale, men oplever ikke at de informationer der er givet bliver brugt. Pårørende beskriver, at det i perioder kan være svært at finde ud af hvem de pårørende skal henvende sig til af personalet. En pårørende oplever ofte at blive mødt af et standardsvar, og oplever ikke, at medarbejderne har tid til at gå i dybden med en samtale med den pårørende. Medarbejderne beskriver, at de har et godt forhold til de pårørende. De beskriver at relationen lige bygges op over tid og de er bevidste om, at de pårørende kan komme med vigtig information om beboeren. Ældretilsynet anerkender at de pårørende oplever at blive mødt af venlige og søde medarbejdere. På den baggrund vurderer ældretilsynet, at medarbejderne samlet set har kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
• Medarbejderne fortæller som beskrevet ovenfor, at de ved hvor vigtige pårørende er i arbejdet omkring beboeren. En pårørende oplever dog ikke, at de informationer de leverer til plejeenheden bruges i det daglige arbejde omkring beboeren. En beboer beskriver et ønske om at deltage i andre typer aktiviteter end dem der foregår på plejehjemmet. Beboeren har italesat det overfor medarbejdere og ledelse, der er dog ikke iværksat tiltag for at imødekomme ønsket. Medarbejdere og ledelse beskriver, at de bl.a. anvender livshistorie for at lærer beboerne at kende, men pårørende oplever ikke at de oplysninger anvendes i det daglige. Medarbejdere og ledelse beskriver, at de har forskellige mødefora, hvor de deler viden om beboerne. Ud fra beboere og pårørendes udsagn vurderer ældretilsynet dog ikke, at dette er synligt hos beboerne. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden ikke i tilstrækkelig grad arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet, i det omfang beboeren ønsker det.
• Medarbejderne fortæller, at der er flere aktiviteter på plejeenheden. Der kommer bl.a. besøgsvenner og solstråler. Der kommer en børnehave på besøg ad hoc, og den nærliggende kirke kommer og holder gudstjeneste og synger med beboerne. De har haft en aktivitetsmedarbejder ansat, som nu kommer som frivillig i huset en gang imellem.

Derudover er der også en tidligere køkkenmedarbejder, der kommer og laver aktiviteter på plejeenheden. Plejehjemsleder beskrev ved anmeldelse af tilsynet, at det var en udfordring at rekvirere frivillige samt at etablere aktiviteter. Ved indgangen til plejehjemmet observeres det, at der hænger en seddel, hvor plejehjemsleder indbyder til pårørendemøde om netop denne udfordring. Det drøftes ved den mundtlige
tilbagemelding og konsulenten fra Esbjerg kommune beskriver, at der er flere aktiviteter i huset, som medarbejderne også beskriver. Der er ligeledes en drøftelse af om Esbjerg Kommune har nogle muligheder for at støtte plejeenheden i dette arbejde. Konsulent giver udtryk for at der ikke medarbejdere tilgængelig centralt i kommunen der kan støtte op om processen. To beboere oplyser at de mangler relevante aktiviteter og ældretilsynet vurderer at det har indflydelse på deres oplevelse af livsglæde og
forebyggelse af ensomhed. Ældretilsynet anerkender at plejeenheden arbejder på at
skabe større inddragelse af og samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.
Ældretilsynet vurderer dog, at plejeenheden på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad inddrager eller har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.
Ældretilsynet vurderer at plejeenheden med fordel kan have fortsat fokus på:

• At inddrage de pårørendes viden i arbejdet omkring beboeren.
• At sikre systematisk inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
• At arbejde med individuelt tilpassede aktiviteter til beboerne for at styrke beboernes

oplevelse af livsglæde og forebygge ensomhed.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige. Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.

Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.

Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.

Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.

Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.

Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med

Ikke opfyldt

To pårørende og en beboer oplever ikke at medarbejderne kender beboerne. En pårørende oplever ikke, at den viden de har om beboeren anvendes i arbejdet særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.omkring beboeren med særlige behov.

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører. En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.

Ikke opfyldt

To beboere oplever ikke at lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i deres forløb, hvor det ellers kunne være relevant.

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.

Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.

Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale

Ikke opfyldt

Plejeenheden har ikke en systematisk inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det. civilsamfund ud fra beboernes ønsker.

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.

Ikke opfyldt

Plejeenheden inddrager ikke lokale fællesskaber, og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende arbejde omkring beboerne, hvor det er relevant.

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.

Ikke opfyldt

To beboere mangler meningsfulde aktiviteter/fællesskaber som kan være med til at forebygge ensomhed og styrke livsglæden. Plejeenheden har ikke et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund for at understøtte beboernes ønsker.

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Fovrfeld

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Fovrfeld
Eriksensvej 2
6710 Esbjerg V

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330134
SOR-ID: 963151000016000
Dato for tilsynsbesøg: 21-01-2026
Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform:
Reaktivt tilsyn - ældretilsynet følger op på en konkret henvendelse fra ældrelinjen.
Henvendelsen berører alle tre temaer.
Tilsynet er anmeldt.
Deltagere ved tilsynet:

• En social- og sundhedshjælper (dagvagt).
• To social- og sundhedsassistenter (dagvagt/nattevagt).
• En konsulent fra Esbjerg kommune - Plejehjem.
• Mette Margrethe Løwe, plejehjemsleder.

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• To social- og sundhedsassistenter (dagvagt/nattevagt).
• En konsulent fra Esbjerg kommune - Plejehjem.
• Mette Margrethe Løwe, plejehjemsleder.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Interview af:

• Tre medarbejdere (To SSA og en SSH).
• Tre beboere.
• Tre pårørende.

Observation af:

• Medarbejdernes og plejehjemsleders interaktion med beboere rundt på plejecenteret.

Sagsnr.: SAG-25/2489

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Esbjerg kommune - pleje og omsorg.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Plejeenheden består af tre afdelinger - afdeling 1, afdeling 2 og afdeling 3.
Plejeenheden rummer 45 boliger fordelt på:

• 15 demensboliger (samlet i en afdeling).
• 30 somatiske boliger - heraf er en bolig intervalaflastning med fire beboere der skiftes til at bo der en uge af gangen og en bolig er almindelig aflastning til kortere eller længere forløb.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 45
Den daglige ledelse varetages af: Mette Margrethe Løwe, plejehjemsleder.

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:

• 18 social. og sundhedsassistenter.
• 14 social- og sundhedshjælpere.
• En i flexjob.
• 12 ufaglærte ansat på garantitimer, hvilket betyder ansættelse på fast timeantal.
• Har et par faste tilkaldevikarer - de faste medarbejdere er gode til at byde ind med ekstra vagter ved sygdom og ferie.
• To aktivitetsmedarbejdere.
• Rengøringspersonale.
• Fem solstråler (unge medarbejdere, der har fritidsjob på plejehjemmet og laver aktiviteter med beboerne).

Øvrige relevante oplysninger:
Plejehjemsleder oplyser om, at alle medarbejdere skal igennem et undervisningsforløb
omhandlende personcentreret omsorg. Det er Esbjerg Kommune, der har sat det i værk, men medarbejderne fra Plejehjemmet Fovrfeld har ikke været afsted på uddannelsen endnu.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Fovrfeld har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Plejeenheden fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen.
Vurderingen tager udgangspunkt i følgende:

• Beboerne oplever selvbestemmelse, ved at de løbende har indflydelse på den hjælp de modtager. Beboerne oplever, at hjælpen er fleksibel og justeres ud fra beboerens behov og ønsker. Beboerne giver udtryk for, at de er trygge ved at bo på plejeenheden.
• Medarbejdere og ledelse beskriver, at medarbejderne har ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen til beboerne. Ledelsen har fokus på at sikre de rette kompetencer hos medarbejderne og fokus på kontinuitet. Der er systematisk faglig sparring, både mono- og tværfagligt.
• Pårørende beskriver et godt samarbejde med plejeenheden, hvor de bliver inddraget, når det er relevant. Plejeenheden har fokus på samarbejdet med lokale fællesskaber og civilsamfund.

Følgende temaer er belyst:
Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse
Tema 2 - Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Begrundelse for den samlede vurdering

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne oplever at have indflydelse på den hjælp de modtager. En beboer beskriver, at medarbejderne er gode til at vurderer på dagen, hvilken hjælp der er behov for. Beboerne beskriver, at det stort set er de samme medarbejdere, der kommer og hjælper dem. Derudover oplever beboerne, at medarbejderne ved hvad de skal have hjælp til, og altid har en god og respektfuld dialog med borgeren. En beboer oplever, at medarbejderne kan have travlt, men beboeren oplever ikke at medarbejderne skynder sig hos den enkelte beboer. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboerne oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Samtidig oplever beboerne kontinuitet og sammenhæng i hjælpen og bliver mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• Medarbejdere og ledelse fortæller, at de hver morgen mødes alle afdelinger inkl. nattevagten og plejecenterleder ift. at planlægge dagens opgaver. Dette gør de for at skabe størst mulig kontinuitet hos beboeren, og for at sikre de rette kompetencer er til stede ved hver borger. Her deles opgaverne ud ved hjælp af en planlægningsseddel, som medarbejderne selv har været med til at udforme. Derudover mødes dagvagterne til time-out om formiddagen, hvor de følger op på, hvor langt alle er med deres opgaver. De benytter besøgsplaner, hvor kontaktpersonen har det overordnede ansvar for at udfylde relevante informationer. Der er fokus på, at selv små ting dokumenteres, så ingen er i tvivl om hvordan hjælpen skal udføres hos den enkelte beboer. Plejehjemsleder beskriver, at de forsøger at lave små teams omkring beboerne - særligt ved borgere med særlige behov. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet og arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage beboerens ønsker og behov på tværs af døgnet og faggrupper.
• Medarbejderne beskriver, at de har fokus på beboere med særlige behov. Her er de særligt opmærksomme på at inddrage den viden de har fra livshistorien. Derudover inddrager de pårørendes viden, særligt når borger har svært ved selv at udtrykke sig af den ene eller anden årsag. En pårørende fortæller, at pågældende føler sig som samarbejdspartner i arbejdet omkring beboeren. Medarbejderne fortæller, at de ved hver beboer har et habituelt skema, som beskriver hvordan beboerens funktion og tilstand normalt er. På den måde er det nemmere, for både kendte medarbejdere og evt. nye medarbejdere, at afgøre om beboerens funktion eller tilstand har ændret sig. Derudover benytter de borgerrettede møder, hvor både terapeuter og andre relevante faggrupper deltager. Terapeuter og sygeplejersker deltager også i triagemøder. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelse hos beboerne og har fokus på beboere med særlige behov og at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte beboerens livsglæde og selvhjulpenhed.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboerne giver alle udtryk for at have tillid til både medarbejdere og ledelse. En beboer fortæller: "De lytter til mig og vi kigger sammen på, hvordan min energi er og om det er i dag jeg skal i bad". Ældretilsynet observerer, medarbejderne og ledelsens dialog med beboerne rundt på plejeenheden. Fx at plejehjemsleder sætter sig ned med et par beboere i fællesområdet og har en dialog om dagen. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne fortæller, at de stoler på hinanden. De bruger hinandens ressourcer og viden i arbejdet med beboerne. Der er mulighed for at sige fra overfor en opgave, hvis det fx er lang tid siden medarbejderen har udført en bestemt type opgave eller medarbejderen føler sig usikker. Samtidig har de tillid til hinandens vurderinger, fx hvis en kollega har vurderet, at en beboer ikke har kræfter til et bad om morgenen. Medarbejderne fortæller, at de har et godt samarbejde med plejehjemslederen. De oplever at plejehjemsleder er lydhør, og har fornemmelse af hvad der foregår i afdelingen. De har oplevelsen af at plejehjemsleder skaber refleksion og ikke bare giver dem svaret. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen og at medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen, samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra beboerens behov.
• Plejehjemsleder fortæller, at det er en prioritet at deltage i de faglige problemstillinger der er omkring beboerne. Plejehjemsleder deltager fx. i triageringsmøderne og bidrager med faglig viden og støtter medarbejderne. Dette bekræfter medarbejderne. Plejehjemsleder fortæller, at de anvender forskellige metoder for systematisk at afdække borgerens behov. Plejecenterleder anvender elementer fra Sundhedsstyrelsens "Blomsten" og alle medarbejdere skal på kursus i personcentreret omsorg. Plejehjemsleder fortæller: "Udgangspunktet er at det ikke er mig der er derude ved borgeren, det er medarbejderen der har erfaringen hos beboer". Plejehjemsleder fortæller, at der er forskellige muligheder for at afdække beboerens behov. Fx. var demensvidensperson med i en aftenvagt for at afdække beboerens behov i det vagtlag. Plejehjemsleder har overblik over, hvilke kompetencer hver medarbejder har, og medarbejderne har netop udfyldt en seddel ift. hvor de selv oplever at have brug for opkvalificering. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering som understøtter dette og, at plejeenhedens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer.
• Medarbejderne beskriver, at der er mulighed for sparring på tværs af døgnet og faggrupper. To-tre gange om året afholdes der teammøde, der afholdes nattevagtsmøder og aftenvagtmøder. Plejehjemsleder har strukturen for møderne og ved hvad der er vigtigt at gennemgå. På personalemøderne har plejehjemsleder fokus på, at forskellige temaer tages op i små grupper. Dette for at sikre, at medarbejderne får ejerskab over det der besluttes og at alle, i sidste ende, går i samme retning. En medarbejder oplever, at nattevagten ikke altid tilgodeses i de planer der laves på triagemøder eller beboerkonference. Det er ikke alt der kan lade sig gøre i nattevagten, som fungerer i dag- og aftenvagt. Dette drøftes med plejehjemsleder og det anerkendes at det er et udviklingspunkt. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenhedens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper og at plejeenhedens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden med fordel kan have fokus på:

