Det danske fritidsliv er en mangeartet størrelse, der tilmed også er i konstant udvikling. Tidens trends og samfundets generelle udvikling spiller løbende en rolle, men også mere lokale forhold som f.eks. kommunens og de enkelte lokalområders befolknings- og foreningsmæssige potentiale og udvikling sætter sit præg.

Fritidslivet i Esbjerg Kommune udspilles i et bredt spektrum af faciliteter, bl.a. idrætshaller, boldbaner, fritidsbygninger, klub- og foreningshuse, musikøvelokaler, faciliteter til amatørteater og hobbybetonede aktiviteter, motorsportsfaciliteter, idrætsparkområdet og de selvejende fritidscentre.

Alle de faciliteter er sat i en kompleks ramme af bl.a. forskellige lokalområder, flere typer ejerforhold, foreningernes og aktiviteternes forskellighed, økonomi fordelt på flere kommunale udvalg og sidst, men ikke mindst, lovgivningen.

Historisk set er udviklingen af fritidsfaciliteterne som oftest sket som en form for knopskydning, hvor udgangspunktet har været lokalt engagement
og ihærdighed.

Der er overordnet set tidligere givet et signal om, at der som udgangspunkt er nok idrætsfaciliteter i Esbjerg Kommune. Samtidig signalerer flere foreninger og lokalsamfund dog, at der enten mangler faciliteter, eller at man lokalt ønsker at spænde bredere end folkeoplysningsloven, bl.a. med det formål at udnytte fritidsfaciliteterne mere optimalt.

Alle de forhold gør det svært at vægte områdets forskellige ønsker og behov i forhold til hinanden.

Der er derfor et politisk ønske om et bedre overblik og en mere fokuseret og politisk besluttet retning for udviklingen af fritidsfaciliteter. Det er tanken, at der hermed vil være en større sikkerhed for, at alle så vidt muligt behandles lige med afsæt i områdernes forskellighed og formåen.

Strategiens målsætninger udgør tilsammen en retningsgivende ramme for arbejdet hen mod de overordnede mål i Politik for fritids- og idrætsliv.

Målet med strategien for fritidsfaciliteter er dermed at sikre den rette udvikling og forvaltning af fritidsfaciliteterne, så de samlet set kan rumme, understøtte og inspirere det fritidsliv, vi har i Esbjerg Kommune, ikke alene her og nu, men også i fremtiden.

Strategien for fritidsfaciliteter spiller tæt op ad Politik for fritids- og idrætsliv i Esbjerg Kommune, der er udarbejdet med baggrund i Vision 2025 og Kommuneplanen.

Strategien for fritidsfaciliteter skal som udgangspunkt understøtte udviklingen af alle typer faciliteter, der bruges i fritids- og idrætslivet. Det skal dog ske med et skarpt fokus på de klare snitflader, der er til henholdsvis Sektorplan for park, skov og friluftsliv og Masterplan for skoler.

Politikken indeholder bla. følgende mål:

• Vi vil understøtte et bredt og mangfoldigt tilbud af fritids- og idrætsaktiviteter, hvor der er sammenhæng med familieliv, og hvor der er mulighed for et aktivt fritids- og idrætsliv for såvel voksne som børn.
• Fritidstilbuddene skal skabe energi, forundring,fællesskab, mangfoldighed, vækst og velfærd. Samtidig skal de styrke foreningslivet, talentudvikling og selvorganiseret idræt.
• Med faciliteterne, både på landet, i byen og i naturen, skal der være fokus på gode og fleksible rammer, der motiverer og inspirerer borgerne til et aktivt fritids- og idrætsliv.
• Anvendelsen af eksisterende faciliteter skal optimeres, eventuelt ved at bruge rammerne i nye sammenhænge.

