Esbjerg, den 01. 06. 26

Handicaprådets høringssvar vedr. udvidelse af sagsbehandlingsfristen for: botilbud fra to til fire måneder

Indledningsvis vil Handicaprådet gerne udtrykke en generel bekymring for, at der i øjeblikket på flere områder fra Forvaltningens side ønskes forlængede sagsbehandlingstider. Det er overordnet og generelt set en bekymrende tendens, især hvis den virkelige grund er mangel på ressourcer i sagsbehandlingsområderne pga. af økonomiske forhold snarere end de begrundelser, der fremføres på de enkelte områder.

At sammenligne med sagsbehandlingstiden af ansøgninger om bilstøtte og hjemmetræning til børn svarer efter vores opfattelse nogenlunde til at sammenligne bananer og æbler - det er nogle vidt forskellige områder. Derudover er længere sagsbehandlingstider på andre områder ikke i sig selv et argument for forlængelse her - i virkeligheden kunne der jo så modsat argumenteres for en nedsættelse af sagsbehandlingstiden på disse områder for at ligestille.

Derimod vil en sammenligning med oplysningsgraden i en børnefaglig undersøgelse på børneområdet måske være mere relevant. 

Dog er det sådan, at ansøgning om botilbud efter serviceloven sjældent kommer “dumpende” uden varsel. En sådan “ansøgning” vil ofte være en følge af en forudgående allerede lang proces med forskellige afklaringer, tests og afprøvninger, så en yderligere sagsbehandlingstid på 4 måneder vil være utrolig belastende for det enkelte menneske.

Især når det sker i forbindelse med overgangen fra barn til voksen vil der efter Handicaprådets opfattelse være rigtig gode muligheder for at genbruge allerede beskrevne behov for indsatser. En stor del af den pædagogiske observation og afklaring af støttebehov har i virkeligheden allerede fundet sted, og der ligger i de fleste tilfælde rigtig gode faglige beskrivelser af borgerens funktionsevne, handlekompetencer og udviklingspotentialer, som kan bruges sammen med evt. supplerende beskrivelser mv.

Handicaprådet anerkender helt klart behovet for en nuanceret oplysning af sagen for at kunne pege på den rette indsats til borgeren.

En pædagogisk observation og afklaring af støttebehov med en fyldestgørende beskrivelse af borgerens funktionsevne, handlekompetencer og udviklingspotentialer er uden tvivl afgørende, Handicaprådet peger blot på, at vi mener en stor del af den pædagogiske afklaring faktisk ofte allerede har fundet sted inden sagsbehandlingen for ansøgning om botilbud overhovedet påbegyndes.

Vi er i Handicaprådet bekymrede for, at ønsket om en forlængelse af sagsbehandlingstiden for botilbud mere er et hensyn til Forvaltningen end et hensyn til borgeren. Hvis det i praksis var sådan, at det rette tilbud så stod klar til borgeren efter 4 måneders sagsbehandling, så var det nok lidt mere “spiseligt”. 

Men den rå sandhed er, at der er ventetid på et tilbud, som så skal lægges til. Den endnu mere “rå” sandhed er, at hvis det rette tilbud ikke dukker op indenfor rimelig tid (som godt kan være meget lang tid, ja flere år), så ender det ude i virkeligheden med, at borgeren bliver placeret der, hvor en ledig plads dukker op, uanset om det ikke er det “rette” tilbud - borgeren “tilpasses” tilbuddet og ikke - som det burde være - at tilbuddet passer til borgerens behov. Til stor frustration for både det personale, som måske slet ikke er fagligt klædt på til opgaven og ikke mindst for det menneske, der nu skal bo et sted, der slet ikke passer til behovet.

På Handicaprådets vegne:

Inga Bredgaard
Formand

Dorte Højriis Thomsen
Næstformand

Esbjerg, den 25. 05. 26

Høringssvar vedrørende forslag til kriterier for tildeling af §18-midler i Esbjerg Kommune

Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til de foreslåede kriterier for tildeling af midler efter servicelovens §18.

Handicaprådet finder det positivt, at der med de nye kriterier sættes fokus på frivilligt socialt arbejde, fællesskaber og forebyggelse af ensomhed blandt borgere i udsatte positioner. Rådet anerkender ligeledes ønsket om større tydelighed og gennemsigtighed i administrationen af §18-midlerne.

Samtidig finder Handicaprådet anledning til at udtrykke vores bekymring over både processen omkring høringen og flere af de foreslåede kriterier.

Handicaprådet finder, at høringsperioden har været meget kort i forhold til omfanget af de foreslåede ændringer og de potentielle konsekvenser for det frivillige sociale område. Den korte tidsfrist har gjort det vanskeligt for råd, foreninger og organisationer at nå en grundig gennemgang og reel inddragelse af bagland og medlemsforeninger.

Rådet finder desuden, at det ville have styrket processen væsentligt, hvis det tydeligere var fremgået, hvilke kriterier der er nye, og hvilke der videreføres fra tidligere praksis. Det har flere steder været uklart, om der er tale om præciseringer, egentlige stramninger eller nye administrative krav.

Handicaprådet ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at frivillige fællesskaber og støtteforeninger på handicap- og rehabiliteringsområdet ofte adskiller sig fra andre frivillige sociale tilbud ved at være målrettet borgere med særlige behov og udfordringer. For mange mennesker med handicap, kronisk sygdom eller rehabiliteringsbehov er det netop de målrettede og specialiserede fællesskaber, der gør det muligt at deltage socialt og undgå isolation og ensomhed.

Vi i Rådet er derfor opmærksomme på formuleringen om, at tilbud ikke primært må være for borgere tilknyttet særlige tilbud. Handicaprådet anbefaler derfor, at det præciseres, at frivillige støtteforeninger og fællesskaber omkring handicap-, rehabiliterings- og socialområdet fortsat skal kunne opnå støtte efter §18, når aktiviteterne har karakter af frivilligt socialt arbejde og ikke udgør egentlig institutionsdrift.

Handicaprådet finder det vigtigt, at kriterierne ikke utilsigtet kommer til at begrænse mulighederne for støtte til:

• bruger- og pårørendeforeninger
• frivillige støtteforeninger
• rehabiliteringsfællesskaber
• netværk for mennesker med handicap og kronisk sygdom.

Disse fællesskaber spiller ofte en væsentlig rolle i forhold til trivsel, netværk, mestring af hverdagslivet og forebyggelse af ensomhed.

Handicaprådet ønsker desuden at pege på, at flere af de foreslåede kriterier kan medføre betydelige administrative udfordringer for frivillige foreninger, som i forvejen drives af frivillig arbejdskraft.

Dette gælder blandt andet:

• vurdering af brugernes mulige egenbetaling
• aldersopdeling mellem §18 og §79
• dokumentation og vurdering af målgrupper
• håndtering af sponsorater og ekstern støtte
• vurdering af formue og nødvendig opsparing.

Rådet finder det aldeles uklart, hvordan flere af disse kriterier konkret skal administreres og fortolkes i praksis.

Handicaprådet ønsker særligt at pege på, at aldersafgrænsningen mellem §18 og §79 kan give store udfordringer på handicap- og rehabiliteringsområdet, hvor målgrupperne ofte spænder bredt aldersmæssigt, og hvor fællesskaberne er bygget op omkring borgernes funktionsniveau og rehabiliteringsbehov – ikke alene alder.

På rehabiliteringsområdet vil der ofte være borgere, som deltager i de samme fællesskaber både før og efter pensionsalderen. For mange mennesker med handicap, erhvervet hjerneskade eller kronisk sygdom har kontinuiteten i sociale fællesskaber stor betydning for trivsel, netværk, rehabilitering og forebyggelse af ensomhed.

Handicaprådet finder derfor, at en skarp administrativ aldersopdeling risikerer at skabe unødigt bureaukrati og uhensigtsmæssige skel i frivillige fællesskaber.

Rådet ønsker desuden at pege på, at begrænsninger vedrørende transport og overnatning kan få særlige konsekvenser for mennesker med handicap og nedsat mobilitet. For mange borgere er transport og muligheden for at deltage i sociale aktiviteter over flere dage en afgørende forudsætning for deltagelse i fællesskaber og forebyggelse af isolation.

Handicaprådet anbefaler generelt, at der fortsat gives mulighed for konkrete og fleksible vurderinger på handicap- og rehabiliteringsområdet, så borgere med særlige behov ikke stilles ringere i forhold til deltagelse i frivillige sociale fællesskaber.

Afslutningsvis ønsker Handicaprådet at understrege betydningen af et stærkt og mangfoldigt frivilligt socialt område i Esbjerg Kommune, hvor der også fortsat er plads til mindre og specialiserede fællesskaber for borgere med handicap, kronisk sygdom og rehabiliteringsbehov.

Med venlig hilsen

Handicaprådet i Esbjerg Kommune

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard                          
- formand

Esbjerg, den 30. 04. 26

Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Politik for fritids- og idrætsliv 2026-2030

Handicaprådet anerkender intentionerne i politikudkastet om at fremme fællesskab, trivsel og deltagelse for alle borgere.

Det er imidlertid Handicaprådets vurdering, at politikken i sin nuværende form ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at borgere med handicap får reelle og lige muligheder for at deltage i fritids- og idrætslivet.

Rådet hæfter sig særligt ved, at borgere med handicap ikke fremgår som en tydelig målgruppe, og at centrale begreber som tilgængelighed og inklusion ikke er konkretiseret eller omsat til forpligtende målsætninger. Dermed er der en væsentlig risiko for, at borgere med handicap fortsat ikke får del i de fællesskaber og tilbud, som politikken har til hensigt at fremme.

Handicaprådet skal derfor anbefale, at:

• Borgere med handicap eksplicit indarbejdes som målgruppe i politikken.

• At tilgængeligheden konkretiseres og forpligtes, herunder i forhold til fysiske, psykiske og digitale rammer samt principper om universelt design.

• At der sikres målrettet udvikling af inkluderende og tilpassede tilbud.

• At der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af frivillige og aktører.

• At der opstilles konkrete mål og følges op på deltagelsen blandt borgere med handicap.

Handicaprådet skal afslutningsvis understrege, at uden klare prioriteringer og konkrete forpligtelser risikerer politikken ikke at føre til reel forandring for borgere med handicap. Rådet opfordrer derfor til, at inklusion gøres til et tydeligt og forpligtende element i den videre udmøntning af politikken.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard

formand

Esbjerg, den 30. 04. 26

Høringssvar vedrørende de foreslåede ændringer i sagsbehandlingsfrister.

Handicaprådet i Esbjerg Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de foreslåede ændringer i sagsbehandlingsfrister.

Handicaprådet anerkender behovet for gennemsigtige og realistiske frister, der både understøtter en fagligt forsvarlig sagsbehandling og sikrer borgernes retssikkerhed. Rådet finder det dog bekymrende, at der i forvaltningens fremlæggelse, lægges op til generelle forlængelser af frister med henvisning til enkeltstående hændelser.

I den konkrete præsentation blev der henvist til en sag om ledsagerordning, hvor en borger ikke havde reageret rettidigt på en henvendelse via e-Boks. Handicaprådet finder det uhensigtsmæssigt, at et sådant eksempel anvendes som begrundelse for at ændre fristerne generelt. Der er efter rådets opfattelse tale om et enkeltstående forhold, som bør håndteres konkret – ikke ved at forlænge sagsbehandlingstiden for alle borgere.

En generel forlængelse indebærer, at også borgere, der reagerer rettidigt og samarbejder aktivt, må acceptere længere ventetid. Det er efter Handicaprådets vurdering urimeligt og risikerer at svække borgernes retssikkerhed og tillid til systemet.

Dette gør sig særligt gældende på områder som ledsagerordningen (§ 97), hvor der i materialet fremgår betydelige variationer mellem kommunerne, og hvor længere frister vil kunne få direkte konsekvenser for borgernes mulighed for at deltage i samfundslivet. Handicaprådet finder det væsentligt, at Esbjerg Kommune her ikke lægger sig på et unødigt højt niveau.

Tilsvarende gør bekymringen sig gældende i forhold til bilsager (§ 114), hvor sagsbehandlingstiden i forvejen er meget lang – op til 6 måneder eller mere. For borgere med behov for bil er dette et afgørende spørgsmål for mobilitet, arbejdsliv og selvstændighed, og yderligere forlængelser vil have væsentlige konsekvenser.

Handicaprådet vil på den baggrund anbefale:

• At Esbjerg Kommune fastsætter sagsbehandlingsfrister ud fra et niveau, der afspejler normale og velfungerende sagsforløb – ikke undtagelsestilfælde.

• At udfordringer med manglende svar fra borgere håndteres gennem bedre opfølgning, alternative kontaktformer eller individuelle vurderinger.

• At der fastholdes et klart fokus på at nedbringe sagsbehandlingstider frem for at forlænge dem.

• At der i særlig grad værnes om korte frister på områder med stor betydning for borgernes dagligdag og livskvalitet.

Afslutningsvis vil Handicaprådet understrege, at lange sagsbehandlingstider i sig selv kan være en væsentlig belastning for borgere med handicap. Det er derfor afgørende, Esbjerg Kommune i fastsættelsen af nye frister har borgerperspektivet og retssikkerheden som det bærende hensyn.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard

formand

Handicaprådets høringssvar vedrørende KKR Rammeaftale 2025-2026 på det Specialiserede Socialområde

        

Esbjerg den 18.03.2024

        

Høringssvar på Kvalitetsstandarder for: Fritid Sundhed & Omsorg § 83

Dato 07.12.2023

Handicaprådets høringssvar vedrørende ”Idéoplæg for om- og tilbygning af Bøge Allé 7”

Indledningsvis vil Handicaprådet gerne udtrykke vores anerkendelse af idéoplægget, da det er vigtigt at følge med udviklingen og opgradere til tidssvarende løsninger.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at lokalplanen gør, at det ikke kan blive helt så optimalt som ønsket.

Vi hæfter os især ved, at der er indtænkt bedre forhold til at være sammen, når familien er på besøg, og at der skal lægges vægt på, at opholdsrum ikke må være gennemgangsarealer.

I prioriteringen, hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker, er vi bekymrede for forslaget til, at så må det ekstra beboerbadeværelse vige til fordel for personalefaciliteter. 

Ikke at vi synes personalet skal nedprioriteres, men det fremgår, at allerede i de nuværende rammer er der problemer med ventetid og konflikter ved for få badeværelser, og med yderligere 2 værelser vil dette problem jo bestemt ikke blive mindre.

Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at der i givet fald må arbejdes på yderligere økonomisk bevilling, såfremt nuværende ikke slår til.

Ligeledes mener vi også at et tørreskab er et vigtigt inventar, og en så forholdsvis lille ting bør der kunne blive plads til økonomisk.

Det er også vigtigt, at der indtænkes udfordringer mht. både lys og lyd, dette især vigtigt for borgere med Autisme, da mange af dem reagerer kraftigt på disse parametre.

Placeringen af toiletter: her mener vi, at der skal indtænkes, at der kan blive brug for hjælp, hvorfor der skal være plads til en hjælper på begge sider af toilettet. Ligeledes er det ikke hensigtsmæssigt at dørene til toiletter/bad er indadgående døre, det er ifølge bygningsreglementet ikke hensigtsmæssigt.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Dato 07.12.2023

Handicaprådets høringssvar vedrørende ”Skoletilbud Ribelundområdet”

Indledningsvis vil Handicaprådet gerne rose tanken om dette ekstra skoletilbud - både fordi det tilgodeser behovet for at skærme de mest sårbare elever med størst behov for skærmning og fordi de nuværende forhold på Vittenberg Skolen med lokaler på flere lokationer er uholdbare for både elever og personale.

Med hensyn til den fremtidige organisering mener vi, at denne bør ligge i “Skole” - det er og skal være en skole uanset det store behov også for Socialpædagogisk støtte. Ellers kan det let blive en glidebane, hvor tingene smelter sammen og det kan blive svært at holde fokus på, hvornår hvad er hvad. Alle - også disse elever - har behov for en vis grad af variation i dagligdagen, men vi anerkender naturligvis vigtigheden af den tætte sammenhæng mellem skoletilbud og bosted.

Handicaprådet er glade for, at vi i Esbjerg kommune udvikler på specialundervisningsområdet i stedet for at indskrænke og udvande, som vi desværre kan se det sker andre steder.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Esbjerg d. 28.10.2023

Høringssvar Handicaprådet vedr. ny seniorpolitik

Handicaprådet tager udkastet til efterretning med flg. bemærkninger.

Handicaprådet finder processen forud for udfærdigelsen af udkastet til seniorpolitikken, som et godt eksempel til efterlevelse for udfærdigelse af fremtidige politikker omhandlende vores målgruppe af borgere herunder også seniorer med Handicap.

Fritid Sundhed og Omsorg har med nedsættelsen af en styregruppe bestående af repræsentanter fra respektive relevante råd, heriblandt Handicaprådet samt Frivillighuset Vindrosen, imødegået vores ønske om tidlig inddragelse af relevante samarbejdspartnere forud fremlæggelsen af et endeligt udkast til politikken. 

Handleplaner
Handicaprådet finder det vigtigt at der nu følges op på politikken med en handlingsplan og finder det derfor også positivt at styregruppens medlemmer er inviteret med i den videre proces for at bidrage med hver deres respektive viden. Vigtigt for Handicaprådet er medejerskab i den efterfølgende proces i form af udarbejdelse af handleplaner så vi sammen kommer i mål med en politik, som alle kan se sig selv i.

På vegne af Handicaprådet

Inga Bredgaard / Erik Sørensen
    formand             medlem

Dato 12. oktober 2023

Høringssvar vedrørende etablering af 18 nye boliger ved Fyrparken

Handicaprådet tilslutter sig høringsmaterialet vedrørende etablering af 18 nye boliger ved Fyrparken med bemærkning om at have stor fokus på indretning af bad/toiletforhold. Indtænke størrelse og indretning så der er plads til kørestolsbrugere, hjælpere m.v.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 11. september 2023

Handicaprådets høringssvar på de kommende besparelser 2024 - 2027

I Handicaprådet er vi jo, ligesom den øvrige befolkning i kommunen, bevidste om de besparelser der lægges op til, hvilket gør os både ulykkelige og frustrerede. Herunder nogle punkter som vi synes I burde se en ekstra gang på.