•  At plejeenhedens ledelse sikrer, at alle vagtlags vurderinger og faglige reflektioner, inddrages i sparringen omkring borgerne.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører i temaet er opfyldt. Ældretilsynet lægger vægt på:

• Beboere og pårørende oplever, at pårørende bliver inddraget når det er relevant. Beboerne fortæller, at der er et godt samarbejde mellem pårørende og plejeenheden. En pårørende oplyser, at der fra start har været en løbende, åben dialog om forløbet omkring borgeren. En pårørende fortæller, at medarbejderne ofte kontakter pårørende for at give en opdatering på hvordan det går. Ældretilsynet vurderer derfor, at beboere og pårørende oplever, at pårørende bliver inddraget hvor det er relevant.
• Medarbejderne fortæller, at de har et godt samarbejde med de pårørende. Det er, som udgangspunkt, medarbejderne der har den tætte dialog med de pårørende. En medarbejder fortæller, at de har en god dialog med pårørende, og ved hvor vigtige de er i arbejdet med beboeren. Medarbejderen beskriver, at de fleste pårørende meget gerne vil involveres meget i beboerens liv, og at de laver aftaler med den enkelte beboer og pårørende om, hvor meget kontakt der skal være fra medarbejderen til de pårørende. Fx har der været en aftale med en beboer og pårørende, om at medarbejderen sendte billeder til de pårørende, for at de kunne følge med i beboerens hverdag. Medarbejderne fortæller, at hvis de har nogle ideer til aktiviteter, så går de til aktivitetsmedarbejderne, der arbejder på at få aktiviteten til at lykkes. Medarbejderne fortæller fx om en beboer der holdt af at bruge sine fingre til at fikse forskellige ting, her blev der oprettet en station, med ting han kunne lave og på den måde fik han en meningsfuld aktivitet at deltage i. Ældretilsynet vurdere derfor, at medarbejderne samlet set har kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
• Plejehjemsleder og medarbejdere fortæller, at der bliver afholdt pårørendemøder 2 x årligt, hvor der er en dagsorden, som afspejler hvad der aktuelt rører sig på plejehjemmet. Her kan pårørende også bringe emner op og plejehjemsleder laver referat og sender ud til pårørende efterfølgende. Derudover har plejehjemsleder netop inviteret til pårørendekaffe, som et uformelt møde uden dagsorden og referat. Disse afholdes også to gange om året. Lederen er til stede og der kan drøftes stort og småt. Derudover afholdes der søndagscafé en gang i måneden, hvor pårørende også har mulighed for at deltage. Plejeenheden har mange forskellige slags aktivitetstilbud som fx snapseklub, banko, curling, wellness, højtlæsning af avis, pakkekalender i december, ture ud af huset, gudstjeneste både i huset og ud af huset, besøg af skoler, cykelpiloter osv. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund og inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del at det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte beboer i relation til borgernes ønsker og behov.
• En beboer fortæller, at beboeren godt kunne tænke sig at have nogle flere at tale med. Beboerens pårørende fortæller, at der kunne være mere fokus på de beboere der har flere ressourcer. Den pårørende oplyser, at beboeren godt kunne bruge samvær med andre beboere, der ikke har kognitive udfordringer. Dette drøftes med plejeenheden og det vil enheden være nysgerrig på at imødekomme. Medarbejderne redegør for mange aktiviteter, som nævnt ovenfor, og har særligt fokus på beboere med særlige udfordringer. Medarbejderne beskriver, at de anvender livshistorie til at afdække, hvilke aktiviteter der kan være relevante for den enkelte beboer. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden med fordel kan have fokus på:

• At plejeenheden arbejder med at understøtte beboerne i at finde og deltage i meningsfulde fællesskaber.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.
Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Solgården Demens

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere
Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Solgården Demens
Solgårdsvej 6
6740 Bramming

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1011883210
SOR-ID: 1120261000016009
Dato for tilsynsbesøg: 04-12-2025

Tilsynet blev foretaget af: Sidsel Rohde
Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn.
Tilsynet var anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• Plejehjemsleder, Carina Falkesgaard
• Teamleder, Mathilde Ziefeldt
• Fire medarbejdere

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• Plejehjemsleder, Carina Falkesgaard
• Teamleder, Mathilde Ziefeldt
• Fire medarbejdere, to fra hver af enhedens teams.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:

• Interview af ledelsen, fire medarbejdere, tre borgere og tre pårørende
• Observation af medarbejdernes adfærd og kommunikation med borgerne i deres boliger og i fælles opholdsrum.

Sagsnr.: SAG-25/2357

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejeenheden er en enhed i Esbjerg Kommune.
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Enheden er inddelt i to teams:
• Demens
• Almen
Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til:
Aktuelt leverer enheden helhedspleje til 85 borgere. Plejeenheden har 68 plejeboliger, 17 ældreboliger.
Den daglige ledelse varetages af:
• Plejehjemsleder, Carina Falkesgaard
• Teamleder, Mathilde Ziefeldt

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:
Der er samlet ansat 97 medarbejdere i enheden:
• 39 social- og sundhedsassistenter
• 29 social- og sundhedshjælpere/sygehjælpere
• 13 faste afløsere
• Syv ufaglærte medarbejdere
• Ni aktivitetsmedarbejdere
• 13 ungarbejdere
• En vakant stilling

Øvrige relevante oplysninger:
Sygeplejersker og terapeuter er fast tilknyttet enheden og er ansat under anden ledelse.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Solgården Demens har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Plejeenheden/leverandøren fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen. Enheden arbejder systematisk med borgernes værdighed, deres selvbestemmelse samt borgernes indflydelse på den helhedspleje de modtager. Enheden arbejder også systematisk med at sikre kontinuitet i hjælpen, og de benytter relevante metoder til borgere med særlige behov i form af personcentreret omsorg. Enheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen og understøtter dermed borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Borgerne udtrykker tillid til enhedens medarbejdere og ledelse. Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen, og medarbejderne oplever medbestemmelse i tilrettelæggelsen og udførelsen af hjælpen ud fra borgernes ønsker og behov. Ledelsen har kompetencer til at sikre borgernær ledelse og en organisering, der understøtter dette, via systematiske arbejdsgange og tydelige rammer for medarbejderne. Ledelsen er tilgængelig døgnet rundt for medarbejderne. Ledelsen sikrer en organisering med de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen, og organiseringen understøtter en tværfaglig udførelse af helhedsplejen.
Borgerne udtrykker, at pårørende og lokale fællesskaber inddrages, når det er relevant.
Pårørende udtrykker, at de har et godt samarbejde med enhedens ledelse og medarbejdere.
Ledelsen har fokus på, at medarbejderne har de rette kompetencer til at samarbejde med de pårørende og civilsamfundet. Enheden arbejder systematisk med inddragelse af pårørende og civilsamfundet og enheden inddrager civilsamfundet som en del af det forebyggende, Følgende temaer er fuldt ud belyst:
• Tema 1, den ældres selvbestemmelse
• Tema 2, tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Begrundelse for den samlede vurdering
Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Den ældres selvbestemmelse. Alle markører er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de oplever at have selvbestemmelse og indflydelse på tilrettelæggelse af hjælpen, og at medarbejderne møder dem med respekt og værdighed. En borger fortæller: "De banker altid på. Alt er nemt her. De er søde og rare og gør alt muligt". De pårørende fortæller, at der var en indflytningssamtale med forventningsafstemning. Dette underbygges af medarbejderne, der fortæller, at de har faste arbejdsgange ift. at indhente viden om- og dokumentere borgernes mål, vaner, ønsker og behov, så alle medarbejdere på tværs af døgnet og faggrupper kan sikre helhedsplejen hos den enkelte borger. Medarbejderne fortæller videre, at de er undervist i, og benytter personcentreret omsorg. De har også afprøvet beboerkonferencen med godt resultat. Med disse metoder kan de sammen få indblik i, og forstå borgernes behov samt afdække, hvilke tilgange der bedst tilgodeser den enkeltes særlige behov. Lederen fortæller, at de i det nye år helt har implementeret metoden med borgerkonferencer. Ved observation af medarbejdernes samvær med borgerne i deres boliger og i fællesrum oplever ældretilsynet en tryg og god stemning samt en respektfuld kommunikation med borgerne. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen og respekten for den enkelte borger, herunder i relation til borgere med særlige behov.
• Borgerne og de pårørende fortæller, at det er kendte medarbejdere, der kommer og hjælper. En borger fortæller: "Det er faste medarbejdere der kommer, de er alle dygtige". Dette underbygges af medarbejderne, der fortæller, at de er opdelt i faste teams, og har kontaktperson ordning for et mindre antal borgere, for at skabe kontinuitet i borgernes helhedspleje. Medarbejderne fortæller, at de i starten af vagterne mødes og fordeler opgaver ud fra kompetencer og kendskab til den enkelte borger. De kan hurtigt indbyrdes justere deres indsatser, hvis borgernes behov er anderledes end forventet på dagen. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden systematisk arbejder med at sikre kontinuitet i hjælpen til borgerne.
• Enheden har triage møder ledet af en sygeplejeske, de har team møder og andre relevante møder, hvor borgernes fysiske og mentale tilstand vurderes, så medarbejderne på den baggrund kan aftale handlinger, som de beskriver i dokumentationen, så alle ved, hvordan helhedsplejen skal udføres. Kommunens terapeuter er fast tilknyttet enheden og deltager ugentligt i de tværfaglige møder for at tilrettelægge træningsindsatser til borgerne. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden systematisk arbejder med at sikre forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange, der understøtter borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse. Alle markører er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne udtrykker tillid til medarbejderne og ledelsen. En borger siger: "Vi snakker om, hvad jeg har brug for". Borgerne fortæller, at medarbejderne og ledelsen er nemme at få i tale, og de er alle meget lydhøre. De pårørende giver på vegne af borgerne udtryk for, at de er trygge ved kommunikationen, samarbejdet og den helhedspleje, som ledelsen sikrer, at medarbejdere leverer til borgerne. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder der tilgodeser, at borgerne har tillid til medarbejderne og ledelsen i enheden.
• Medarbejderne fortæller, at de har et fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgernes behov fra dag til dag, da borgernes ønsker om for eksempel maden eller hjælpen til hygiejnen ikke er ens hver dag. Ældretilsynet vurderer, at medarbejderne har et fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgernes behov.
• Medarbejderne udtrykker tillid til hinanden og til ledelsen. De fortæller: "Vi passer på hinanden. Vores trivsel går videre til borgerne. Vores leder tilgodeser vore privatliv. Vi kan få hjælp fra en coach eller få supervision, når noget er svært". Medarbejderne samarbejder på tværs i enheden og sparrer med hinanden vedrørende helhedsplejen, uanset deres faglige baggrund. Ledelsen deltager i plejen, hvis det brænder på, og er altid let tilgængelig for alle vagtlag via mobil telefon. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser tillid mellem medarbejderne og ledelsen indbyrdes, samt at ledelsen er tilgængelig i nødvendigt omfang.
• Ledelsen har fokus på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven og udføre helhedspleje til borgerne ud fra deres individuelle behov. Ved ansættelse af nye medarbejdere, er der individuel oplæring i forhold til enhedens værdier samt tilgangen til helhedsplejen og de forskellige opgaver. Ældretilsynet vurderer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til en tværfaglig udførelse af helhedsplejen.
• Medarbejdere og ledelsen beskriver en organisering med faste teams, faste møder med deltagelse af terapeuter og andre relevante samarbejdspartnere samt borgerkonferencer, der alt sammen bidrager til en helhedsorienteret udførelse af hjælpen. Ledelsen beskriver, at alle hjælpes ad på tværs i enheden. Alle medarbejdere kan tilgå viden om helhedsplejen i dokumentationen, der bliver suppleret af mundtlige overleveringer mellem vagtlagene. Enheden har et lavt sygefravær og stabile medarbejdere i enheden. Desuden fortæller lederen, at det er nemt at rekruttere nye medarbejderne, når en stilling er ledig i enheden Ældretilsynet vurderer, at plejeenhedens ledelse har kompetencer til at sikre borgernær ledelse og en tværfaglig organisering, der understøtter helhedsplejen.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Alle markører er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• De pårørende fortæller, at de har et godt samarbejde med medarbejderne, som er nemme at komme i kontakt med ved behov. En nævner: "Vi har løbende dialog og et godt samarbejde, jeg føler mig altid velkommen. De ringer eller siger til, hvis der er noget". En anden siger: "Der er god pleje, alle er søde, og alt fungerer fint". Dette underbygges af medarbejderne, der fortæller, at de pårørende er med til indflytningssamtalen, hvor der bliver aftalt opfølgende dialog møder. De pårørende er velkomne i enheden, og kan spise med og deltage i aktiviteter og fester. Der er fokus på at samarbejde med de pårørende om at sikre den rette hjælp, og skabe livsglæde hos borgerne. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden systematisk arbejder med at inddrage og samarbejde med borgernes pårørende.
• Borgerne og de pårørende fortæller, at borgerne har gode meningsfulde fællesskaber og aktiviteter. De nævner blandt andet køreture, mandskor, julefrokost, skubbeture, sang, curling, banko og gymnastik. Alt sammen aktiviteter, som fremgår af en aktivitetskalender, og tilbydes hverdage samt aften og weekender. Dette underbygges af medarbejderne, der fortæller at de inddrager civilsamfundet ved at samarbejde med blandt andet frivillige, børne institutioner, kirken, Ældresagen og ungarbejdere for at sikre mange forskellige tilbud til borgerne. Det kan for eksempel være køreture, banko, fester, stolegymnastik, kreative sysler osv. for at borgerne oplever fællesskaber og livsglæde i hverdagen. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har systematiske metoder og kompetencer, der tilgodeser et relevant samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund, i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed, ud fra borgernes ønsker og behov.