Det er målet, at udviklingen af fritidsfaciliteterne i langt højere grad sker på tværs af sektorer og i et tæt samspil med flere af kommunens andre politikker og sektorplaner, og at outdoorfaciliteter og byens rum sættes i en stærkere relation til fritidsområdet.

Strategien for fritidsfaciliteter sætter fokus på fem områder:

• Geografi
• Optimeret udnyttelse
• Fællesskaber
• Klima og bæredygtighed
• Synliggørelse og formidling

Fokusområderne er alle mere eller mindre forbundne, og hver især kan de udgøre en overligger for de øvrige områder. For overskuelighedens skyld beskrives de dog hver for sig, men de skal ses som ét hele, når vi taler udvikling af facilitetsområdet.

Geografi
I Esbjerg Kommune er der samlet set godt og vel 500 fritidsfaciliteter i dag (ekskl. klasse- og faglokaler på de kommunale folkeskoler), som kommunen enten råder over eller giver tilskud til. Faciliteterne er spredt over hele kommunen, og de mange forskellige typer af faciliteter bruges til bl.a. idræt, amatørteater, musik, spejder og andre hobbybetonede aktiviteter.

Kommunen er formelt set inddelt på flere måder, f.eks. taler vi på kommuneplansniveau om hovedbyen Esbjerg, kommunebyerne Ribe og Bramming, lokalbyer, landsbyer og det åbne land, mens vi på andre områder kan tale om postnumre, sogne, skoledistrikter mv.

Når vi ser på den uformelle inddeling, så kan vi have to områder i ét formelt sogn, f.eks. Sønderris og Guldager (Guldager sogn) eller Sædding og Fovrfeld (Sædden sogn). Begge områder har foreninger, hvis tilknytning til det uformelle område er langt større end tilknytningen til det formelle område.

I nogle tilfælde kører aktiviteterne på tværs af områderne, f.eks. golf, hvor udøverne kan komme fra ikke alene hele kommunen, men også fra andre kommuner, mens der i andre tilfælde er et klart skel mellem områderne, f.eks. fodbold, hvor man er meget lokalt forankret og ofte ser naboområdet som modstandere eller ”dem, vi skal vinde over”.

Vi ønsker balance i den geografiske placering af fritidsfaciliteterne, med strategisk placerede samlingspunkter og fortsat brug af de kommunale folkeskoler og fritidsbygninger i nærmiljøet.

Vi vil på tværs af sektorer inddrages i arbejdet med at skabe plads til bevægelse, når eksisterende boligområder skal udvikles.

Samtidig kan de enkelte områder have vidt forskellige behov for fritidsfaciliteter. Nogle områder har et stærkt fællesskab og et meget aktivt og veletableret foreningsliv, mens det modsatte gør sig gældende i andre. Indbyggertallet, befolkningens sammensætning, foreningstraditioner mv. spiller ind i på det forhold.

Vi vil vise forståelse for områdernes oplevede tilhørsforhold, og vi anerkender lokalområdernes forskellige behov.

Vi vil samtidig se områderne i et større perspektiv i forsøget på at forene brugerne i større sammenhænge, så der er grobund for samskabelse, større fællesskaber og en optimeret udnyttelse af vores faciliteter.

Ifølge forskning findes der en såkaldt indifferensgrænse på 15 minutter i menneskers mobilitet i forhold til fritidsaktiviteter. Teorien fastsætter 15 minutter som den øvre grænse for, hvornår man føler, der er for langt til den facilitet eller det sted, hvor man kan udøve sin aktivitet.

Med andre ord kan afstand til en facilitet være en barriere, når det vil tage over 15 minutter at komme til derhen. Hvor langt man kan komme på 15 minutter, afhænger selvfølgelig af transportmidlet, gang, cykel, offentlig transport eller bil.

Når det så er sagt, så er der naturligvis også forskel på, hvor vi befinder os. Med baggrund i befolkningsfordelingen er det forventeligt, at der vil være længere til fritidsfaciliteterne, når man bor i oplandet, dvs. i landsbyer eller det åbne land.