Vi synes det er positivt med oplæg til besparelser på antal byrådsmedlemmer. Det er et fint signal at sende. Også positivt, at man trods alt forsøger at investere på enkelt områder. Men hvorfor lade det blive ved det? Hvorfor afvikling i stedet for udvikling?

Vi ønsker alle en kommune med flere indbyggere, men med disse besparelser er vi ved at skabe en kommune, hvor ingen har lyst til at bo. Især med nedlæggelser af skoler både herinde i byen og ikke mindst i oplandet. Oplandet er trods alt det sted, hvor måske nye familier kan se sig selv, da huspriserne er rimelige – men for at de små lokalsamfund ikke skal uddø, så kræver det, at der er en skole til børnene – uden en skole, bliver der let affolket disse steder.

Hvis vi skal kunne øge antallet af indbyggere i Esbjerg kommune, så er vi nødt til at gøre os attraktive - ikke en fortælling om besparelser og nedskæringer.

Lyder logisk med nedskæringer på kurser og andet personalemæssigt, men det fjerner jo glasuren og glæden ved et job i Esbjerg kommune, og vi risikerer øget personaleflugt. På sigt risikerer vi også dalende kvalitet i udførelse af opgaverne, hvis der ikke er mulighed for uddannelse/efteruddannelse.

Og hvorfor skære ned på antal socialrådgivere? I forvejen ligger antallet af sager pr. medarbejder og kompleksiteten i sagerne i overkanten af hvad der er tilrådeligt, hvis en ordentlig og lovmedholdelig sagsbehandling skal kunne gennemføres.

Er der nogen, der har regnet på udgiften til øgede sygemeldinger og sygeløn. Udgifter til at oplære nyt personale i stedet for dem der flygter eller bliver langtidssygemeldt? Hvad med udgifter til øgede ankesager pga. forkerte sagsafgørelser? På sigt kan disse besparelser blive rigtig dyre for Esbjerg kommune.

Det gør ondt, at så mange besparelser rammer de unge. Vi er afhængige af en sund og velfungerende ungdom, som kan uddanne sig og bliver i kommunen - vi er afhængige af dem til arbejdsudbud og til pleje af dem, der behøver pleje. Så det er en barsk opvækst de udsatte unge får.

PB 20-01 Besparelser/Servicereduktioner:
Ang. pkt.: Sorte huller - Hvorfor bespare? Har man regnet på øgede erstatningssager? Personer der kommer til skade og uheld på biler? - NCC tilbyder aftale, hvor de overtager ansvaret for veje i flere år. Billigt for kommunen og NCC udfører i tynde belastninger så de kan fastholde mandskab.

SA 40-01 Reduktion i bilstøtte:
Handicaprådet synes det er et helt forkert sted at spare, det kan ramme aldeles hårdt for de borgere der har behov for bil, og nu måske pga. besparelserne får et afslag på erhvervelse af ny handicapbil (med det til følge, at er det genbevilling der søges, så er det utrolig omkostningstungt, at få ”lov til” at beholde den ”gamle”). Vi har hørt at det er fordi puljen ikke bliver brugt, men at alle med behov får bevilliget bilstøtte. Nu er vi flere der agerer som bisiddere og vores fornemmelse fortæller en helt anden historie. Vi er vidende om, at personer som vi synes er helt oplagte til at få bilstøtte desværre oplever at få afslag.

SA 40-02 Styrket indkøb af eksterne pladser og sagsgennemgang af borger i egen bolig og i eksterne botilbud (investering og besparelser):
Vi finder, at der fortsat skal være mulighed for, at unge med særlige behov kan få tildelt
§107 botilbud og §85 støtte i forbindelse med f.eks. et STU-tilbud eksternt. Hvis tilbuddet minimeres eller helt udgår, vil de unge med særlige behov, ikke have mulighed for at vælge et af de meget gode STU-tilbud, der ligger uden for Esbjerg Kommune. Vi finder, at det at have botilbud tilknyttet STU giver gode muligheder for læring i at mestre eget liv i egen bolig, få venskaber og minimere ensomhed blandt målgruppen.

SA 40-02 Hyppig sagsopfølgning for borgere i §85:
I Handicaprådet kan vi bakke op om, at der sker hyppig sagsgennemgang, hvis formålet virkelig er, at §85 støtten løbende skal justeres hhv. både op OG ned i forhold til det behov der er. Ingen har gavn af, at støtten ikke er tilpasset - hverken borger eller kommune. Vi frygter dog også, at der nemt kan opstå en usynlig “dagsorden” om økonomi, så der vil blive skruet mere ned end op, som kan være til stor skade for nogen, og på sigt komme til at koste rigtig dyrt. Det forudsættes jo rent faktisk i forslagets pkt. 6, at det vil medføre nedgang i antal bevilgede timer og at det rent faktisk vil få konsekvenser for antal medarbejdere. Fokus må og skal til enhver tid være på formålet med støtten og ikke på økonomi.

SA 40-03 Tilpasning af ressourcer til borgernes behov i ferieperioder:
I stedet for at spare på vejledningen i ferieperioden til borgere, der får §85 støtte, kunne man i stedet tilbyde at give/hjælpe målgruppen til ferieaktiviteter. Her er der et stort behov, og alt det udviklende arbejde henimod større selvstændighed og indflydelse på eget liv, der arbejdes med i løbet af året, risikerer at falde på gulvet, så der skal startes forfra hvert år efter ferieperioden.

SA 40-04 Omlægning af grund modul til gruppeforløb:
Vi finder, at der kan være gode betragtninger omkring gruppeforløb. Men vi finder også, at det kan være problematisk - og i længden dyr for kommunen - hvis det kommer til at betyde, at borgere med stort behov for individuel hjælp og vejledning ikke i tilstrækkelig grad får denne.

SA 70-06 Lukning af Psykiatriteamet:
Hvor er det trist, at vi her i kommunen har et spareforslag der rammer så sårbare og forsvarsløse børn og unge, som det er i dette tilfælde.
Alle kender vi til vigtigheden af en effektiv og hurtig forebyggende indsats fremfor hjælp når skaden først er sket. Det vælger man så med dette spareforslag at se stort på, med den begrundelse i tilbuddet, at det er en kan og ikke en skal opgave.
Fra Handicaprådets side finder vi det vigtigt, at der tages hånd om vores børn og unge. Særligt de sårbare, der har brug for sparring og støtte af psykologer til at læsse af på, når udfordringerne i familien presser sig på og let bliver uoverskuelige. Eksempelvis hvor børn og unge er pårørende til et voksent familiemedlem med en svær diagnose. Det vil være de børn og unge, som vi med denne besparelse lader i stikken med ofte uoverskuelige problemer til følge for hele familien senere i livet.
Afslutningsvis skal Handicaprådet også gøre opmærksom på at regionens hidtidige tilbud for unge med psykiatriske problemstillinger jo desværre flytter ud af byen, og derfor finder vi det ekstra vigtigt, at der er fokus på, at vi bibeholder psykiatriteamet lokalt.

SA 70-09 Flere børn i plejefamilier – investeringsforslag:
Noget af det vi undrer os over er, at man vil hyre konsulenter til at finde plejefamilier, for at spare på institutions anbringelser. Men samtidig sætte tilskuddet og betaling til plejefamilier ned, konklusionen kunne være, at der er risiko for, at de går til andre kommuner - og risiko for, at det bliver meget vanskeligt at finde plejefamilier af god og ordentlig kvalitet.
Pædagogiske konsulenter som tidlig indsats er en god ide, men det hænger ikke sammen med at spare på de indsatser, som man kan læne sig op ad (hånd om familien og hjemmehosser fx).

BS 10-01 Organisationsændringer:
At nedlægge specialklasserne på Præstegårdsskolen, kan blive både ”en dreng og pige”. For nogle elever, vil den øgede transporttid blive en udfordring, mens andre vil have godt af at få lidt mere ro i hverdagen.

BS 40-01 Antallet af Ordblinderådgivere reduceres:
Ordblindeindsatsen, som man er ret stolte af, og som er enormt vigtig, risikerer at blive hårdt ramt. Nedlæggelse af op til 3 speciallinjer for ordblinde, og nedlæggelse af ordblinde konsulent - det er ikke en vej vi som kommune kan være stolte af.

SO 10-03 Klippekortordning i Hjemmeplejen:
Vi synes det er et umådeligt trist forslag at nedlægge ordningen. Vi kan godt læse ud af materialet, at der ikke har været det helt store behov for ordningen - måske man har “glemt” at fortælle, at den stadig eksisterer - men man rammer dem der gør brug af ordningen ufattelig hårdt. Kunne man ikke som minimum lade ordningen fortsætte til de borgere der allerede modtager ordningen og ikke byde det ud længere til andre?

SO 10-04 Besparelse på Sygeplejen:
I bør IKKE bespare på Sygeplejeklinikkerne, for de af borgerne der er mere eller mindre selvhjulpne – de har virkelig brug for at ordningen er der, og de aflaster også sygehusene og måske forhindrer yderligere indlæggelser. – Vi kan se, at der som forslag ligger: Et øget fokus på dosisdispensering af medicin, det kan da godt være, at det er et fint tiltag, men det er en yderligere omkostning for borgeren, da der er fuld selvbetaling på området.

SO 10-13 Besparelser på Demensteamet:
Dette forslag må ABSOLUT være en ”ommer” – vi får i medierne ”tudet ørerne fulde” af, at der kommer flere og flere demente borgere, også blandt vores målgrupper. Vi KAN simpelthen IKKE undvære disse medarbejdere, som har travlt nok inden besparelserne.

SO 10-15 Besparelse på Servicelovens §86 træning:
Her tror vi på, at det er en uholdbar løsning at beskære i dette niveau – som I selv beskriver det, risikerer man, at borgerne mister noget af deres funktionsniveau inden opstart – så vi håber på: INGEN besparelser på det område.

SO 10-16 Øget egenbetaling på forplejning for plejehjemsbeboere:
Dette er et helt uhørt forslag, set med vores briller. Vi er bekendte med, at nogle plejehjemsbeboere desværre kun har 200,- kr. til ekstra fornødenheder (toiletartikler, gaver, hygge) når de har betalt for husleje og forplejning. Kan i den forbindelse fortælle at nogle handicappede borgere, ikke har kunne spare op til alderdommen af deres pension, så de har kun den rå Folkepension, som ikke vil kunne dække de evt. yderligere omkostninger.

SO 10-19 Besparelse på Kommunikation & Hjælpemidler:
Dette synes vi er en ulykkelig besparelse, for i forvejen sårbare borgere. På strubeområdet, så ville vi vel ALLE gerne kunne være forberedte på det der kommer til at ske efter indgrebet, en hjælp der ikke kan findes andre steder end hos en konsulent på området. På siddestillingsanalysen, kan det have fatale konsekvenser på borgerne, hvis de får sidesår, som i værste fald kan udarte sig til længerevarende sygehusindlæggelser.

SO 10-20 Besparelse på Hjælpemiddeldepotet:
Denne besparelse er så usmageligt, borgerne hverken KAN ELLER SKAL vente længere end tilfældet er nu, både på levering/afhentning og/eller reparation af hjælpemidler, det er jo borgerens ve og vel man jonglerer med.

SO 10-22 Besparelse på Inkontinens- og Stomihjælpemidler:
Hvis der bliver sat besparelser på Sygeplejeklinikkernes åbningstider virker det her helt hen i vejret. For de borgere der er vidende om, hvad de skal bruge og bestiller en mængde til kortere eller længere periode ad gangen, der fungerer det jo perfekt – men for nye borgere med behov for det, kan vi se, at det vil være en besparelse på evt. ubrugte hjælpemidler.

SO Her ser vi en evt. besparelse:
Vi er vidende om, at der på hjemmeplejeopgaven med at soignere borgeren bruges der flere steder vådservietter til at vaske borgeren med. De er ret dyre i indkøb, da det er kvalitetsservietter, og vel heller ikke det mest miljøbevidste valg - og måske der også kan opstå allergiske problematikker. Her ser vi, at der vil kunne spares penge ved, at man fremadrettet benytter sig enten stof vaskeklude og/eller skumvaskeklude.

ØU 40-03 Lukning af borgerservicecentrene i Ribe og Bramming:
Det kan jo umiddelbart lyde som en “lille sag”, men det vil være noget af en katastrofe for både mennesker med handicap og ældre, der ikke nødvendigvis er stærke digitalt. Det er de samme mennesker, der kan have meget vanskeligt ved at få sig transporteret til Esbjerg - og selvom der kan benyttes Flex Trafik, så er der ikke mulighed for her at få en hjælper/støtte med - som så i øvrigt skal undværes et andet sted, hvor der i forvejen er presset. Der må kunne findes en løsning, så Borgerservice stadig kan komme nær borgerne, så det ikke altid er borgerne, der skal hoppe for Borgerservice. Hvad med at tænke i “Mobil” Borgerservice?

Vi har i medierne set flere og flere borgmestre, der blander sig i modstand mod regeringens politik. – Hvad er grunden til, at vi her fra byen ikke har hørt noget, trods de massive besparelser?

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

14. august 2023

Handicaprådet Høringssvar på: Strategi for mennesker i udsatte livspositioner

Det er nu 2. gang på meget kort tid, at vi får forelagt et oplæg til en spareplan, som har baggrund i en budgetoverskridelse i regnskabet for 2022 og et forventet ditto i 2023 - senest var det på Voksensocialområdet og nu på Familieområdet.

Igen kan vi spørge: Hvordan kan det forekomme så ganske få måneder efter, at der i september blev indgået budgetforlig?

Igen rejser det spørgsmål om, hvem der ikke har gjort sit arbejde godt nok og/eller om nogen har undladt at klæde politikerne godt nok på inden budgetforhandlingerne.

OK, på familieområdet er det så “kun” ca 10 mio. kr. der skal spares, men det ændrer ikke ved, at det vil få store konsekvenser for en stor gruppe af meget sårbare familier med store støtte- og hjælpebehov.

I Handicaprådet mener vi, at Café Ungehuset er en god ide som supplement - ikke som erstatning.

Der er her tale om ekstremt sårbare børn og unge, der tidligere har oplevet store svigt og mangel på støtte. De er i en situation, hvor de har brug for massiv støtte og opbakning. En del kan let “drukne” i gruppeforløb eller i caféen, hvis der er mange.

Vi mener også, at en reduktion af serviceniveauet i forhold til kontaktpersoner til unge i efterværn og unge med over 4 timers støtte er en farlig vej at gå.

Også her er der tale om ekstremt sårbare unge med store svigt i bagagen.
Fra Handicaprådet bør vi jo ikke opfordre til ikke at overhold retningslinjer og forretningsgange, men vi vil egentlig gerne rose medarbejderne for at hjælpe de unge op til 8 måneder ud over det, der er politisk besluttet. Det er jo medarbejderne, der er derude og ser behovet, og det fortæller måske en hel del om, hvor det er “skoen trykker”.

For at målrette hjælpen til forældre med børn med autismespektrumforstyrrelser, er det vigtigt at være opmærksom på, at de er nedslidte efter mange års 24-7-365-kamp for forståelse og lydhørhed - det gælder både fra familie, venner, skole og rådgivere, herunder ikke mindst psykiatrien, hvor der er op mod 6 års ventetid for en diagnose.

Bedre besparelser på familieområdet vil kunne opnås gennem styrkelse af skole og psykiatri.

Vi anerkender, at gruppeforløb vil kunne give lidt, men som det også bliver nævnt i spareforslaget, vil der alligevel være nogen, der er for belastet til at kunne deltage. Og med de op til 6 års ventetid på diagnose, har vi nok kun set toppen af isbjerget. Det stiller store krav til en evt. justering af indsats - den skal sidde lige i skabet, også i forhold til et sandsynligt stort mørketal.

Uddannelse i autismeområdet vil være gode investeringer til fremtiden.

Generelt synes vi i Handicaprådet, at det er særligt uhensigtsmæssigt at spare på støtten til udslusning ved at gøre det til et åbent tilbud ved starten på voksenlivet.

Vi mener, at der dermed er en stor risiko for, at mange af de unge så undlader at deltage, således at de tidligere investeringer og indsatser risikerer at være tabt…… og bolden spillet videre til Voksensocial, der jo heller ikke ligefrem svømmer i ressourcer.

Hvad blev der af den meget omtalte gode overgang fra barn til voksen i det spil?

Og hvad med de mange, der ikke har et stærkt netværk, der kan samle dem op? Dem risikerer vi at tabe på gulvet, for senere at skulle samle dem op i dyre løsninger på
Voksensocialområdet senere i livet!

Serviceforringelse er altid en farlig vej, og i forhold til sårbare børn og unge er det en særlig farlig vej.

Spareforslaget indeholder mange beskrivelser og forslag, men vi synes, at der mangler mere dybdegående beskrivelser og analyser af, hvad besparelserne helt konkret vil komme til at betyde for familier, børn og unge - hvad er det de får og ikke får, og hvilke konsekvenser vil det få.

Vi savner også bedre analyser og prognoser for de positive effekter det i spareplanen antydes, at der kan opnås gennem/på trods af besparelserne.

Vores opfordring til politikerne i Esbjerg kommune vil derfor være, at I udsætter beslutning om evt. besparelser på området, indtil de reelle konsekvenser er grundigere analyseret og beskrevet.

Måske det også her vil være en mulighed for øget åbenhed, og fx invitere familierne til dialogmøder ligesom det med succes er gennemført på Voksensocialområdet.

Vi håber ligeledes på, at eksterne samarbejdspartnere fremover vil blive inddraget betydeligt tidligere i sådanne processer. Her tænker vi især på diverse Handicap- organisationer, som i den grad er dem, der har fingeren på pulsen og mærker på egen krop/sind, hvad eventuelle besparelser vil betyde for deres og deres familiers dagligdag.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand

Læs det fælles høringssvar fra Frivillighuset Vindrosen, Esbjerg Handicapråd, Udsatterådet Esbjerg og Ældrerådet i Esbjerg Kommune.

