En orienteringssag er en sag hvor indstillingen er, at direktionen indstiller, at udvalg eller Byråd orienteres. Beslutningen bliver »orientering givet«, hvilket vil sige, at der er givet en passiv orientering uden egentlig stillingtagen til sagen.

Begrebet »taget til efterretning« kan anvendes i udvalgssager, som ikke videresendes til Økonomiudvalg eller Byråd.

Byrådsmedlemmer har som led i varetagelsen af byrådsarbejdet ret til at gennemse eksisterende sagsmateriale, der foreligger i endelig form i forvaltningerne. Medlemmerne har således ikke krav på, at der bliver fremskaffet eller lavet nyt materiale.  

Materialet, der begæres sagsindsigt i, skal vedrøre et anliggende, som vil kunne indbringes for byrådet, og det forudsættes, at medlemmet kan angive hvilke sager, der ønskes indsigt i. 

Retten til sagsindsigt kan begrænses i særlige tilfælde, f.eks. hvor en sags ekspedition ikke kan afvente byrådsmedlemmets gennemsyn, eller hvor det er forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder at fremskaffe materialet. 
Anmodning om sagsindsigt rettes til direktøren eller sekretariatschefen for det pågældende område. Borgmesteren og udvalgsformanden underrettes om hvilke oplysninger, der er udleveret. 

Forvaltningen skal sørge for, at sager, der forelægges til beslutning i kommunalbestyrelsen, er tilstrækkelig oplyst. Vurderingen af, om en sag er tilstrækkelig oplyst, er en retlig vurdering, som må baseres på forvaltningens faglighed. Forvaltningen er ikke forpligtet til at forelægge alle fagligt forsvarlige løsninger, og forvaltningen må godt i vurderingen af, hvilket forslag der skal forelægges, være lydhør over for politiske signaler, således at der forelægges forslag, som både er fagligt forsvarlige og forventeligt kan samle flertal. Sagsbehandleren udformer indstillingen, så den er entydig, konkret og dækkende.

Esbjerg Kommune koordinerer opgravningsopgaver i forhold til anlæg og vedligehold. Det sker i form af et samgravningsprogram, som er en 4-årig opgravningsplan, der sikrer, at så mange involverede aktører som muligt går i samme jord på samme tidspunkt.

Samtaleværelset, som er beliggende på 2. sal på Esbjerg Rådhus, er et lokale, som er til byrådsmedlemmernes disposition til møder, forberedelse mv. Mødeværelset kan ikke reserveres til det enkelte medlem.

I samtaleværelset er der trådløst net og aflåselige skabe til rådighed. Desuden er der kaffeautomat og sodavand til afbenyttelse.

Der er et eksemplar af JyskeVestkysten, Esbjerg Ugeavis samt diverse faglig litteratur.

Her findes også byrådsmedlemmernes dueslag, hvor post, der ikke kan sendes elektronisk, kan afhentes.

Se Post

Byrådsmøderne indledes med en sang, som medlemmerne på skift vælger fra højskolesangbogen.

Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen har siden 2007 medfinansieret Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles (SDEO) som har til formål at bistå syddanske aktører i EU-relaterede opgaver såsom information, interessevaretagelse og sparring, samt støtte i forbindelse med ansøgning om og hjemtag af EU-midler. Endelig tilbyder kontoret kurser, workshop og studietur vedr. EU-emner og -programmer, adgang til europæiske netværk og hjælp til partnersøgninger.

SDEO’s hjemmeside

København, Århus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg kommuner indgår i 6-by samarbejdet. Samarbejdet finder sted både på politisk og administrativt niveau.

En sektorplan skal virke for at realisere de politiske målsætninger for en sektors anlægsaktiviteter. Sektorplaner i Esbjerg Kommune skal følge sektorplanvejledningen.

Se Sektorplanvejledningen på EKnet

Kommunerne er berettiget til en del af den selskabsskat, der beregnes efter selskabsskatteloven. Den kommunale del af selskabsskatten tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet driver virksomhed.

