Et byrådsmedlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag med 26.056,38 kr. (1. april 2025) Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen.
Udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at den pågældende har lidt et tab i forbindelse med varetagelsen af hvervet. Det påhviler medlemmet at kunne dokumentere sit tab, og det er Byrådet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig dokumentation for tabet.
Erstatningen kan maksimalt udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder under fire timers varighed. Pr. 1. januar 2025 er det maksimale erstatningsbeløb 2.275 kr. pr. dag