Dato 8. december 2022

Høring: Strategi for den frivillige sociale indsats 2023-2026

Handicaprådet tilslutter sig forslaget til Strategi for den frivillige sociale indsats 2023-2026, dog med et ønske om, at der indtænkes mangfoldighed f.eks. ved at billederne også illustrerer fysisk handicappede. Herudover en enkelt grammatisk rettelse, der er videregivet til forvaltningen.
På vegne af Handicaprådet
Formand Inga Bredgaard

Dato 27.09.2022

Handicaprådets høringssvar vedrørende nye sigtelinjer på Familieområdet

Handicaprådet tiltræder de høringssvar der er indkommet fra de berørte organisationer og har ikke yderligere kommentarer.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard og Dorte Højriis Thomsen
Formand Næstformand

Dato 27. september 2022

Høringssvar fra Handicaprådet
vedrørende første udkast til Beskæftigelsesplan 2023 – 2024

Fokuspunkt 1: Flest mulig skal være selvforsørgende (side 6).
• Vi vil iværksætte tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, for borger, der oplever at have et handicap.
Rettes til:
• Vi vil iværksætte tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, for borger, der har et handicap.
Fokuspunkt 3: Unge skal være i uddannelse eller arbejde (side 8).
Tilføjelse: Nederst på siden i kassen. Vil vi gerne have tilføjet, vores unge mennesker, med et handicap der er i et STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) forløb på CSV. Så de også bliver tænkt ind i KUI.
Strategi 5: Virksomhederne skal sikres den nødvendige kvalificerede arbejdskraft (side 14).
Initiativer:
Tilføjelse:
• Jobcenteret vil skabe flere Fleksjobpladser.
• Jobcenteret vil efter den årlige samtale med fleksjobberen følge bedre op, hvis Fleksjobberen fortæller, at Han/hun har problemer arbejdsgiveren. På grund af, at arbejdsgiveren ikke sætter sig ordentligt ind i fleksjobberens handicap, eller tager de nødvendige skåne hensyn.
På Handicaprådets vegne:
Inga Bredgaard Dorte Højriis Thomsen Michael Bæk
Formand Næstformand

Dato 28.04.2022

Som udgangspunkt er Handicaprådet enig i, at det er på sin plads at fastsætte kriterier også i tilfældet med bevilling af transport til og fra ETAC.
Men vigtigt i den forbindelse må dog være, at ingen af de af ETACs brugere, som pt. har gavn og glæde af tilbuddet på ETAC oplever at miste muligheden for bevilget transport, begrundet i et af de foreslåede kriterier for mulig bevilling af transporten.
ETACs brugere udgør en bred målgruppe af borgere med hver deres udfordringer og skader i livet som gør, at flere af dem ikke selv formår i perioder at administrere transporten til ETAC, i forhold til de foreslåede kriterier. Vigtigt er derfor at sikre ingen lades i stikken og overladt til sig selv uden hjælp til at finde vej i de muligheder/be-grænsninger som er opstillet i kriterierne for bevilling.

Handicaprådet støtter op om det tilpassede høringssvar, dog er vi også enige i ETACs bestyrelses høringssvar med ønsket om tilføjelse/ændring fremsat under punkt 3 som følgende:

”Bestyrelsen er enig i, at en borger ikke skal bevilges transport til flere kommunale dagtilbud samtidigt. Men bestyrelsen ønsker, at sætningen i punkt 3. ”eller deltage i andre dagaktiviteter i frivilligt regi” tages ud, da vi ikke mener, at man kan blande sig i borgernes fritid, men at det alene har fokus på kommunale dagtilbud”.

Handicaprådet ønsker Social og Arbejdsmarkedsudvalgets opmærksomhed henledt på, at Kommunalbestyrelsen efter § 117 i serviceloven har mulighed for at yde tilskud til mennesker, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har brug for befordring med individuelle transportmidler. Det er en kan-bestemmelse, og derved kan der opstå en for borgeren utilsigtet afgørelse som taler imod en bevilget transport set i lyset af, at det er op til kommunalbestyrelsen selv at fastsætte serviceniveauet og beslutte, om man vil dække en transportudgift helt eller delvist.

Dato 31.03.2022

Handicaprådets høringssvar vedrørende Social & Arbejdsmarkedsudvalgets input til KKR-rammeaftale 2023-24

Psykiatriområdet:
Det er meget svært at løse de massive problemer der er på området, uden at øge udgifterne til mere lønnet personale, da disse mennesker jo ofte er så syge, at der skal mandsopdækkes en til en. Det mener vi bl.a. den TV-udsendelse: ”Sindssyg farligt arbejde” sagde med alt tydelighed, så vi er af den mening, at rammebevillingen skal udvides.
Dette må og skal ikke være udgiftsneutral, at der skal være et samarbejde mellem regionen og kommunens indsats

Fastholdelse af personale:
Det der skal ske, som vi ser det, er følgende:
Vi mener, at det er MEGET vigtigt, at vi skal sikre fagligheden blandt de få socialpædagoger, som er til rådighed, det bør og SKAL prioriteres højt.
For fastholdelse af personale på området, vil det være ønskeligt, at alt den rapportering og tidsstyring lettes hos den enkelte, da det i høj grad er med til at stresse personalet. Der skal skabes mere tid og ro til den enkelte borger og give personalet den ro der skal til for at øge omsorgen for den enkelte.
Ligeledes skal der ikke være 15 forskellige personaler på en uge, men ønskeligt at der lægges mere faste rammer for den enkelte. Dette har fungeret for år tilbage, nærmere betegnet i 1990’erne.

Rammeaftale:
Den lyder umiddelbart ok! Blot skal der sikres bedre ledelsesinformation til den enkelte personalestab. Der ses alt for ofte, at den ikke fungerer optimalt, og derved sker der fejl, der så desværre går ud over borgeren, som har et stort behov for at det ”kører på skinner”.
Vi mener ligeledes, at det vil være en fantastisk god ide med temadage på det specialiserede område.

Efterskrift:
En vigtig pointe er, at de pårørende til den enkelte borger inddrages mere i problematikkerne i det omfang der kan lade sig gøre.
Spørgsmål fra Handicaprådet:
Ang. Egely (Region Syddanmark), hvor mange pladser er der? Er der ventetid?

På Handicaprådets vegne formand Inga Bredgaard

            Dato 23.02.2022

Handicaprådets høringssvar til kvalitetsstandarderne

Aflastningstilbud for borgere over 18 år efter servicelovens § 84
• Misbrugsbehandling efter servicelovens § 101
• Tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102
• Krisecenter efter servicelovens § 109
• Forsorgshjem efter servicelovens § 110
• Alkoholbehandling efter Sundhedslovens § 141

Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning for borgere over 18 år
(servicelovens § 84) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune

Under Booking af aflastningsdøgn:
Her er der beskrevet at, at der skal bookes ophold hhv. 1. oktober og 1. april. Her ville det være oplagt at der selvfølgelig vil være mulighed for at booke en akut plads indenfor de nævnte områder.

Under Omkostninger for borgeren:
Her er der beskrevet, at der som udgangspunkt ikke bliver vasket tøj under opholdet, det finder vi MEGET uheldigt, det ville være mere smidigt, hvis man tilføjer at denne udgift til tøjvask kan tilkøbes af borgeren. Det kan være vanskeligt at vide på forhånd hvor meget tøj/sengelinned der går til i den pågældende periode.

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling (servicelovens § 101)
i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune

Under Substitutionstilbud:
Her har vi fokus på at tilgængeligheden ikke er i højsædet, da lokaliteten i Tilbudsteamet, Bakkevej 6 ikke er tilgængeligt for kørestolsbrugere/dårlig gående. Også den målgruppe vil ekspederes indendørs, som alle andre og IKKE udenfor.

Under Hvordan brugerinddragelsen sikres:
Her kan vi med glæde se, at der henvises til Pårørendevejlederen. Det bør gøres ved ALLE Kvalitetsstandarder.

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter
(servicelovens § 102) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune

Under Omkostninger for borgeren:
Her er beskrevet at behandlingstilbuddet er uden omkostninger for de berørte bevilligede borgere. – Vi finder det uheldigt, at der ikke ydes tilskud til følgeudgifter, som fx kan være: transportomkostninger, kursusudgifter, forplejning etc. Disse poster kan være ret omkostningsfulde for den enkelte borger.

Kvalitetsstandard for Esbjerg Krisecenter (servicelovens § 109)
Esbjerg kommune

Under Ledelse og drift:
Under åbningstider er det uheldigt, at der IKKE er døgnåbent – vold finder jo desværre sted både dag/nat.
Under henvendelsesprocedure:
Her kunne vi godt ønske, at der bliver indskrevet at: Fysisk handicappede trygt kan henvende sig, selvom tilgængeligheden ikke er en mulighed, og at der vil kunne findes en anden løsning for den pågældende. Vold rammer desværre også handicappede.

Handicaprådet har ingen bemærkninger til Forsorgshjem (servicelovens § 110)

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling (sundhedslovens § 141) i
Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune

Under Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene:
Her kan vi med glæde læse, at der er tilgængeligt på samtlige steder for ambulantbehandling.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand

Den 15. januar 2023

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende besparelser inden for kollektiv trafik

Vi i Handicaprådet har fuld forståelse for, at der skal være rentabilitet i ydelsen af transport - Når det så er sagt, så efterlader processen forud for indstillingen fra forvaltningen en manglende høringsperiode.
• Vores første indskydelse var at vi alle rystede på hovedet over, at man overhovedet kan forestille sig at nedlægge en bybus. - Hvor er ligeværdigheden henne?
• At man mener, at “man kan tage flextaxa”, er da i alle tilfælde en mulighed. Vi er ikke
vidende om, hvad prisen er for en busbillet, men vi kan ikke forestille os, at den ikke er
billigere end at tage en flextaxa – så en merudgift for dem der er afhængig af kørsel er
bestemt ikke ok!
• De der gør brug af Flextaxa, ja – dem fratager man ligeledes at kunne være impulsiv, da kørslen skal bestilles mindst 2 timer før afgang.
• Vi savner dog en sammenligning af priser på bybusser i Ribe kontra flextrafik i samme by.
• Ligeledes savner vi en opgørelse på, hvordan man kommer fra Ribe til Varde (på Tarp/ Varde strækningen), hvis man nedlægger 8c.
• Esbjerg kommune må jo så vælge, at åbne for flextrafik i hele Esbjerg kommune, hvis man fastholder nedlukning af diverse ruter. – Men hvad vil det mon koste?
• At ruterne kører med underskud begrundet i et øjebliksbillede af høje energipriser og Covid 19 udfordringer bør ikke være afgørende for om ruterne indstilles.
• At der tilsyneladende ikke forud for indstillingen er lagt andet til grund end det, skyldes nok mere den manglede høringsproces, hvor der eksempelvis efterfølgende er fremkommet oplysninger, som man nu vil efterprøve. Eksempelvis ved omlægning af ruten i Ribe, som en borger foreslår.
• Når vi taler om handicappede, gangbesværede og ældre medborgere, skal vi sikre, at den enkelte borger IKKE risikerer at stå alene med udfordringen i at finde alternativ transport. - Her tænker vi især på de af vores sårbare borgere, som I kraft af deres mentale formåen, desværre ikke vil være i stand til at overskue konsekvensen af, at bussen så pludselig ikke kommer som aftalt.
• Ingen bybus i Ribe? Her kunne man jo ud fra anden borgers henvendelse jo prøve i en periode, at lade bussen køre, hvor kunderne er. Af materialet fremgår det jo, at ruten ikke er optimeret i takt med byens udvikling.
• At der ikke skal være en bybus i en af landets/byens turist perler, synes vi også lyder som selvmål.
• At der heller ikke skal være dækning af bybus ved Fanøfærgen i aftentimerne, lyder bestemt heller ikke rigtigt. Det må bestemt være en ommer. Vi har en del der borgere herfra Esbjerg, der arbejder på Fanø eller skal hjem/til deres sommerhuse derovre, og derfor er dybt afhængige af at komme til/fra færgelejet til/fra anden destination i byen.
• At man ligeledes vil berøre offentlig transport til/fra området i Andrup og Skads er også ude af proportioner, her tænker vi især på den store vækst der er i byggeriet ude i de kvarterer. Der bliver jo flere og flere udstykninger derude og derfor må det ses som givet, at der vil blive flere der bliver afhængige af bybussen. Der bor endvidere både handicappede og ældre mennesker i området, hvor eneste mulighed for indkøb er at tage bussen ind til byen for at handle – der er desværre INGEN indkøbsmuligheder derude.
• Der er i materialet jo også forventning om at passagertallet stiger og brændstof udgifterne falder.
• Det lyder i vore ører mere som borgerlig hetz mod kollektiv trafik.
• Bundresultatet er jo også en besparelse mere end det nødvendige.
• Hvorfor ikke følge Sydtrafiks anbefaling og vente til 2024, og se hvad den planlagte gennemgang viser?
• I stedet for at afvikle kunne man jo også forsøge at udvikle: ”Hvorfor ikke prøve at køre med mindre busser i de passager tynde timer”? - Hvorfor have en chauffør med? I flere fremsynede kommuner arbejder man jo med selvkørende busser.
• Vi er i tvivl om, om der er blevet lavet en udregning på en bus der passede i størrelse til antal af bruger i Ribe.
På Handicaprådets vegne
Dorte Højriis Thomsen og Inga Bredgaard
Næstformand og Formand

Dato 15. september 2021  

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende første udkast til
Beskæftigelsesplan 2022

Handicaprådet tager første udkast til Beskæftigelsesplan 2022 til efterretning, og har ikke yderligere bemærkninger.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. september 2021
Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende udkast til Pårørendepolitik.
På vegne af Handicaprådet kan jeg meddele, at Handicaprådet ikke har yderligere bemærkninger til det flotte materiale, og tiltræder derfor indstillingen til det videre forløb.
Inga Bredgaard
formand for Handicaprådet

Ligeværd Sydvestjylland
Formand: Sonja Knudsen
Mail: [email protected]
Tlf. 28552223
Hjemmeside: ligevaerd-sydvest.ligevaerd.dk
Facebook: Ligeværd Sydvest

Den 27. april 2021

Ligeværd Sydvestjyllands tilbagemelding vedr. høring af en række kvalitetsstandarder:

- Tidlig og forebyggende indsats efter servicelovens § 82
- Længerevarende støtte i egen bolig/hjem efter servicelovens § 85
- Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §103
- Aktivitets & samværstilbud efter servicelovens §104
- Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
- Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
- Midlertidigt botilbud efter almenboliglovens § 105

Ligeværd bakker op om de bemærkninger/høringssvar, der er fremsendt fra LEV til handicaprådets organisationsrepræsentanter. Ligeværd har dog nedenstående tilføjelser.

Generelt finder Ligeværd Sydvestjylland, at det er væsentligt at bemærke, at et serviceniveau/kvalitetsstandard er et minimumskrav af service og ikke hvad alle kan forvente af service, hvilket ofte er måden kommunerne bruger den på. En beslutning inden for serviceloven er en individuel vurdering med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Endvidere vil vi gøre opmærksom på det juridiske princip “Skøn under regel”. Når der skal træffes skønsmæssige afgørelser, må der som hovedregel ikke opstilles regler, som enten begrænser eller udelukker dette skøn. For eksempel må der som hovedregel ikke uden særlig hjemmel alene lægges vægt på ét kriterium, eksempelvis en kvalitetstandard, hvis det betyder, at andre saglige kriterier udelukkes.

Det er ikke lovligt at se bort fra den individuelle vurdering, hvilket fremgår af nedenstående principafgørelse, hvor skøn under regel bliver afprøvet i forhold til kvalitetsstandarder. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2012/10024

Nedenfor tilføjes et par betragtninger, som Ligeværd finder skal fremgå af handicaprådets høringssvar vedr. de enkelte kvalitetsstandarder, idet der tages udgangspunkt i LEV’s høringssvar for de enkelte kvalitetsstandarder.

Tidlig og forebyggende indsats efter servicelovens § 82

Ikke yderligere bemærkninger.

Længerevarende støtte i egen bolig/hjem efter servicelovens § 85

Indsatstyper
Det er angivet: ”I Center for Socialpsykiatri ydes indsatsen efter servicelovens § 85 fleksibelt og tilpasset den enkelte borgers behov inden for alle døgnets 24 timer på alle ugens 7 dage. I Udviklingscenter Vest ydes indsatsen i dag- og aftentimer på alle ugen 7 dage.”
Betyder det, at det udelukkende er borgere indenfor psykiatrien, som kan modtage støtte i alle døgnets 24 timer alle dage og ikke borgere, som på anden måde er udfordret bl.a. i forhold til udviklingshæmning?

”Formålet med indsatsen” og ”Indsatsomfang”
Med fokus på ”Formålet med indsatsen” om at borgeren har de rette rammer for at videreudvikle og vedligeholde sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder samt at ”Indsatsomfang” er opbygget i moduler. Hvorledes synliggør man sociale færdigheders betydning i forhold til udmåling af den individuelle støtte i moduludregningen?

Indsatsomfang
Fokus på social liv også omfatter aktiviteter i weekender.

Borgerinddragelse
Vigtigt at borgerne inddrages, så de bliver hørt og får mulighed for at præge indsatsen.

Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §103

Indsatstyper
Det er i kvalitetsstandarden angivet, at der som udgangspunkt altid visiteres til interne tilbud i Esbjerg Kommune, og at borgerne hermed ikke har frit valg af tilbud.
Det bør slettes. Eksterne tilbud bør kunne komme i betragtning.

Opfølgning
Vigtigt at borgeren er tilknyttet en kontaktperson/mentor.

Aktivitets & samværstilbud efter servicelovens §104

Indsatstyper
Det er i kvalitetsstandarden angivet, at der som udgangspunkt altid visiteres til interne tilbud i Esbjerg Kommune, og at borgerne hermed ikke har frit valg af tilbud.
Det bør slettes. Eksterne tilbud bør kunne komme i betragtning.

Opfølgning
Vigtigt at borgeren er tilknyttet en kontaktperson/mentor.

Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107

Indsatstyper
Indsatstyper bør suppleres med det forhold hvor der er bevilget midlertidig botilbud i forbindelse med botilbud tilknyttet et STU sted, der ikke er drejet / ejet af Esbjerg Kommune.

”Formålet med indsatsen” og ”Indsatsomfang”
Med fokus på punkt 3 under ”Formålet med indsatsen”, som vedrører at borgerne har adgang til socialfaglig personale, som bidrager til at skabe tryghed og socialt fællesskab og med sammenhængen med ”Indsatsomfang”. Hvordan synliggør man fællesskabets betydning i forhold til udmåling af den individuelle støtte i moduludregningen ?

Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108

Ikke yderligere bemærkninger.

Midlertidigt botilbud efter almenboliglovens § 105

Ikke yderligere bemærkninger.

Venlig hilsen
Sonja Knudsen
Formand f/
Ligeværd Sydvestjylland
Mail: [email protected]
Hjemmeside: ligevaerd-sydvest.ligevaerd.dk
Facebook: Ligeværd Sydvest

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (servicelovens § 107) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, det sidste ord: Borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Indsatstyper:
Det fremgår, at indsatsen i de enkelte tilbud tilrettelægges efter 7 temaer, og at der opstilles mål for indsatsen, uanset hvilken af de 7 temaer indsatsen ydes indenfor.
Det bør fremgå, hvem der har ansvaret for at sikre, at dette sker - er det Voksen Myndighed eller…?

Krav til borgeren:
Det fremgår, at borgeren skal have et ønske om at modtage støtte, og at borgeren skal være motiveret for at indgå i et samarbejde omkring indsatsen.
Hvad sker der, hvis borgeren ikke ønsker og/eller ikke er motiveret? Det bør beskrives i kvalitetsstandarden, hvilke krav der er til den faglige indsats med henblik på at støtte, hjælpe og motivere borgeren til at modtage det tilbud, der ud fra en faglig vurdering er det rette for vedkommende.

Pårørende samarbejde:
Vi anbefaler, at der udfærdiges en pårørende “drejebog” omkring samarbejde med de pårørende ved indflytning, på en måde så det er klart for alle, hvilke forventninger der er til pårørendes indsats i forhold til borgeren/tilbuddet - fx. have, frisør m.v.
Vi hører alt for ofte om uklarheder i forhold til forventningerne til hinanden.

Omkostninger for borgeren:
Det fremgår, at det i Esbjerg Kommune er besluttet, at borgerne som minimum skal have et rådighedsbeløb på 2.500, - kr. pr. måned til personlige fornødenheder, efter at godskrevne udgifter til bl.a. kost er fratrukket.
Det skal tydeligt fremgå, hvilket udgifter, der kan godskrives. Det er bestemt ikke konkret nok at skrive “bl.a. kost”.

Ferie/ture
Det fremgår, at der i Esbjerg kommune kan tilbydes ture med 2 overnatninger om året.
Det må være en skrivefejl, at det ikke fremgår, hvor mange ture om året med 2 overnatninger, der tilbydes. Vi ved jo så dog, at der - som praksis er i dag - er tale om 1 tur om året, og vi har sagt det tidligere, og siger det hermed igen. Det er alt for lidt og bestemt ikke tilfredsstillende.
Ganske vist kan den enkelte borger tilkøbe sig yderligere ferier/ture, men det er jo bestemt ikke alle, der har økonomisk mulighed for dette.

Opfølgning:
Det fremgår, at der sker løbende opfølgning efter individuel vurdering. Det bør fremgå, hvem der har ansvar for den løbende opfølgning - er det også Voksen Myndighed eller…?

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (servicelovens § 108) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, sidste ord borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Formålet med indsatsen:
Ordene “i det omfang, det er muligt” slettes.
Ordlyden i sidste del af afsnittet bliver herefter: og at den enkeltes udviklingspotentiale understøttes med den nødvendige og omsorgsmæssige indsats, med henblik på at mestre mest muligt i eget liv.

Indsatstyper:
Det fremgår, at indsatsen i de enkelte tilbud tilrettelægges efter 7 temaer, og at der opstilles mål for indsatsen, uanset hvilket/hvilket af de 7 temaer indsatsen ydes indenfor.
Det bør fremgå, hvem der har ansvaret for at sikre, at dette sker - er det Voksen Myndighed eller…?

Pårørende samarbejde:
Vi anbefaler, at der udfærdiges en “drejebog” omkring samarbejde med pårørende ved indflytning, så det er klart for alle, hvilke forventninger der er til de pårørendes indsats i forhold til borgeren/tilbuddet - fx. have, frisør m.v.
Vi hører alt for ofte om uklarheder i forhold til forventningerne til hinanden.

Omkostninger for borgeren:
De fremgår, at det i Esbjerg Kommune er besluttet, at borger som minimum skal have et rådighedsbeløb på 2.500, - kr. pr. måned til personlige fornødenheder, efter at godskrevne udgifter bl.a. kost er fratrukket.
Det skal tydeligt fremgå, hvilke udgifter, der kan godskrives. Det er ikke konkret nok at skrive “bl.a. kost”.
Det fremgår endvidere, at der kan være fællesudgifter for borgeren, fx til inventar og rengøringsartikler til fællesarealer, og at dette er frivilligt og aftales med den enkelte borger. MEN hvem sikrer for borgerne i denne målgruppe, at der er rimelighed i disse udgifter og hvem sikrer, at borgeren rent faktisk kan gennemskue, hvilke fællesudgifter der er rimelige og hvilke der ikke er?

Ferie/ture
Det fremgår, at der i Esbjerg kommune kan tilbydes ture med 2 overnatninger om året.
Det må være en skrivefejl, at det ikke fremgår, hvor mange ture om året med 2 overnatninger, der tilbydes. Vi ved jo så dog, at der - som praksis er i dag - er tale om 1 tur om året, og vi har sagt det før, og siger det igen. Det er alt for lidt og bestemt ikke tilfredsstillende.
Ganske vist kan den enkelte borger tilkøbe sig yderligere ferier/ture, men det er jo bestemt ikke alle, der har økonomisk mulighed for dette.

Opfølgning:
Det fremgår, at der sker løbende opfølgning efter en individuel vurdering, som minimum hvert 2. år.
Det bør fremgå, hvem der har ansvar for den løbende opfølgning - er det også Voksen Myndighed eller…? Der bør minimum være opfølgning en gang årligt.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103) på det specialiserede voksenområde, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, sidste ord borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Målgruppe:
Det fremgår, at et specifikt handicap eller en medicinsk eller psykiatrisk diagnose ikke i sig selv er tilstrækkelig til at modtage støtte.
Denne tekst bør slettes, da den er overflødig i forhold til, at vurderingen af støttebehov tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne.
Hvis teksten ikke kan blive slettet, skal der alternativt tilføjes “eller udelukke” efter ordet “modtage”.

Indsatstyper:
I første afsnit skal sætningen “Borgeren har dermed ikke frit valg af tilbud” slettes. Det er helt overflødigt at have denne sætning i teksten, da det tydeligt fremgår, at det efter dialog med borgeren og evt. dennes pårørende er Voksen Myndighed der vurderer, hvilket tilbud der bedst kan tilgodese borgerens behov.

Indsatsomfang:
Den indledende tekst til boksen med Alder/Omfang ændres til:
“Omfanget af indsatsen er som udgangspunkt følgende, men alle afgørelser sker på baggrund af en individuel vurdering:”

Omkostninger for borgeren:
Det fremgår, at kommunen afholder udgiften til den billigste befordringsmulighed ud over de første 10 kilometer.
Det bør tilføjes, at transporttiden ikke må være uforholdsmæssig lang - maksimalt 1 time.

Aflønning:
Tja, det er jo ikke nogen svimlende “løn”, men en ekstra is til sommer kan der måske blive til……
Med hensyn til genforhandling af løn bør det fremgå, hvem der har ansvar for at sikre, at der rent faktisk sker en genforhandling efter de første 3 måneder og igen en gang årligt. Et forslag kan være, at dette påhviler borgerens kontaktperson på beskæftigelsestilbuddet at sørge for dette.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for tidlig forebyggende indsats (servicelovens §§ 82a og 82b) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune.

Krav til borgeren:
Det fremgår, at borgeren skal have et ønske om at modtage støtte, og at borgeren skal være motiveret for at indgå i et samarbejde omkring de mål, som borgeren selv ønsker at opnå.
Det bør beskrives i kvalitetsstandarden, hvilke krav der er til den faglige indsats med henblik på at støtte, hjælpe og motivere borgeren til at modtage det tilbud, der ud fra en faglig vurdering er det rette for vedkommende.

Opfølgning:
Det fremgår, at hvis borgeren efter endt forløb i Kontakten fortsat har brug for støtte, vil muligheden herfor blive vurderet af Voksen Myndighed.
Det bør fremgå, hvem der har ansvaret for at sikre, at de borgere der har behov for fortsat støtte også bliver guidet i, hvordan de får denne støtte.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for længerevarende socialpædagogisk bostøtte i egen bolig/eget hjem (servicelovens § 85) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, sidste ord borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Målgruppe:
Det fremgår, at et specifikt handicap eller en medicinsk eller psykiatrisk diagnose ikke i sig selv er tilstrækkelig til at modtage støtte.
Denne tekst bør slettes, da den er overflødig i forhold til, at vurderingen af støttebehov tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne og/eller sociale problemer.
Hvis teksten ikke kan blive slettet, skal der alternativt tilføjes “eller udelukke” efter ordet “modtage”.

Indsatstyper:
Det fremgår, at indsatsen i de enkelte tilbud tilrettelægges efter 7 temaer, og at der opstilles mål for indsatsen, uanset hvilket/hvilket af de 7 temaer indsatsen ydes indenfor.
Det bør fremgå, hvem der har ansvaret for at sikre, at dette sker - er det Voksen Myndighed eller…?

Indsatsomfang og varighed:
3. afsnit, hvor der skrives, at udgangspunktet for indsatsen er 2 til 4 timer ugentligt skal slettes, da der - som det også fremgår af 2. afsnit - skal bevilges støtte efter en individuel, faglig og helhedsorienteret vurdering.
Det er IKKE acceptabelt, at der i kvalitetsstandarden indsættes et udgangspunkt på 2 til 4 timer, der i daglig praksis meget let kan blive til noget, der opfattes som en “regel”.

Krav til borgeren:
Det fremgår, at borgeren skal have et ønske om at modtage støtte, og at borgeren skal være motiveret for at indgå i et samarbejde omkring indsatsen.
Hvad sker der, hvis borgeren ikke ønsker og/eller ikke er motiveret? Det bør beskrives i kvalitetsstandarden, hvilke krav der er til den faglige indsats med henblik på at støtte, hjælpe og motivere borgeren til at modtage det tilbud, der ud fra en faglig vurdering er det rette for vedkommende.

Opfølgning:
Det fremgår, at der sker løbende opfølgning efter en individuel vurdering, dog minimum efter 12 måneder.
Det bør fremgå, hvem der har ansvar for den løbende opfølgning - er det også Voksen Myndighed eller…?

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for botilbud (almenboligloven § 105 + servicelovens § 85) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, sidste ord borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Formålet med indsatsen:
Ordene “i det omfang, det er muligt” slettes.
Ordlyden i sidste del af afsnittet bliver herefter: og at den enkeltes udviklingspotentiale understøttes med den nødvendige omsorgsmæssige indsats, med henblik på at mestre mest muligt i eget liv.

Indsatstyper:
Det fremgår, at indsatsen i de enkelte tilbud tilrettelægges efter 7 temaer, og at der opstilles mål for indsatsen, uanset hvilket/hvilket af de 7 temaer indsatsen ydes indenfor.
Det bør fremgå, hvem der har ansvaret for at sikre, at dette sker - er det Voksen Myndighed eller…?

Pårørende samarbejde:
Vi anbefaler, at der udfærdiges en pårørende “drejebog” omkring samarbejde med pårørende ved indflytning, så det er klart for alle, hvilke forventninger der er til pårørendes indsats i forhold til borgeren/tilbuddet - fx. have, frisør m.v.
Vi hører alt for ofte om uklarheder i forhold til forventningerne til hinanden.

Omkostninger for borgeren:
Det fremgår, at der kan være fællesudgifter for borgeren, der ikke er en del af lejekontrakten, hvilket er normalt i lejemål under Almenboligloven, MEN hvem sikrer for borgerne i denne målgruppe, at der er rimelighed i disse udgifter og hvem sikrer, at borgeren får støtte til at deltage i beboerdemokratiet.

Ferie/ture
Det fremgår, at der i Esbjerg kommune kan tilbydes ture med 2 overnatninger om året.
Det må være en skrivefejl, at det ikke fremgår, hvor mange ture om året med 2 overnatninger, der tilbydes. Vi ved jo så dog, at der - som praksis er i dag - er tale om 1 tur om året, og vi har sagt det før, og siger det igen. Det er alt for lidt og bestemt ikke tilfredsstillende.
Ganske vist kan den enkelte borger tilkøbe sig yderligere ferier/ture, men det er jo bestemt ikke alle, der har økonomisk mulighed for dette.

Opfølgning:
Det fremgår, at der sker løbende opfølgning efter en individuel vurdering, som minimum hvert 2. år.
Det bør fremgå, hvem der har ansvar for den løbende opfølgning - er det også Voksen Myndighed eller…? Der bør minimum være opfølgning en gang årligt.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 1. maj 2021

Handicaprådets høringssvar til:
Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104) på det specialiserede voksenområde, Esbjerg kommune.

Under formål med kvalitetsstandarden, sidste ord borger ønskes ændret til: “borger/pårørende/værge”. Dette gælder også øvrige steder i dokumentet, da der er rigtig mange, der ikke kan selv, så inddragelse og samarbejde med pårørende/værge er af afgørende betydning.

Målgruppe:
Det fremgår, at et specifikt handicap eller en medicinsk eller psykiatrisk diagnose ikke i sig selv er tilstrækkelig til at modtage støtte.
Denne tekst bør slettes, da den er overflødig i forhold til, at vurderingen af støttebehov tager udgangspunkt i borgerens funktionsevne.
Hvis teksten ikke kan blive slettet, skal der alternativt tilføjes “eller udelukke” efter ordet “modtage”.

Indsatstyper:
I første afsnit skal sætningen “Borgeren har dermed ikke frit valg af tilbud” slettes. Det er helt overflødigt at have denne sætning i teksten, da det tydeligt fremgår, at det efter dialog med borgeren og evt. dennes pårørende er Voksen Myndighed der vurderer, hvilket tilbud der bedst kan tilgodese borgerens behov.

Indsatsomfang:
I boksen alder/omfang under “borgere som er fyldt 60 år og bor i et tilbud efter Servicelovens §108 eller tilsvarende, vurderes det årligt, om samværstilbuddet kan tilbydes i botilbuddet.
Her skal tilføjes: I vurderingen skal der altid lægges vægt på og prioriteres, at borgeren får tilbudt et dagligt miljøskifte.
Et liv i “sutsko og pyjamas” gavner de færreste.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
formand

Dato 20.04.2021

Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Kvalitetsstandard for støtte til køb af handicapbil efter Lov om social service §114

Under målgruppe:
Er vi bekymrede over, at børn under 3 år som udgangspunkt ikke opfylder kriterierne for støtte til bil, da et barn med handicap før denne alder normalt ikke er væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder. Vi synes, at denne holdning enten skal rettes til: Et barn på 1 år eller bedre endnu fjerne aldersgrænsen. Der er nogle børn, der allerede fra de kan sidde er udfordret på en sådan måde, at de desværre ikke kan fragtes i en alm. personbil.

Vi er endvidere vidende om, at borgere med ALS på forhånd får afslag på bilstøtte med den begrundelse, at "skal tænke 8 år frem i tiden det kan være svært med sådan en progredierende diagnose". Vi er dog vidende om, at en borger nu lever på det 28. år med diagnosen. Uden handicapbil kan det være svært for borgeren at komme rundt og være aktiv med familien. Transport der desværre ikke kan tilgodeses af andre kørselsordninger.

Disse borgere vil jo gerne have et liv med oplevelser for både dem selv og resten af familien. Når borgerne med denne alvorlige diagnose skal fragtes, kræver det meget plads til hjælpemidler, heriblandt oftest respirator og andre personlige og livsvigtige hjælpemidler. Vi ønsker fremadrettet, at disse borgere også kan få bevilliget en handicapbil, hvis de opfylder kravene.

Under Handicapkørsel:
Her kan vi læse, at borgere med Handicapbiler i nogle tilfælde kan få bevilliget Handicapkørsel, hvis f.eks. bilen skal på værksted m.m. Der står desværre også, at der skal foretages en individuel vurdering fra gang til gang. Vi ser gerne, at de med Handicapbiler, som er indrettet med diverse hjælpemidler, får tildelt Handicapkørsel uden først at skulle igennem en ny vurdering.

Vores indtryk er, at ordningen IKKE vil blive, "da alle med handicapbil helst selv vil køre". Det er ligeledes sådan, at de borgere, hvor bilen er indrettet med diverse hjælpemidler/påtegninger i kørekortet, jo ikke kan "få en lånebil fra værkstederne". Derfor er vores ønske, at de der har tilkendegivet, at handicapbilen ikke opfylder ALLE kørselsbehov, bliver bevilliget Handicapkørsel, hvorefter man i Forvaltningen kan holde øje med, om ordningen bliver misbrugt.

På Handicaprådets vegne
formand
Inga Bredgaard

Dato 13.04.2021
Høringssvar fra Handicaprådet vedr. etablering af 18 boliger til borgere med handicap i Fyrparken og 8 boliger på Kastanie Allé 6-8 i Ribe

Indledningsvis finder vi det meget positivt, at der planlægges etablering af 26 nye boliger til mennesker med handicap i Esbjerg kommune.

Vi vil gerne opfordre til en høj grad af inddragelse af pårørende/organisationer og meget info i løbet af processen. Åbenhed og inddragelse kan imødegå mange bekymringer og kritik, samtidig med at der kan komme nye ideer og/eller kreative løsninger til gavn for alle.