Kommunen kan overlade visse former for opgaver til selvejende institutioner.

Selvejende institutioner kan f.eks. være daginstitutioner, museer og institutioner inden for det sociale område.

Kommunen har pligt til at skaffe seniorjob til alle, der er berettiget til det. Seniorjob gives i perioden fra borgeren har mistet sin dagpengeret og indtil vedkommende kan gå på efterløn.
Borgeren ansættes ved kommunen på almindelige overenskomstmæssige vilkår.

En servicevækstramme indikerer, hvor meget kommunens samlede serviceudgifter må stige. Rammen fastsættes hvert år i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Omfatter den største del af den kommunale virksomhed, nemlig de primære serviceydelser, og finansieres af skatter og tilskud.
Se Takstfinansieret virksomhed

Se Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Skolebestyrelsens opgave er at fastsætte principper for skolens virksomhed: 

• Undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser) 
• Samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet 
• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen 
• Arbejdets fordeling mellem lærerne 
• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden 
• Lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lignende 
• Skolefritidsordningens virksomhed. 
• Skolebestyrelsen har også til opgave at godkende skolens budget og undervisningsmidler. 

Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt undervisningsmiljø på skolen. 

I forbindelse med Esbjerg Kommunes deltagelse i regeringens velfærdsaftale på folkeskoleområdet frisættes folkeskolerne i Esbjerg Kommune fra centrale rammer i forhold til at sammensætte og vælge deres skolebestyrelse. 

Det vil i forsøgsperioden fra 15. maj 2021 til 30. september 2024 være den enkelte skolebestyrelse, der tager initiativ til at ændre den nuværende sammensætning, form og processen for valg til skolebestyrelsen. 

Esbjerg Kommune er til stede på en række sociale medier, og fælles for dem er, at det er kanaler, hvor Esbjerg Kommune ikke kan sagsbehandle eller kommentere på konkrete sager. 

De primære kanaler administreres af Kommunikation. Alle er velkomne til at deltage i debatten, men når man som byrådsmedlem kommenterer på opslag, er det en god ide at tilkendegive, at man er byrådsmedlem og fx er medlem af Kultur & Fritidsudvalget. Vores retningslinjer omkring god debatkultur osv. gælder for alle kommentarer på profilerne. 

Facebook 

Esbjerg Kommunes Facebookside er lige nu det primære sociale medie med det største antal følgere. Det er den direkte kanal til borgere bosat i kommunen og borgere, der har en tilknytning til Esbjerg Kommune. Her deles aktuelle servicemeddelelser til borgerne, som kan komme i dialog med kommunen på siden. 

Facebook.com/EsbjergK/ 

Instagram 

På Instagram er der plads til de visuelle fortællinger om livet i vores kommune. 

Instagram.com/esbjerg_kommune/ 

LinkedIn 

Her er Esbjerg Kommunes profilering som arbejdsplads i centrum. Derfor deles der opslag om ledige stillinger og andet nyt om det at arbejde for og i Esbjerg Kommune. Samtidig er der også fokus på at løfte budskabet om den bæredygtige EnergiMetropol og andre brandingindsatser. 

Linkedin.com/company/44142

X 

Budskaberne på Esbjerg Kommunes profil på X understøtter kommunikationen via vores andre kanaler. 

X.com/EsbjergKommune

Twentythree 

Via Twentythree offentliggøres videoer, som er produceret af og til kommunen. Kanalen drives ikke for at trække besøgende ind på mediet, men udelukkende for at understøtte at videoerne vises på hjemmesider og EKnet. 

Målgruppen på det specialiserede socialområde er børn, unge og voksne, der har brug for særlig støtte efter serviceloven.

Det er børn og unge med handicap og børn og unge i udsatte positioner. Det er også voksne med handicap, psykisk sårbarhed og voksne med misbrug og sociale udfordringer ift. f.eks. hjemløshed.