Der er også en generel accept af, at der for visse aktiviteter må forventes en større afstand til faciliteten, det gælder især, når vi taler om specialfaciliteter til f.eks. aktiviteter på is, motorsport, ridning og golf. Grundreglen er, at jo mere specialiseret en aktivitet er, des længere er vi villige til at transportere os.

Når vi taler om breddeaktiviteter som fodbold, håndbold, gymnastik og spejder, er der en generel forventning om nærhed fra brugerne, og det er her, de 15 minutters transporttid kommer i spil.

Langt de fleste borgere kan nå en større hal og tilhørende baneanlæg inden for en radius af maksimalt 10 km, og størstedelen kan også nå en hal inden for 4 km.

Vi ønsker, at udvalgte kommunale specialfaciliteter, f.eks. kunstgræsbaner, placeres strategisk, så flere områder samlet og på lige fod kan have gavn af dem.

Vi ønsker, at de større haller og baneanlæg fungerer som samlingspunkter for flere områder, og de skal derfor kunne rumme en større variation af aktiviteter og brugergrupper.

Vi ønsker, at de kommunale folkeskoler og de større fritidsbygninger ses som det naturlige samlingssted for nærområdet med mulighed for, at de lokalt forankrede foreninger kan udøve deres aktiviteter, specielt når der tales børn og unge.

Vi ønsker, at alle fritidsfaciliteter er til gavn og glæde for brugerne, og at de udnyttes optimalt.

Optimeret udnyttelse
Borgernes fritidsvaner er under konstant udvikling – både som følge af den generelle befolkningsudvikling, men også fordi samfundstendenser, livsformer og interesser blandt borgerne løbende ændrer sig.

Fritidslivets ønsker og behov er derfor en dynamisk størrelse, som er svær at forudsige på langt sigt, og fritidsfaciliteterne skal på den baggrund samlet set kunne rumme flere former for træning, konkurrence og sociale fællesskaber.

Vi ønsker, at faciliteterne er flerfunktionelle, handicaptilgængelige og indrettet til alsidig brug, så de kan rumme mange forskellige aktiviteter og brugergrupper.

Multifunktionalitet er derfor et kerneord, når vi taler om såvel etablering af nye faciliteter som renovering af eksisterende. Implicit heri ligger også, at der arbejdes med handicaptilgængelighed, der hvor det er relevant og muligt.

Den generelle grundsætning for optimal udnyttelse er, at den enkelte facilitet også skal
bruges uden for primetime. Heri ligger også, at klassificerede udendørsaktiviteter med en kortere indesæson prioriteres sidst i fordelingen af tider indendørs.

Vi vil løbende afsøge mulighederne for at optimere udnyttelsen af fritidsfaciliteterne, både generelt og i konkrete faciliteter.

Vi vil sikre et godt og brugbart bookingsystem, og vi vil samtidig have fokus på incitamenter for, at foreningerne afbooker ubrugte bookede timer.

Det er samtidig et generelt princip, at primetime er forbeholdt børn og unge.

Der, hvor det giver mening, og det er muligt, vil vi sammen med brugerne tale ind i deleløsninger, så flere brugergrupper deles om samme facilitet.

På sigt er det også ønsket, at der åbnes for, at idrætsfaciliteterne bliver fleksibelt tilgængelige, så både selvorganiserede idrætsudøvere og anderledes organiserede aktiviteter inviteres indenfor.

Vi vil efter den årlige fordeling af tider have fokus på den potentielle overskudskapacitet, der er i konkrete faciliteter.

Fællesskaber 
Fritidsfaciliteterne danner rammerne for et utal af forskellige fritids- og idrætsaktiviteter. Fælles for dem alle er, at de ses som en vigtig forudsætning, når vi taler om at styrke nuværende og sikre kommende fællesskaber.