Det er positivt, at der lægges op til 2 spisestuer til fællesspisning i mindre grupper, og særdeles positivt med køkkener, hvor der er plads til, at medarbejderne kan lave mad sammen med borgerne. Det kan vi da kun være tilfredse med - hvis det altså i praksis også bliver benyttet til dette formål.

Supplerende finder vi det også vigtigt, at der i projektet holdes fast i, at der skal være fælles opholdsarealer i bygningerne. Til gengæld virker det lige i overkanten med SÅ mange kontor arbejdsstationer til personalet, der vel primært skal være omkring beboerne. Måske noget af dette areal i stedet kan udnyttes til et “selskabslokale”, hvor beboere og pårørende kan samles nogle flere end i de små lejligheder til fødselsdage osv.

Handicaprådet husker i den forbindelse vores besøg på et tilbud i Bramdrupdam for nogle år siden, hvor der i projektet var indtænkt velfærdsløsninger med bl.a. tablets i hver lejlighed, således dokumentationen kunne laves med det samme hos borgeren. I det pågældende tilbud var der langt færre kontor arbejdsstationer end “normalt”. Ifølge personalet på stedet fungerede det rigtig fint.

Vi anker naturligvis ikke over, at der skal tages hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, ve og vel, men vi skal huske fokus på indhold og beboere - det er vigtigt.

Det er meget vigtigt, at der ikke pålægges de enkelte lejligheder så mange kvadratmeter ekstra til fællesarealer, at de brutto kommer over de 65 m2 af hensyn til boligydelse. Der bør være et meget højt fokus på at holde huslejen så langt nede som overhovedet muligt - uanset boligydelse vil en husleje på 5.400 kr. pr. måned være et højt beløb, når forsørgelsesgrundlaget er et helt (langt) liv på førtidspension.

Vi er kritiske over for, at der lægges op til, at 2 af boligerne (måske) skal være demensboliger. Selvom beboerne i disse kommer fra det sociale område, og derfor har andre behov for støtte end andre demente, mener vi ikke, at demente kan passe ind her. Der er helt sikkert behov for demenspladser også indenfor det sociale område, men disse bør etableres som et særskilt tilbud.

Vedr. Fyrparken er vi bekymrede for evt. støjgener fra Tarphagevej.

Vedr. Kastanie Allé 6-8 er vi naturligvis klar over, at der er behov for afskærmning både af hensyn til beboerne og til omgivelserne, men vil gerne opfordre til, at der indtænkes løsninger, der æstetisk og medmenneskeligt ikke kommer til at ligne Fort Knox eller det, der er værre.

Handicaprådet finder også, at lejligheder på 55 m2 lyder meget små. Der er ikke plads til meget ekstra som fx hjælpemidler.

Boligerne i begge projekter opføres under Almenboliglovgivningens §105. Selvom der i lovteksten benyttes ordet “ældreboliger”, vil vi gerne opfordre til, at dette ord ikke benyttes i projekterne, undtagen hvor det er absolut nødvendigt, da det sender forkerte signaler til alle os pårørende og andre, der ikke lige er juridisk kyndige. Det mener vi sagtens kan lade sig gøre.

På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand

31. maj 2020

Vi synes det er et spændende tiltag, dog har vi vendt det med: Hjerneskadeforeningens lokalafdeling (som ikke er en del af Handicaprådet), da det jo især er deres målgruppe det hidrører!

Deres kommentarer som vi tilslutter os er:
1. Hvilken analyse ligger til grund for denne sammenlægning?
2. Hvilke problemer er der med den organisering der idag er på området?
3. Det er umiddelbart meget positivt, at den foreslåede organisering giver en tov-holder for borgeren i hele forløbet. Det er et af de punkter, som vi altid slår på.
4. En gennemgående tovholder, der kan hjælpe på kryds og tværs vil kunne gøre en forskel, under forudsætning af, at tovholderen er kompetent, har indsigt, og kan få ting til at ske (ansvar).
5. Øget fokus på koordinering og neurofaglig rehabilitering lyder rigtig fint, men hvad betyder det i praksis - er det blot varme ord, eller er der konkrete handleplaner herfor.
6. Der er kun afsat 180.000 om året fra 2021 til den øgede administration ifm. sammenlægningen, det synes som en meget lille økonomisk tildeling til noget, der kan blive meget omkostningstungt.
7. Sammenlægninger er ofte meget vanskeligere i praksis end det ses i teorien.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard

24. maj 2020

Handicaprådet er positive overfor en sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest, og kan bakke op om de nævnte formål med at skabe et samlet center på handicapområdet, der kan skabe en bedre sammenhæng fra barn til ung til voksen.

Det er en fordel, at ressourcer og viden kan benyttes på tværs af aldersgrupperne, men sammenlægningen må ikke komme til at betyde, at mennesker med udviklingshæmning skal blive i det samme miljø og det samme tilbud hele livet igennem.

Den nuværende situation, hvor 21 ud af 48 døgnpladser på RABU er besat med unge over 18 år, er særdeles utilfredsstillende, og vi ser frem til at følge den særlige fokus på kapaciteten ift. døgnpladser, som forslaget lægger op til.

Handicaprådet finder det meget uhensigtsmæssigt, at der ikke samtidig sker en sammenlægning af de to myndighedsfunktioner (Familierådgivningen og Voksenmyndighed), og opfordrer derfor til, at arbejdet med modellerne til en fælles ungeindsats på socialområdet sættes i værk straks, og ikke udskydes til et ikke nærmere præciseret “senere tidspunkt”.

Handicaprådet ser som altid positivt på, når udgangspunktet som her er, at der ikke indtænkes en besparelse i forbindelse med sammenlægningen, men finder det også bekymrende, at der samtidig nævnes et løbende fokus på effektiviserings- og besparelsesmuligheder på det sociale område.

Der er et stigende pres på voksentilbud, som ikke forventes at blive mindre de kommende år, så besparelser er ikke det, der ligger lige for på dette område.

Endelig vil vi i Handicaprådet påpege, at vi finder det meget uhensigtsmæssigt, at det nye sammenlagte center hører under 2 politiske udvalg. Det vil helt klart kunne forsinke og besværliggøre både hele sammenlægningen, den daglige praksis og ikke mindst mulighederne for at udnytte kompetencerne på tværs.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard Formand

6. februar 2020

Handicaprådet har den 6. februar 2020 behandlet sagen om kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde. Handicaprådet finder det helt på sin plads, at der udarbejdes en kvalitetsstandard.

Handicaprådet er bekymrede over størrelsen på de 100 timers pulje til buffer årligt. Handicaprådet finder puljen meget lille. Derudover er Handicaprådet bekymret over de 6 timer/ugentligt pr. borger.

Handicaprådet vil gerne tilkendegive vigtigheden af borgerens individuelle vurdering.

Handicaprådet vil til sidst gøre opmærksom på, at borgerne burde have været orienteret om, at opgaven vedrørende kontaktpersoner blev overflyttet til Borgerservice, inden det blev igangsat.

Høringssvar fra Foreningen Danske Døvblinde og bemærkninger fra Mogens Bork, Danske Døvblinde vedlægges.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

6. februar 2020

Bemærkninger modtaget fra medlem af Handicaprådet Mogens Bork, Danske Døvblinde
1. Kan man få 100 minutter i ugen til avislæsning, nu da Esbjerg Kommune har nedlagt lydavisen pr. 1. januar 2020?
2. Der findes en afgørelse fra Ankestyrelsen, at kommunen ikke kan kræve, at borgeren bruger bistandstillægget til betaling ved ledsagelse.
3. 16 timer til aflønning pr. døgn ved ophold i flere dage, lyder udmærket hvis ikke kommune fastholder nuværende praksis med 10 timer pr. kontaktperson pr. døgn. Skal man så bruge 2 kontaktpersoner i døgnet!
4. Udmåling af ugentlige timer med op til 6 timer i ugen, virker ikke særligt individuelt, men nærmest som en max grænse.
5. I hvilke konkrete situationer skal kontaktpersonen selv betale for sin forplejning?

5. februar 2020

FDDB takker for muligheden for at komme med høringssvar til Esbjerg kommunes kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde.

Generelt
FDDBs bemærkninger:
Det er som udgangspunkt meget svært at sætte faste timetal på, hvor stort et behov den enkelte døvblinde har for hjælp.

En udmåling af timetal forudsætter udover en opgørelse af antal af forskellige aktiviteter, som personen med døvblindhed har brug for hjælp til, også en realistisk vurdering af tidsforbrug for hver enkelt aktivitet, hvor kontaktpersonen skal bistå med hjælp. En realistisk vurdering kræver, at der bliver taget udgangspunkt i det grundlæggende livsvilkår, som er gældende for alle personer med erhvervet døvblindhed:

Når de to vigtigste sanser er ramt, betyder det, at mange gøremål selvsagt tager længere tid at udføre, end det tilsvarende vil gøre for personer som er normalt seende og hørende. Forud for en aktivitet, under deltagelse i en aktivitet og efter en aktivitet er der brug for formidling af informationer og synsbeskrivelse fra kontaktpersonen.

Det er meget energikrævende og kræver ekstra koncentration for personen med døvblindhed enten at lytte til det talte sprog eller at aflæse visuelt eller taktilt tegnsprog. Der er derfor ofte brug for små pauser undervejs. Hertil kommer at nogle situationer og miljøer er sværere end andre at kommunikere i f.eks. på trapper, i venterum, i støjfyldte lokaler, ude i trafikken osv.

Som følge af at kommunikation er vanskelig, opstår der ofte misforståelser undervejs. Det betyder, at informationer ofte skal gentages eller forklares med andre ord, når kontaktpersonen f.eks. gennemgår post eller formidler, hvad andre personer siger - f.eks. personale i en tøjforretning eller hos tandlægen.

Døvblindhed udgør på mange måder en trussel mod kommunikation og samspil med andre mennesker. Kommunikationen påvirkes også af usikkerhed og manglende kontrol i situationen. Kommunikation består ikke kun af det verbale budskab (det talte eller tegnede budskab, dvs. kommunikation formidlet ved tegnsprog/taktilt tegnsprog). Den non-verbale kommunikation såsom kropssprog, mimik, øjenkontakt og tonefald er centrale dele af kommunikation og er alt sammen betydningsbærende i samværet og kommunikationen med andre.

Personer med døvblindhed opfatter ikke non-verbal kommunikation, hvilket kan føre til mange misforståelser i kommunikationen. Det er svært at få fat i sammenhængen, både rent sprogligt, men også når det gælder selve situationen, som kommunikationen udspiller sig i.

Personen med døvblindhed har svært ved at opfatte feedback, f.eks. signaler som kan bestå af et lille nik, et smil eller tonefald. Det leder til usikkerhed om, hvad ens samtalepartner egentlig synes om det, der bliver fremsagt, om personen med døvblindhed skal fortsætte eller ikke, om folk er for eller mod det personen siger, eller om de bliver trætte af at lytte.

I de aktiviteter, hvor der indgår socialt samspil, skal kontaktpersonen således både formidle verbal- og non-verbal kommunikation, hvilket også er særdeles tidskrævende i samarbejdet med kontaktperson og skal medregnes i udmåling af timer.

Personer med døvblindhed, der bruger tegnsprog som kommunikation, er yderligere begrænset af at tegnsprog ikke kun består af tegn med hænderne, men også en kombination af ansigtsudtryk, kropsstilling og mundbevægelser. Det betyder, at tegnsprog, der for døve med syn, ofte er en langsommere kommunikationsform, når der tolkes direkte, end tale er, bliver endnu mere tidskrævende, når man ikke har sit syn at støtte sig til.

Personer med døvblindhed må desuden ofte rejse langt for at være sammen med ligestillede, da de ting andre kan deltage i, som foregår i lokalsamfundet, ikke er tilrettelagt for døvblinde. Derfor bruges der mange kontaktpersontimer til transport.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderer FDDB at timetallet er meget lavt sat til opgaver, der er beskrevet under både ugentlige kontaktpersonopgaver og årspuljetimer.

Det kræver tid, hvis en person med døvblindhed så vidt muligt på lige fod med personer uden handicap skal have mulighed for at opretholde aktiviteter og være delagtig i samfundet og i egen omgangskreds. Vi henviser her til formålet med kontaktpersonordningen, som er ”at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov” jf. Socialministeriets vejledning nr. 9286 af 26. april 2018 pkt. 26.

Vi henviser yderligere til Handicapkonventionens artikel 19 b): ”Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet herunder ved… at personer med handicap har adgang til.. den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet”.

Ydelsens indhold og omfang ugetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard indeholder op til 6 timer om ugen til:

1) Ledsagelse til indkøb, besøg og andre aktiviteter
2) Brev- og avislæsning
3) Bindeled og ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder

Bemærkninger vedr. indhold af ydelsen:
De beskrevne opgaver er ikke eksemplificeret, og det bør tages ind i overvejelserne, hvilken type faste opgaver en kontaktperson kan bruges til.

Fx er der mange døvblinde, som har brug for hjælp til synsbeskrivelser af hjemmesider, at få synsbeskrevet sportsbegivenheder (VM fodbold, Tour De France mv), følge med på sociale medier i familiens liv og fx læse tekst-tv side 731, som er nyheder for døve.

Det er hverdagsaktiviteter for personer uden syns- og hørehandicap, og mange døvblinde følger med i dette for at kunne holde sig orienteret om samfundet og være med i snakke med familien, venner og øvrige de møder.

Andre typer aktiviteter i denne kategori er eksempelvis motion af forskellig art herunder svømning eller fitness. Her skal det huskes, at dette typisk også kræver ledsagelse til og fra, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling under aktiviteten, og ved en del aktiviteter bruges ekstra tid på omklædning.

Regelmæssig motion anbefales særligt, når man er døvblind, da man meget hurtigt kan blive påvirket fysisk, fordi man ikke har de sædvanlige muligheder for at røre sig spontant ved gåture og lignende, og fordi man som døvblind let bliver anspændt af at ”være på vagt”, når man ikke har sine to vigtigste sanser.

Risikoen for yderligere negativ helbredsmæssig påvirkning (og dermed tilstødende fysiske og psykiske sygdomme og indlæggelser mv) øges betydeligt, hvis man ikke som døvblind har mulighed for at blive hjulpet til motion.

Det er i øvrigt en del af kommunens forpligtelse at sikre adgang til motion jf. Handicapkonventionens artikel 30 stk. 5 ”Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til: a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer.”

• Gudstjeneste og herefter socialt samvær med de andre kirkegængere samt kaffebord
• Shopping af tøj. Her skal det understreges, at det ikke kun handler om at blive ledsaget til og fra en tøjbutik, men at der også skal bruges tid på synsbeskrivelse til personen med døvblindhed ift. hvordan tøjet ser ud eller om tøjet matcher.
• Cafébesøg.
• Netværksgrupper, besøg på kommunens frivilligcenter, seniorcenter, frivillighuse mv
• Skakspil som en del døvblinde interesserer sig for og har brug for hjælp til - fx download af partier og farvegengivelse.
• Frivilligt arbejde - fx tillidsposter eller ledelse af ERFA-grupper for FDDB. Se nærmere om dette under årspuljetimer.

I forhold til at være bindeled og give ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder kan tilføjes speciallæge herunder bl.a. fodlæge, som mange personer med døvblindhed benytter samt øjen- og ørelæge og tandlæge.

Praktiske eksempler på tidsforbrug ved bestemte kontaktpersonopgaver.

Eks. 1 – Besøg, kommunikation med den døvblinde, orientere om hverdagen, bistå med at læse breve, mails, regninger m.m. Kontaktpersonen besøger den døvblinde borger kl. 9.00 (herefter borgeren). Ved ankomst gennemgås bl.a. gårsdagens nyheder og informationer. Det drøftes, hvad der er sket siden sidst både i nærmiljø og i det fjerne. Borgeren fortæller, hvordan vedkommende har det, idet der er nogle situationer/oplevelser, der ønskes drøftet ift. planlægning af telefonopkald, hvor kontaktpersonen skal bistå ved formidling. Kl. er ca. 9.30.

Herefter læses der f.eks. indkommen post, blade, aviser, computerlæsning, synsbeskrivelse i forbindelse med betaling af regninger i netbank. Derudover synsbeskrivelse ved hjælp til besvarelse af breve og mails samt formidling ved tlf. opkald. Synsbeskrivelse i forhold til sammensætning af farver af påklædning, blomster og andre praktiske forhold i hjemmet.

Enkelte borgere har også brug for synsbeskrivelse i forhold til planlægning af madlavning, selve madlavningen og læsning af opskrifter. Endvidere synsbeskrivelse af rengøringsbehovet og evt. under rengøring og fx tøjvask. Ofte kan der være behov for gentagelser, for at sikre borgeren har forstået det. Kl. er nu 12.00, medmindre der fx er behov for støtte til tøjvask og rengøring.

Tid forbrugt = ca. 3 - 4 timer.

Eks. 2 - Ledsagelse på indkøb:
Kontaktpersonen møder ind kl. 13.00 hos borger. De gennemgår sammen indkøbslisten, og borger har behov for synsbeskrivelse af madvarer i køleskabet (udløbsdato). I den forbindelse kommunikeres der også om andre emner f.eks. vejrforhold sne, regn, sol som kan betyde ekstra opmærksomhed ved planlægning af dagens indkøb. Herefter skal der synsbeskrives som en del af forberedelsen til det forestående indkøb, hvor er pung, pose osv.

Kl. er nu 13.30 og kontaktpersonen ledsager og synsbeskriver undervejs til indkøbscenter som nemt kan tage 30 min. Ved brug af bus kan det tage længere tid. I butikken synsbeskrives varerne, udbuddet af f.eks. æbler beskrives, datoer for varernes holdbarhed, priser mv formidles. Det kan være at der er mange mennesker i butikken og andre nyttige informationer, som personen med døvblindhed skal have. Undervejs drøfter borgeren de forskellige muligheder med kontaktpersonen og efterspørger relevante informationer specifikt om varen. Der skal herefter ledsages til kassen, hvor borger skal sætte varer på båndet samt betale og efterfølgende indsamle sine varer i poser.