Vurderingskonceptet
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Ikke opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og
selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjem Landlyst

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere
Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Landlyst
Landlystvej 2
6715 Esbjerg N

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1017811424
SOR-ID: 963161000016002
Dato for tilsynsbesøg: 09-10-2025

Tilsynet blev foretaget af:
Jette Thomsen
Anne Katrine Riis Jakobsen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start.
Tilsynet var anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:
To medarbejdere.
Plejehjemsleder Lone Aabling.

Deltagere ved den mundtlige orientering:
Plejehjemsleder Lone Aabling.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Interview af fire borgere, to pårørende, to medarbejdere og en leder.
Observation af fællessang.
Observation af triagemøde.
Observationer på plejeenheden.

Sagsnr.: SAG-25/2491

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Esbjerg Kommune.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
48 boliger:
- 24 somatiske
- 24 demens, heraf en intervalaflastningsplads og en almindelig aflastningsplads.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 48
Den daglige ledelse varetages af: Lone Aabling, plejehjemsleder
Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:

• 25 social og sundhedshjælpere
• 18 social og sundhedsassistenter
• Syv ansat på garantitimer (faste afløsere, der er garanteret et antal timer om ugen)
• To ansat i en form for kombinationsstilling som køkkenassistent og aktivitetsmedarbejder
• Rengøringsassistenter

Øvrige relevante oplysninger:
Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Landlyst har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Plejeenheden fremstår samlet set med god kvalitet. Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen.

Vurderingen tager udgangspunkt i, at borgerne giver udtryk for, at de oplever selvbestemmelse ud fra deres aktuelle situation. Borgere og pårørende oplever en god og tryg dialog, hvilket ældretilsynet også observerer under tilsynet. Borgere og pårørende beskriver stor tillid til medarbejderne, og de oplever borgernær ledelse. Der er fokus på løbende kompetenceudvikling, så de rette kompetencer er til stede til at understøtte den enkelte borger.

Både medarbejder og leder giver udtryk for, at de har stort fokus på at inddrage pårørende, særligt hos borgere med særlige behov, som ikke selv kan udtrykke sine ønsker og vaner. Plejehjemsleder har fokus på aktiviteter i huset og har, med ansættelsen af både fleksjobbere samt aktivitetsmedarbejdere, arbejdet på at understøtte dette, så medarbejderne fortsat kan have fokus på kerneopgaven omkring borgerne. Følgende temaer er belyst:

• Hele tema 1: Den ældres selvbestemmelse.
• Hele tema 2: Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Hele tema 3: Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen

Begrundelse for den samlede vurdering

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering: Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører er opfyldt.
Ældretilsynet lægger væg på:

• Borgerne giver udtryk for, at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen. De oplever, at deres ønsker og behov bliver imødekommet. En borger fortæller fx, at hun ønsker at spise på egen stue, hvilket imødekommes. En anden borger oplyser, at hun gerne vil sidde lidt længere oppe om aftenen, og medarbejderne har i den sammenhæng tilrettelagt hjælpen, så hendes ønskede sengetid imødekommes. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever selvbestemmelse og løbende har indflydelse på den hjælp, de modtager, ud fra borgerens aktuelle ønsker og behov.
• Borgerne oplyser, at der en god og omsorgsfuld dialog både med medarbejdere og leder. En borger fortæller "vi kan godt sige lidt sjovt til hinanden". Borgerne beskriver, at de kender de medarbejdere, der kommer hos dem. Ældretilsynet observerer en respektfuld og inddragende dialog imellem borger og medarbejder. Fx under sangtimen, hvor pianisten inddrager borgerne i sangvalg, og de taler om borgeres yndlingssange. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne bliver mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• En borger giver udtryk for, at det kan være forskellige medarbejdere, der kommer i løbet af dagen, og det naturligvis er rarest, når det er en medarbejder, hun kender, der kommer for at hjælpe. Medarbejderne fortæller, at de arbejder i små teams omkring borgerne. Hver medarbejder har fire borgere, som de har den tætteste kontakt med. Derudover har medarbejderne stort kendskab til de andre borgere i deres egen afdelingen. Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden på den måde arbejder systematisk med at sikre kontinuiteten ved borgerne.
• Medarbejderne beskriver, at de hjælper hinanden på kryds og tværs i huset fx ved sygdom. Der beskrives dog to forskellige kulturer på demens og alment afsnit. Både plejehjemsleder og medarbejdere giver udtryk for, at det kan være svært at hjælpe på tværs, fordi de har forskellige rutiner. Det forsøger de at løse ved at have en åben dialog om hvem, der hjælper hvilke borgere ud fra kompetencer og kendskab til borger. De lægger vægt på, at kompetencerne fordeles i huset. Der er fx et fast system, hvis der kun er en social og sundhedsassistent til stede i huset. Ældretilsynet og plejehjemslederen drøfter medarbejdernes udsagn omkring den forskellighed, der er på de to afdelinger. Vi drøfter at plejeenheden med fordel kan have øget fokus på at lære af hinandens arbejdsgange, for at skabe mere ensartethed på de to afdelinger. Dette kan bidrage til at skabe større tryghed for medarbejderne, og på den måde skabe mindre usikkerhed, når medarbejderne skal hjælpe hinanden på tværs.
• En borger beskriver, at nogle medarbejdere godt kan være lidt afventende ift. at hjælpe. Hun ved dog, at det er for hendes eget bedste, da hun skal klare så meget som muligt selvstændigt. Borger fortæller, at hun stoler på, at medarbejderne gør det for hendes eget bedste. Medarbejderne understøtter dette udsagn, idet de fortæller, at de gør en indsats for, at borgerne er så selvhjulpne som muligt. Det kan være svært ved borgere med særlige behov, men de har indarbejdet en strategi, hvor de fx ordner lidt vasketøj på stuen, så borgeren nemt kan guides videre, og så borgeren ikke får følelsen af at blive overvåget i aktiviteten. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange både hos almene borgere og hos borgere med særlige behov.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne giver udtryk for, at de kender og føler sig trygge ved de medarbejdere, der kommer hos dem. Pårørende fortæller, at de har stort tillid til både medarbejdere og plejehjemsleder. De oplever at blive kontaktet, når det er relevant, samtidig føler de, at døren altid er åben, og at de altid kan gå til plejehjemsleder, hvis der opstår tvivl, eller de har brug for en snak. Ældretilsynet vurderer derfor, at både borgere og pårørende har tillid til medarbejdere og plejehjemsleder.
• Medarbejderne fortæller, at plejehjemsleder er tilgængelig for medarbejderne - både fagligt og personligt. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejdsdag og fagligt råderum ift. tilrettelæggelsen af hjælpen hos borgeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden har borgernær ledelse samt tillid imellem plejehjemsleder og medarbejder.
• Plejehjemsleder har valgt at ansætte to medarbejdere, der har et særligt fokus på borgerne i fællesrummene. De sørger for anretningen af maden til borgerne, men samtidig har de også en funktion som aktivitetsmedarbejder og har mulighed for at tage samtaler med borgerne, hvis de fornemmer, der er behov for det. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejehjemsleder har set et behov hos borgere og medarbejdere og forsøgt at skabe plads til fagligt råderum. Derudover har plejehjemsleder fokus på at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i plejeenheden.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne giver udtryk for, at deres pårørende inddrages, når der er behov for det. De pårørende understøtter dette, og de beskriver en åben og tryg dialog. De oplever at blive kontaktet, hvis der opstår noget omkring borgeren. Pårørende oplever, at der er stor fleksibilitet i hjælpen. Der bliver lyttet til den enkelte borgers behov. En pårørende fortæller, at borgeren var småtspisende, og det var svært at motivere hende til at spise.
• Medarbejderne tænkte kreativt og tilbød hende desserten først. Det medførte, at borger spise både dessert og hovedret. Medarbejderne fortæller, at de inddrager de pårørende ift. beskrivelsen af borgers livshistorie. De oplever, at det er vigtigt for at kunne bygge en relation op til borgeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden har fokus på samarbejdet med pårørende og inddrager dem, hvor det er relevant.
• Både borgere, medarbejdere, pårørende og leder beskriver, at der er mange aktiviteter på enheden. Plejehjemslederen beskriver, at aktiviteter vægtes højt. Hun udtaler, at "Livet udenfor skal afspejles her", fordi det giver livsglæde. Der er derfor aktiviteter stort set hver formiddag. To eftermiddage i ugen kommer der to fleksjobansatte og laver aktiviteter med borgerne - det kan fx være mandeklub, quiz, bustur, banko, brætspil osv. Plejehjemslederen beskriver, at det kan være svært at rekruttere frivillige, men de har en fast gruppe, der er tilknyttet enheden. Derudover har de også en pårørendegruppe, som også er aktive med at arrangere aktiviteter. Ældretilsynet vurderer derfor, at plejeenheden har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at støtte borgerne til at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.
Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - Plejehjemmet Østerbyen

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
Plejehjemmet Østerbyen
Ribegade 223
6700 Esbjerg

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1017782971
SOR-ID: 963271000016002
Dato for tilsynsbesøg: 26-09-2025

Tilsynet blev foretaget af:
Fie Bloch Kristensen
Jette Thomsen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform:
Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn.
Tilsynet var anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:
På tilsynet deltog:
Anne Elisabeth Flensted, plejehjemsleder
2 medarbejdere

Deltagere ved den mundtlige orientering:
Anne Elisabeth Flensted, plejehjemsleder

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Interview med ledelsen
Interview med 2 medarbejdere
Interview med 4 borgere
Interview med 3 pårørende
Observation af gymnastik sammen med fysioterapeuten i dagligstuen.

Sagsnr.: SAG-25/2495

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Plejeenheden er en enhed i Esbjerg kommune.

Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Plejeenheden er fordelt på to etager, og er inddelt i 3 afdelinger, hvor to af afdelingerne er demensafdelinger.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 26
Den daglige ledelse varetages af: Anne Elisabeth Flensted, plejehjemsleder

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren: 12 social- og sundhedsassistenter, 11 social - og sundhedshjælpere. 3 solstråler (ansatte under 18) og 6 tilkalde vikarer som er ufaglærte.

Øvrige relevante oplysninger: Enheden er i proces med at få implementeret nye tiltag, der skal understøtte Ældreloven.
Enheden har planlagt kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Medarbejderne skal
uddannes i personcentreret tilgang. Flere af modellerne som isbjerget, perspektivskift og blomsten er allerede nu visuelt synligt i personalerummet.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at Plejehjemmet Østerbyen har: God kvalitet

På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med: Plejeenheden fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen.
Ældretilsynet vurderer, at der er engagerede medarbejdere og ledelse, der alle har fokus på borgernes trivsel og helhedsplejen. Plejeenheden er organiseret i tre afdelinger, der hjælper hinanden på tværs ved behov. De interviewede borgere og pårørende er tilfredse med plejeenheden og plejeenhedens medarbejdere.

Følgende temaer er fuldt ud belyst:
• Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse
• Tema 2 - Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Begrundelse for den samlede vurdering
Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Den ældres selvbestemmelse. Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne oplever en respektfuld og værdig tone og adfærd, og de oplever sammenhæng i hjælpen. Dette understøttes af de pårørendes udtalelser. Borgerne samt de pårørende udtrykker tilfredshed med plejeenheden og medarbejderne. Borgerne har indflydelse på deres hverdag ud fra ønsker og behov. Ledelsen, medarbejdere, borgere og pårørende fortæller, at der er kontinuitet i tilbuddet.
• Medarbejderne fortæller om systematiske metoder ift. at arbejde med borgerene. Medarbejderne fortæller, at den daglig leder er til stede til faglig sparring ved behov. Der er systematiske tværfaglige møder, hvor forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende metoder er i fokus. Ældretilsynet vurderer, at leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen.

Der er på tilsynsdagen en drøftelse i forhold til borgerens selv- og medbestemmelse. Dette udspringer af, at en borger udtrykker at der bliver serveret mad som vedkommende ikke kan lide. Og at borgerne fortæller, at de ikke har mulighed for at komme med ønsker til menuen.
Borgeren fortæller dog, at vedkommende hver dag får salat til maden, da vedkommende har ønsket dette. Leder fortæller, at det er organisatorisk besluttet at borgerne ikke har indflydelse på menuen. Der tages individuelle hensyn ift. at borgene kan fravælge grupper af fødevarer som eksempelvis: indmad eller fisk. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren har fokus på borgernes selvbestemmelse.

Ældretilsynet vurderer, at leverandøren sikrer kontinuitet i helhedsplejen og dermed færrest mulige medarbejdere i borgernes hjem. Enheden understøtter kontinuitet ved blandt andet at have kontaktpersoner, og sikre at kontaktpersonerne er omkring egne borgere. Tilbuddet anvender ikke eksterne vikarer. Medarbejderne og de faste afløsere dækker ferie og sygdom.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse. Alle markører i temaet er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på følgende:

• Fire borgere og tre pårørende udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse.
• En borger fortæller: "Jeg føler, at de alle sammen kender mig og ved, hvad jeg har brug for."
• En pårørende beskriver: "Samarbejdet er rigtig godt. Selvom man godt ved, at de har travlt, så mærkede man det aldrig – der var altid en dejlig ro i huset. Jeg oplever bestemt, at jeg kan gå til både medarbejdere og ledere."
• Plejehjemslederen deltager i morgenmøder og triage-møder.
• Lederen sikrer at møde medarbejdere i alle vagtlag i løbet af ugen. Derudover læser lederen dagligt dokumentationen for at sikre fagligheden og retorikken omkring borgerne.
• Der afholdes personalemøder, hvor alle vagtlag deltager. Enheden anvender besøgsplaner, hvor det er beskrevet, hvad hver enkelt borger har brug for. Beskrivelserne er grundige og opdateres løbende, så de passer til borgerens aktuelle behov.

Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne og medarbejdere udtrykker tillid til plejeenhedens medarbejdere og ledelse. Vi vurderer, at plejeenheden har en borgernær ledelse, og at der er fokus på tværfaglig sparring blandt medarbejderne.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden har god kvalitet i forhold til temaet: Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Alle markører i temaet er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på følgende:

• De pårørende oplever, at de bliver lyttet til af både ledelse og medarbejdere, og at de inddrages, når det er relevant. En pårørende udtaler: "Medarbejderne tog hånd om os pårørende og vejledte omkring, hvad de mente ville være godt for mor – fx en plejeseng."
• Enheden har en Facebook-gruppe, hvor de pårørende kan følge med i borgernes hverdag.
• Det observeres, at der hænger en kalender med overblik over forskellige aktiviteter. Der er også ophængt billeder fra ture, som borgerne har været på. En medarbejder fortæller, at billederne giver anledning til gode samtaler om, hvor de har været.
• Medarbejderen fortæller desuden, at de besøger børnehaven og får besøg af skolebørn, som læser højt for borgerne. Der er også tilknyttet en besøgshund, og der afholdes gudstjeneste i enheden.

Ved den mundtlige tilbagemelding drøftes det, i hvilket omfang enheden benytter frivillige.
Lederen fortæller, at det er en udfordring at rekruttere frivillige, da enheden ligger i en stor kommune, hvor der er rift om dem.
Der er ansat en aktivitetsmedarbejder som tilrettelægger aktiviteter ud fra borgernes ønsker og behov. Aktivitetsmedarbejderen forsøger at understøtte borgernes ønsker om aktiviteter uden for huset – fx besøg på et brunt værtshus, ture i naturen eller 1:1-kontakt.
Ældretilsynet vurderer derfor, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfundet inddrages, hvor det er relevant, og at plejeenheden systematisk arbejder med dette.

Vurderingskonceptet
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i
helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og
selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt
2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt
3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt
4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører. En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Gjesing-Midtby

Dato: D. 19.03.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Gjesing-Midtby er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Gjesing Midtby arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er lavet en plan for hvordan man arbejder systematisk og konstruktiv med forbedringer og kvalitet i både dokumentation og hjælpen til beboerne. Afdelingerne er inddelt i zoner og opgaverne fordeles dagligt i forhold til faglige kompetencer der er til stede.

Der er et godt samarbejde med pårørende. Der er blandt andet et samarbejde omkring aktiviteter og forårsklargøring af udeområder.

Den interviewede beboer udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg han modtog. Han var i god dialog med den medarbejder der var med rundt på tilsynet. Boligen fremstod pæn og ren og bar præg af at beboeren selv havde indflydelse på boligens indretning og indhold.  Der er fokus på at beboerne selv deltager i hverdagen og hverdagsaktiviteter som de fysisk har mulighed for.

1.2 Konklusion efter partshøring

Ingen kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger
• At forsat sikre, at der indhentes samtykke i relevante situationer]

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Gjesing Midtby indeholder en almen afdeling samt en demens afdeling
Plejehjemslederen er: Janet Rosengren Due
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever.
Plejehjemmet har en plejehjemslæge tilknyttet.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Janet Rosengren Due
Medarbejdere: social- og sundhedsassistent
1 beboer.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af medarbejder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit:
Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet.

1. Helhedsvurdering

Ja

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje?

Ja

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført?

Ja

4. Dokumenteres relevante observationer?

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført?

Ja

Der arbejdes på at systematisere samt skabe et godt overblik over besøgsplaner i alle vagter.

7. Er kontaktpersonordning ajourført?

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke?

Ja. Der arbejdes konstruktivt på at få opdateret samtykke

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger?

Ja

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

 

1. Hvordan har du det, er du tilfreds med at bo her?

Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og har en drillende og positiv tilgang til medarbejderen

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja, er selvhjulpet på visse områder og henter selv brød i køkkenet og smører

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

8. Synes du maden er god?

Ja

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter

Ja. Deltager når han har lyst

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

Blev ikke drøftet

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt?

Ja

3. Stue, soveværelse, entré?

Ja. Der er pænt, sengen er redt og der er sengetæppe på

4. Skift af sengetøj

Ja

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget

Ja.

Der er en god tone mellem beboer og medarbejder.

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Ja. Der er tre beboere, der sidder ved bordet med en kop kaffe og der en medarbejder der hjælper og snakker.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

De beboere der har lyst har mulighed for at være i fællesrummet.

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja der er en god plan og der er afsat tid til administration. Medarbejderne mødes om morgenen og fordeler opgaverne i forhold til opgavens art.

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag

Ja planen med opgaver er fordelt og den følges

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret

Ja der er fokus på oprettelse af observationer og opgaver

4. Kender du de aktuelle observationer

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Der er ikke faste aktiviteter men der er altid mulighed for at komme med input til aktiviteter i hverdagen. Det afhænger lidt af vejret. Der er gode traditioner for gåture og en tur i Gjesing centret.

Plejehjemslederen er altid imødekommende for nye forslag til aktiviteter

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Det blev ikke drøftet

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl

Det er altid muligt at drøfte tvivlsspørgsmål med kollegaerne og planlægger/plejehjemslederen. Alle er villige til at bidrage og hjælpe

Interviews

Med ledelsen

 

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der er triagering 2 gange om ugen hvor den enkelte beboers situation drøftes. Der er på triageringstavlen ligeledes fokus op om beboeren trives.

Der er lavet en plan for opfølgning af besøgsplanen så den er tilpasset den enkelte beboers situation

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser.

I forbindelse med triageringstavlen en tavle med samlerapportering på utilsigtede hændelser.  

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Der er dialog med plejehjemslægen hver 14. dag.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne. Desuden er der en løbende dialog med medarbejderen i forhold til kompetencer

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg
 

Plejehjem: Østergården, Gørding

Dato: d. 11.03.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning. 2

1.1 Samlet vurdering. 2

1.2 Konklusion efter partshøring. 3

1.3 Anbefalinger 3

2. Formål og fokus ved tilsyn. 3

2.1 Formål med tilsyn. 3

2.2 Fokus ved tilsyn. 3

3. Relevante oplysninger 4

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet 4

4. Tilsynsmetode og datagrundlag. 4

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen. 4

5. Bilag. 6

Internt tilsynsskema. 6

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematik ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Plejehjemmet Østergården er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Plejehjemmet Østergården arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor alle faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, og der sættes fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed. På tilsynet deltog konsulenten i et triageringsmøde. Desuden vil beboerens trivsel fremadrettet være på triageringsmøderne for ikke kun at sikre den kliniske trivsel.

Der er på hverdage forskellige aktiviteter om formiddagen. Ved indgangen hænger der er oversigt over aktiviteter som er synlig for alle der kommer på plejehjemmet. På alle afdelinger hænger der en kalender hvor det er muligt at se dagens aktivitet. Her er mulighed for sang, banko og andre aktiviteter som beboerne ønsker. Der er et godt samarbejde med de lokale beboere og der er mange frivillige som møder ind dagligt og igangsætter aktiviteter.  

Den blev snakket med flere beboere på vejen rundt på plejecentret og alle gav udtryk for at være tilfredse med at bo på plejehjemmet.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der afventes kommentarer.

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

- At fortsat sikre, at der er fokus på besøgsplanen og god dokumentation

Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Plejehjemmet Østergården består af 5 afdelinger hvoraf en er demensafdeling
Plejehjemslederen er: Gitte Pajbjerg Hede
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Tilsynsførende deltog desuden i et triageringsmøde. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Gitte Pajbjerg Hede
SSA
De beboere der blev møde i fælles arealer

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: tilfældigt udvalgte beboere

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet
 

1. Helhedsvurdering

5 / Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

5 / Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

5 / Opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

5 / Opfyldt

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

5 / Opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

5 / Opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

5 / Opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

5 / Opfyldt

Der blev på tilsynet fulgt op på om der indhentes samtykke i alle relevante situationer

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

5 / Opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse (der blev talt med de beboere der var på fællesarealerne

 

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Ja.

Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og er glade for omgivelserne og aktiviteterne.

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ikke adspurgt

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter

Ja

En beboer sad i solen og samtidig med det gav varme til en øm nakke kunne han følge med i hvad der skete udenfor

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.

Der er flere tilbud som beboerne kan anvende

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter

Ja

Tilbuddene er synlige og personalet har fokus på dagens aktivitet

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem

Ikke adspurgt

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

5. Tøjvask:

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag

Ja

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget

Ja

Plejehjemslederen har et godt kendskab til den enkelte beboer og desuden et godt samarbejde med pårørende

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne

Ja

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja

Ja de små køkkener giver mulighed for at den enkelte beboer kan vælge hvordan de ønsker indtage deres måltider

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Ja

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal. Der er lyst på gangene og ny malet.

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren

Ja planen er tilgængelig for alle. Medarbejderen viser planen samt beskriver hvordan fællesopgaver fordeles.

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret

Der arbejdes på at alle vagtlag på at alle kan oprette og afslutte opgaver så EOJ systemet altid er opdateret. Superbrugeren er tilgængelig i alle vagter.

4. Kender du de aktuelle observationer

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja

Planen er synlig i fællesrummet og ved indgange og heraf fremgår det hvad dagens aktivitet er

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk

Der er et godt samarbejde med de pårørende og de lokale frivillige.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl

Kollegaer og leder er tilgængelig hvis der opstår tvivl. Desuden er det muligt at læse instrukser og i Cura

Interviews

 

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der er indflytningssamtale når der flytter en ny beboer ind. Her er det også muligt for pårørende at deltage. Plejehjemslederen er tilgængelig og synlig i hverdagen på plejehjemmet.

Desuden er personalet gode til at melde tilbage ved ændringer

Plejehjemslederen deltager i triageringsmøder.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår.

Desuden er der beskrevet tre indsatsområder der er aktuelle lige pt.

De forskellige faggrupper er tilgængelige og der er et godt samarbejde.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Metoderne er tilgængelig på opslagstavlerne på kontoret hvor triageringstavlen hænger.

Triageringstavlen er netop opdateret med et nyt emne som er beboernes almene trivsel. Her vil beboeren fremadrettet også blive triageret rød, gul eller grøn på trivselsdelen.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Østergården har et godt samarbejde med et andet plejehjem i forhold til at sikre kvalificerede afløsere.

Der er introduktionsprogram til nye ansatte og der er medarbejdere der forestår oplæring.  

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på beboernes trivsel og opdatering af triageringstavlen.

Desuden er fokusområderne:

Forebyggelse af fald

Nedbringelse af antallet af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af svamp

En af metoderne til at skabe overblik er samlerapporteringer som er tilgængelige op tavlen ved triagering.

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Dagmargården

Dato: D. 10.03.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Dagmargården er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Dagmargården arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. For at styrke tværfagligheden er der triageringsmøder hvor beboernes helbredssituationer vurderes og drøftes. Triageringsmøderne vil fremadrettet udover borgerens helbred også have fokus på beboernes trivsel.

Der er et godt samarbejde med de pårørende og foruden indflytningssamtalen er der en løbende dialog med de pårørende.

De pårørende er også medvirkende til at der er forskellige aktiviteter på plejehjemmet herunder banko, brætspil og kortspil.

Den interviewede beboer udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg hun modtager, og oplevede at hun havde medindflydelse på eget liv i den grad det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Hun har en god kontakt med familien og det er muligt at have børnebørn til at overnatte i boligen. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt.

 

1.2 Konklusion efter partshøring

Afventer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

 

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Dagmargården består af en almen afdeling og en demensafdeling. Der er 36 boliger.
Plejehjemslederen er: Jonna Brix Andreassen
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobber.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:
Plejehjemsleder: Jonna Brix Andreassen
Medarbejdere i fællesrummet
1 beboer der var i boligen.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

 

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Ja/Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja/Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja/Opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja/Opfyldt

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja/Opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja/Opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja/Opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja/Opfyldt

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja/Opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Ja. Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende. Hun er glad for at have mulighed for at familien kan komme på besøg og evt. overnatte

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

7. Får du den mad du kan spise?

Ja. Maden er god og veltillavet og smager dejligt

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja. Har via pc god adgang til familien

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja. Beboeren oplyser at hun bliver spurgt om hvad hun har lyst til og også selv planlægger sin dag ud fra eget helbred

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget

Ja. Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1.  Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Ja. Der er flere beboere der sidder ved bordet og spiser efter banko. Der er en enkelt på afdelingen og en beboer der er ved at tørre borde af.

Der blev sunget fødselsdagssang i fællesrummet.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Det er godt og der er et godt samarbejde omkring aktiviteter

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Der er løbende dialog med kollegaer og lederen er tilgængelig

 

Interviews

Med ledelsen

 

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der afholdes indflytningssamtale cirka 14 dage efter indflytning hvor beboeren, pårørende og personalet deltager sammen med plejehjemslederen.

Desuden er der en løbende dialog med beboeren omkring ønsker i hverdagen.

Hjælpen leveres efter en konkret individuel vurdering.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Desuden er tavlen ved at blive opdateret så der kommer fokus på beboernes trivsel.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne. Der er et godt samarbejde med sygeplejen i forhold til undervisning og opdatering af medarbejdernes faglige kompetencer.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på beboernes trivsel.

Der kan være udfordringer med at få ansøgere til ledige stillinger men der arbejdes konstruktiv på at få kvalificerede medarbejdere i alle vagter.

Der er et godt samarbejde med sygeplejersken omkring sparring og læring.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Plejehjemmet Fovrfeld

Dato: D. 20.02.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder.

Sammenfatning

Der vurderes, at Plejehjemmet Fovrfeld er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Plejehjemmet Fovrfeld arbejdes konstruktivt og lærende med dokumentation og instrukser.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, med fokus på de beboere hvor der er ændringer i hverdagssituationen og derved behov for ekstra opmærksomhed.

Der var en del aktivitet på fællesarealerne da der var en aktivitet som de frivillige stod for. Der et godt samarbejde med frivillige og pårørende. Der er netop afholdt pårørendemøde dagen forinden.  