På det specialiserede socialområde samarbejder kommuner og region. Der udarbejdes årligt en rammeaftale, som som består af  en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som godkendes af samtlige kommuner i regionen og af Region Syddanmark.

Hovedformålet med rammeaftalen er at sikre det nødvendige udbud af pladser – så borgerne får de tilbud, der er behov for – samt at sikre en effektiv anvendelse af pladserne. Samtidig fastlægger rammeaftalen fælles regler for, hvordan prisen for en plads skal beregnes, samt fælles betalingsregler mv.

Forud for byrådets ordinære møder afholdes spørgetid af op til en halv times varighed. Enhver kan fremsende spørgsmål til byrådet. Spørgsmålene, der stilles, skal være korte og skal kunne besvares af borgmesteren inden for højst 3 minutter. Spørgsmålene skal vedrøre kommunale forhold og skal være af almen interesse. 

Spørgetiden suspenderes 3 måneder forud for kommunalvalget.

Reglement for spørgetid

Medlemmer af byrådet kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutning herom.
Den initiativret, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen, forudsat at anmodning herom er rettidigt indgivet til borgmesteren i henhold til kommunens forretningsorden og forudsat at sagen ikke er identisk med en sag, der tidligere har været behandlet i byrådet, og der ikke er sket ændringer i grundlaget for den tidligere behandling. (Styrelsesloven § 11).
Se Initiativret

Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af byrådet. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget. 
 
Se Mindretalsbeskyttelse 

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) er etableret med det formål at opnå besparelser i indkøb for den offentlige sektor i Danmark ved at udnytte stordriftsfordele. Ved at bruge SKI-aftalerne kan kommunen spare ressourcer ved at foretage et udbud, da SKI foretager dette og drage fordel af den store volumen, en leverandør får på en SKI-aftale.

SKI-aftalerne kan anvendes på standardiserede indkøb, hvor Esbjerg Kommunes behov ligner den gennemsnitlige kommunes eller regions behov, da særlige hensyn ikke kan tages.

Tilsynet med kommunerne er flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Se Ankestyrelsen – tilsynsmyndighed for kommunerne

Hvert år udmelder staten et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for det kommende budgetår. Kommunen beregner eget udskrivningsgrundlag på baggrund af skattedata og befolkningsudvikling mv. Ved budgetvedtagelsen tages stilling til om kommunen vælger statsgarantien eller budgetlægger med eget udskrivningsgrundlag.
Se Udskrivningsgrundlag

Staten sørger for – via statstilskud – at kommunerne har et økonomisk fundament. Tilskuddet reguleres hvert år i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Hvis f.eks. kommunens udgifter forventes at stige, øges bloktilskuddet som fordeles efter befolkningstal.

Refusioner betyder, at staten refunderer kommunerne en vis procentdel af deres faktiske udgifter til bestemte foranstaltninger såsom: overførselsindkomster, integration og flygtninge.

Når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at passe sit byrådsarbejde på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i byrådet.

Ophør af vederlag ved fravær: se Vederlag

Hvis et byrådsmedlem må forventes at blive erklæret inhabil i forhold til en sag på dagsordenen i et byrådsmøde, kan byrådsmedlemmerne fra samme kandidatliste kræve, at stedfortræderen deltager i behandlingen af denne sag.

Hvis stemmerne står lige ved en afstemning, bortfalder forslaget.

På møder i byrådet samt udvalgsmøder skal der tages stilling til de sager, der er på dagsordenen. Medlemmerne kan ikke ”undlade at stemme” eller ”tage forbehold” i en sag, hvor byrådet eller udvalget har pligt til at træffe en afgørelse.

Hvis et medlem alligevel gør det, er medlemmet ligeså ansvarlig for en ulovlig beslutning, som de medlemmer, der har stemt for.

Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner har med vedtagelsen af deres kommuneplanstrategier godkendt og iværksat samarbejdet i Storbyregion Esbjerg.