Kl. er nu ca. 14.45. Hjemturen tager igen ca. 30 min. Ved hjemkomst sætter borger varerne på plads, og der kan være behov for synsbeskrivelse i den forbindelse. Efter indkøbsturen har borger behov for kommunikation med sin kontaktperson uden forstyrrelser. Der kan f.eks. være behov for planlægning af næste mødeaftale. Kl. er nu ca. 16.00.

Tid forbrugt = ca. 3 timer.

Eks. 3 - Deltagelse i ERFA gruppemøde kl. 10-12. Borger bor ca. 10 km fra stedet:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil. Kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse  og kommunikationsformidling til og under mødet, som starter kl. 10.00.

Kontaktpersonen synsbeskriver, hvem der sidder i mødelokalet, hvor de sidder i forhold til hinanden, og hvor i lokalet de er placeret. Desuden formidler kontaktpersonen, hvad der står på bordet mv, og hvis borger ønsker det, synsbeskrives også hvad deltagerne har på. Under mødet ledsages der til og fra toiletbesøg ved behov samt under pausen.

Ved behov kommunikationsformidler kontaktpersonen under mødet fx om der bliver smilet og grinet, om nogen nikker, rejser sig for at gå ud eller lignende.

Kl. 12.00 slutter mødet. Der snakkes efter mødet med andre døvblinde deltagere, hvor der kan være behov for kommunikationsformidling. Herefter gøres der klar med påklædning, evt. ledsagelse til toiletbesøg inden afgang til transport, hvorunder der ligeledes synsbeskrives.

Hjemkomst ca. kl. 13.00, hvor borgeren vel hjemme igen ofte har behov for en opsamling og en kommunikation med sin kontaktperson efter mødet. Kontaktpersonen tager afsted ca. 14.00.
Tid forbrugt = ca. 5 timer.

Eks. 4 - Besøg hos øjenlæge:
Kontaktpersonen ankommer kl. 10.00 – der er aftalt tid hos øjenlægen kl. 10.45. Borger informerer kontaktpersonen omkring forventninger til kontaktpersonens rolle ud fra det behov for hjælp, som borgeren skønner at have behov for den pågældende dag i forbindelse med lægebesøget.

Afgang ca. kl. 10.15, hvor der ledsages og synsbeskrives undervejs. Turen tager ca. 15 min. Borger ledsages til skranken, hvor der synsbeskrives samt kommunikationsformidles omkring ankomst og i venteværelset. Alt afhængig af om kontaktpersonen skal deltage under konsultationen synsbeskrives samt kommunikationsformidles der under samtalen. I de fleste tilfælde må borger og kontaktpersonen i lighed med andre personer, som har tid hos læge, ørelæge, øjenlæge m.m. forvente, at der kan være ventetid.

Efter lægebesøget er kl. ca. 11.15. Der ledsages til garderobe og herefter transport hjem. Kl. er nu ca. 11.35. Ofte har borger behov for at evaluere, opsamle og sikre korrekt forståelse af øjenlægebesøget med kontaktpersonen. Der kan være behov for ekstra tid til kommunikation, hvis borger er påvirket efter besøget og usikker på at have forstået tingene korrekt.

Tid forbrugt = ca. 1,5 til 3 timer.

Eks. 5 – besøg i fitnesscenter:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen assisterer med at få pakket det rigtige tøj, herefter synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil.

Ankomst kl 10. Der klædes om og kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling i centeret fx med personale og andre brugere og i forhold til maskiner og øvelser. Herefter bades og klædes om igen.

Kl 12 er de færdige og der ledsages på samme måde hjem, hvor diverse lægges på plads og der siges farvel og aftales næste besøg. Kl er nu ca. 13.

Tid forbrugt = ca. 4 timer.

Særlige komplekse kontaktpersonopgaver/eller sager hvor der er brug for ekstra kontaktpersontimer:

1) Døvblind mor med to skolesøgende børn. Kontaktpersonopgaverne udover indkøb, aktiviteter osv. kan være: 

Ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling ved forældremøder, ledsagelse til børneundersøgelser o.lign. Der kan være et stort behov for formidling af kommunikation af samtalerne mellem andre forældre og børn. Mange informationer om børneopdragelse, udfordringer osv. foregår i aflevering og afhentningen af børnene.

Ofte er der efterfølgende behov for at gentage det sagte, således at borger opfanger det indholdsmæssige budskab. Der kan også være brug for ledsagelse af forælder til børnenes aktiviteter og under f.eks. en fodboldkamp synsbeskrivelse og formidling. Det bemærkes at Handicapkonventionens artikel 23 stk. 2 særskilt nævner at ”Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn”.

2) Døvblinde som anvender taktilt tegnsprog har som andre døvblinde behov for ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling.

Men disse opgaver er langt mere tidkrævende, og der kræves ofte ro, gentagelser, og at der er en fysisk tæt kontakt. Derudover foregår denne kommunikation betydeligt langsommere end det talte sprog (det gælder dog fortsat, at nogle borgere har brug at det talte sprog gentages igen og igen).

3) To døvblinde bor sammen eller personen med døvblindhed bor alene.

Førnævnte eksempler er kun et udpluk af de timer som en kontaktperson skal bruge for at personen med døvblindhed kan ”leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov”.

FDDB bemærker derfor endnu engang, at det er vurderingen, at det maksimale timetal er for lavt.

Ydelsens omfang puljetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard:
”Esbjerg Kommune kan derudover bevilge timer, der kan anvendes i løbet af året. Disse timer anvendes ved uforudsete hændelser, ferie samt andre former for døgnophold. Antallet afhænger af borgerens aktivitetsniveau og en individuel vurdering af det samlede behov. Under midlertidige ophold i udlandet på under 1 måned, bevarer borgeren retten til støttekontaktperson, uden at søge om dette. Ved sådanne ferieophold kan der anvendes både faste ugentlige timer og de bevilligede puljetimer. Ledsagelse ved ferie, døgnophold og uforudsete hændelser: Op til 100 timer. Hvis en borger der har yderligere behov for hjælp på ferier, døgnophold eller lignende, kan borgeren særskilt søge om ekstra timer/puljetimer. Ansøgningen vurderes med udgangspunkt i borgerens samlede behov og situation”.

FDDBs bemærkninger:
Puljetimer omfatter typisk ferie udenlands og i Danmark. I Danmark er det normalt at holde 5 ugers ferie og allerede der er 100 timer ikke nødvendigvis nok, hvis man fx – fordi ferien afholdes i ukendte omgivelser – har brug for kontaktpersonhjælp fx 10 timer i døgnet.

Det skal huskes at døvblinde med massivt behov vil have brug for at have to kontaktpersoner med dvs. dobbelt op i forbrug af timer. Udover ferie skal puljetimer typisk dække alle former for kursusaktivitet, hvoraf mange for døvblinde vil foregå i FDDB regi. Det er fx kurser på Fuglsangcentret, Kreativt kursus, Aktiv-weekend, FDDBs 4 dages sommermøde (hver andet år), og kurser i træning af nye færdigheder f.eks. IKT og punkt. Til alle disse arrangementer vil fx taktile tegnsprogsbrugere have behov for to kontaktpersoner.

Et kursusophold vil typisk også betyde hjælp i mange timer i døgnet, fordi der skal indregnes transport til og fra kurset samt hjælp i pauser (fx når der spises og der er buffet og med snak med de andre kursusdeltagere), og fordi der ofte er planlagt socialt samvær om aftenen.

Handicappolitisk arbejde, foreningsarbejde o. lign. kan også være inkluderet i puljetimerne, hvis det ikke inkluderes i de ugentlige timer. Det bemærkes at handicappolitisk arbejde og øvrigt arbejde/kurser også kan foregå i udlandet. FDDB opfordrer til, at kvalitetsstandarden nævner dette særskilt for at undgå sammenblanding af ferie og handicappolitisk arbejde/kurser.

Det bør principielt ikke være sådan, at man som person med handicap skal stilles overfor valget, om man enten vil holde ferie eller lave handicappolitisk arbejde, fordi man bliver straffet med træk i timerne, hvis man vælger det politiske arbejde. I den forbindelse henvises til Handicapkonventionens artikel 29 stk. b) ii, som handler om at fremme et miljø, hvor mennesker med handicap kan deltage i handicappolitisk arbejde på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

I forhold til uforudsete aktiviteter kunne dette f.eks. være ved pludseligt opstået behov for undersøgelser på hospital.

Foruden de nævnte aktiviteter kan tilføjes:

• Større familiearrangementer
• Højskole
• Miniferie
• Teaterforestilling, museumsbesøg og andre kulturelle arrangementer også fx Nordisk kulturfestival på tegnsprog.
• Tegnsprogskurser og punktskriftkurser

Generelt om andre støttemuligheder til døvblinde udover en kontaktperson.

Undersøgelser fra de senere år herunder flere nordiske undersøgelser viser, at personer med erhvervet døvblindhed oplever en massiv træthed, stress og energitab oveni deres vanskeligheder i kommunikationen med andre. Typiske barrierer i dagligdagen er problemer med at færdes på egen hånd, kommunikere samt indhente information.

Løbende at opleve forringelse af egen funktionsevne medfører for mange med erhvervet døvblindhed oplevelser af fx angst og nedtrykthed. Ligeledes er personer med erhvervet døvblindhed i øget risiko for at opleve social isolation.

Målgruppen personer med døvblindhed, der har behov for kontaktperson er generelt særligt sårbare og rutiner er vigtige for at skabe tryghed. Trygheden opstår ved, at personer omkring vedkommende person med døvblindhed kender og forstår personens særlige behov for hjælp f.eks. i kommunikationen. Sidstnævnte er i sig selv krævende for en person med erhvervet døvblindhed, som også påvirkes af usikkerhed og manglende kontrol i situationen.

For mange personer med døvblindhed er det i starten meget grænseoverskridende at skulle have en kontaktperson. Først da føler man sig for alvor afhængig. I lang tid forsøger man derfor at klare sig selv, men i takt med, at sansetabet progredierer, er det nødvendigt at tage imod hjælp fra en kontaktperson.

Forinden har personen ofte oplevet flere nærved ulykker. Sidstnævnte kan fortsat finde sted i borgers eget hjem, i kendte omgivelser, hvor der er foretaget ændringer, som personen med døvblindhed ikke er blevet orienteret om, men også pga. orienteringsvanskeligheder generelt. Det er også grænseoverskridende for den døvblinde, at skulle opleve afhængighed af pårørende, både når det gælder hverdagsaktiviteter, og aktiviteter der handler om personens egne interesser og ønsker om socialt samvær med andre.

Om andre muligheder for hjælp
Af udkastet til kvalitetsstandard fremgår: ”Ved tildeling af støtte tages der højde for den hjælp borgeren i øvrigt modtager fra Esbjerg Kommune med henblik på, at der ikke kompenseres flere gange for det samme behov. Hjælpemidler, både bevægelses- og kommunikationshjælpemidler, skal være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt. Der skal også tages højde for, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder.”

Det anerkendes at kommunen har pligt til at afsøge alle måder at hjælpe borgere med handicap. Det skal dog pointeres at kontaktpersonordningen ikke kan erstattes af andre ordninger.

Herunder eksempler på, hvorfor man ikke kan erstatte kontaktpersontimer med andre typer hjælp:

• En hvid stok og mobilitytræning kan langt fra anvendes af alle personer med erhvervet døvblindhed. Flere har alvorlige balanceproblemer og kan ikke tilegne sig brug af stokken. Personer som kun er blinde kan støtte sig til hørelsen, mens personer med døvblindhed kun i ringe grad har den mulighed. Er personen helt døv og blind forefindes denne mulighed ikke.
  
  Den hvide stok kan ikke erstatte en kontaktperson, når det handler om at formidle information, bistå i kommunikationen og synsbeskrive på gåture, i forretninger m.m. Det kan særligt ifht trafik føles utrygt, når man ikke har en sin hørelse at støtte sig til og fx ikke kan retningsbestemme lyd.
   
• Individuel handicapkørsel kan bringe en person med døvblindhed fra A til B. Men personen har brug for hjælp til kommunikation, information og synsbeskrivelse, når personen er fremme ved sit bestemmelsessted. Der vil for en person med døvblindhed være et behov for støtte undervejs på køreturen til formidling af information og kommunikation.
  
  Når man er ramt på menneskets to vigtigste sanser, er det utrygt at blive transporteret i en bil uden at vide, hvad der foregår og kunne høre hvad chaufføren eller eventuelle medpassagerer siger; det kan fx være ifht. omplacering i bilen eller forsinkelser, omveje, pludselige opbremsninger eller lignende. Chaufføren ved individuel handicaptransport kan følge til døren, men der er ingen garanti for at en chauffør har erfaring med døvblinde eller kan tegnsprog – nærmere tværtimod.
  
  Individuel handicapkørsel kan således ikke erstatte en kontaktperson. Det skal også tilføjes at der opleves en betydelig ventetid ved individuel handicapkørsel. Ventetid på omkring 1 time ved afhentning fra en aktivitet er ikke unormal og skal således lægges til kontaktpersontimerne, da man ikke kan stå alene og vente som døvblind.
   
• Tolk via DNTM kan ikke anvendes til gøremål, hvor der er sektoransvar. Personer med døvblindhed som kommunikerer på tegnsprog/taktilt tegnsprog har brug for, at kommunikationen bliver individuelt tilpasset. Den enkelte person kan have sin egen særlige sprogkode. Tegnenes udførelse kan i nogen grad være forskelligt fra borger til borger. Ved taktilt tegnsprog kan der også være forskel på, hvordan borger aflæser taktilt (føler og holder sine hænder). Derfor kan en person med døvblindhed sjældent profitere af at have forskellige tolke. Det vil forinden kræve et længere forberedelsesarbejde, hvor tolken og tolkebruger afstemmer behov.
  
  Den døvblinde og vedkommendes kontaktperson har derimod over tid afstemt sprogkode og sammen desuden udviklet brug af haptiske signaler (følbare signaler der gives på f.eks. ryg, skulder eller overarm). Kontaktpersonen deltager desuden i undervisning, som gør vedkommende i stand til netop at hjælpe den borger, som vedkommende er ansat hos. Kendskabet til den enkelte døvblinde persons kommunikation er vigtig at have.
  
  Hvis personen oplever at blive misforstået, kan det skabe frustration ved ikke at blive mødt med de behov man har. Så alfa og omega er, at der er indgået aftaler på forhånd. Tolke må desuden ikke bruges udelukkende til ledsagelse, hvis man ikke skal bruge/har fået bevilget en tolk der, hvor man kommer frem.
   
• CCTV/forstørrelse/punktudstyr mv - mange personer med døvblindhed har et indskrænket synsfelt (tunnelsyn/kikkertsyn) som betyder, at de kun er i stand til at læse få bogstaver ad gangen. Det betyder, at de hurtigt risikerer at miste overblikket over en tekst og dermed miste budskabet i teksten. Således egner det sig ikke til længere tekster. Det er udtrættende for personen.
  
  Punktskrift kan læres, men hvis man ikke har været vant til at bruge det i mange år, er det svært at anvende til længere tekster og i længere tid ad gangen. Mange hjemmesider er ikke tilgængelige for de forskellige hjælpeforanstaltninger, som derfor primært bruges til mails og fx FDDBs interne beskedsystem IDEKSY. Man kan altså ikke bruge dem til fx indkøb, når man ikke har hørelse og et meget lille restsyn. Derfor har personer med døvblindhed behov for kontaktpersoner, som kan oplæse/formidle information evt. med tydeligt tegnsprog, foretage gentagelser ved misforståelser, gøre brug af synonymer ved ord, som borgeren ikke forstår osv.
   
• Hjemmehjælpen kender sjældent til de kommunikationsbehov, som personen med døvblindhed har. For at leve et liv så nær det normale som muligt ønsker flere personer med døvblindhed at være selvstændige og deltagende i så mange gøremål som muligt. Det kan f.eks. ske ved at udføre praktiske opgaver i hjemmet, hvor en forudsætning for dette er, at vedkommende kan gøre brug af sin kontaktperson til at synsbeskrive undervejs i udførelsen af en opgave.
  
  En anden ting er at når man hverken kan høre eller se, så kan det føles utrygt, at der kommer mange forskellige hjemmehjælpere og skal lukkes ind og være i ens hjem, ligesom det ikke kan forventes, at man kan kommunikere uproblematisk med de forskellige – hjemmehjælpere kan fx sjældent tegnsprog.

Afsluttende
Både ifht. ugentlige timer og årspulje lægger kvalitetsstandarden op til et maksimalt antal tildelte timer. Selvom dette blødes op i afsnittet om ”Bevillingen”, må det betragtes som en risiko for skøn under regel, da der altid skal tages konkret stilling til, hvor mange timer den enkelte døvblinde har brug for kontaktpersonen. I stedet kunne anvendes formuleringen ”som udgangspunkt”.

FDDB vurderer at Esbjerg kommunes udkast til kvalitetsstandard for kontaktpersoner har nogle punkter, som kan forbedres, og vi går meget gerne i dialog ifht. yderligere drøftelser og input til kvalitetsstandarden.

Med venlig hilsen

Anders Fransson
Formand

6. februar 2020

Handicaprådet ser positivt på, at man med en ny profil på ETAC Rehabiliterings-center nu åbner op for, at alder ikke i sig selv er en begrænsning for at kunne deltage i tilbuddet.

Handicaprådet er dog meget bekymret over udsigten til, at muligheden for bevilling af transport til ETAC, i kraft af lovgivning, forringes ved en ændring til et uvisiteret tilbud, hvor nye borgere fremover selv som udgangspunkt skal sørge for transporten.

Derfor håber Handicaprådet på en konkret afklaring af, hvordan det håndteres i fremtiden, for at sikre at borgere med et behov for transport understøttes i at kunne deltage i ETACs tilbud.

I den forbindelse bakker Handicaprådet op om, at man, som foreslået af forvaltningen, kan bevilge borgeren transport, hvis tilbuddet hos ETAC erstatter et mere indgribende og udgiftstung tilbud.