1.2 Konklusion efter partshøring

Ingen kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med at kvalificere besøgsplanen hos den enkelte beboer
• At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Plejehjemmet Fovrfeld består af to almene afdelinger og et demensafsnit.
Plejehjemslederen er: Mette Løwe
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter samt elever. Desuden er der ufaglærte afløsere, flexjobbere, ungemedarbejdere under 18 i et begrænset timeantal.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder Mette Løwe
1 medarbejder
1 beboer

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af medarbejder og plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

 

Journalaudit: tilfældigt udvalgte beboere

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet.

1. Helhedsvurdering

Ja

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja (4)
Delvis (1)

Der var ingen observationer siden 2024 men det kan være der ikke har været nogen

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

 

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Godt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

 

13. Er behov for værgemål vurderet

Det har ikke været relevant

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det, er du tilfreds med at bo her?

Beboeren er glad for at bo på plejehjemmet og personalet er utrolig søde.  

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja. Beboeren har fastholdt at selv købe sig til ekstra hjælp som hun havde da hun boede i eget hus.

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja, personalet er altid villig til at hjælpe med det beboeren ikke selv kan.

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja, beboeren har et mål om at være selvhjulpen så meget som muligt og så længe som muligt.  

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

8. Synes du maden er god?

Maden er god og veltillavet og smager dejligt

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter

Ja. Deltager i aktiviteter når hun har lyst. Hun har et stort netværk som kommer forbi. Hun kan også godt lide at være selv og sidde og nyde udsigten.

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja beboeren er i gang med også at træne selv med at gå på gangene.

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

Beboerne havde ofte besøg af tidligere naboer og familie

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Beboerne oplyser, at de selv bestemmer hvad de har lyst til at deltage i og hun har en god hverdag

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja og især med den lille terrasse hvor blomsterkrukkerne skal nydes til foråret

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Der er muligheder for fællesaktiviteter og de fysiske rammer var til stede. På et af afsnittene var der møde i snapseklubben hvor frivillige stod for aktiviteten

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal.

Med medarbejderen

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos beboeren?

Ja der arbejdes kontinuerligt med at kvalificere besøgsplanen så den er opdateret og at kollegaerne anvender den i hverdagen i stedet for at arbejde som man ”plejer”.   

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Nej

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja men der er pt. mange nye kollegaer og de bliver grundig introduceret til at dokumentere og læse observationer. Medarbejderen har ”Cura tid” hvor det er muligt for den enkelte kollega at få undervisning og introduktion i dokumentation og brug af Cura.

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja det er tilgængeligt for alle

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja. Der arbejdes med samlerapportering og der er fokus på at man effektuerer på ikke dispenserbart medicin.

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk

Der er et godt samarbejde.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl

Der er et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og de er tilgængelige på plejehjemmet. Desuden er plejehjemslederen også tilgængelig ved tvivlsspørgsmål.

 

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Beboeren inddrages i hverdagen.

Pårørende inddrages 2-3 uger efter indflytningen og der er en løbende dialog med pårørende. Her deltager desuden en SSA.  

 

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen bruges aktivt. Her er alle faggrupper samlet og kommer med input. Der er triageringsmøder mandag og torsdag og plejehjemslederen deltager i størst muligt omfang.

Der er opfølgning på medicinhåndtering og løbende fokus på området.

 

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

På triageringsmøderne er der fokus på ændringer. Desuden er der fokus på korrekt dokumentation.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der er udarbejdet skema til introduktion af nye medarbejdere.

Lederen er synlig i hverdagen og medvirkende til at der er fokus på kerneopgaven.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er særlig fokus på opkvalificering af medarbejdere samt en god introduktion af nye medarbejdere.  

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Skovbo Solglimt

Dato: d. 11.02.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematik ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder.

Sammenfatning

Der vurderes, at Plejehjemmet Skovbo er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Plejehjemmet Skovbo arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed. Desuden er plejehjemslederen til stede og følger op hvis der er instrukser eller standarder der skal følges op på.

Der er synligt personale på fællesarealerne og aktiviteterne er tilpasset borgernes behov. Der er en god dialog med beboerne og der er en hyggelig stemning omkring formiddagskaffen.

Under tilsynet kom der en pårørende med spørgsmål til medarbejderne og det opleves at der er en god og konstruktiv dialog med de pårørende.

1.2 Konklusion efter partshøring

Ingen kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med aktiviteter for beboerne • At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Solglimt huser 20 beboere.
Plejehjemslederen er: Janet Rosengren Due.
Medarbejdersammensætningen er i bevægelse, dog kan det være svært at skaffe social- og sundhedsassistenter.
Plejehjemmet har en plejehjemslæge tilknyttet, som flertallet af beboerne har som praktiserende læge.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder Janet Rosengren Due
Der blev ikke lavet interview med medarbejdere da der var mange fraværende på tidspunktet for tilsynet
Der blev talt med beboere i mindre omfang både i fællesrummet og på gangen

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

Dette er ikke relevant

13. Er behov for værgemål vurderet

Ja (1) - Nej (4)

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Ja. Beboeren er glad for at bo på plejehjemmet og for personalet. Han er positiv og glad og er sikker på det smitter

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja, men oplever også det er muligt at få hjælp ved behov.

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Maden er god og veltillavet og smager dejligt

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

Beboerens ægtefælle bor på afdelingen

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Beboerstuerne blev set på rundvisningen og der var pænt og ryddeligt.

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Beboerne oplyser, at de selv bestemmer hvad de har lyst til at deltage i.

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget

Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne

Ja. Der er flere der sidder og drikker kaffe og andre beboere der kommer og går/bliver hentet fordi de har aftaler.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja der er hyggeligt og personalet er nærværende.

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Ja

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal. Der er en medarbejder der er ansvarlig for rengøring.

Der var ingen interview med medarbejderen

 

Interviews

Med ledelsen

 

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Beboeren inddrages i hverdagen.

Pårørende inddrages kort efter indflytningen og der er en løbende dialog når der sker ændringer i beboernes helbred eller livssituation.

Lederen er meget opmærksom på den enkelte beboer og kender beboerne på afdelingen.  

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen bruges aktivt. Her er alle faggrupper samlet og kommer med input.

Desuden er der et godt samarbejde med sygeplejen, og der følges op på opgaver og aftaler.

Lederen er opmærksom på hvilke indsatser og instrukser der er i spil så de er tilgængelig for den enkelte medarbejder.

Ved behov gennemgås de i fællesskab.

Der har lige været fokus på hygiejne og de hygiejniske retningslinjer i forbindelse med udbrud af Novo virus på afdelingen.

Alle medarbejdere er blevet informeret og retningslinjerne er blevet gennemgået og drøftet.

Der er desuden løbende møder med plejehjemslægen.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

På triageringsmøderne er der fokus på ændringer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der er fokus på dialog og kommunikation i hverdagen. Det er vigtigt at der bliver lyttet og at det er en tydelig dialog så der ikke opstår misforståelser.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er meget fokus på samarbejdet og overdragelse af opgaver da den medarbejder, der har arbejdet med sikring af dokumentation og været superbruger på Cura, har fået nye opgaver.  

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Plejehjemmet Lyngvej

Dato: d. 30.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematik ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder.

Sammenfatning

Der vurderes, at Plejehjemmet Lyngvej er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Plejehjemmet Lyngvej arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed.

Der er forskellige aktiviteter på afsnittene og desuden er der i forgangen et aktivitetsrum hvor det er muligt dagligt at deltage i aktiviteter. Der er tilknyttet en medarbejder som fast står for aktiviteterne. Der holdes to årlige fester hvor det er muligt for pårørende at deltage. Der er desuden ansat 3 fleksjobbere i hyggestuen til aktiviteter samt ungarbejdere.  

Da tilsynsbesøget var i middagsstunden, var der ingen aktiviteter i gang på fællesarealerne.

1.2 Konklusion efter partshøring

Ingen kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med at skabe aktiviteter for beboerne indenfor de rammer der er
• At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Plejehjemmet Lyngvej består af fem almene afdelinger og to demensafdelinger, fordelt i syv huse. Afdelingerne huser 56 beboere.
Plejehjemslederen er: Lise Lotte Hadberg
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, husassistenter samt elever. Desuden er der flexjobbere, ungemedarbejdere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder Lotte Hadberg
1 medarbejder og de medarbejdere der blev mødt på rundgangen.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Ja - opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja 

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja 

4. Dokumenteres relevante observationer?

Ja 

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Ja (1)

Der blev ikke talt med en konkret beboer på afdelingen

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne

Der er muligheder for fællesaktiviteter og de fysiske rammer var til stede. Da tilsynet var over middag var de fleste beboerne i boligerne for at få et middagshvil

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal. Der er en medarbejder der er ansvarlig for rengøring både på fælles arealer og i beboernes boliger

 

Med medarbejderen

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos beboeren

Ja der er fordelt opgaver og der er navn på den medarbejder der har opgaven. Dette er medvirkende til at opgaven løses og man ved hvem der er ansvarlig.  

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag

Ja

Der var flere medarbejdere forbi planlæggeren for at sikre at besked blev givet videre og lave aftaler omkring opgavefordelingen

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja det er tilgængeligt for alle

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk

Ja

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl

Der er et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og de er tilgængelige på plejehjemmet.

 

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Beboeren inddrages i hverdagen.

Pårørende inddrages kort efter indflytningen.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen bruges aktivt. Her er alle faggrupper samlet og kommer med input. Der er triageringsmøder mandag og fredag.

Der er en medarbejder der laver kvalitetsopfølgninger hver anden måned for at sikre at data er opdaterede.

Der er opfølgning på medicinhåndtering og løbende fokus på området.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

På triageringsmøderne er der fokus på ændringer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der er udarbejdet skema til introduktion af nye medarbejdere.

Desuden er der afsat tid onsdag formiddagen til intern undervisning med relevante ad hoc emner. Her kan alle medarbejdere deltage.

Lederen er synlig i hverdagen og medvirkende til at der er fokus på kerneopgaven.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er særlig fokus på medicinhåndtering samt kvalitetsopfølgninger.

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Plejehjemmet Østerbyen

Dato: d. 22.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder.

Sammenfatning

Der vurderes, at Plejehjemmet Østerbyen er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Plejehjemmet Østerbyen arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed. Der er desuden udpeget en medarbejder, der er superbruger i Cura og som arbejder konstruktivt med at kvalificere dokumentationen.

Der er ansat en husassistent som er ansvarlig for rengøringen på plejehjemmet.  

Der arbejdes med at inddrage beboerne mere i hverdagen i aktiviteter. Der er tilknyttet en aktivitetsmedarbejder 3 timer 2 gange ugentlig.

I spisesituationer serveres der på fade, så de beboere der kan, er behjælpelig med at få fadene sendt rundt. Spisesituationerne bliver mere aktive end ved portionsanretninger. Der er desuden ansat en aktivitetsmedarbejder 2 gange om ugen, samt der er flere ungarbejdere der kommer og er med til at skabe aktiviteter som beboerne ønsker at deltage i.

De beboere der var i fællesrummet, udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg de modtager, og de oplevede, at de havde medindflydelse på eget liv i den grad, det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt. Desuden oplevede de at maden var varieret og velsmagende.

1.2 Konklusion efter partshøring

Rapporten er tilpasset de kommentarer, der er kommet fra plejehjemslederen.  

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med at skabe aktiviteter for beboerne indenfor de rammer der er
• At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Plejehjemmet Østerbyen består af tre afdelinger (to demensafdelinger og en somatisk afdeling), fordelt på to etager, og der er 26 boliger.
Plejehjemslederen er: Anne Elisabeth Flensted
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Anne Elisabeth Flensted
1 medarbejder
2 beboere i fællesrummet

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja (4) - Delvis (1)

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Der blev på tilsynet fulgt op på om der indhentes samtykke i alle relevante situationer

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Beboerne er glade for at bo på plejehjemmet og for personalet.

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja, men oplever også det er muligt at få hjælp ved behov.

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja 

7. Får du den mad du kan spise?

Maden er god og veltillavet og smager dejligt

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter

Ja. Deltager i aktiviteter når de har lyst. I fællesrummet var der beboere, der fulgte med i nyhederne og andre der spillede brætspil. Personalet var synligt.

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

Beboerne havde ofte besøg af familien.

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja. Beboerstuerne blev set på rundvisningen og der var pænt og ryddeligt.

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja.

Beboerne er godt tilfredse med den praktiske hjælp der er i hjemmet. Den anden beboer var forholdsvis ny indflyttet.

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja. Beboerne oplyser, at de selv bestemmer hvad de har lyst til at deltage i.

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget

Ja. Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne

Der er flere beboere, der sidder ved bordet med en kop kaffe og der er personale omkring der hjælper og snakker. Desuden er der nogen der er i gang i anrette mad i anretter køkkenet. 3 beboere og 1 personale spiller brætspil og enkelte beboere ser nyheder på tv.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja. Ja der er fadeservering, og beboere og personale er behjælpelig med, at alle får det de har lyst til på deres tallerkner.

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejderen

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja. Man arbejder meget på at besøgsplanen skal være opdateret

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja. Medarbejderen der blev interviewet, havde en opgave som kvalitetsmedarbejder og var med til at sikre at alle data der er relevant for den enkelte medarbejder er tilgængelig og opdateret.

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret?

Ja

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Godt

 

Interviews

 

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der afholdes indflytningssamtaler når en ny beboer flytter ind. Samtaler finder sted cirka 2 uger efter indflytningen. Ved samtalen deltager, foruden beboer og pårørende, relevante fagpersoner og plejehjemsleder.

Plejehjemsleder deltager i triageringsmøder.