Vi har et bredt spænd af facilitetstyper, og samlet set kan de være med til at skabe rummet til både aktive og sociale fællesskaber. Når vi ser på de enkelte facilitetstyper, så er erkendelsen også, at de hver især kan noget forskelligt, også når det kommer til fællesskab.

Vores faciliteter, som vi kun har en af hver af, og som dækker hele kommunen, er typisk specialiserede faciliteter til få typer af aktivitet, f.eks. ishaller, motorsportsfaciliteter og faciliteter til skydning mv. De spontane fællesskaber i de
faciliteter vil typisk være at finde internt i den enkelte brugergruppe og/eller inden for den enkelte aktivitetstype, hvis der er flere foreninger samlet i samme facilitet.

Det samme gør sig gældende, når vi taler om specialfaciliteterne, som udgøres af ridebaneanlæg, bueskydningsbaner, golfbaner, tennisbaner og kunstgræsbaner mv.

Lignende fællesskaber finder vi også i foreningernes klubhuse, spejderhuse og de
foreningsejede eller -lejede faciliteter, hvor den konkrete forening er omdrejningspunktet for fællesskabet.

Vender vi så blikket mod de større haller og de kommunale folkeskoler, som er spredt ud over hele kommunen og ofte med udendørs baneanlæg tilknyttet, og de kommunale fritidsbygninger, så er det især her, at vi ser mulighederne for de lidt større fællesskaber, dem, der også går på tværs af brugergrupper og områder.

Hallerne dækker som oftest et større opland, og de er derfor fælles for flere nærområder, f.eks. Guldager Idrætscenter, Veldtofte Idrætspark, Bramming Kultur & Fritidscenter, Ribe Fritidscenter mv. Hermed er der grobund for dannelsen af de bredere fællesskaber på tværs af områder.

De kommunale folkeskoler og fritidsbygninger kan omvendt danne et naturligt samlingspunkt i de lokale nærområder.

I både eksisterende og nye faciliteter skal der tænkes områder ind, som understøtter leg og ophold, både for foreninger, borgere og andre grupper.

Foreninger, ledere og trænere opfordres til i deres udvikling at have større fokus på at skabe fællesskaber.

Mængden og nærhed af faciliteter skal vurderes i forhold til befolkningstæthed, foreningspotentiale og faciliteternes indhold.

Målet er ikke at bygge nye faciliteter til fællesskaber, men i stedet at udvikle de eksisterende faciliteter. I renoveringsprojekter skal der derfor være fokus på at forbedre eksisterende eller skabe nye rum til de forpligtende og inkluderende fællesskaber.

Målet med strategien er kort og godt, at vi med den samlede masse af fritidsfaciliteter sikrer gode rammer, der kan medvirke og inspirere til nye og stærke fællesskaber og netværk brugerne imellem.

I første omgang er der tale om at sikre rum til, at forskellige typer af fællesskaber kan folde sig ud i fritidsfaciliteterne.

På sigt er der også mulighed for, at udvalgte projekter og indsatser kan indeholde kommunal facilitering af fællesskaber i udvalgte fritidsfaciliteter.

Vi vil tilstræbe klimavenlige løsninger ved nye anlægsinvesteringer, ligesom vi vil tilstræbe bæredygtige og klimaoptimerede løsninger, når det handler om renovering.

Klima og bæredygtighed
Med Esbjerg Kommunes Vision 2025 vil vi være klimakommune og gå forrest i en grøn omstilling bl.a. ved at nedbringe CO2-udledningen og vælge bæredygtige energiløsninger. Ligesom vi også skal forholde os til verdenen omkring os og lever op til FN’s verdensmål.

Det gælder også for fritidsfaciliteterne, både når vi taler anlæg af nye, renovering af eksisterende og den daglige drift.

I forbindelse med forbrug og indkøb af materialer og energi og ved byggerier eller vedligehold skal der tænkes klima og bæredygtighed.