ETAC Rehabiliteringscenters § 104 tilbud til Fysisk handicappede og senhjerneskadede borgere har til nu vist sig at været et velfungerende og godt eksempel på et perfekt samspil frivillige foreninger og kommune imellem.

Det er derfor vigtigt for Handicaprådet at påpege man også i den nye profil af ETAC til stadighed kan se de frivillige foreningernes DNA i tilbuddet, så den nuværende målgruppe ikke bliver ”skubbet ud”, hvis tilbuddet ændres til et uvisiteret tilbud, som også omfatter psykisk sårbare.

Det er i den forbindelse vigtigt, at målgruppen på ETAC ikke omfatter borgere med et aktivt misbrug eller borgere med udviklingshæmning, da det vurderes, at disse borgergrupper ikke matcher ETACs nuværende målgruppe.

En ny profil vil uden tvivl øge livskvaliteten for en bredere gruppe af borgere og give et bedre sammenhæng mellem ETAC og de øvrige tilbud i Social & Tilbud, med en deraf følgende bedre ressourceudnyttelse.

I Handicaprådet er vi derfor bekymret over, der i oplægget lægges op til, at tilbuddets indhold/serviceniveau kan ændres, hvis antallet af borgere der anvender ETAC dagligt stiger markant, medmindre der i givet fald politisk prioriteres ekstra midler til ETAC.
 
Det er en meget “luftig” formulering, der umiddelbart indikerer dårligere indhold/serviceniveau, og åbner døren til ændringer (uden afgrænsning) - ændringer der kan komme til at have store konsekvenser for både nuværende og kommende brugere af ETAC.

Vi ser selvfølgelig positivt på, at Forvaltningen anbefaler, at udviklingen følges, og der afholdes et møde et halvt år efter ændringen, for at vurdere omfanget af borgere, der benytter ETAC i forhold til den økonomiske ramme, men det vækker bekymring og er bestemt ikke hensigtsmæssigt allerede fra start at “varsle” ringere indhold/serviceniveau.

6. februar 2020

Handicaprådet kan tilslutte sig de fleste af tiltagene, uden de store kommentarer!

Vi har dog nogle indvendinger på 2 af punkterne:
BPA området: (side 43)
Her er vi bekymrede for den takst, der er afsat til timebetaling til de firmaer, der har overtaget arbejdsgiveransvaret. Her får firmaerne 8,68 kr. pr. bevilligede timer. For denne takst kan firmaerne kun netop “holde skinnet på næsen”.

Et af firmaerne på området som især har mange borgere fra Esbjerg under deres vinger har har haft sagen i høring i Dansk Erhverv, som mener, at for at få det til at balancere skulle lønnen være på 9,60 kr.

Vores store ønske ville være, hvis satsen kunne blive fastsat af KL, så prisen ville være ens, uanset om man bor i Esbjerg eller Espergærde.

Træning: (Selvtræning med Langvarig indsats): (side 128)
Her er det ikke ok, at man vil slette aftalen - hvis det fastholdes, vil det dermed så betyde, at man ingen fys. træning skal have, hvis man har nedsat funktionsniveau, hvor det for den enkelte kan rykke rigtig meget med 1 ugentlig træning.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

31. marts 2020

Esbjerg Kommunes Politik For Fritids- og Idrætsliv

Det er en flot brochure der her er lavet om Fritids- og Idrætslivet her i Esbjerg Kommune, men vi har ikke ”hænderne oppe over hovedet”.

Vi står undrende over, at handicappede og borgere med særligt behov overhovedet ikke er nævnt i oplægget, herunder tilgængelighed. Det er ikke tilfredsstillende, især ikke når I selv har været med til at godkende de Handicapstrategiske Pejlemærker, hvor et af punkterne lyder: At vi ønsker lige muligheder for alle – vi kan dog se, at ordene: ”mangfoldighed” og ”for alle i alle livets faser” er nævnt, men billederne siger INTET om de omtalte målgrupper.

Det er en målgruppe, som ikke selv kan tage initiativ til at deltage i idræts- og fritidsliv. Der er brug for støtte hertil, således at de, på lige vilkår med andre, bliver inddraget i kommunens idræts- og fritidsliv. Vi vil derfor opfordre til, at målgrupperne bliver nævnt i Esbjerg kommunes Politik for Fritids- og Idrætsliv.

En politik som denne bør naturligvis også indeholde handicappedes behov for idræt og samvær med andre. Der er flere steder nævnt, at politikken omhandler ALLE i livets forskellige faser, men det siger jo intet om Handicapområdet.

Med hensyn til omtalen omkring samarbejdspartnere/foreninger, mener jeg også, det ville være naturligt, om kommunen samarbejder med de frivillige patientforeninger (”det er jo sådan, at den der har skoen på, ved hvor den trykker”).

Ser vi på de fantastiske flotte fotografier, der er brugt i pjecen, er der ikke et eneste med personer med et handicap. Kun personer, der ser raske ud. Det eneste fotografi er med den frivillige hjælper, der kører “handicapcyklen” – dette ses oftest i brug for ældre medborgere!

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

22. oktober 2020

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende Rammeaftale 2021-2022 for det specialiserede område og specialundervisning i Syddanmark.

Handicaprådet har drøftet materialet vedrørende rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 2021-2022.

Handicaprådet tager materialet til efterretning og kan anbefale, at rammeaftalen bliver godkendt.

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

22. oktober 2020

Som vi tidligere har givet udtryk for i vores høringssvar i maj 2020, er Handicaprådet overordnet positive overfor en sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest.

Det er en fordel, at ressourcer og viden kan benyttes på tværs af aldersgrupperne, og i særdeleshed en fordel, at der med et samlet center kan sikres en langt bedre overgang fra barn til ung til voksen, end det er tilfældet i dag.

Den nuværende situation, hvor ca halvdelen af døgnpladserne på Specialcenteret er besat med unge over 18 år, er særdeles uholdbar, og vi ser frem til at følge den særlige fokus på kapaciteten ift. døgnpladser, som forslaget lægger op til.

Handicaprådet finder det stadig uhensigtsmæssigt, at der ikke samtidig lægges op til en sammenlægning af de to myndighedsfunktioner (Familierådgivningen og Voksenmyndighed), men ser naturligvis positivt på, at der på nuværende er indledt et samarbejde på myndighedsniveau - uafhængig af hvilken beslutning der bliver omkring sammenlægningen af centrene.

Det er positivt, at de to myndighedschefer er åbne for og peger på yderligere muligheder for at udbygge samarbejdet. Forslaget om at afprøve, at samme rådgiver følger den unge i overgangen – enten ved at børnerådgiver forbliver eller voksenrådgiver inddrages tidligere – og at der udarbejdes en konkret plan for overgangen fra 16 år i samspil med den unge og forældrene med inddragelse af såvel børne- som voksentilbud, ser Handicaprådet som et stort skridt på vejen.

I Handicaprådet anerkender vi naturligvis, at nogle medarbejdere kan opleve større usikkerhed ved en sammenlægning i et større center, men er også nødt til at pege på, at der skal holdes stort fokus på gevinsten for de børn, unge og voksne det hele handler om. Som organiseringen er i dag, kan overgangene være en særdeles stor mundfuld for den enkelte.

Handicaprådet ser som altid positivt på, når udgangspunktet som her er, at der ikke indtænkes en besparelse i forbindelse med sammenlægningen, men finder det også bekymrende, når forvaltningen finder det nødvendig i notatet at pege på et løbende fokus på effektiviserings- og besparelsesmuligheder på det sociale område. Med det øgede pres på hele området, er det ikke lige besparelser der bør tænkes på.

Handicaprådet er enig i forvaltningens anbefaling af Model 1 med et sammenlagt center, da det er den model, der på sigt vil skabe de fleste fordele for dem det hele drejer sig om: Børn, unge og voksne med handicap og deres familier.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

3. december 2020

Høringssvar fra Handicaprådet - Demensstrategi 2025

Fra Handicaprådet vil vi gerne anerkende det forholdsvis ambitiøse forslag til Demensstrategi 2025.

På området for motion/rehabilitering finder vi i Handicaprådet dog, at det godt kan lyde lidt “hult”, når virkeligheden på nuværende tidspunkt er sådan, at der skal kæmpes meter for meter for at få/bibeholde vederlagsfri træning som handicappet.

Det er almindelig anerkendt og dokumenteret, at motion er godt for både det psykiske og fysiske funktionsniveau, så vi mener der må kunne opnås konsensus på tværs af forvaltningerne, med at stille muligheden til rådighed for både ældre og mennesker med handicap.

Fra Handicaprådet ønsker vi også at påpege vigtigheden af, at der fokuseres på behov fremfor alder, når det kommer til træning af demensramte. Som det er nu, bliver man sendt videre til en mindre omfattende træning end den man egentlig måske har behov for, “blot” fordi man fylder 75 år. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Forslaget til demensstrategi mangler endvidere lidt mere fokus på yngre mennesker med demens, og der er slet intet nævnt om mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer. Disse mennesker bliver også ramt af demens, men har nogle helt andre udfordringer, og kan have vanskelig ved at passe ind i strategien.

Hvis Esbjerg Kommune gerne ser foreningerne løfte en del af demensopgaven, bør det fremover indtænkes at friholde §18 midlerne for besparelse.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

3. december 2020

Høringssvar fra Handicaprådet - Sektorplan for Sundhed & Omsorg 2020-2030

Handicaprådet har følgende kommentarer til høring om sektorplan for Sundhed & Omsorg 2020-2030.

Det er positivt med de mange nye plejeboliger, der er planer om at etablere, men der lukkes samtidig lige så mange, og der accepteres ifølge den forelagte sektorplan en lavere dækningsgrad allerede på nuværende tidspunkt.

Det finder Handicaprådet ikke er hensigtsmæssigt, da det samtidig med al tydelighed fremgår af analyserne i sektorplanen, at der bliver flere ældre, og der vil gå en del år, før evt. supplerende (alternative) boligløsninger kan være etableret.

Hvorfor ikke holde et center mere åbent til der (måske) kommer 75 flere pladser i 2023?

Vi er i forbindelse med nedlægning af plejehjemspladser også bekymret for flytningen af de mennesker, der bor der nu, at der ikke bliver tale om tvangsflytninger.

Til gengæld mener vi, at det er meget positivt, at nogle af de planlagte lukninger nu anbefales ikke at blive gennemført. Ligeledes er det positivt, at man vil sætte nogle af de steder, der er planlagt lukket, på en observationsliste, så de evt. kan komme i andre formål, hvis behovet for plejeboliger ændres.

“Andre formål” kunne måske være et mindre center for unge/yngre demente. Og et center for gruppen af mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer, der kan have vanskelig ved at passe ind med ældre demente.

Handicaprådet bemærker positivt, at der i sektorplanen lægges op til, at dækningsgraden fremadrettet ikke skal stå alene og være det altoverskyggende element i den fysiske planlægning. Det mener vi giver muligheder for at se bredere og mere nuanceret på området.

Vi vil også fra Handicaprådet gerne sætte fokus på, at der ved nyopførte plejeboliger (i fremtiden), bliver tænkt ind, at der skal etableres et vist antal boliger til (ægte)par, til de situationer, hvor begge i et par har behov for plejebolig.

Slutteligt bemærker vi i Handicaprådet, at der intet står om forventet huslejeniveau. Det er overordentlig vigtigt, at alle har mulighed for at kunne bo i de nye boliger - også selvom man kun har sin folkepension, fx. fordi man aldrig har været på arbejdsmarkedet!

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

14. december 2020

Kære Handicaprådet i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune vil gerne sige mange tak for jeres bemærkninger til høring over udkast til Demensstrategi 2025.

Høringssvaret er blevet forelagt Sundhed & Omsorgsudvalget, som har følgende tilbagemelding:

Generelt ønsker udvalget at understrege, at Demensstrategi 2025 er en strategi for de mennesker og pårørende, som har en demensdiagnose tæt inde på livet. Strategien indeholder derfor ikke et specifikt fokus på eksempelvis motion på tværs af kommunens forvaltninger.

Handicaprådet skriver, at borgere bliver sendt videre til en mindre omfattende træning, når de fylder 75 år. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der findes i Esbjerg Kommune ikke nogen aldersgrænse i relation til demenstræning. Planlægning - og evt. ophør - af træning foregår på baggrund af den enkelte borgers behov.

Handicaprådet giver udtryk for et ønske om mere fokus på yngre mennesker med demens. Esbjerg Kommune har i 2018, i relation til fokusområdet Rehabilitering, oprettet et Rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre borgere med demens (RAC), som har specifikt fokus på denne målgruppe med tilbud om anonym støtte, rådgivning og oplysning.

Handicaprådet påpeger, at der i strategien ikke er nævnt mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer. I Esbjerg Kommune er alle mennesker, som får en demenssygdom omfattet af strategien. I forbindelse med demens-forløbskoordination tilrettelægges alle indsatser individuelt, således at der skabes plads til de udfordringer, som borgeren med demens og de pårørende giver udtryk for.

Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os.

Venlig hilsen

Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune
Fritid Sundhed & Omsorg
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato 14. december 2020

20. august 2019

Høring af Børn- og ungepolitikken 2019

Høringssvar fra Handicaprådet

Handicaprådet tager teksten til efterretning med følgende bemærkninger:
Billedmaterialet kunne have været mere differentieret. Her tænker Handicaprådet på mangfoldigheden blandt børn og unge.

Der er “kun” billeder af tilsyneladende sunde og raske børn. Handicaprådet kunne have ønsket, at der også på billederne var nogle handicappede børn/unge, ligeledes er der heller ikke etniske børn på billederne.

Ligeledes efterlyser Handicaprådet handleplaner for politikken på området.

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

15. marts 2019

Høringssvar fra Handicaprådet

Social & Tilbuds effektiviseringsforslag om at nedlægge køkkenfunktionen på Kornvangen

Handicaprådet har modtaget materiale vedr. ovennævnte effektiviseringsforslag til høring. Indledningsvis finder vi det uhensigtsmæssigt, at en sådan høring forelægges på et tidspunkt mellem 2 handicaprådsmøder, således at rådet ikke har mulighed for at drøfte det og udarbejde høringssvar på et Handicaprådsmøde.

Handicaprådet anbefalede i 2015, at køkkenet i Kornvangen blev fastholdt og, i forbindelse med om- og nybygningerne, blev udvidet med cafe-/kantinefunktion.

Det gav god mening ud fra konteksten på daværende tidspunkt, og især beslutningen om en cafe-/kantinefunktion, der kunne give beboerne mulighed for at mødes omkring maden udenfor egen bolig, skulle være en vigtig forbedring.

Siden da er der sket en bevægelse i en helt anden retning - nemlig mod helt-/delvist færdiglavet mad, tilberedt i et centralkøkken eller hos ekstern leverandør, der opvarmes og anrettes på det enkelte tilbud, hvor beboerne så i øvrigt mange steder såvidt muligt helst skal spise den alene inde i egen bolig.

Som Handicaprådet ser det, fungerer køkkenet i Kornvangen lige nu netop som et stort centralkøkken, der producerer mad til afdelinger i Esbjerg - inkl. Kornvangens afdelinger. Maden leveres vakuumpakket/frosset og skal varmes ude på det enkelte tilbud/hos den enkelte.

Ud fra den betragtning kan det ene centralkøkken eller eksterne leverandør være lige så godt (eller dårligt) som det andet, men der er også helt andre betragtninger, som Handicaprådet mener bør tages med i overvejelserne.

Det absolut bedste ville være, om der kunne blive tilberedt mad hos det enkelte menneske, eller som minimum i mindre enheder/levegrupper og med mulighed for at spise sammen. Det vil give oplevelsen af mad meget tættere på den enkelte og øge livskvaliteten - helt sikkert vil det også nedsætte udgiften for den enkelte - især hvis man ikke skal være bundet af at købe ind hos bestemte leverandører. Der står i effektiviseringsforslaget, at langt de fleste borgere er omfattet af madserviceordningen, da de ikke deltager i madfremstillingen.

Det er helt korrekt, men for rigtig mange af disse mennesker handler det ikke om, at de ikke kan deltage i madfremstillingen, men i stedet om at de ikke kan få tildelt den nødvendige hjælp og støtte til indkøb og madfremstilling.

Det er - for Esbjerg Kommune - langt “lettere” bare at samle det hele centralt og/eller få leveret fra ekstern leverandør. Den ekstra udgift falder så på de mennesker, der ikke selv kan lave mad og/eller ikke kan uden hjælp og støtte, og den ekstra udgift der kommer udover det loft, der er fastsat - ja, den lægges så ned over botilbuddets i forvejen hårdt pressede budget.

Om køkkenfunktionen i Kornvangen nedlægges eller ej, vil i virkeligheden ikke betyde det store for det enkelte menneske i hverdagen, så længe trenden er “færdigmad” - bortset da lige for det køkkenpersonale, der skal have en fyreseddel, og den cafe/kantine, beboerne så ikke får muligheden for at besøge.

Men der er altså også helt andre ting på spil her - nemlig livskvalitet og sundhed. Målgruppen her er mennesker, der med den nuværende trend, i et helt liv skal leve af “færdigmad” - det er altså ikke som med fx plejehjemsbeboere, der må formodes kun at skulle have denne type mad i en forholdsvis begrænset periode af deres liv.

I Danmark har vi tradition for at lave mad, og selvom der ikke foreligger en fin konsulentrapport på det, vil langt de fleste pårørende kunne berette om væsentlig øget appetit og madglæde hos disse mennesker, når de er hjemme på besøg hos mor og fars “kødgryder”.

Et helt liv med “færdigmad” og mangel på samvær og hygge omkring mad og spisning, lever langt fra op til Handicapkonventionens bogstav om, at mennesker med handicap skal kompenseres til at kunne leve et liv så nær det normale som muligt. Og det vidner om et menneskesyn på denne gruppe, som vi ikke kan være bekendt.

Det ville virkelig - set med vores øjne - være en kæmpe gevinst, hvis der bliver afsat ressourcer til at købe ind og lave mad sammen med alle de mennesker med handicap, der rent faktisk godt kan med hjælp/støtte. Gevinsten af dette vil helt sikkert også kunne ses på sundhedsudgifterne de kommende år.

