Børn og unge med rusmiddelproblematikker
3D er Esbjerg Kommunes rusmiddel behandlingstilbud til børn og unge i alderen 12-17 år.
Vi har fokus på din trivsel og arbejder med hvordan rusmidler påvirker, eller har påvirket, din hverdag.
Et behandlingsforløb i 3D bliver individuelt tilrettelagt, men som udgangspunkt forgår det på jagtvej 35 i 3Ds lokaler.
Dine forældre er vigtige, og de har ofte brug for vejledning. Vi vil derfor involvere dem i det omfang, det giver mening.
Er du nysgerrig og i tvivl om dit forbrug, kan du ringe til os og få anonym rådgivning.
Igangsætter vi et behandlingsforløb kræver det samtykke fra dine forældre og du vil blive tilknyttet en familierådgiver.
Forældreforløb:
Har du som forældre til en ung, der indtager rusmidler, brug for vejledning, tilbyder vi forældre forløb.
Et forældreforløb består, som udgangspunkt af individuelle samtaler. Derudover tilbydes der løbende mulighed for deltagelse i forældregruppe, som giver mulighed for erfaringsudvikling og fælles refleksion.
Kontakt:
3D kan kontaktes på telefonnummer 20 35 99 83.