Desuden mødes alle medarbejdere hver morgen for at se på hvordan opgaverne skal fordeles for at sikre de rette kompetencer til de rette beboere.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser der sættes på dagsordenen samt hvilke instrukser der skal ske en genopfriskning af for at alle er opdateret.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE og observationer i kommunens EOJ-system.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Medarbejderne deltager i triagering og møder tværfaglige samarbejdspartnere.

Desuden deltager medarbejderne i relevante kurser.

Lederen mødes med aftenvagterne og her er ligeledes en dialog i forhold til det faglige fokus.

Der er udarbejdet et introduktionsprogram til nye medarbejdere som løbende opdateres og kvalificeres.

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Sirius 4. sal

Dato: d. 30.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder.

Sammenfatning

Der vurderes, at Sirius 4. sal er et velfungerende afsnit på plejehjemmet, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Sirius 4. sal arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed.

Der er forskellige aktiviteter på afsnittene og aktiviteterne er tilpasset borgernes behov. Der er ansat unge medarbejder i weekender og sidst på eftermiddagen som er medvirkende til at der kan være aktiviteter med den enkelte beboer.

Der er en god tone på fællesarealerne og nogle beboere sidder og hygger og snakker. Der er synligt personale i fællesrummet.  

1.2 Konklusion efter partshøring

Der afventes kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med aktiviteter for beboerne
• At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Sirius 4. sal er et demensafsnit på Sirius Seniorbo. Sirius Seniorbo indeholder desuden 1., 2. og 3. sal.
Plejehjemsleder Bitten Madsen
Der er på plejehjemmet yderligere 2 teamledere

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder Bitten Madsen
2 medarbejdere

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja - opfyldt

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja - opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja - opfyldt

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Der blev ikke talt med en konkret beboer på afdelingen

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne

Ja. Der er enkelte beboere der går rundt på afdelingen ledsaget af et personale. I fællesrummene er der forskellige aktiviteter og personalet er meget synligt og fordelt mellem beboerne.

Desuden er der en medarbejder der er i gang med rengøringen.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal. Der er en medarbejder der er ansvarlig for rengøring.

Med medarbejderen

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos beboeren

Ja der er fordelt opgaver og der er navn på den medarbejder der har opgaven. Dette er medvirkende til at opgaven løses og man ved hvem der er ansvarlig.  

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret

Ja ændringer bliver altid dokumenteret så den næste medarbejder der møder ind er bekendt med ændringerne. Der er koordinering ved overlap så det sikres at beboerne får den rigtige hjælp.

4. Kender du de aktuelle observationer

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja det er tilgængeligt for alle

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk

Ja

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl

Der er triagering 2 gange ugentlig hvor terapeuter, sygeplejersker og leder deltager. Her drøftes den enkelte borger når der er ændringer. Der er et godt samarbejde de forskellige faggrupper imellem.

Den Cura-ansvarlige tager stikprøver i Cura en gang årligt. Det er en god sparring for den enkelte medarbejder.

Der er en god demensvidensperson som hjælper med sparring på magt og tvang og der sker vidensdeling så alle bliver klædt på til opgaven.   

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Beboeren inddrages i hverdagen.

Pårørende inddrages kort efter indflytningen. Desuden inviteres pårørende en gang årligt til et statusmøde for at sikre at det gode samarbejde.

Dette er medvirkende til at øge kendskabet til beboeren.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen bruges aktivt. Her er alle faggrupper samlet og kommer med input. Alle beboere drøftes en gang om ugen og de beboere der er triageret rød eller gul bliver drøftet to gange om ugen.

Desuden er der et godt samarbejde med sygeplejen.

Der afsættes tid til ernæringsscreening.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

På triageringsmøderne er der fokus på ændringer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der er udarbejdet skema til introduktion af nye medarbejdere. Der er som hovedregel 2 ugers introduktion af nye medarbejdere. Desuden følger de erfarne medarbejdere i introduktionsperioden.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er meget fokus på samarbejdet mellem vagter og zoner i afdelingen så der er en god dækning i alle zoner og der sker en ligelig fordeling mellem opgaverne.

Medarbejderne er inddraget i processen.

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Margrethegården

Dato: d. 28.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

1.2 Konklusion efter partshøring

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

2.2 Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Demensafsnittet på Margrethegården er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Demensafsnittet på Margrethegården arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed. Samlerapporteringer på utilsigtede hændelser er tilgængelige så der følges op og skabes læring på møderne.

Der er forskellige aktiviteter på afsnittene og aktiviteterne er tilpasset borgernes behov. Afdelingen er lige ved at blive malet så det bliver lettere for den enkelte beboer at finde egen bolig og fællesarealet i forbindelse med f.eks. spisesituationer. ”Kiosken” ved indgangen på Margrethegården har en stor værdi for beboerne. De kan fortsat foretage de småindkøb de ønsker som en naturlig del af hverdagen.

På fællesarealerne og på beboernes stuer er der en aktivitetsplan så man kan se hvilke aktiviteter der er og vælge hvilke man ønsker at deltage i. Personalet er meget synligt på fællesarealerne og en aktivitet kan også

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ingen kommentarer efter parthøring.

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der fortsat arbejdes med aktiviteter for beboerne
• At der fortsat arbejdes med kvalitet og patientsikkerhed

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Margrethegården plejehjem består af Team Mix og Team Demens.

Teamleder: Britta Fienitz Søjbjerg (Team Demens)

Der er 29 boliger på Team Demens, hvor en bolig er til aflastning.

Plejehjemmet har en plejehjemslæge tilknyttet (lægehuset Tangevej).

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Teamleder Britta Fienitz Søjbjerg

1 medarbejder

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført?

Ja

4. Dokumenteres relevante observationer?

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført?

Ja

7. Er kontaktpersonordning ajourført?

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke?

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger?

Ja

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

(1) Ja  (4) Nej 
 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Beboerstuerne blev set på rundvisningen og der var pænt og ryddeligt.

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen

God.
Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Ja. Der er enkelte beboere der går rundt på afdelingen ledsaget af et personale. I fællesrummene er der forskellig aktiviteter og personalet er meget synligt og fordelt mellem beboerne.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal. De nymalede vægge giver et positivt indtryk af fællesgangene.

 

Med medarbejderen

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos beboeren?

Medarbejderen er bekendt med det daglige arbejde hos beboeren. Hun opdaterer sig i EOJ systemet og på triageringstavlen ved arbejdets begyndelse.

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja ændringer bliver altid dokumenteret så den næste medarbejder der møder ind er bekendt med ændringerne.

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja det er tilgængeligt for alle

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja der administreres efter instruksen. Der er udarbejdet en kortere instruks som alle medarbejdere har modtaget. Medarbejderen er bekendt med D4.

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Der er et godt netværk og samarbejde med pårørende. Ofte taler medarbejderen med de pårørende der kommer på besøg.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Der er et godt samarbejde med sygeplejersken som man altid kan kontakte. Der er også et godt samarbejde med plejehjemslægen der kommer hver tirsdag.

 

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der afholdes indflytningssamtaler med alle ny beboere og her deltager relevante fagpersoner og teamleder. Desuden har teamlederen udarbejdet en plan for hvordan besøgsplanen hos den enkelte beboer opdateres og kvalificeres en gang i kvartalet. Her skal medarbejderen kvittere for at besøgsplanen er opdateret.

Der er løbende dialog med pårørende i forhold til ændringer i den enkelte borgeres situation.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser der sættes på dagsordenen samt hvilke instrukser der skal ske en genopfriskning af for at alle er opdateret.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring. Teamlederen sender hver fredag et nyhedsbrev til medarbejderne som kan indeholde relevante instrukser og faglige input.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Desuden er der et tæt samarbejde med sygeplejen og plejehjemslægen.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der er udarbejdet et introduktionsprogram til nye medarbejdere som løbende opdateres og kvalificeres.

Desuden er der udarbejdet et specielt introduktionsprogram til ufaglærte for at sikre at de kan løse opgaverne og indgå i det daglige arbejde.

Desuden er der mulighed for faglig opkvalificering. Der er mulighed for supervision og afdelings grundlov er synlig så alle er bekendt med hvilke rammer der er for samarbejdet.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er løbende en drøftelse af magt og tvang. Udgangspunktet er at der ikke anvendes magt og tvang men der arbejdes med forskellige pædagogiske tiltag for at sikre at beboeren får den hjælp der er tilpasset den enkelte beboer.

Der arbejdes meget med at relevant fagligt materiale er let tilgængeligt for alle medarbejdere.

Der sendes nyhedsbreve og aktivitetskalender ud til alle pårørende så de er oplyst om hvad der sker.

Der er indkaldt til pårørendemøde hvor der evt. skal vælges et pårørenderåd. 

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Solgården

Dato: d. 16.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm,Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning. 

1.1 Samlet vurdering. 

1.2 Konklusion efter partshøring. 

1.3 Anbefalinger 

2. Formål og fokus ved tilsyn. 

2.1 Formål med tilsyn. 

2.2 Fokus ved tilsyn. 

3. Relevante oplysninger 

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet 

4. Tilsynsmetode og datagrundlag. 

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen. 

5. Bilag. 

Internt tilsynsskema. 

 

1. Vurdering og sammenfatning

1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Solgården, Almen er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Solgården arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder alle faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, og der sættes fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed. På tilsynet deltog konsulenten i et triageringsmøde.

Der er på hverdage forskellige aktiviteter om formiddagen. På alle afdelinger hænger der en kalender hvor det er muligt at se dagens aktivitet. Her er mulighed for sang, banko og andre aktiviteter som beboerne ønsker. Der var under tilsynet fællessang. Det var en frivillig hjælper der stod for arrangementet og som spillede klaver til fællessangen.  

Den interviewede beboer udtrykte stor tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg han modtog, og han oplevede at han havde medindflydelse på eget liv i den grad det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt. Desuden oplevede de at maden var varieret og velsmagende.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der afventes kommentarer.

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger
• At der indhentes samtykke efter gældende regler
• Stillingtagen til den sidste tid

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Solgården består af en almen afdeling og en demens afdeling. Der blev foretaget tilsyn på almen afdelingen.
Plejehjemslederen er: Carina Falkesgaard
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Tilsynsførende deltog desuden i et triageringsmøde. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Carina Falkesgaard
SSA
1 beboer.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit

Tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført?

Ja

4. Dokumenteres relevante observationer?

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført?

Ja (4) Delvis opfyldt (1). Aftenvagtplanen var ikke opdateret.

7. Er kontaktpersonordning ajourført?

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke?

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger?

Ja (3). Der blev på tilsynet fulgt op på om der indhentes samtykke i alle relevante situationer

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Ja. Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende.

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja. Maden er god og veltillavet og smager dejligt. Der er ingen retter beboeren ikke kan lide. Er især glad for fisk.

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja. Deltager i aktiviteter. Er især glad for posekast og de spil der er hvor der er lidt konkurrence.

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja beboeren føler sig inddraget og kan selv sige til og fra

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja. Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet

5. Tøjvask

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja beboeren er ikke i tvivl om at han kan snakke med personalet hvis der er noget der ikke fungerer.

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

God. Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Der er flere beboere der sidder ved bordet med en kop kaffe og der er personale omkring der hjælper og snakker. Desuden er der nogen der er i gang i anretter køkkenet. I køkkenet hænger der ligeledes en oversigt over dagens opgaver så ingen er i tvivl. Det er også synligt hvem af personalet der har de konkrete opgaver.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere (Der var ikke interview med medarbejderne men deltagelse i triageringsmøde)

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja planen er tilgængelig for alle

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret?

Ja. Planen er synlig i fællesrummet og heraf fremgår det hvad dagens aktivitet er og hvem der er ansvarlig

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Der er et godt samarbejde med de pårørende.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Kollegaer og leder er tilgængelig hvis der opstår tvivl. Desuden er det muligt at læse instrukser og i Cura

 

Interviews

 

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der er indflytningssamtale når der flytter en ny beboer ind. Her er det også muligt for pårørende at deltage.

Desuden er personalet gode til at melde tilbage ved ændringer

Lederen deltager i triageringsmøder.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår.

Lederen sender et nyhedsbrev ud hver fredag med sidste nyt og her kan være et link til en faglig standard hvis det er relevant. Der har f.eks. lige nu været en opsummering på infektioner.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Metoderne er tilgængelig på opslagstavlerne på kontoret hvor triageringstavlen hænger.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

For tiden er alle stillinger besatte. Der er en god fordeling af arbejdsopgaver der er fordelt på faggrupper.

På triageringsmøderne bliver de faglige kompetencer fordelt. Dette er ligeledes gældende for aftenvagt.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er lige nu fokus på samtalen om den sidste tid, samt dokumentation af aftalerne. 

Desuden er der fokus på at få opdateret signalements beskrivelser på de beboere hvor det er relevant.

Tilsynsrapport -

Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Landlyst

Dato: d. 09.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold

1. Vurdering og sammenfatning.

1.1 Samlet vurdering.

1.2 Konklusion efter partshøring.

1.3 Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn.

2.1 Formål med tilsyn.

2.2 Fokus ved tilsyn.

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag.

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen. 

5. Bilag. 

Internt tilsynsskema. 

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Landlyst er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Landlyst arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten. Der var nytårskur på plejehjemmet ved tilsynet hvor beboere, personale, frivillige hjælpere og borgere udefra deltog. Der var en god stemning og der var tale og fællessang.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, samt fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed.  

Der var en god og positiv stemning i fællesrummet på afdelingerne hvor maden blev forberedt og hvor der var en dialog mellem medarbejderne og beboerne.

Der blev talt med flere beboere som der var i fællesrummet, og de udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg de modtager, og de oplevede at de havde medindflydelse på eget liv i den grad det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt. Desuden oplevede de at maden var varieret og velsmagende.

Besøgsplanen i Cura på eftermiddag og aften er ved at blive revideret og opdateret og der er fokus på at det er mere detaljeret så beboerne får den rette hjælp.