Storbyregion Esbjerg har til formål at styrke udvikling og vækst gennem at udvikle det sydvestjyske områdes attraktivitet og potentiale. Udgangspunktet for samarbejdet er kommunernes fælles ressourcer og styrkepunkter indenfor temaerne bosætning, infrastruktur og turisme.

Medlemmer af Byrådet kan gøres personligt ansvarlige (strafansvar), hvis de overtræder straffelovens regler om bestikkelse, tavshedspligt eller injurier. Herudover kan et medlem af Byrådet, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde.
Kommunen må ikke betale bøder, som byrådsmedlemmer idømmes personligt.

Alle byrådsmøder streames direkte via Esbjerg Kommunes hjemmeside, hvor de kan følges på computer, smartphone eller tablet.

Efter mødet er optagelsen tilgængelig samme sted, så indholdet kan genses, når det passer den enkelte.

Se optagelser af byrådsmøder på video.esbjergkommune.dk

Den strukturelle balance er et finansielt nøgletal, der viser forholdet mellem de skattefinansierede indtægter og udgifter.
Tallet kan opgøres med eller uden indregning af anlægsudgifter.

De grundlæggende regler for kommunestyret findes i styrelsesloven, som angiver de overordnede rammer for Byrådets virke herunder en funktionsdeling mellem Byrådet, udvalgene og borgmesteren. 
Loven indeholder endvidere regler om kommunernes økonomiske forvaltning og om det kommunale tilsyn. Reglerne er ens for alle kommuner. 

Styrelsesloven

Styrelsesvedtægten er udarbejdet med baggrund i styrelsesloven og giver mere detaljerede regler for, hvordan Byrådets arbejde er organiseret herunder udvalgenes antal, medlemstal, opgaver samt størrelsen af vederlag til udvalgsformænd.
Styrelsesvedtægten er godkendt af Byrådet. 

Styrelsesvedtægten 

Byrådets vision er den overordnede ”paraply” på tværs i hele kommunen/koncernen. Alle politikker, strategier, planlægning og budgetter skal pege direkte ind i visionen og være et tiltag som hjælper ambitioner og målsætninger i visionen tættere på realisering.

 Styringskonceptet kan læses HER. 

Esbjerg Kommune har i dag et varieret boligmarked med tilbud om bolig til alle borgere. Det er et fælles mål for Esbjerg Kommune og boligorganisationerne i kommunen at sikre et fortsat varieret boligmarked. De almene boliger i kommunen skal være gode og sunde boliger beliggende i attraktive og trygge boligområder, der er i overensstemmelse med borgernes behov. Der findes 3 former for almene boliger:

• Familieboliger
• Ungdomsboliger
• Ældreboliger

Tildeling af grundkapital til almene boliger er et effektfuldt kommunalt boligpolitisk værktøj.

Det kommunale grundkapitalindskud udgør i henhold til gældende lov 14%. Den 19. maj 2020 indgik Regeringen en boligaftale, hvor den dif­feren­tierede grundkapitalindskudsmodel, der blev anvendt i 2019 og 2020, blev forlænget til 2026. Dette er med henblik på at give kommunerne en lang og stabil planlægningshorisont.

Det kommunale grundkapitalindskud vil være mellem 8% og 12% for almene boliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse, således at kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af store boliger.

Esbjerg Kommune fører tilsyn med de almene boliger også kaldet Støttet Boligbyggeri. Tilsynet omfatter de almene boligers økonomi og vedlige­holdelse af ejendommene, og om bestemmelser som for eksempel ved­tægter, beboerdemokratiet og udlejning overholdes.

De stående udvalg har den umiddelbare forvaltning af deres opgaveområde, som beskrevet i styrelsesvedtægten. Hermed menes, at de har ansvaret for administrationen af disse områder.

Esbjerg Kommune har følgende stående udvalg:

Børn & Skoleudvalget

Klima & Miljøudvalget

Kultur & Fritidsudvalget

Plan & Byudviklingsudvalget

Social & Arbejdsmarkedsudvalget

Sundhed & Omsorgsudvalget

Økonomiudvalget