Og de som ikke kan, kunne få stor glæde og gavn af, at maden bliver lavet ‘lokalt’ i tilbuddet/gruppen - man kan sagtens “deltage”, blot ved at være til stede.

Når maden ankommer klar parat til mikroen, så har man jo masser af tid til at kede sig og få lyst til noget andet end det sunde i stedet for at blive motiveret til bedre mad og mere aktivitet. Denne trend finder vi også ligger langt fra visionen om “Energi til det gode og sunde liv – et fælles ansvar” og værdierne for arbejdet med sundhed i Esbjerg Kommunes egen Sundhedspolitik (se vedhæftede).

Altså en stor opfordring til at vi ændrer kurs og får fokus væk fra at tænke centralt og færdiglavet, og hen mod det mere nære og individuelle med samvær og hygge omkring det sunde måltid i videst muligt omfang.

På vegne af DH’s medlemmer og Ligeværd i Handicaprådet
Inga Bredgaard

Høringssvar fra DH

Vision 2025 – Velfærd

Danske Handicaporganisationer vil hermed gerne afgive følgende høringssvar til Esbjerg Kommunes forslag til vision 2025 – Velfærd.

DH imødeser med store forventninger Byrådets strategiske satsninger frem mod 2025, herunder ønsket om stærke partnerskaber og samarbejde på tværs af fagområder. DH ønsker mere medindflydelse på alle forvaltningsområder. Et eksempel er Vej & Park (red. Park & Mobilitet), hvor vi oftest ikke bliver inddraget.

Udvikling starter i hverdagen:
Det fintmaskede sikkerhedsnet for samfundets svageste gælder jo for alle og ikke kun for de svageste. I stedet for ”smartere løsninger” – vil vi gerne at der står bedre og mere gennemskuelige løsninger

Smartere løsninger:
Der skal gives en bemærkning om, at teknologi ikke er en løsning for vores svageste borgere, da disse ofte ikke er i stand til at gøre brug af dem. Herunder er det ikke kun mange, men alle som skal få glæde af disse løsninger.

Vil udvikle fællesskab:
Ja men så skal de huske, vi skal høres hver gang.

Ambitioner for vores fremtid:
Vi vil være den kommune, hvor hverdagen fungerer til alles tilfredshed.

Flere borgere:
Både tilflyttere og nuværende borgere skal nyde godt af et højt serviceniveau og gode fritidsmuligheder, hvor der er plads til alle.

Ambitioner for vores fremtid:
Vi vil gerne have at ressourcerne bliver brugt optimalt i stedet for ordet smart.

Fælles ansvar for sundhed:
Et vigtigt område er den nuværende pårørendepolitik, der tager udgangspunkt i Sundbed og Omsorg. Men vores medlemmer og deres pårørende møder jo ofte Esbjerg Kommune i mange andre sammenhænge (jobcenter, familieområdet, skolen etc.) Derfor ønsker vi en visionær pårørendepolitik, der gælder for alle borgere i Esbjerg Kommune og ikke blot for en del af den (vi vil i den forbindelse tillade os at henvise til Kolding Kommunes positive erfaringer med en pårørendeguide i form af en person med bred faglig viden).

Som organisation tænker vi ikke i direktørområder, forvaltninger eller politiske udvalg. Vi tænker i de udfordringer, som vores medlemmer møder og i det ”hele” menneske. For stort set alle vores medlemmer gælder, at de er i jævnlig kontakt med både region, sygehus og kommune. Det er derfor af afgørende betydning, at dette samarbejde foregår gnidningsfrit og med borgeren i centrum. Det er vigtigt, at Esbjerg Kommune er klar, når regionens tilbud ophører og selvfølgelig også omvendt.

Forebyggelse og livsglæde:
Vi har alle et ansvar for at leve sundt og passe på os selv, og det er bedre at forebygge end at behandle – både menneskeligt og økonomisk.

1. DH værdsætter en høj prioritering af forebyggelse. Gerne allerede fra at diagnosen er stillet i sundhedssystemet, hvor en personlig guidning og vejledning af borgeren vil medvirke til en forventningsafstemt, tryghedsskabende og lettere overgang til behandlingssystemet i Kommunen, med en deraf følgende positiv effekt af den enkelte borgers situation.
2. DH’s foreninger og organisationer bidrager gerne hertil med en formidling af et sådant tilbud til den enkelte borger.

Naturoplevelser for alle:
Her skal der sættes større fokus på tilgængelighed. Når vi kommer med en manuel kørestol, kan man ikke komme over ”Færistene” (den der bl.a. findes ude i Marbæk. Kan vi ikke evt. få samme mulighed som Fanø Kommune har givet deres borgere – en stor off-roadkørestol (en cadweazle). Ligeledes har man hos Avnø Naturcenter fundet en billig løsning.

Høringssvar fra Ligeværd Sydvestjylland - Vision 2025 - Velfærd
 

Ligeværd Sydvestjylland skal i den forbindelse udtale nedennævnte:

Det er i Visionen angivet:
”At en tryg hverdag begynder med en vished om, at de kommunale services fungerer, og i byrådet tror vi på, at den vished giver energi og overskud. Når de basale behov er på plads, opstår der rum for udvikling.”

Ligeværd, der arbejder for borgere med særlige behov og deres pårørende finder, at der til en tryg hverdag skal tændes helhedstænkning, så der er egnede og hensigtsmæssige skole- og uddannelsestilbud til målgruppen med fokus på, hvad der hjælper det enkelte barn/unge på den lange bane og som sikrer, at de unge har et frit valg af uddannelsessteder.

Endvidere skal der være beskæftigelsesmuligheder for målgruppen med kognitive handicaps samt gode stabile og støttende boligforhold både under og efter uddannelsestilbud. Ligeværd finder, at der skal være fritidstilbud til børn og unge med særlige tilbud, så målgruppen kan mødes med andre og skabe sociale relationer.

Det er i Visionen angivet:
”Ambitioner for vores fremtid – vi vil være den kommune, hvor hverdagen fungerer bedst.”

Ligeværd finder, at forældre til børn og unge med særlige behov ofte er under pres, bl.a. da de ikke føler sig hørt i kommunen, ofte selv skal have fokus på muligheder for målgruppen og at forældre ofte kunne ønske sig en større grad af vejledning rundt i kommunens afdelinger og tilbud.

Det er i Visionen angivet:
”At vi ønske et ligeværdigt samarbejde, hvor alle bidrager, fordi det styrker fællesskabet, giver mening og skaber stolthed for den enkelte. Frivillige skal opleve stort udbytte, selv om indsatsen ikke lønnes økonomisk. Vi vil gøre det let at engagere sig og bidrage som frivillig.”

Ligeværd Sydvestjylland og UFL (Unge For Ligeværd) Sydvest er 2 sociale foreninger, der arbejder for borgere med særlige behov. UFL Sydvest har 10 frivillige vejledere, der driver klub med en ugentlig klubaften for unge med særlige behov, og hvor der er mulighed for at mødes med ligestillede, få venskaber og deltage i aktiviteter.

Ligeværd finder det problematisk med Esbjerg Kommunes administration af § 18 midler, hvor det i løbet af det sidste år opleves mere administrativt tungt at søge midler, idet bevillinger er hægtet op på budgettet til ansøgningen og hvor foreninger på et tidligt tidspunkt forud for eventuel bevilling kan have svært ved at have overblik over årets forbrug.

Endvidere understøtter tildelingen af § 18 midler ikke klubaktiviteter, der tilgodeser den enkelte. Det er netop UFL Sydvests formål at lave aktiviteter, som de unge har mulighed for at deltage i og styrke muligheder for at få fællesskaber og venskaber. Det er vanskeligt at arrangere klubaktiviteter, der ikke understøtter den enkelte. Og det fremgår af kommunens guide til § 18 midler, at aktiviteter, der tilgodeser den enkelte ikke støttes.

Endvidere gives der ikke støtte til aktiviteter, der ikke foregår i kommunen, men der kan søges om støtte til leje af en bus. Uhensigtsmæssigt i forhold til at arrangerer aktiviteter for unge med særlige behov.

Det er i Visionen angivet:
”Fællesskaber i stedet for ensomhed – vi vil forebygge og bekæmpe ensomhed, og det skal være nemt at finde sammen i ligeværdige interessefællesskaber gennem hele livet. Derfor skal foreningslivet og de sociale netværk styrkes.”

Ligeværd finder som ovenfor angivet, at det er blevet vanskeligere at få tildelt § 18 midler til sociale foreninger, idet det er blevet mere administrativt tungt.

Endvidere finder Ligeværd, at mulighed for fællesskaber skal styrkes ved kommunale institutioner som f.eks. Edelsvej og andre bo institutioner.

Det er i Visionen angivet:
”Plads til alle – Mange klarer sig selv og finder sammen i værdifulde fællesskaber, men vi må ikke lukke øjnene for, at nogle af os har det svært. Vi kan alle havne i en vanskelig livssituation, men i vores rummelige kommune sørge vi for, at der er plads og hjælp til alle.”

Ligeværd finder at der for unge med særlige behov skal være gode stabile og støttende boligforhold både under og efter uddannelsestilbud og så man har nogle at være sammen med i fritiden og nogle at få råd og vejledning af.

Dato 17. juli 2019

Sektorplan Sundhed & Omsorg 2019-2034

Høringssvar fra DH medlemmerne samt Ligeværds repræsentanter i Handicaprådet.

Først tak for høringsmaterialet, som Handicaprådet endnu engang vil påpege, at vi for sent er blevet involveret i. Det er VIGTIGT og tvingende nødvendigt, at Handicaprådet bliver hørt i ethvert projekt/byggeri/ombygning, og så TIDLIGT at vi kan nå at komme med vore bemærkninger/input, inden der risikeres uacceptable forhold for handicappede. Med hensyn til nærværende høring burde Handicaprådet have været involveret meget meget tidligere.

Overordnet synes vi, at det er positivt, når Sundhed & Omsorg ønsker at etablere miljøer/bydele, hvor det bliver “let” at være senior med en blanding af boliger, så det at blive længst muligt i eget hjem virkelig bliver en reel mulighed, uden at det for borgerne føles som besparelser, når det i hverdagen føles som om, at der ikke er ressourcer til at få den hjælp, som man har behov for i egen bolig. Det ser ud til, at man virkelig forsøger at tænke så fremtidssikret som muligt.

Rigtigt mange af vores borgere og ikke mindst også deres pårørende, har allerede tidligt i deres livsforløb skullet indstille sig på at se muligheder fremfor begrænsninger. De erfaringer som dermed er kommet i spil gør jo, at mange af vores borgere har lært at finde løsninger og tildraget sig erfaringer, når der opstod barrierer i dagligdagen.

Disse erfaringer kan jo bringes i spil, hvis man i et seniorbolig projekt også indtænker vores målgruppe af stærke borgere, som i kraft af deres respektive uddannelser og erhvervserfaringer har tilegnet sig gode sociale egenskaber, som kan bringes i spil i samkvem med andre borgere, hvor alle hver især byder ind med det de er gode til.

Angående selve byggeriet, så fremgår det desværre ikke i kompendiet, hvor mange m2 boligerne vil være. Vi har et STORT behov for, at der bliver indtænkt både 2 og 3 rums boliger, og ikke mindst at det bliver opført som tilgængelighedsboliger. ALLE kan bo i tilgængelighedsboliger, hvorimod det modsatte desværre ikke er muligt.

Der bør oprettes tilstrækkelig med boliger til ægtefæller/samlevere, så de pågældende kan blive sammen, hvis det er ønsket. Det er uværdigt at skille borgere, der har levet en hel menneskealder sammen.

Vi har en bekymring vedr. økonomi i alle de nævnte boligformer. Bl.a. i forbindelse med, at der lægges kraftigt op til, at boligmarkedets parter skal/kan stå som bygherrer. Vil huslejen kunne betales af pensionister, der måske kun har deres Folkepension og ikke yderligere pensionsordninger? Hvad med boligsikring/ydelse? Hvad med indskudslån, hvis det er private bygherrer, der er på opgaven? Sparer man på økonomien ved at opføre Ældreboliger i stedet for Plejeboliger?

Vi har bemærket at dækningsgraden, er blevet mindre og mindre, men det er jo adresseret som et problem i dokumentet. Her kan vi være meget bekymrede for, at de arealreservationer, der ligger lige nu, og som er helt på linje med Sundhed & Omsorgs ønske om at kunne reservere arealer tættere på Esbjerg bymidte og Østerbyen mv.

Som beboer i f.eks Østerbyen, ville vi være meget kede af at skulle “tvinges” f.eks ud på Krebsestien eller til Tarp, med deraf følgende besværligheder for at bibeholde det allerede eksisterende netværk, mens et nyt bygges op et nyt sted. Alene den psykologiske afstand vil være enorm.

Dernæst synes vi, at det lyder flot på tryk, med en målsætning for kommunen, som en aldersvenlig kommune.

Vi mener, at længst muligt i eget hjem bestemt ikke skal være for en hver pris. Nogle gange bliver nogle ældre/handicappede borgere “gidsler” i eget hjem på denne bekostning. Derfor forstår vi ikke de nedskæringer der bl.a. er på § 86 stk. 2 for ETAC, og ligeledes at omfanget af vederlagsfri træning sænkes.

Vi er bekymrede for at dette med at bygge store enheder, på et eller andet plan, er for at det giver store besparelser. Vi er ikke sikre på, at store enheder er speciel godt for det sociale liv. Vi mener også, at især demente borgere vil have større tryghed i mindre enheder.

På den korte bane er vi ret bekymrede for, at der “skaltes og valtes” med livskvaliteten for de mennesker, der i dag bor i f.eks Østerbycentrets, Gjesing Midtby og Bytoftens plejeboliger, og som skal “tvangsflyttes” til Krebsestien, for de fleste, langt væk fra deres nuværende netværk og miljø.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at Sundhed & Omsorg gør et GRUNDIGT stykke forberedelses- og omsorgsarbejde, så disse borgere ikke bliver ofre i en større sags tjeneste.

Set fra vores stol, så mangler vi dog helt og aldeles nogle tanker om, hvordan Sundhed & Omsorg vil forholde sig i forhold til mennesker med kognitive/udviklings handicaps, der jo også bliver ældre og demente med større plejebehov udover deres livslange udfordringer.

Sparer man på økonomien ved at opføre Ældreboliger i stedet for Plejeboliger?

VIGTIGT:
Det er tvingende nødvendigt, at Handicaprådet bliver hørt i ethvert projekt/byggeri/ombygning, og så tidligt, at vi kan komme med bemærkninger/input, inden der risikeres uacceptable forhold for handicappede. Med hensyn til nærværende høring burde Handicaprådet have været involveret meget meget tidligere.

Til slut kan Handicaprådet henvise til www.nye.dk Etablering af byen, NYE, nordøst for Aarhus. Her er der tænkt på alle aldersgrupper. Der er fleksible boliger, hvoraf nogle er over 70 m2 og med mulighed for flytbare vægge og rene linjer, hvilket betyder, at mange selv kan klare rengøringen. Hvormed noget hjemmehjælp kan spares. Der er fælles parkeringsplads og fælles drivhuse.

Postkasserne er placeret et sted, så man 'tvinges' til at komme ud af sin bolig, for at se efter post, og dermed også ser andre mennesker. Der er fælles opholdsarealer, hvor man kan spise sammen, dvs. på den måde får man et større tilknytningsforhold og undgår på den måde ensomhed. Ingen biltrafik ved boligerne. Ingen støj. Man kan blive inspireret af hinanden. Måske kan en person, som er senere udviklet end flertallet, være frivillig hjælper for en handicappet/ældre person. Fællesskabet/hjælpsomhed en vigtig faktor for, hvordan man skal bo sammen i fremtiden.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Dato 17. juli 2019

Sektorplan for Social & Tilbud 2019-2034

Høringssvar fra DH medlemmerne samt Ligeværds repræsentanter i Handicaprådet.

Handicaprådet tager materialet til efterretning, dog med følgende bemærkninger:

Handicaprådet gør opmærksom på, at der skal sikres tilgængelighed i alle boliger. Det gælder også midlertidige boliger. Det forholder sig jo sådan, at INGEN ved, hvornår man får behov for en tilgængelig bolig, og devisen er, at ALLE kan bo i tilgængelighedsboliger, hvorimod det modsatte ikke er tilfældet.

Handicaprådet ønsker herudover fokus på, at mange borgere i målgruppen ikke har stor økonomi. Det er vigtigt at tænke kreativt. Eksempelvis kan personer med en lille indkomst (f.eks. studerende, kontanthjælpsmodtagere og sent udviklede) godt bo i samme opgang, hvor der så kan oprettes nogle opgangs fællesskaber, for på den måde at hjælpe beboerne med at etablere venskaber, der er meget værdifuldt for målgruppen. De har i forvejen svært ved selv at skabe venskaber udenfor de trygge rammer.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

Dato 15. januar 2019

Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Ændring af kvalitetsstandard for ledsageordningen.

Handicaprådet tager den foreslåede ændring til efterretning.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet. 

Dato 3. oktober 2019

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende samling af botilbud på senhjerneskadeområdet.

Handicaprådet roste idéoplægget med følgende bemærkninger:

Det er meget positivt, at der er indtænkt loftlift i boligerne. Vær opmærksom på, at alle døre er udadgående (evt. skydedøre). Dette pga. borgernes sikkerhed, når der f.eks. skal ydes hjælp ved fald og lignende.

Køkkener skal indrettes, så de kan tilgås fra kørestol med hæve/sænke mulighed (der evt. kan være med manuel betjening). I kompendiet nævnes, at aflastningsboligerne kan benyttes til andre målgrupper. Handicaprådet ønsker en præcisering af disse målgrupper, da det ikke er alle målgrupper der harmonerer med senhjerneskadede.

Handicaprådet udtrykte bekymring for, at Koordinationsteamet er nedlagt. Der skal derfor være stor opmærksomhed på, at der kan sidde borgere der ikke får den hjælp der er behov for, og derfor ikke får tilbudt en plads på botilbuddet.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand for Handicaprådet