Der er desuden fokus på at indhente samtykke i relevante situationer.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ikke kommet kommentarer til rapporten. Afventer svar.

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger
• At der indhentes samtykke efter gældende regler

2. Formål og fokus ved tilsyn

2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger

3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Landlyst består af en almen afdeling og en demens afdeling, med i alt 48 beboere
Plejehjemslederen er: Lone Aabling
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Tilsynsførende deltog i nytårskur og snakkede med både beboere, frivillige og medarbejdere. Disse informationer sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Lone Aabling
De beboere der deltog i nytårskuren og de medarbejdere der var i fællesrummet samt ved nytårskuren

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: Tilfældigt udvalgte beboere

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Ja - opfyldt / delvis opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja. Der var gennemført ernæringsscreening på de beboere, der var udvalgte

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført?

Ja

4. Dokumenteres relevante observationer?

Ja

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt / delvis opfyldt.
Dagvagtens besøgsplaner var udførlige. Det blev aftalt at aftenvagternes besøgsplaner blive opdateret i nærmeste fremtid

7. Er kontaktpersonordning ajourført?

Ja

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke?

Ja

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger?

Ja (3).
Der blev på tilsynet fulgt op på om der indhentes samtykke i alle relevante situationer

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

 

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det? Er du tilfreds med at bo her?

Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende.

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja er meget selvhjulpet og vil gerne klare så meget som muligt selv

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja. Beboerne var klædt på til nytårskur og var glade for den festlige anledning.

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja. Maden er god og veltillavet og smager dejligt

8. Synes du maden er god?

Ja den er mere varieret som hvis de selv skulle stå for madlavningen.

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja. Deltager i aktiviteter når hun har lyst

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt?

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja. Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Beboeren oplyser at hun bliver spurgt om hvad hun har lyst til

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja. Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

God. Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Der er flere beboere der sidder i fællesrummet som ikke deltager i nytårskuren. Dette ud fra en faglig vurdering af at beboerne ikke vil have nogen fornøjelse ud af deltagelse og at det vil give for meget uro og forvirring med mange mennesker og musik.
I fællesrummet var der medarbejdere tilstede som var sammen med disse beboere

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer

 

Med medarbejdere
(Der var ikke interview med medarbejderne men en snak med de medarbejdere der deltog i nytårskuren)

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Ved at opdatere besøgsplan samt daglig dialog med beboerne. Desuden er teamleder opmærksom på vagtplanlægning så de rette kompetencer er til stede for at sikre den rette pleje og omsorg.  

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Plejehjemslederen oplyser at personalet arbejder med forskellige metoder for at observere ændringer i borgerens tilstand (ABCDE, HUSK, ISBAR, ernæringsscreening). Dette er dokumenteret i Cura.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Der foregår systematisk oplæring.

Ledelsen følger op på hvordan opgaverne bliver udført og om de nødvendige kompetencer er til stede

Lederen er tilgængelig og synlig i hverdagen og løbende i dialog med medarbejderne og det vurderes løbende hvilke områder der skal sættes fokus på.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på dokumentation, samt indhentning af samtykke.

Desuden er der fokus på at de rette kompetencer er til stede i alle vagter.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024/2025

Fritid Sundhed & Omsorg

 

Plejehjem: Åhaven

Dato: D. 07.01.25

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold:

1. Vurdering og sammenfatning

- Samlet vurdering
- Konklusion efter partshøring
- Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn

- Formål med tilsyn
- Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger

- Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag

- Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag

- Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Åhaven er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Åhaven arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er triageringsmøder hvor de forskellige faggrupper er repræsenteret. Det giver et godt overblik over beboerens aktuelle behov, sat fokus på de beboere hvor der er ændringer og derved behov for ekstra opmærksomhed.  

Der er på hverdage fra 13-17 et dagligt aktivitetstilbud til beboerne hvor der er tilknyttet en fast medarbejder. Her er mulighed for sang, banko og andre aktiviteter som beboerne ønsker. Der var en god og positiv stemning i fælles rummet hvor maden blev forberedt og hvor der var en dialog mellem medarbejderne og beboerne.

Den interviewede beboer samt de beboere der var i fællesrummet, udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg de modtager, og de oplevede at de havde medindflydelse på eget liv i den grad det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt. Desuden oplevede de at maden var varieret og velsmagende.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ikke kommet kommentarer til rapporten.

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger
• At der indhentes samtykke efter gældende regler

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Åhaven består af en almen afdeling og en demens afdeling, fordelt på to etager og huser 28 beboere.
Plejehjemslederen er: Helle Taumann
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Tilsynsførende deltog desuden i et triageringsmøde. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Helle Taumann
1 beboer.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemsleder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet

1. Helhedsvurdering

Ja - opfyldt / delvis opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja - opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja - opfyldt

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt / delvis opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja - opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja - opfyldt
Der blev på tilsynet fulgt op på om der indhentes samtykke i alle relevante situationer

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det

Er du tilfreds med at bo her?

Ja

Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja er meget selvhjulpet og vil gerne klare så meget som muligt selv

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

Maden er god og veltillavet og smager dejligt

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja. Deltager i aktiviteter når hun har lyst

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja. Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet.

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja. Beboeren oplyser at hun bliver spurgt om hvad hun har lyst til

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja. Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

RUNDGANG PÅ FÆLLESAREALER

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Ja. Der er flere beboere der sidder ved bordet med en kop kaffe og der er personale omkring der hjælper og snakker. Desuden er der nogen der er i gang i anretter køkkenet.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere (Der var ikke interview med medarbejderne men deltagelse i triageringsmøde)

Interviews

Med ledelsen

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Ved at opdatere besøgsplan samt daglig dialog med beboerne. Desuden er teamleder opmærksom på vagtplanlægning så de rette kompetencer er tilstede for at sikre den rette pleje og omsorg.  

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser der sættes på dagsordenen samt hvilke instrukser der skal ske en genopfriskning af for at alle er opdateret.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne.

Lederen møder ind og snakker med aftenvagterne og her sker også en dialog i forhold til det faglige fokus.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på dokumentation, samt indhentning af samtykke.

Desuden er der fokus på at de rette kompetencer er tilstede i alle vagter.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Esehuset Grøn rondel

Dato: D. 27.11.24

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

 

Indhold:

1. Vurdering og sammenfatning
- Samlet vurdering
- Konklusion efter partshøring
- Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn
- Formål med tilsyn
- Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger
- Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
- Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag
Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Esehuset (grøn rondel) er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Esehuset arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er et godt overblik over opgaverne så de bliver løst på et fagligt niveau, der svarer til de gældende instrukser og vejledninger. Der er et godt overblik over den enkelte borgers ønsker og behov samt en faglig vurdering af den enkelte beboers helbredssituation. Dette sker med et rehabiliterende sigte og med respekt for beboernes ønsker og kapacitet.

Der er et stærk fagligt personaleteam som har et tæt samarbejde med hinanden, og dette afspejler sig også i kvaliteten af plejen og hjælpen som beboere på Esehuset får.

Der var en hyggelig stemning og en god tone blandt det personale og de beboere der var samlet i spisestuen. Der var en hyggelig dialog og alle deltog aktivt i det sociale samvær. Der var mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter ud fra den enkelte beboers ønsker og formåen.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ikke kommet yderligere kommentarer

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, det gode tværfaglige samarbejde udvikles

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1 Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Esehuset består af 2 afdelinger (rød og grøn rondel) som indeholder både demens og psykiatriske boliger, fordelt på to etager.
Plejehjemslederen er: Vibeke Rømer Christensen
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder Vibeke Rømer Christensen
Der var ingen medarbejdere der deltog i interview, men en rundgang med lederen hvor der blev talt med medarbejdere og beboere.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af plejehjemslederen blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit :tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet.

1. Helhedsvurdering

Ja - opfyldt

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja - opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja - opfyldt

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja - opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja - opfyldt
Der er indhentet samtykke hvor det er relevant

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det?
Er du tilfreds med at bo her?

Ja - tilfreds.

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

8. Synes du maden er god?

Ja

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja

Der har været juletræsfest med en stor tilslutning fra både beboere og pårørende

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

-

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt?

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Ja

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer.
Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Der er flere beboere, der sidder i fællesrummet og venter på middagsmaden. Der er personale omkring der hjælper og snakker.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3.Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja
Planen er fordelt på medarbejdere og bliver fordelt på morgenmøder

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Punktet blev ikke drøftet

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

 

Interviews

Med ledelsen

 

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der afholdes indflytningssamtale cirka 14 dage efter indflytning hvor beboeren, pårørende og personalet deltager sammen med plejehjemslederen.

Desuden er der en løbende dialog med beboeren omkring ønsker i hverdagen.

Hjælpen leveres efter en konkret individuel vurdering.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Der er lavet sikkerhed i medicinhåndteringen ved at der kun er medicin til den aktuelle uge tilgængeligt. Dette er med til at der sker færre fejl ved medicinadministrationen.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne.

Lederen møder ind og snakker med aftenvagterne og her sker også en dialog i forhold til det faglige fokus.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er lige nu fokus på medicingennemgang hos demente borgere for at se om medicin er tilpasset.

Der er videnspersoner der kontinuerligt gennemfører undervisning ved behov f.eks. i forhold til dokumentation og Cura.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Karstensminde Friplejehjem

Dato: D. 15.11.24

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

Indhold:

1. Vurdering og sammenfatning
- Samlet vurdering
- Konklusion efter partshøring
- Anbefalinger

2. Formål og fokus ved tilsyn
- Formål med tilsyn
- Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger
- Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
- Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag
- Internt tilsynsskema

 

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs kvalitetsstandarder og instrukser.

Sammenfatning

Der vurderes, at Karstensminde Friplejehjem er et velfungerende plejehjem, hvor den enkelte borger er i fokus. Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov og der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter.

Der er gode fællesarealer hvor der tilbydes aktiviteter og der er god stemning mellem de beboere der deltager.

Den samlede vurdering er, at der på Karstensminde Friplejehjem arbejdes løbende med målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der er implementeret daglig tavlemøde hvor de beboere der er observeret ændringer ved, bliver drøftet.

De interviewede beboere udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg de modtog, og oplevede at de havde medindflydelse på eget liv i den grad det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. De syntes at det var dejligt at der var aktiviteter hvor pårørende kunne deltage og hvor der sommetider kom gæster ude fra. Beboerne beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ingen kommentarer til rapporten.

 

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At der løbende arbejdes med dokumentation i kommunens EOJ-system
• At der udarbejdes beredskabsplaner for brand og forsyningssvigt
• At samlerapporteringer på utilsigtede hændelser indgår i tavlemøderne for at se mønstre og tendenser

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 4 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger
3.1Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Karstensminde Friplejehjem består af 16 boliger.
Plejehjemslederen er: Bettina Overballe
Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere.
Desuden anvendes faste afløsere.
Plejehjemmet har en praktiserende læge som de samarbejder med om helbredsmæssige problemstillinger ved beboerne.

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Bettina Overballe
Medarbejdere: social- og sundhedshjælpere
2 beboere

Journalaudit var baseret på fire tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Tilsynsførende var rundt på fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevante i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

 

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: tilfældigt udvalgte beboere

 

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet.

1. Helhedsvurdering

Ja - opfyldt

Bemærkninger: Der er opdateret på helbredstilstande og funktionsevnetilstande.

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja - opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja - opfyldt

Bemærkninger: Personalet er opmærksom på at der dokumenteret ved afvigelser samt at det drøftes på tavlemøder

6. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført

Ja - opfyldt

7. Er kontaktpersonordning ajourført

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Delvis opfyldt

Bemærkninger: Punktet blev drøftet med personalet

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Delvis opfyldt

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere, der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

13. Er behov for værgemål vurderet

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

 

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det?
Er du tilfreds med at bo her?

Beboerne er meget tilfredse med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende og der er en tæt kontakt med pårørende

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Beboeren fortæller at hun er glad ved det hun selv kan og personalet hjælper med det der er svært

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja

Maden er god og veltillavet og smager dejligt. Beboerne er glade for at de kan dufte maden når den bliver tilberedt i køkkenet ved siden af opholdsrummet

8. Synes du maden er god?

Ja

Maden er varieret og veltillavet.

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja

Deltager i arrangementer på plejehjemmet når de har lyst. Desuden er der arrangeret ophold ud af huset.

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

-

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Ja

Pårørende bor i nærheden og kommer på plejehjemmet

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

Der kan være tidspunkter hvor det ikke er helt optimalt men det er i korte perioder.

2. Badeværelse – rent og ryddeligt

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

4. Skift af sengetøj

Ja

Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ja

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja

Beboeren oplyser at hun bliver spurgt om hvad hun har lyst til og selv har indflydelse på hverdagen

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer?

Ja

Meget, og der er en dejlig udsigt fra boligen ud over grønne områder

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja

Personalet er altid lyttende

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

God

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende og beboere og personale sidder sammen og ser en koncert på tv.

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

Ja der bliver lyttet til beboerne

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Der er flere beboere der sidder ved bordet med en kop kaffe eller saftevand og der er personale i nærheden.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja

Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren

Ja, besøgsplanen er opdateret og bliver anvendt af personalet

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja, der arbejdes på at blive bedre til at dokumentere observationer i forbindelse med de daglige triageringsmøder

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret

Ja

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Der er forskellige aktiviteter i blå stue.

Der kommer en god musiker og underholder en gang imellem.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Det er altid muligt at kontakte kollegaer samt samarbejdspartnere. Lederen er ligeledes altid tilgængelig

 

Interviews

Med ledelsen:

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Lederen deltager i triageringsmøder og er tæt på beboerne. Desuden er der indflytningssamtaler med alle nye beboere.  

