SAGSFREMSTILLING
For at sikre en vellykket integration er understøttelse af både de ukrainske børnene og deres familier i det danske skolesystem vigtig. Marie-Louise Weidinger Christensen og Mona Bjerrum, som er sprogkoordinatorer ved Esbjerg Kommune, vil præsentere deres erfaringer og indsigter i arbejdet med denne målgruppe.
De vil i oplægget fokusere på modtagelse, erfaringer, udfordringer og initiativer med ukrainske elever.
INDSTILLING
Det indstilles at
-
Der tages en drøftelse på baggrund af oplægget
Opsummering:
Der var i oplægget fokus på følgende emner:
Modtagelse: Nye familier informeres af Integrationshuset, skoler og naboer. Der er fokus på sproglig og ressourcemæssig vurdering af eleverne, information om fritidstilbud og vejledning til forældrene om at håndtere traumer.
Undervisning og Integration: Elever mellem 14-16 år får et udvidet modtagetilbud, mens unge 16-18 år henvises til job og danskundervisning. Yngre elever (6-14 år) placeres i almindelige klasser med op til to års DSA-basisundervisning.
Samarbejde: Der samarbejdes med forældrene indtil barnet er skoleplaceret, hvorefter samarbejdet overgår til modtagende skole. Familier kan efter behov få tilbudt en familieguide.
Erfaringer og Udfordringer: Sproglige barrierer, mistillid til systemet, tolkebehov (herunder udfordringer med at skaffe kvalificerede tolke samt forældrenes åbenhed om hvilket sprog de reelt har behov for tolkning på) og online undervisning som er med til at fjerne noget af fokusset fra den danske skolegang.
Det anbefales at der arbejdes på en ny struktur for modtagelse af ukrainske elever i tilfælde af en ny bølge.
Bilag 4 (Slides fra oplægget)