Byrådets dagsorden er opdelt i en åben og lukket del og offentligheden har adgang til at overvære den åbne del af dagsordenen. 

Lukkede møder kan kun overværes af kommunalt ansatte og andre personer "af hensyn til sagens oplysning" i medfør af styrelseslovens § 10, stk. 2 og § 20, stk. 4. 

I forbindelse med at kommunen udarbejder kommuneplan og lokalplaner, er der krav om, at de skal lægges ud til en offentlig høring. Beslutningen om at igangsætte et planforslag og at sende det i offentlig høring træffes politisk. Det er byrådets mulighed for at få input direkte fra borgerne om konkrete projekter og planer. Der kan afholdes offentlige møder ifb. med høringen.  

Loven giver mulighed for forskellige høringsperioder alt efter planernes omfang og kompleksitet. For de mest simple planændringer er der mulighed for at sætte en frist på fire uger. Ved større/mere komplekse ændringer skal der mindst være en høringsperiode på otte uger. 

I høringsperioden er det muligt at indsende bemærkninger til forslaget via Esbjerg Kommunes høringsportal. 

Høringsportal 

Efter offentlighedsperioden fremlægges det færdige forslag til politisk behandling og vedtagelse. 
Se Offentlighedsloven 

Offentlighedsloven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og indeholder primært regler om ret til aktindsigt for borgere, medier m.fl. 
Se Forvaltningslov 

Princippet indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag. Hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres inden for vide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen. Det er derfor kommunalbestyrelsens beslutning, hvilke oplysninger og undersøgelser der skal fremskaffes til brug for behandlingen af en sag. Officialprincippet er ikke et redskab, det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem kan påberåbe sig (kan dog indbringes for tilsynet).

I Esbjerg Kommune vil vi skabe rammerne om et mangfoldigt og levende kulturliv, hvor alsidighed og fællesskab er i centrum. Her udfolder sig alt fra musik og sport til kunst, litteratur og gastronomi – fra gadefester og street art til festivaler og forestillinger i alle størrelser.

Alt det, håber vi, at endnu flere opdager, så de får lyst til at slå sig ned og leve det gode liv her hos os.

Kommunens stærke erhvervsliv mangler arbejdskraft, indbyggertallet står stille, og befolkningen forandrer sig. Derfor har vi brug for, at byen og kommunen er i vækst. Vi vender tendensen med en ny, ambitiøs kurs, hvor vi fokuserer på oplevelser og kultur, der tiltrækker. Kursen blev sat tilbage i 2022 efter knapt et års intensivt brandingarbejde. Bag den grundige proces står Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn, Education Esbjerg og flere hundrede borgere, som har været med til at forme Esbjergs fremtid.

Mens vi i det erhvervsrettede perspektiv sætter fokus på Esbjerg som Danmarks bæredygtige EnergiMetropol, fremhæver vi Esbjerg Kommunes styrker og bygger vores identitet op om den strategiske satsning på oplevelser og kultur for at øge bosætningen. Målet er at tiltrække flere nye indbyggere og at sikre vækst i hele kommunen.

Esbjerg by er omdrejningspunktet for denne indsats, men oplevelser og kultur tænkes ind i alle kommunale aktiviteter, hvor det giver mening, og der er et øget fokus på kommunale events. Vi skal have kulturelle flagskibe og oplevelser, der giver genlyd, samtidig med at oplevelser og kultur er en naturlig del af hverdagen.

Oplev Esbjerg er en vigtig formidler af Esbjerg som kultur- og oplevelsesby.

På oplev.esbjerg.dk samles alt om kommunens fritidsliv med kultur, natur, foreningsliv og events. Her får både borgere og gæster et samlet overblik og inspiration til de mange muligheder.

Der er også udviklet særlige universer for Ribe og Bramming, hvor lokale oplevelser og aktiviteter præsenteres. På Facebook og Instagram inspirerer Oplev Esbjerg løbende til alt fra store begivenheder til små hverdagsoplevelser.

Læs mere om Esbjerg som kultur- og oplevelsesby

Oplysningspligten betyder, at alle medlemmer af Byrådet, som efter valg eller forslag fra kommunen, KL eller KKR (Kommunekontaktrådet) udfører andre hverv end medlemskab af Byrådets udvalg eller underudvalg, skal oplyse størrelsen af vederlag (honorar), der i sidste kalenderår var forbundet med varetagelse af hvervet.

Oplysningerne skal gives til Borgmesterkontoret, som inden udgangen af første kvartal skal offentliggøre, hvilke medlemmer der modtager vederlag for udførelse af sådanne hverv og størrelsen af vederlaget for hvert enkelt hverv.

Oplysningerne offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Omfattet af oplysningspligten er eksempelvis vederlag for medlemskab i et repræsentantskab eller en bestyrelse i et selskab eller kommunalt fællesskab, som kommunen deltager i.
Oplysningspligten omfatter kun honorarer. Det vil sige, at der ikke skal oplyses om udbetaling af mødediæter.

Den enkelte institution/afdeling får ”en pose penge” til udmøntning af de mål og opgaver (drift) der er fastlagt for året.
Eventuelle ubrugte (opsparede) driftsmidler kan overføres til næste år.
I tilfælde af underskud kan der lånes op til 5% af næste års budget.
Se Overførselsadgang

Når modtageren af en administrativ afgørelse klager over afgørelsen, kan dette i visse tilfælde føre til, at klagen tillægges opsættende virkning. Det betyder, at gennemførelsen af afgørelsen bliver sat i bero, indtil behandlingen af klagesagen er tilendebragt.

Byrådsmedlemmer kan få orlov fra det politiske arbejde på grund af sygdom, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt erhverv (eksempelvis folketingsarbejde), forretninger, ferie eller lignende.
Se Stedfortræder

Outsourcing er, når en virksomhed vælger at købe varer/tjenesteydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør. Det offentliges outsourcing af opgaver til private kaldes udlicitering.
Se Udbud

Institutioner og administrative enheder har ved udgangen af regnskabsåret mulighed for at overføre et driftsover- eller underskud. Overførslerne kan som udgangspunkt kun ske på de rammebelagte områder og skal godkendes af byrådet.
Se Opsparede driftsmidler

De primære overførselsindkomster er udbetalinger af pensioner, dagpenge, kontanthjælp, efterløn, SU mv. samt ydelser som f.eks. medicintilskud og boligstøtte. 

OPUS er kommunens økonomi-, debitor-, indkøbs- og ressourcestyringssystem. 

Esbjerg skal være en by, som borgerne er stolte af, som tilflyttere vil være en del af, som besøgende søger til, og som i hele landet er kendt som en levende by med mange oplevelser og kulturelle tilbud. 

Det er vigtigt, fordi byen og regionen har behov for arbejdskraft, kunder til et mangfoldigt handelsliv, deltagere i civilsamfundets aktiviteter, og indbyggere for at få en attraktiv by.

Den strategiske satsning på oplevelser og kultur skal sammen med omfattende byudviklingstiltag spille en central rolle i at løfte Esbjerg by og give bystolthed. Dermed vil indsatsen have to strategiske greb: 

Midtbyens fremtidige struktur og udviklingen af kulturelle aktiviteter og oplevelser. 

Læs mere her