Der skal sættes fokus på, at medarbejdere og foreninger sikrer bæredygtige løsninger, ligesom affaldshåndtering og genbrug skal være en naturlig del af det at drive faciliteter.

Vi vil sikre en klimaoptimeret drift i de kommunalt ejede fritidsfaciliteter, når der tales energi, genbrug og affaldssortering.

Tilsvarende vil vi opfordre til, at det samme gør sig gældende, når det drejer sig om de selvejende og de foreningsejede eller -lejede faciliteter.

Synliggørelse og formidling
Fritidsfaciliteterne og deres muligheder skal være synlige herunder også, hvilke foreninger der fast benytter dem. Sigtet er, at flere borgere bliver foreningsaktive og samtidig inddrages i de forpligtende fællesskaber - til gavn for både foreninger, frivilligheden og det enkelte menneske.

Med skole- og foreningssamarbejdet sker der allerede i dag en levende formidling, hvor skoleelever med stor succes introduceres til foreningslivets muligheder. Det samarbejde ønskes fastholdt og om muligt udvidet.

Den øvrige formidling skal ske i form af skiltning, infoskærme, hjemmesider, pjecer mv., og det skal for de enkelte faciliteter vurderes, hvad der er relevant.

Endelig skal kendskabet til Esbjerg Kommunes digitale platform, som samler oplysninger om foreningerne og deres aktiviteter, også øges. Ønsket hermed er, at flere personer, der i dag ikke er foreningsaktive, får kendskab til foreningsmulighederne i Esbjerg Kommune.

På sigt skal den digitale platform give mulighed for markedsføring fra de eksterne aktører såsom foreninger, selvejende haller mv.

Vi ønsker at understøtte et øget kendskab til de foreningsaktiviteter, der findes i såvel de enkelte fritidsfaciliteter og lokalområder som i kommunen som helhed.
 

Lokalområdernes behov er som nævnt forskellige og kan derfor ikke defineres udelukkende på baggrund af indbyggertallet. Her spiller en lang række andre parametre også ind, som f.eks.:

• Byområde (opland, forstad eller by – tæt eller åbent – nyt eller gammelt)
• Demografi (alderssammensætning og potentiel udvikling)
• Eksisterende foreninger (nye eller veletablerede – store eller små - aktivitetstyper)
• Antallet af foreningsaktive borgere og potentialet for udvikling
• Udnyttelsen af eksisterende faciliteter
• Eksisterende faciliteters udformning og muligheder
• Ejerskab af eksisterende faciliteter
• Finansiering af udvikling (kommunalt, forening, lokalområde og/eller fonde)

De parametre skal i relevant omfang vurderes i forbindelse med behandlingen af ansøgninger og/eller større projekter i kommunalt regi. Der kan være behov for yderligere dyberegående analyser af både de ovennævnte, men også andre lokale eller aktivitetsmæssige forhold med betydning for det konkrete projekt.

Det konkrete område skal også ses i et større perspektiv og i sammenhæng med de omkringliggende områder.

Denne strategi er godkendt af Esbjerg Byråd den 20. oktober 2025. Det bliver det nye Kultur & Fritidsudvalg, der efter 1. januar 2026 og på baggrund af strategien skal udvælge temaer til de efterfølgende minisektorplaner.
Vi ser lige nu flere aktuelle temaer feks.: 

• Boldbaneområdet og dets udfordringer som følge af vejrliget og deraf kommende ønske om flere kunstgræsbaner og nødvendig udskiftning af eksisterende græstæpper
• Rum til fællesskab i de større fritidsfaciliteter
• Konkrete områder, der udtrykker behov for øget kapacitet
• Konkrete faciliteter med lav udnyttelse
• Outdoor og byens rum – udendørs arealer til bevægelse
• Over tid vil minisektorplanerne tilsammen danne en samlet sektorplan for fritidsfacilitetsområdet.