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser der sættes på dagsordenen samt hvilke instrukser der skal ske en genopfriskning af for at alle er opdateret.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne, og her vurderes behov for oplæring/undervisning af den enkelte medarbejders faglige udvikling.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der arbejdes på at på at kvalificere dokumentationen og fagligheden hos medarbejderne.

Tilsynsrapport - Internt tilsyn på plejehjem 2024

Fritid Sundhed & Omsorg

Plejehjem: Tjæreborg

Dato: 23.10.24

Tilsynstype: Uanmeldt

Udført af: Lisbeth Holm, Vicekontorchef, Myndighed og Faglig Udvikling

Indhold:

1. Vurdering og sammenfatning
- Samlet vurdering
- Konklusion efter partshøring
- Anbefalinger 

2. Formål og fokus ved tilsyn
- Formål med tilsyn
- Fokus ved tilsyn

3. Relevante oplysninger
- Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

4.Tilsynsmetode og datagrundlag
- Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

5. Bilag
- Internt tilsynsskema

1. Vurdering og sammenfatning
1.1 Samlet vurdering

Baseret på de fund der blev gennemgået under tilsynet, findes den samlede vurdering som følger:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Der arbejdes systematisk ud fra Fritid Sundhed & Omsorgs beslutninger.

Sammenfatning

Der vurderes, at Tjæreborg Plejehjem er et velfungerende plejehjem, hvor der bliver udført en helhedsorienteret og sammenhængende social- og plejefaglig indsats for beboere. Den samlede vurdering er, at der på Tjæreborg Plejehjem arbejdes fyldestgørende efter målepunkterne.

Ledelse og medarbejdere var under tilsynsbesøget åbne og imødekomne og indgik aktivt i dialog med konsulenten.

Der arbejdes tværfagligt på stedet. Der laves cirka 14 dage efter beboerens indflytning en vurdering af beboernes funktionsevne og niveau i forbindelse med den praktiske hjælp og personlig pleje. Dette sker med et rehabiliterende sigte og med respekt for beboernes ønsker og kapacitet.

Der er et stærk fagligt personaleteam som har et tæt samarbejde med hinanden, og dette afspejler sig også i kvaliteten af plejen og hjælpen beboere på Tjæreborg Plejehjem får.

Den interviewede beboer udtrykte tilfredshed med den hjælp, pleje og omsorg hun modtog, og oplevede at hun havde medindflydelse på eget liv i den grad, det er muligt indenfor plejehjemmets rammer. Hun syntes at det var dejligt at der var aktiviteter i salen hvor pårørende kunne deltage og hvor der sommetider kom gæster ude fra. Beboeren beskrev personalet som venligt, imødekommende og omsorgsfuldt.

1.2 Konklusion efter partshøring

Der er ikke kommet kommentarer til rapporten.
 

1.3 Anbefalinger

På foranledning af tilsynet vurderes, at plejehjemmet med fordel kan arbejde på:

• At fortsat sikre, at besøgsplanen indeholder alle de relevante oplysninger

2. Formål og fokus ved tilsyn
2.1 Formål med tilsyn

Formålet med tilsynet er at få et samlet indtryk af kvaliteten der ydes til beboerne på plejehjem, og vurdere om denne kvalitet lever op til den fastlagte standard, godkendt af det kommunale udvalg.

Den viden der opnås på tilsynet, danner grundlag for læring samt kvalitetsudvikling på de enkelte plejehjem, og sikrer at kommunens standard opretholdes.

2.2 Fokus ved tilsyn

Årets temaer er baseret på de kvalitetssikringsindsatser der er med til at sikre at der bliver levet op til de politisk godkendte standarder på Servicelovens §§ 83 og 86, samt aktuelle temaer der har til formål at afdække kvaliteten på plejehjemmene.

Ved tilsynet bliver nedenstående temaer gennemgået:

Tema 1: Det skriftlige grundlag via journalaudit på 5 beboere

Tema 2: Personlig pleje og ernæring, praktisk hjælp

Tema 3: Aktiviteter og træning

Tema 4: Rundgang på fællesarealer

Tema 5: Målgrupper og metoder (forebyggelse af UVI, forebyggelse af tryksår, forebyggelse af funktionsevnetab) Interview med medarbejder og leder

3. Relevante oplysninger

3.1Faktuelle oplysninger om plejehjemmet

Tjæreborg plejehjem består af 3 almene afdelinger og 1 demens afdeling, fordelt på en etage. Der er 35 boliger.
Plejehjemslederen er: Kristina Mathiasen
Der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever. Desuden anvendes faste afløsere, ungarbejdere og flexjobbere.
Plejehjemmet har en plejehjemslæge tilknyttet, som over halvdelen af beboerne har som praktiserende læge.
 

4. Tilsynsmetode og datagrundlag
4.1 Fremgangsmåde og aktuelle forhold på tilsynsdagen

Under tilsynet indsamles data på baggrund af interviews, journalaudit og observationer. Disse data sammenholdes med den gældende lovgivning, kommunens kvalitetsstandarder, retningslinjer og praksis, samt tilsynsførendes faglige viden. En sammenfatning af alle disse oplysninger danner grundlag for de vurderinger der foretages under tilsynet.

Tilsynet var udbredt til at gælde hele plejehjemmet.

Interviews blev gennemført i samarbejde med:

Plejehjemsleder: Kristina Mathiasen
Medarbejdere: social- og sundhedsassistent
1 beboer.

Journalaudit var baseret på fem tilfældige beboere, som tilsynsførende forud for tilsynet havde gennemgået. Kun områder i journalerne der havde relevans i forhold til målepunkterne, blev gennemgået af tilsynsførende.

Ledsaget af medarbejder blev tilsynsførende præsenteret for fællesarealer, samt andre områder på plejehjemmet, som var relevant i forhold til tilsynets målepunkter.

Oplagte, supplerende fund undervejs i tilsynet var ligeledes inddraget, og dokumenteret i tilsynsskemaet.

Tilsynet blev foretaget af vicekontorchef Lisbeth Holm, Myndighed og Faglig Udvikling, Fritid Sundhed og Omsorg, Esbjerg Kommune.

Dokumentation fra tilsynet er anført i bilag.

5. Bilag
Internt tilsynsskema

Journalaudit: Tilfældigt udvalgte beboere

SKRIFTLIGT GRUNDLAG

Journalaudit inden tilsynet gennemføres så det kan danne grundlag for drøftelse under tilsynet.

1. Helhedsvurdering

Ja - Opfyldt/delvis opfyldt

Bemærkninger: Der er lavet vurdering på de enkelte områder men der mangler en samlet vurdering på en af beboerne

2. Plan for problemområder, herunder diagnoser og kroniske sygdomme, herunder tandpleje

Ja - Opfyldt

3. Er relevante handlingsanvisninger udarbejdet og ajourført

Ja - Opfyldt

4. Dokumenteres relevante observationer

Ja - Opfyldt

5. Er relevante besøgsplaner udarbejdet og ajourført?

Ja - delvis opfyldt

Bemærkninger: Der mangler besøgsplan for aften og nat

6. Er kontaktpersonordning ajourført?

Ja - opfyldt

8. Er der taget stilling til og registreret om borgeren er i stand til at give relevant samtykke

Ja - opfyldt

9. Er der indhentet samtykke ift. konkrete handlinger

Ja - opfyldt

10. Samlet indtryk af sammenhængen mellem den dokumenterede pleje, træning, ernæringsindsats og det, der udføres

Ja - opfyldt

11. Er der søgt om godkendelse af magtanvendelse?

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

12. Hvis ja til ovenstående, er godkendelse aktivt i brug?

Ikke relevant

13. Er behov for værgemål vurderet

Dette er ikke relevant på de beboere der er lavet journalaudit på

 

Med beboer/-e om tilfredshed og inddragelse

PERSONLIG PLEJE OG ERNÆRING

1. Hvordan har du det. Er du tilfreds med at bo her?

Beboeren er meget tilfreds med at bo på plejehjemmet og personalet er imødekommende

2. Er du tilfreds med den hjælp du får?

Ja

3. Oplever du at få dine behov for pleje dækket?

Ja

4. Udfører du selv de opgaver, du kan, i forbindelse med personlig pleje?

Ja,  er meget selvhjulpet og vil gerne klare så meget som muligt selv

5. Fremstår borgeren soigneret - ud fra borgerens eget tidligere niveau?

Ja

6. Mundhygiejne / tandbørstning

Ja

7. Får du den mad du kan spise?

Ja. 

8. Synes du maden er god?

Ja. Maden er god og veltillavet og smager dejligt

 

AKTIVITET OG TRÆNING

1. Får du dit behov for social aktivitet dækket - socialt samvær, fælles udflugter?

Ja. Deltager i arrangementer i fællessalen og har lige været med til festen i søndags

2. Er du tilfreds med trænings- og aktivitetstilbuddene?

Ja

3. Har du en besøgsven, cykelven el. lign.?

4. Bliver du spurgt om ønsker til andre aktiviteter?

Ja

5. Har du kontakt med andre end personalet  – hvem?

Pårørende bor i byen

 

PRAKTISK HJÆLP

1. Fremstår hjemmet rent og ryddeligt?

Ja

2. Badeværelse – rent og ryddeligt?

Ja

3. Stue, soveværelse, entré

Ja

4. Skift af sengetøj

Borgeren er godt tilfreds med den praktiske hjælp der er i hjemmet

5. Tøjvask:

Ja

6. Er eventuelle hjælpemidler rengjorte?

Ikke relevant

 

HVERDAGEN

1. Er du tilfreds med din hverdag?

Ja.

Beboeren oplyser, at hun bliver spurgt om, hvad hun har lyst til.

2. Er du tilfreds med boligen og de fysiske rammer

Ja

3. Ved du, hvor du skal gå hen hvis du ønsker noget ændret eller er utilfreds med noget?

Ja

Personalet er altid lyttende.

 

OMGANGSFORM

1. Hvordan er omgangstonen?

God.

Der er en god omgangstone mellem beboere og personale i fællesarealer. Personalet opleves som meget imødekommende på rundvisningen på plejehjemmet i alle afdelinger.

2. Oplever du at blive tiltalt og behandlet med respekt?

Ja

3. Oplever du selv at kunne bestemme, det du vil?

Ja

4. Medinddrages du løbende i tilrettelæggelsen af hjælpen?

Ja

 

Rundgang på fællesarealer

1. Er der et aktivt miljø på fællesarealerne?

Ja. Der er flere beboere der sidder ved bordet med en kop kaffe og der er personale omkring der hjælper og snakker. Desuden er der nogen der er i gang i anretter køkkenet.

2. Er der fælles samvær omkring måltid eller kaffe?

Ja

3. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende?

Ja. Der er pænt og ryddeligt på alle fællesarealer og i det store fællesareal

 

Med medarbejdere

1. Er der er en plan for det daglige arbejde hos borgeren?

Ja

2. Ved du hvor du finder plan for arbejdets udførelse og har du fulgt planen i dag?

Ja

3. Er ændringer fra det aftalte dokumenteret?

Ja

4. Kender du de aktuelle observationer?

Ja

5. Har du orienteret dig om, hvilke mulige aktiviteter der for borgeren i dag og har du forhørt dig om borgeren ser interesseret?

Ja. Det afhænger af hvilket tidspunkt det er. På demensafsnittet skal dagen tilpasses den enkelte borger og så er det ikke sikkert at der skal være en ekstra aktivitet.

6. Medicinadministration – kan du beskrive hvordan?

Ja

7. Hvordan er samarbejdet med pårørende, frivillige, netværk?

Der er et godt netværk og der er en god vennekreds der laver aktiviteter på plejehjemmet: fx banko, kortspil, musik, foredrag o.s.v.

Vennekreds spiller musik og hver anden måned bages der vafler med beboere.

Der bliver afholdt sommerfest og høstfest, hvor pårørende også deltager. Ved halloweenfest inviteres børn med.

8. Er du i tvivl om noget i borgerens situation – hvad gør du, hvis du er i tvivl?

Det er altid muligt at kontakte kollegaer samt samarbejdspartnere. Lederen er ligeledes altid tilgængelig

 

Interviews

Med ledelsen:

Hvordan sikrer I at beboerens ønsker til hjælp, pleje og omsorg bliver imødekommet?

Der afholdes indflytningssamtale cirka 14 dage efter indflytning hvor beboeren, pårørende og personalet deltager sammen med plejehjemslederen.

Desuden er der en løbende dialog med beboeren omkring ønsker i hverdagen.

Hjælpen leveres efter en konkret individuel vurdering.

Hvilke faglige metoder og arbejdsgange bliver brugt når der opstår særlige behov?

Triageringstavlen er omdrejningspunktet og er medvirkende til at give et godt overblik over hvilke særlige behov der opstår. Den er medvirkende til at give input til hvilke faglige drøftelser der sættes på dagsordenen samt hvilke instrukser der skal ske en genopfriskning af for at alle er opdateret.

Den giver fokuspunkter til faglig udvikling og læring.

Hvordan arbejder I med tidlig opsporing og ændringer i beboerens funktionsevne?

Triageringstavlen er igen omdrejningspunktet for den tidlige opsporing i forhold til den enkelte beboer.

Ændringer i beboernes helbredstilstand drøftes på triageringsmøderne.

Der er triageringsmøder to gange om ugen.

Der bruges: ABCDE, HUSK og observationer.

Hvordan sikres at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven?

Lederen deltager i triageringsmøderne. Der er et godt samarbejde med sygeplejen i forhold til undervisning og opdatering af medarbejdernes faglige kompetencer.

Lederen møder ind og snakker med aftenvagterne og her sker også en dialog i forhold til det faglige fokus.

Har I lige nu særlige fokuspunkter på plejehjemmet?

Der er fokus på tryksår og fald. Der er netop udarbejdet nye lommekort omkring fald så den enkelte medarbejder kender instrukserne.

Der arbejdes med samlerapportering.